/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Kvinders pigenavn/giftenavn
Fra : Jørgen Lehnemann


Dato : 29-03-05 14:57

Jeg er netop begyndt på at skrive mine aner ned via slægtsprogrammet
Legacy. Er imidlertid allerede stødt på et problem. Hvordan skrives
kvindelige slægtninger ind? Med deres "pigenavn" eller med deres
"giftenavn"? Og hvilken betydning vil det få for at kunne læse
famliesammenhænge?


 
 
Flemming Svendsen (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Flemming Svendsen


Dato : 29-03-05 17:25

Jørgen Lehnemann (slet 3PAAP) wrote:
< Hvordan skrives kvindelige slægtninge ind?
-----------
Efter min fattige mening er pigenavnet det eneste rigtige.
Hun kan jo være gift et utal (undskyld piger) af gange, og så har vi
balladen
Hilsen
Flemming Svendsen, Korsør.

Knud Aagaard (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Knud Aagaard


Dato : 29-03-05 17:34

Hej
On 29 Mar 2005 13:57:14 GMT, Jørgen Lehnemann <lehnemann-vingborg@3PAAPstofanet.dk>
(slet 3PAAP) wrote:

>Jeg er netop begyndt på at skrive mine aner ned via slægtsprogrammet
>Legacy. Er imidlertid allerede stødt på et problem. Hvordan skrives
>kvindelige slægtninger ind? Med deres "pigenavn" eller med deres
>"giftenavn"? Og hvilken betydning vil det få for at kunne læse
>famliesammenhænge?
Jeg skriver altid alle personer ind med det navn de fik ved dåben, og senere
navneændringer tilgiftede eller købte eller andet skriver jeg i feltet Alternativ
navn.

--
Hilsen fra Knud Aagaard
http://knudaagaard.dk/

Lars Erik Bryld (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 29-03-05 17:53

Scripsit Jørgen Lehnemann:

> Jeg er netop begyndt på at skrive mine aner ned via slægtsprogrammet
> Legacy. Er imidlertid allerede stødt på et problem. Hvordan skrives
> kvindelige slægtninger ind? Med deres "pigenavn" eller med deres
> "giftenavn"? Og hvilken betydning vil det få for at kunne læse
> famliesammenhænge?

Hvis du ønsker kan du skrive begge navne ind - Legacy understøtter
alternative navne på samme person (det er den lille "personikon" lige
til højre for efternavnsfeltet når man redigerer en person).

Et af navnene vil være det primære - de andre vil i navnelisten stå
som "AKA [alternativnavnet]. Som primært navn foretrækker jeg
personligt fødenavnet.

Betydningen for udskrifterne kender jeg ikke i detaljer, men Legacy,
navnligt i den danske betaversion, er meget fleksibelt så jeg finder
det ikke utænkeligt at man kan få de navne udskrevet i den form man
ønsker.

--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

Ole P. Bielefeldt (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Ole P. Bielefeldt


Dato : 29-03-05 20:29


"Jørgen Lehnemann (slet 3PAAP)" <lehnemann-vingborg@3PAAPstofanet.dk> skrev
i en meddelelse news:11121048240.822682305342148@dtext.news.tele.dk...
> Jeg er netop begyndt på at skrive mine aner ned via slægtsprogrammet
> Legacy. Er imidlertid allerede stødt på et problem. Hvordan skrives
> kvindelige slægtninger ind? Med deres "pigenavn" eller med deres
> "giftenavn"? Og hvilken betydning vil det få for at kunne læse
> famliesammenhænge?
>
I nogle programmer - Family Tree Maker - er der mulgihed for at få udskrevet
giftenavne for kvinder, samt få dem med i indekset over personer under deres
giftenavn, men de "indskrives" under alle omstændigheder under deres
fødenavn.

--
Ole P. Bielefeldt
Ry
www.familytreemaker.dk



Baertel (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Baertel


Dato : 29-03-05 21:36


"Jørgen Lehnemann (slet 3PAAP)" <lehnemann-vingborg@3PAAPstofanet.dk> skrev
i en meddelelse news:11121048240.822682305342148@dtext.news.tele.dk...
> Jeg er netop begyndt på at skrive mine aner ned via slægtsprogrammet
> Legacy. Er imidlertid allerede stødt på et problem. Hvordan skrives
> kvindelige slægtninger ind? Med deres "pigenavn" eller med deres
> "giftenavn"? Og hvilken betydning vil det få for at kunne læse
> famliesammenhænge?
>
Da jeg selv begyndte at registrere mine aner kom jeg i tvivl på samme måde
som du.
Jeg registrerede konerne med deres giftenavn, men det blev hurtigt noget
rod, når navnene skulle sammenholdes med data i folketællinger og
kirkebøger. Især i årene før giftemålet. Så fødenavnet er langt at
foretrække. Du kan i Legacy lægge giftenavnet ind under 'Begivenheder/fakta'
som 'Efternavn som gift', så vil udskriften vise f.eks. 'Gift Andersen'.

