---

En sæbeboble. lyset skaber flotte farver i en sæbeboble, da lyset går i
samspil på bege sider af sæbe-boblen. Men for at dette lade sig gøre, må
væggen på en sæbeboble være meget tynd. Hvor tynd er "meget tynd" i denne
forbindelse? Og kan man få ande stoffter til at gøre noget tilsvarende?

--

Mvh
Sven

---

Sven skrev:

>En sæbeboble. lyset skaber flotte farver i en sæbeboble, da lyset går i
>samspil på bege sider af sæbe-boblen. Men for at dette lade sig gøre, må
>væggen på en sæbeboble være meget tynd. Hvor tynd er "meget tynd" i denne
>forbindelse? Og kan man få ande stoffter til at gøre noget tilsvarende?

En olieplet på en vandpyt har de samme changerende farver som en
sæbeboble.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Sven:

> En sæbeboble. lyset skaber flotte farver i en sæbeboble, da lyset går i
> samspil på bege sider af sæbe-boblen. Men for at dette lade sig gøre, må
> væggen på en sæbeboble være meget tynd. Hvor tynd er "meget tynd" i denne
> forbindelse?

Farverne opstår fordi tykkelsen på membranen er af samme
størrelsesorden, som det synlige lys' bølgelængder.

I samspillet mellem transmiterede og reflekterede bølger mellem
inder-og ydersiden vil nogle bølgelængder (farver) forstærkes og andre
slukkes, alt efter om de kommer i fase eller modfase (konstruktiv
eller destruktiv interferens). Og det vil afhænge af, hvordan
bølgelængden går op i den pågældende (evt. skrå) vejlængde gennem
membranen.

Så membrantykkelsen er af størrelsesordenen 300-800 nm (0,0003-0,0008
mm).

Og det kan man let måle. Har du f.eks. en sæbeboble med diameter 10 cm
og en vægtykkelse på 500 nm, så vil den indeholde ca. 0,015 g sæbe.
Den masse kan man sagtens veje.

> Og kan man få ande stoffter til at gøre noget tilsvarende?

Fænomenet forekommer alle steder, hvor to transparente og
reflekterende flader ligger tæt op ad hinanden. F.eks. i vinduesglas
af float-glas, mellem dias og diasglas, eller i et olielag på en
vandpyt.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-takethisaway@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:29kk511e4bobic13kq4r5p8tvjc9rnlio6@4ax.com...
> Sven:
>
>> En sæbeboble. lyset skaber flotte farver i en sæbeboble, da lyset går i
>> samspil på bege sider af sæbe-boblen. Men for at dette lade sig gøre, må
>> væggen på en sæbeboble være meget tynd. Hvor tynd er "meget tynd" i denne
>> forbindelse?
>
> Farverne opstår fordi tykkelsen på membranen er af samme
> størrelsesorden, som det synlige lys' bølgelængder.
>
> I samspillet mellem transmiterede og reflekterede bølger mellem
> inder-og ydersiden vil nogle bølgelængder (farver) forstærkes og andre
> slukkes, alt efter om de kommer i fase eller modfase (konstruktiv
> eller destruktiv interferens). Og det vil afhænge af, hvordan
> bølgelængden går op i den pågældende (evt. skrå) vejlængde gennem
> membranen.

Hej Foldager
Er du sikker på, at interferencen ikke sker mellem to reflekterede bølger
(fra over og undersiden)? ..

Carsten

> Så membrantykkelsen er af størrelsesordenen 300-800 nm (0,0003-0,0008
> mm).
>
> Og det kan man let måle. Har du f.eks. en sæbeboble med diameter 10 cm
> og en vægtykkelse på 500 nm, så vil den indeholde ca. 0,015 g sæbe.
> Den masse kan man sagtens veje.
>
>> Og kan man få ande stoffter til at gøre noget tilsvarende?
>
> Fænomenet forekommer alle steder, hvor to transparente og
> reflekterende flader ligger tæt op ad hinanden. F.eks. i vinduesglas
> af float-glas, mellem dias og diasglas, eller i et olielag på en
> vandpyt.
>
> Venlig hilsen
>
> Niels Foldager
>
>

---

Hej Troelsgaard:

> Er du sikker på, at interferencen ikke sker mellem to reflekterede bølger
> (fra over og undersiden)? ..

Overhovedet ikke.

Mit "(evt. skrå)" var, omend ikke så specifikt, affødt af erkendelsen
af, at der sikkert er adskillige måder, hvorpå lysbølger i boblen kan
interferere på.

Venlig hilsen

Niels Foldager