Marie skrev den 11-05-2005 21:36:
> Nå, så fik min veninde mig langt om længe hjulpet til at finde ud af de her
> nyhedsgrupper. Og takker for det
>
> Men altså, jeg er ny her jo :)
>
> Jeg er en ung kvinde på knap 21 somre. Jeg bor i Århus, Gellerup. Til daglig
> har jeg rimelig mange ting at slåsse med. Har haft en meget tumult opvækst,
> som så mange andre, men min har alligevel været anderledes.
>
Tja, vi har vel alle haft en opvækst som på en eller anden måde
adskiller sig fra andres. Ellers ville jo være meget mere ens end det
vi alle er.
> Så man kan vel godt sige, at jeg er i krise meget af tiden. Er for nyligt
> begyndt i et psykologforløb hos Center for Voldtægtsofre i Århus. Det er
> hårdt, men kan også godt mærke det hjælper. Selvom jeg tit tror at hun er
> ved at blive meget utålmodig, fordi jeg ikke tør fortælle særlig meget...
> Det er så knapt så rart. Håber at jeg kan få lært at åbne op.
>
Nu kender jeg dig ikke og ved ikke hvor mange sessioner du har haft med
hende.
Min erfaring er dog, at det kommer efterhånden ELLER også at det kommer
an på om man "klikker" med psykologen.
Jeg håber ikke, at din psykolog stopper forløbet pga. manglende
progression (hedder det vist).
Nogen ting (som for dig formentlig er voldtægt) tager altså bare tid at
fortælle om.
Et lidt mere kedeligt perspektiv kunne være, at du ubevidst ikke føler
dig tryg hos vedkommende for at lukke op for "godteposen".
> Men hvem er her i gruppen ? Hvem er i andre ?
>
Jeg er her.
Tja, man har vel altid noget man "skal slås med".
Jeg har også langt om længe fået sat skub i bearbejdning af de
"skeletter" som hænger mit mentale skab. Der er endda nogen som jeg
ikke troede havde rigtig betydning. Men jo, det har de.
Skulle man samligne mig med et hus, så ville jeg sige, at murstene er
der og de er da også sat sammen så huset er beboelig, men fugerne
trænger til at blive set efter i sømmene.
Jeg har i min akasses karrerierådgivning mødt en erhvervspsykolog, der
hjælper mig med at "genfortælle" min historie på en måde, så jeg kan
bringe mig selv bedre i spil.
(Det gennemgående eksempel som vi bruger er: fodboldspilleren der gerne
vil spille kamp.
Ikke at jeg er specielt meget interesseret i fodbold, men jeg kan da
godt forstå analogiens budskab.
Fodboldspilleren er jeg. Kampen der skal spilles er min plads på
arbejdsmarkedet.
I samtalerne er vi lige gået i gang med boldtræningen.)
For dem der ikke ved hvad en erhvervspsykolog er for en størrelse, så
kan jeg fortælle, at man altså ikke partout skal fortælle om sin barndom
eller om sine grumme forældre eller for lidt eller for meget kærlig
eller hvad de klassiske - stereotype - psykologsamtaler man hører så
meget om er for noget.
De samtaler jeg har med erhvervspsykologen drejer sig om, hvordan jeg
kan finde "min hylde" på arbejdsmarkedet.
Da jeg er en tilhænger af teorien om, at man den dag idag er resultatet
af de oplevelser man har været igennem (og ja, jeg kender godt det med
genetikken også har sin indflydelse. Ikke desto mindre, så er jeg mere
miljø-tilhænger i arv/miljø-teorierne), så var jeg i de to første
sessioner med erhvervspsykologen en tur tilbage i tiden for at finde ud
af hvad jeg egentlig har oplevet (både objektivt (karakterbøger,
udtalelser, fysisk, opsigelser, tidsmæssigt mv) men også subjektivt
altså historierne* som de er blevet gemt i mit hoved og siden genfortalt
i den ene eller anden sammenhæng og derigennem er blevet til personlige
sandheder).
Og lad mig sige det sådan: Der er rigeligt at arbejde på! Faktisk så
meget, at erhvervspsykologen endnu ikke har sat hvormange sessioner der
er til min rådighed.
*: dog ikke alle historier. men nok til, at jeg har fået en rimelig god
forståelse af hvad i aller verden der hænger af "skeletter" i skabet.
Jeg har været her på usenet igennem flere år (til tider lige lovlig
meget...faktisk så meget at jeg vil betegne mig selv som
Net-oman/-holiker....hvilket er noget jeg stadig slås med...men slet
ikke i den grad som jeg gjorde tidligere.)
På det seneste har jeg hjulpet en skribent her i gruppen via email, hvor
vi snakkede om løst og fast.
Der er også et par webfora hvor jeg giver mit besyv med.
Af uddannelse kan jeg skrive cand.merc.(HRM) på visitkortet. Ikke at
jeg har brugt uddannelsen til noget siden jeg blev færdig i 2002.
Faktisk slet ikke.
Lige i øjeblikket arbejder jeg på, at få gendefineret mit "drømmejob".
Der hvor jeg har lyst til at lægge en del ressourcer er i det jobunivers
hvor //misbrugskonsulenter// har til huse.
Ikke fordi jeg vil falde i den fordom som psykologistuderende er ramt
af: "Du vil kun være psykolog fordi du selv har problemer".
Slet ikke. Men snarere fordi jeg er overbevist om, at jeg i
spændingsfeltet mellem: bruger, system, organisation virkelig kan give
valuta for pengene i kraft af alle de oplevelser (objektive og
subjektive) jeg har med i bagagen.
Udover mine forpligtelser som dagpengemodtager (dvs. skrive
ansøgninger), så har jeg på sidelinjen gang i at udarbejde det foredrag
om tilbagefaldsforbyggelse. Om jeg nogensinde får brug for foredraget.
Det ved jeg ikke, men i det mindste giver den mig så en masse viden om
tilbagefaldsforebyggelse. Believe me, der er meget litteratur.
Nå nok om mig..... Jeg vil også gerne høre hvem der ellers er herinde.
--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det