Mvh
baertel



Hugh Watkins (30-03-2005)
Kommentar
Fra : Hugh Watkins


Dato : 30-03-05 05:56


"Jørgen Lehnemann (slet 3PAAP)" <lehnemann-vingborg@3PAAPstofanet.dk> wrote
in message news:11121048240.822682305342148@dtext.news.tele.dk...
> Jeg er netop begyndt på at skrive mine aner ned via slægtsprogrammet
> Legacy. Er imidlertid allerede stødt på et problem. Hvordan skrives
> kvindelige slægtninger ind? Med deres "pigenavn" eller med deres
> "giftenavn"? Og hvilken betydning vil det få for at kunne læse
> famliesammenhænge?


pigenavn

maiden name is the international standard because it is always the same

AKA baptismal name

Hugh W
--
My Blogs

GENEALOGE http://hughw36.blogspot.com/





Lars J. Helbo (30-03-2005)
Kommentar
Fra : Lars J. Helbo


Dato : 30-03-05 09:05

On 29 Mar 2005 13:57:14 GMT, Jørgen Lehnemann
<lehnemann-vingborg@3PAAPstofanet.dk> (slet 3PAAP) wrote:

>Jeg er netop begyndt på at skrive mine aner ned via slægtsprogrammet
>Legacy. Er imidlertid allerede stødt på et problem. Hvordan skrives
>kvindelige slægtninger ind? Med deres "pigenavn" eller med deres
>"giftenavn"? Og hvilken betydning vil det få for at kunne læse
>famliesammenhænge?

Som alle andre mener jeg helt klart, at man skal bruge dåbsnavnet. I
Danmark har vi kun brugt giftenavne i en meget kort periode (ca.
1880-1970), d.v.s. kun 2 eller 3 generationer.

Det er så rigtigt, at man i nogle programmer (nok de fleste) kan
registrere giftenavnet som et "alternativt" navn. Men efter min mening
er det ikke umagen værd. Du registrerer jo ægteskabet, og hvis det
f.eks. er indgået i 1940, så kan man umiddelbart gå ud fra, at kvinden
herefter førte mandens efternavn. Registrering af giftenavn vil
således være en unødig dobbeltregistrering.

Eneste undtagelse er den aller nyeste tid (efter ca. 1970). Her er det
jo muligt, at få navneforandring i forbindelse med indgåelse af
ægteskab. D.v.s. begge ægtefæller kan vælge, hvilket navn de vil føre.
Hvis de gør brug af denne mulighed, så kan man registrere denne
navneforandring som en selvstændig begivenhed - men selvfølgelig kun i
de tilfælde, hvor der virkelig sker en ændring.
--
Lars J. Helbo
lars@helbo.org
www.helbo.org
www.genealogy.dk

Lars J. Helbo (31-03-2005)
Kommentar
Fra : Lars J. Helbo


Dato : 31-03-05 11:32

On Wed, 30 Mar 2005 10:05:24 +0200, Lars J. Helbo <lars@helbo.org>
wrote:

>Som alle andre mener jeg helt klart, at man skal bruge dåbsnavnet. I
>Danmark har vi kun brugt giftenavne i en meget kort periode (ca.
>1880-1970), d.v.s. kun 2 eller 3 generationer.

Jeg kommer pludselig i tvivl om, hvornår giftenavnene egentlig er
indført, og om det er sket ved lov eller blot som en sædvane. Er der
nogen der ved noget præcist om det?

I FT-1880 er der enkelte gifte kvinder, der er opført med mandens
efternavn; men de fleste står med eget navn.

Nu har jeg imidlertid kigget lidt nærmere på min egen familie, og så
kommer jeg pludselig alvorligt i tvivl. Sagen er følgende: Min farmor
og farfar blev gift i 1912, og jeg gik ud fra, at hun ved den
lejlighed havde fået hans efternavn (Pedersen).

Men i 1917 fik familien navneforandring, d.v.s. vi fik tilladelse til
at hænge vores gamle tilnavn Helbo på til sidst. I den forbindelse
blev der udstedt en fire sider stor kongelig attest (efter kongens
befaling underskrevet af Zahle). På denne attest er opført alle dem,
der fik navneforandring, og for hver enkelt er omhyggeligt anført,
hvad de hed før, og hvad de skal hedde herefter (altså fulde navn før
og efter).

Det drejer sig om min oldefar (min oldemor var død), min farfar og
dennes ugifte broder og søster (men ikke de tre brødre, som var
udvandret til USA før århundredeskiftet) samt min farfars tre ældste
børn, som var født på det tidspunkt. (Mine to onkler, som var født i
1914 og 1916, var døbt med Helbo som mellemnavn. Derfor kom de nu til
at hedde hhv. Poul Helbo Pedersen Helbo og Hans Helbo Pedersen Helbo.)

Det besynderlige er bare, at min farmor ikke er nævnt. Men der mangler
også min farfars ældste søster, som blev gift i 1908. Hvis det skulle
have været logisk, så mener jeg at en af de to burde have været med?

Eneste logiske forklaring ville være, at min farfars ældste søster
ikke er med, fordi hun ikke ønskede det - svarende til de tre brødre i
USA. Men det ville så betyde, at min farmor ikke er med, fordi hun
faktisk slet ikke fik navnet Helbo på det tidspunkt. Men hvornår fik
hun det så, eller gjorde hun?
--
Lars J. Helbo
lars@helbo.org
www.helbo.org
www.genealogy.dk

Ole Munk (31-03-2005)
Kommentar
Fra : Ole Munk


Dato : 31-03-05 19:51

"Lars J. Helbo" <lars@helbo.org> skrev
> Jeg kommer pludselig i tvivl om, hvornår giftenavnene egentlig er
> indført, og om det er sket ved lov eller blot som en sædvane. Er der
> nogen der ved noget præcist om det?
>
> I FT-1880 er der enkelte gifte kvinder, der er opført med mandens
> efternavn; men de fleste står med eget navn.
>
Jeg tror det er en sædvane, der er kommet snigende sydfra og som efterhånden
er slået igennem. I min egen slægtsforskning har jeg mødt kvinder med
mandens efternavn i 16- og 1700 tallet i Sønderborg. I købstæderne i Danmark
er det ikke ualmindeligt ved FT-1787 og 1801. Endelig bliver det ret udbredt
i slutningen af 1800 tallet og starten af 1900 tallet.

mvh Ole Munk
--
E-mail: ole@ole-munk.dk
Hjemmeside: www.ole-munk.dk



John Drage Thomsen (06-04-2005)
Kommentar
Fra : John Drage Thomsen


Dato : 06-04-05 11:24

On Thu, 31 Mar 2005 12:32:20 +0200, Lars J. Helbo <lars@helbo.org>
wrote:

>On Wed, 30 Mar 2005 10:05:24 +0200, Lars J. Helbo <lars@helbo.org>
>wrote:
>
>>Som alle andre mener jeg helt klart, at man skal bruge dåbsnavnet. I
>>Danmark har vi kun brugt giftenavne i en meget kort periode (ca.
>>1880-1970), d.v.s. kun 2 eller 3 generationer.
>
>Jeg kommer pludselig i tvivl om, hvornår giftenavnene egentlig er
>indført, og om det er sket ved lov eller blot som en sædvane. Er der
>nogen der ved noget præcist om det?
>
Du gi'r vel selv på sæt og vis svaret?

For netop den kgl. resolution omfatter KUN de personer, der er
indeholdt (og formodentlig ansøgt til) deri.

Venligst
John

John Drage Thomsen (05-04-2005)
Kommentar
Fra : John Drage Thomsen


Dato : 05-04-05 11:43

On Wed, 30 Mar 2005 10:05:24 +0200, Lars J. Helbo <lars@helbo.org>
wrote:

>On 29 Mar 2005 13:57:14 GMT, Jørgen Lehnemann
><lehnemann-vingborg@3PAAPstofanet.dk> (slet 3PAAP) wrote:
>
>>Jeg er netop begyndt på at skrive mine aner ned via slægtsprogrammet
>>Legacy. Er imidlertid allerede stødt på et problem. Hvordan skrives
>>kvindelige slægtninger ind? Med deres "pigenavn" eller med deres
>>"giftenavn"? Og hvilken betydning vil det få for at kunne læse
>>famliesammenhænge?
>
>Som alle andre mener jeg helt klart, at man skal bruge dåbsnavnet. I
>Danmark har vi kun brugt giftenavne i en meget kort periode (ca.
>1880-1970), d.v.s. kun 2 eller 3 generationer.
>
>Det er så rigtigt, at man i nogle programmer (nok de fleste) kan
>registrere giftenavnet som et "alternativt" navn. Men efter min mening
>er det ikke umagen værd. Du registrerer jo ægteskabet, og hvis det
>f.eks. er indgået i 1940, så kan man umiddelbart gå ud fra, at kvinden
>herefter førte mandens efternavn. Registrering af giftenavn vil
>således være en unødig dobbeltregistrering.
>
>Eneste undtagelse er den aller nyeste tid (efter ca. 1970). Her er det
>jo muligt, at få navneforandring i forbindelse med indgåelse af
>ægteskab. D.v.s. begge ægtefæller kan vælge, hvilket navn de vil føre.
>Hvis de gør brug af denne mulighed, så kan man registrere denne
>navneforandring som en selvstændig begivenhed - men selvfølgelig kun i
>de tilfælde, hvor der virkelig sker en ændring.

Jeg vil tilslutte mig Helbo's udgydelser i denne anledning.

Og så nævne - som et kuriosum - at jeg faktisk kender pige (dejlig
dame), der lige har rundet de 50, som har været gift tre gange, og
hver gang skiftet efternavn.

I sine yngre år var hun en kendt sportsstjerne (på linie med
badmintonstjernen Lene Køppen) og havde da et ligeledes specielt
efternavn.

Men efter den tredie (ulykkelige) skilsmisse, har hun nu søgt og fået
bevilget at tage sin mormors efternavn.

Hvilket af de fem mulige (og nogle er endda dobbelte!) tror du, jeg
ville bruge til slægtsforskning? ALTID døbenavn!

Venligst
John

Poul Erik Jensen (30-03-2005)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jensen


Dato : 30-03-05 09:50

"Jørgen Lehnemann (slet 3PAAP)" <lehnemann-vingborg@3PAAPstofanet.dk> skrev
i en meddelelse news:11121048240.822682305342148@dtext.news.tele.dk...
> Jeg er netop begyndt på at skrive mine aner...
> Hvordan skrives kvindelige slægtninger ind?

Jamen, jeg vil da ikke holde mig tilbage med, som den ottende i rækken, at
tilslutte mig den samlede enighed )

Det er dåbsnavnet der er det primære - alt senere er sekundære begivenheder.

Dog vil jeg nu rokke lidt ved enigheden, ved at spørge om et barn, der er
adopteret til en anden familie og derfor i kirkebogen har fået denne
families navn, stadig skal betegnes med den oprindelige families?

Selv mener jeg ja - men har jeg ret?
--
Poul Erik Jensen - www.genealog.dk - www.skolekammeraten.dk
Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.
Er du sulten - få inspiration hos www.madmor.dk
Portal: http://www.dizzy4u.dk





Lars J. Helbo (31-03-2005)
Kommentar
Fra : Lars J. Helbo


Dato : 31-03-05 11:02

On Wed, 30 Mar 2005 10:50:23 +0200, "Poul Erik Jensen"
<nospame@mull.dk> wrote:

>Dog vil jeg nu rokke lidt ved enigheden, ved at spørge om et barn, der er
>adopteret til en anden familie og derfor i kirkebogen har fået denne
>families navn, stadig skal betegnes med den oprindelige families?
>
>Selv mener jeg ja - men har jeg ret?

Det er jeg så uenig i, idet jeg mener, at adoptivbørn skal opføres
under adoptivforældrene - og kun der. En adoption betyder, at
adoptivforældrene træder i de biologiske forældres sted i enhver
henseende, og barnet har herefter ikke nogen juridisk tilknytning til
de biologiske forældre.

Da slægtsforskning normalt kun bygger på juridiske kilder, så kan det
kun være de juridiske slægtsforhold, vi udforsker. Det må så ganske
logisk også gælde i dette tilflælde.

Det, der tæller, er altså også her det navn, der står på dåbsattesten
- idet barnet efter adoptionen får en ny dåbsattest..
--
Lars J. Helbo
lars@helbo.org
www.helbo.org
www.genealogy.dk

Baertel (31-03-2005)
Kommentar
Fra : Baertel


Dato : 31-03-05 20:56


"Lars J. Helbo" <lars@helbo.org> skrev i en meddelelse
news:c7in41pm9i6r8f3iuhih7eag5n6amcjtjc@4ax.com...
> On Wed, 30 Mar 2005 10:50:23 +0200, "Poul Erik Jensen"
> <nospame@mull.dk> wrote:
>
>>Dog vil jeg nu rokke lidt ved enigheden, ved at spørge om et barn, der er
>>adopteret til en anden familie og derfor i kirkebogen har fået denne
>>families navn, stadig skal betegnes med den oprindelige families?
>>
>>Selv mener jeg ja - men har jeg ret?
>
> Det er jeg så uenig i, idet jeg mener, at adoptivbørn skal opføres
> under adoptivforældrene - og kun der. En adoption betyder, at
> adoptivforældrene træder i de biologiske forældres sted i enhver
> henseende, og barnet har herefter ikke nogen juridisk tilknytning til
> de biologiske forældre.
>
> Da slægtsforskning normalt kun bygger på juridiske kilder, så kan det
> kun være de juridiske slægtsforhold, vi udforsker. Det må så ganske
> logisk også gælde i dette tilflælde.
>
> Det, der tæller, er altså også her det navn, der står på dåbsattesten
> - idet barnet efter adoptionen får en ny dåbsattest..
> --
> Lars J. Helbo
> lars@helbo.org
> www.helbo.org
> www.genealogy.dk

Af hensyn til slægtsforskningen bør man vel altid registrere barnets
oprindelige fødenavn.
En adoption kan ikke ændre det faktum at barnets aner går via de biologiske
forældre. I ane-sammenhæng er adoptivforældrene rimeligt uinteressante.
Jeg går ud fra at barnets fødsel og biologiske forældre ikke bliver slettet
i kirkebogen fordi barnet bortadopteres.
Den med juridiske kilder er jeg heller ikke helt enig i. Forskning i aner
fra før 1600-tallet er i høj grad bygget på historiske kilder og ikke på
juridiske.

Mvh
baertel



børge askholm (01-04-2005)
Kommentar
Fra : børge askholm


Dato : 01-04-05 06:41

Baertel skrev:

>
>
> Af hensyn til slægtsforskningen bør man vel altid registrere barnets
> oprindelige fødenavn.
> En adoption kan ikke ændre det faktum at barnets aner går via de biologiske
> forældre. I ane-sammenhæng er adoptivforældrene rimeligt uinteressante.
> Jeg går ud fra at barnets fødsel og biologiske forældre ikke bliver slettet
> i kirkebogen fordi barnet bortadopteres.
> Den med juridiske kilder er jeg heller ikke helt enig i. Forskning i aner
> fra før 1600-tallet er i høj grad bygget på historiske kilder og ikke på
> juridiske.

Men hvordan vil du kunne registrere de biologiske forældre hvis der er
lukket for adgang til deres identitet?

Vindskibelig hvislen

Børge



Jan T Pharo (01-04-2005)
Kommentar
Fra : Jan T Pharo


Dato : 01-04-05 21:44

Fri, 01 Apr 2005 07:41:29 +0200, børge askholm <baskholm@webspeed.dk>;
<424cdefb$0$158$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>;
<dk.videnskab.historie.genealogi>:

>Men hvordan vil du kunne registrere de biologiske forældre hvis der er
>lukket for adgang til deres identitet?

Da kan du det ikke.
Men jeg ville likevel registrere barn-foreldreforholdet som adoptert og
ikke som biologisk (dersom registreringsprogrammet gir mulighet for et
slikt skille; det gjør TMG). Og hvis man så får kjennskap til de
biologiske foreldre, så kan de registreres som biologiske foreldre, og
adoptiv-foreldrene som "primære".
--
/Jan
<janpharo@online.no>

Lars J. Helbo (01-04-2005)
Kommentar
Fra : Lars J. Helbo


Dato : 01-04-05 10:34

On Thu, 31 Mar 2005 21:56:23 +0200, "Baertel" <baertelsen@hlaug.dk>
wrote:

>Den med juridiske kilder er jeg heller ikke helt enig i. Forskning i aner
>fra før 1600-tallet er i høj grad bygget på historiske kilder og ikke på
>juridiske.

Det passer ikke. Kirkebøger, folketællinger, skifter, mandtalslister,
matrikler o.s.v. er altsammen juridiske dokumenter. Hvis der i dem er
oplysninger om slægtsforhold, så er det altid de juridiske
slægtsforhold, det drejer sig om.

Kilder til biologiske slægtsforhold er derimod meget sparsomme. En
jordemoderprotokol kan være en kilde til biologiske slægtsforhold i
kvindelig linie. En DNA-prøve er også en biologisk kilde; men hvor
ofte har du den slags?
--
Lars J. Helbo
lars@helbo.org
www.helbo.org
www.genealogy.dk

Poul Erik Jensen (02-04-2005)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jensen


Dato : 02-04-05 01:52

"Lars J. Helbo" <lars@helbo.org> skrev i en meddelelse
news:c7in41pm9i6r8f3iuhih7eag5n6amcjtjc@4ax.com...
> Det er jeg så uenig i, idet jeg mener, at adoptivbørn
> skal opføres under adoptivforældrene - og kun der.

Det kan vi kun blive enige om - så længe noget andet ikke kendes, men i de
tilfælde hvor de biologiske forældre kendes, så må de nødvendigvis være det
barnet oprindelig er døbt.

> ... barnet har herefter ikke nogen juridisk tilknytning
> til de biologiske forældre.

Jo, - men det er ikke altid denne kan findes.

--
Poul Erik Jensen - www.genealog.dk - www.skolekammeraten.dk
Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.
Er du sulten - få inspiration hos www.madmor.dk
Portal: http://www.dizzy4u.dk




John Drage Thomsen (06-04-2005)
Kommentar
Fra : John Drage Thomsen


Dato : 06-04-05 11:25

On Sat, 2 Apr 2005 02:51:40 +0200, "Poul Erik Jensen"
<nospame@mull.dk> wrote:

>"Lars J. Helbo" <lars@helbo.org> skrev i en meddelelse
>news:c7in41pm9i6r8f3iuhih7eag5n6amcjtjc@4ax.com...
>> Det er jeg så uenig i, idet jeg mener, at adoptivbørn
>> skal opføres under adoptivforældrene - og kun der.
>
>Det kan vi kun blive enige om - så længe noget andet ikke kendes, men i de
>tilfælde hvor de biologiske forældre kendes, så må de nødvendigvis være det
>barnet oprindelig er døbt.
>
>> ... barnet har herefter ikke nogen juridisk tilknytning
>> til de biologiske forældre.
>
>Jo, - men det er ikke altid denne kan findes.

Må man ha' lov at kaste endnu en "ubekendt" ind i denne ligning?

For jeg kan stort set erklære mig enig i disse synspunkter - altså når
der er tale om en spædbørns-adoption.

Men så snart - og hvor går så grænsen? - et barn når en vis alder og
adopteres, vakler fundamentet lidt, ikk?

Venligst
John

Poul Erik Jensen (06-04-2005)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jensen


Dato : 06-04-05 16:24

"John Drage Thomsen" <sir_john@REMOVEvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:vi5751dgl347m68i6psvfm32tefmhgbd3s@4ax.com...
> On Sat, 2 Apr 2005 02:51:40 +0200, "Poul Erik Jensen"
> <nospame@mull.dk> wrote:
>>hvor de biologiske forældre kendes, så må de nødvendigvis
>>være det barnet oprindelig er døbt.

> Må man ha' lov at kaste endnu en "ubekendt" ind i denne ligning?

Nhæ )

> ..så snart - og hvor går så grænsen? - et barn når en
> vis alder og adopteres, vakler fundamentet lidt, ikk?

Nej, hvis de "biologiske" forældre (intet er jo sikkert og dåbsnavnet er
fundet indskrevet i KB og derfor kendt, kan jeg ikke finde forskellen uanset
adoptionstidspunktet. Det må stadig blive det først registrerede navn der er
det primære og alle efterfølgende er sekundære betinget af tidsliniens
historik.

Noget ganske andet er slægtsforskningsprogrammernes ringe muligheder for at
benytte flere navne som primære indgang til samme person, så det f.eks. var
muligt at bruge såvel dåbs som aktuelt navn - eller måske det kaldenavn, som
ikke er at finde registreret, men som personen faktisk benytter.

--
Poul Erik Jensen - www.genealog.dk - www.skolekammeraten.dk
Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.
Er du sulten - få inspiration hos www.madmor.dk
Portal: http://www.dizzy4u.dk




Jan T Pharo (06-04-2005)
Kommentar
Fra : Jan T Pharo


Dato : 06-04-05 21:38

Wed, 6 Apr 2005 17:23:43 +0200, "Poul Erik Jensen" <nospame@mull.dk>;
<42540139$0$690$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>;
<dk.videnskab.historie.genealogi>:

>Noget ganske andet er slægtsforskningsprogrammernes ringe muligheder for at
>benytte flere navne som primære indgang til samme person

Hvad?
Søg på ethvert registreret navn - er det godt nok?
--
/Jan
<janpharo@online.no>

Poul Erik Jensen (06-04-2005)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jensen


Dato : 06-04-05 23:54

"Jan T Pharo" <janpharo@online.no> skrev i en meddelelse
news:o3i851houps05a4b86nbgoulnl2vcnsnkh@4ax.com...
> Wed, 6 Apr 2005 17:23:43 +0200, "Poul Erik Jensen" <nospame@mull.dk>;
> <42540139$0$690$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>;
>>benytte flere navne som primære indgang til samme person
>
> Hvad?
> Søg på ethvert registreret navn - er det godt nok?

Nhæ, det er naturligvis ikke noget problem, at søge et alternativt navn
frem - men programmerne bruger ikke alternative navne på lige fod med det
primære - hæfter ikke disse sammen, så det fremgår, at samme person lyder
flere navne gennem tiden. Alternativet er blot et appendiks.

Sat på spidsen:
Når man indtaster "Peder Hattemager" - som Jens Pedersen kaldes af sine
samtidige, så reagerer programmet ikke, for "Peder Hattemager" er jo blot et
kaldenavn, der ikke har juridisk fundering - og er derfor kun registreret
som alternativ. Her er man nød til at benytte en søgerutine.

Programmet bør reagere på begge navne, uanset om man indtaster synonymet
eller dåbsnavnet - og selvfølgelig ligeså ved pige/giftenavne.

Det er naturligvis specielt i indtastningssituationen, hvor programmet
sammenligner det indtastede navn med de forud indtastede, at det er
interessant at sammenligne "Peder Hattemager" med den nyligt fundne
"Hattemagermester Niels Jens Petersen", der er født samtidigt, at denne
funktion ville være til nytte i programmernes lister af dåbsnavne. Her kunne
der med fordel blive husket på alternative navne - ikke mindst
pige/giftenavne.

--
Poul Erik Jensen - www.genealog.dk - www.skolekammeraten.dk
Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.
Er du sulten - få inspiration hos www.madmor.dk
Portal: http://www.dizzy4u.dk



Erik Helmer Nielsen (07-04-2005)
Kommentar
Fra : Erik Helmer Nielsen


Dato : 07-04-05 09:17

"Poul Erik Jensen" <nospame@mull.dk> skrev:
Thu, 7 Apr 2005 00:54:01 +0200 i dk.videnskab.historie.genealogi
>Nhæ, det er naturligvis ikke noget problem, at søge et alternativt navn
>frem - men programmerne bruger ikke alternative navne på lige fod med det
>primære ....
Den mangel gælder ikke for alle programmer, du kan ikke
generalisere på den måde.

>Programmet bør reagere på begge navne, uanset om man indtaster synonymet
>eller dåbsnavnet - og selvfølgelig ligeså ved pige/giftenavne.
Det er der sandelig også slægtsprogrammer der gør.

Erik Helmer Nielsen



Poul Erik Jensen (07-04-2005)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jensen


Dato : 07-04-05 16:51

"Erik Helmer Nielsen" <ehelmer@boerne.invalid> skrev i en meddelelse
news:msq951p9pikiuqg8pmhqqiu6b2651a55u1@4ax.com...

> du kan ikke generalisere på den måde.

Det har du naturligvis ret i - ingen kan jo ikke vide alt - specielt hvis
ingen fortæller det )

> Det er der sandelig også slægtsprogrammer der gør.

Jamen - hvilke?
De programmer jeg er faldet over kan ikke - men der er naturligvis flere jeg
ingen erfaring har i, og jeg (vi?) vil da gerne vide hvilke der kan?

--
Poul Erik Jensen - www.genealog.dk - www.skolekammeraten.dk
Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.
Er du sulten - få inspiration hos www.madmor.dk
Portal: http://www.dizzy4u.dk



Lars Erik Bryld (02-04-2005)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 02-04-05 10:51

Scripsit Lars J. Helbo:

> Det er jeg så uenig i, idet jeg mener, at adoptivbørn skal opføres
> under adoptivforældrene - og kun der.

Jeg synes ikke det giver nogen mening overhovedet at se bort fra
information - hvis det er det du mener med ovenstående. Et adoptivbarn
skal da tilknyttes såvel sine biologiske som sine adoptivforældre i
det omfang oplysningerne ellers er til at finde i akterne. Der er da
ingen grund til at fortie oplysninger i det omfang de ellers er gamle
nok til ikke at involvere nulevende eller nære pårørende.

Jeg mener at en gift adoptivdatter bør kunne fremfindes under både sit
biologiske fødenavn, sit erhvervede adoptivslægtsnavn og sit senere
giftenavn, altså alle de navne hun optræder under i de kilder som er
fundet frem til. Hvilket navn man så finder mest passende vil afhænge
af den sammenhæng oplysningerne præsenteres i, og hvilket navn man
bruger som det primære kan muligvis variere.

--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

K. H. Hansen (02-04-2005)
Kommentar
Fra : K. H. Hansen


Dato : 02-04-05 12:10

Hvad med børn, det er avlet frem med hjælp af sæddonor, altså der hvor
ægtemanden ikke er i stand til, at avle egne børn, for der er det da ikke
konsangvinitet overhovedet til mandspersonen, med mindre det er for eks. en
bror der leverer sæden.

Et andet eksempel i min slægtsforskning er, en person der har købt et nyt
navn, denne person vil have, at det er hans købte navn det er hovednavnet,
her har jeg så lavet en note om hans døbenavn, armen var nemlig vredet om på
ryggen, han ville ikke medvirke hvis jeg brugte hans døbenavn i
personregistret.


"Lars Erik Bryld" <larserik@dadlnet.invalid> skrev i en meddelelse
news:15vh6xnpsxn61$.dlg@lebryld.fqdn...
> Scripsit Lars J. Helbo:
>
>> Det er jeg så uenig i, idet jeg mener, at adoptivbørn skal opføres
>> under adoptivforældrene - og kun der.
>
> Jeg synes ikke det giver nogen mening overhovedet at se bort fra
> information - hvis det er det du mener med ovenstående. Et adoptivbarn
> skal da tilknyttes såvel sine biologiske som sine adoptivforældre i
> det omfang oplysningerne ellers er til at finde i akterne. Der er da
> ingen grund til at fortie oplysninger i det omfang de ellers er gamle
> nok til ikke at involvere nulevende eller nære pårørende.
>
> Jeg mener at en gift adoptivdatter bør kunne fremfindes under både sit
> biologiske fødenavn, sit erhvervede adoptivslægtsnavn og sit senere
> giftenavn, altså alle de navne hun optræder under i de kilder som er
> fundet frem til. Hvilket navn man så finder mest passende vil afhænge
> af den sammenhæng oplysningerne præsenteres i, og hvilket navn man
> bruger som det primære kan muligvis variere.
>
> --
> Med venlig hilsen
> Lars Erik Bryld



Poul Erik Jensen (02-04-2005)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jensen


Dato : 02-04-05 13:10

"K. H. Hansen" <kkarlheinz@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:424e7d74$0$268$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hvad med børn, ....
> ... han ville ikke medvirke hvis ....

Det må jo være undtagelserne, som ikke kan regelsættes, men hvor en
tilpasning til de faktiske omstændigheder er nødvendig.

--
Poul Erik Jensen - www.genealog.dk - www.skolekammeraten.dk
Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.
Er du sulten - få inspiration hos www.madmor.dk
Portal: http://www.dizzy4u.dk





Lars J. Helbo (03-04-2005)
Kommentar
Fra : Lars J. Helbo


Dato : 03-04-05 08:48

On Sat, 2 Apr 2005 13:09:39 +0200, "K. H. Hansen"
<kkarlheinz@hansen.mail.dk> wrote:

>Hvad med børn, det er avlet frem med hjælp af sæddonor, altså der hvor
>ægtemanden ikke er i stand til, at avle egne børn, for der er det da ikke
>konsangvinitet overhovedet til mandspersonen, med mindre det er for eks. en
>bror der leverer sæden.

Det er et fint eksempel på, hvad det betyder, når man ikke gør sig
klart, hvad man beskæftiger sig med, men bevidstløst roder juridiske
og biologiske slægtsforbindelser sammen.

Hvis man virkelig mener, at biologiske slægtsforbindelser er så
vigtige, så er det selvfølgelig i orden, at forske i dem. Hvis det man
laver, skal leve op til betegnelsen forskning, så kræver det
imidlertid, at man gør sig klart, hvilke kilder man arbejder med.

Set i relation til de juridiske slægtsforbindelser er en kirkebog
f.eks. en primær førstehåndskilde - bedre kan det ikke blive. I
relation til de biologiske slægtsforbindelser er kirkebogen som regel
i bedste fald en sekundær andenhåndskilde.

Problemet er, at de fleste af de slægts-"forskere", som siger at de
forsker i biologiske slægtsrelationer, slet ikke forstår disse
forskelle. Ofte ved de end ikke, hvad primære, sekundære, første- og
andenhåndskilder er for noget, men sådan er der jo så meget.
--
Lars J. Helbo
lars@helbo.org
www.helbo.org
www.genealogy.dk

Baertel (03-04-2005)
Kommentar
Fra : Baertel


Dato : 03-04-05 20:37

Kære hr. Helbo

Hvorfor denne nedladende tone?

Mange her i gruppen stiller spørgsmål fordi de måske er i tvivl om at deres
fremgangsmåde er den helt rigtige. Det bliver de ikke ringere "forskere" af.

> Det er et fint eksempel på, hvad det betyder, når man ikke gør sig
> klart, hvad man beskæftiger sig med, men bevidstløst roder juridiske
> og biologiske slægtsforbindelser sammen.

Det kunne måske være et oplagt emne til en artikel i Slægt & Data?

Hvis man søger sine aner, må det absolut være de biologiske
slægtsforbindelser der tæller.
I forbindelse med adoption kan jeg ikke se at der overhovedet en nogen
"slægtsforbindelse". Man kan måske tale om en "familieforbindelse".

> Hvis man virkelig mener, at biologiske slægtsforbindelser er så
> vigtige, så er det selvfølgelig i orden, at forske i dem. Hvis det man
> laver, skal leve op til betegnelsen forskning, så kræver det
> imidlertid, at man gør sig klart, hvilke kilder man arbejder med.
>
> Set i relation til de juridiske slægtsforbindelser er en kirkebog
> f.eks. en primær førstehåndskilde - bedre kan det ikke blive. I
> relation til de biologiske slægtsforbindelser er kirkebogen som regel
> i bedste fald en sekundær andenhåndskilde.

Hvad er da førstehåndskilde i relation til de biologiske slægtsforbindelser?
Kirkebøgerne var da det første juridiske dokument hvori en person og dennes
biologiske forældre blev registreret.

> Problemet er, at de fleste af de slægts-"forskere", som siger at de
> forsker i biologiske slægtsrelationer, slet ikke forstår disse
> forskelle.

Kald dem bare slægtsregistranter, disse uvidende amatører, som ikke er i
besiddelse af den viden som de rigtige forskere er i besiddelse af.
Der findes en masse mennesker som "forsker" i deres slægt, men de færreste
har nok ikke tænkt sig at skrive en disputats om det. Dem skal der også være
plads til.

> ..... Ofte ved de end ikke, hvad primære, sekundære, første- og
> andenhåndskilder er for noget, men sådan er der jo så meget.

Rygter, er f.eks. andenhåndskilder. Primære kilder er det samme
førstehåndskilder. Primære førstehåndskilder er der ikke noget der hedder, i
så fald er det noget vrøvl. Sekundære kilder er det samme som
andenhåndskilder. Men når man skriver det som en opremsning ser det ud af
mere.

Mvh
baertel





Bent Fleron (03-04-2005)
Kommentar
Fra : Bent Fleron


Dato : 03-04-05 22:25

----- Original Message -----
From: "Baertel"
Subject: Re: Kvinders pigenavn/giftenavn


> Hvorfor denne nedladende tone?

Jeg synes ikke Lars Jørgen er nedladende. Han lægger blot op til en
krystalklar sondring af de ofte tågede forestillinger mange nybegyndere
blander sammen.

> Mange her i gruppen stiller spørgsmål fordi de måske er i tvivl om at
> deres fremgangsmåde er den helt rigtige. Det bliver de ikke ringere
> "forskere" af.

Nej, de fleste nybegyndere går jo ud fra, at når det står i kirkebøgerne
så er biologien også på plads, og det er langt fra givet medmindre man
alene tager udgangspunkt i Romerretten, og så er det altså juraen man
prioriterer.
Det er præcis det LJH mener da han skrev:

>> Det er et fint eksempel på, hvad det betyder, når man ikke gør sig
>> klart, hvad man beskæftiger sig med, men bevidstløst roder juridiske
>> og biologiske slægtsforbindelser sammen.

> Hvis man søger sine aner, må det absolut være de biologiske
> slægtsforbindelser der tæller.

Se, jeg er jo en ægte Fleron ) , det vil jeg da gerne tro, faktisk
fungerer mit slægtstræ ud fra den antagelse at jeg nedstammer fra nogle
Fleron'er i 14-hundrede tallet, men jeg må erkende at det er en juridisk
betragtning for jeg kan jo af gode grunde ikke have nogen viden om
eventuelle kammerdøre der har stået på klem.

> Hvis man søger sine aner, må det absolut være de biologiske
> slægtsforbindelser der tæller.

Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener. Jeg tror også du blander
tingene lidt sammen.

>> Hvis man virkelig mener, at biologiske slægtsforbindelser er så
>> vigtige, så er det selvfølgelig i orden, at forske i dem.

Og hvordan gør man så det ?

LJH skrev så videre:
>> Set i relation til de juridiske slægtsforbindelser er en kirkebog
>> f.eks. en primær førstehåndskilde - bedre kan det ikke blive. I
>> relation til de biologiske slægtsforbindelser er kirkebogen som regel
>> i bedste fald en sekundær andenhåndskilde.

så sandt, så sandt.

> Hvad er da førstehåndskilde i relation til de biologiske
> slægtsforbindelser?
> Kirkebøgerne var da det første juridiske dokument hvori en person og
> dennes biologiske forældre blev registreret.

Eneste førstehåndskilde jeg kender med relation til biologiske forældre
er DNA-test

>> Problemet er, at de fleste af de slægts-"forskere", som siger at de
>> forsker i biologiske slægtsrelationer, slet ikke forstår disse
>> forskelle.

> Kald dem bare slægtsregistranter, disse uvidende amatører, som ikke er
> i besiddelse af den viden som de rigtige forskere er i besiddelse af.
> Der findes en masse mennesker som "forsker" i deres slægt, men de
> færreste har nok ikke tænkt sig at skrive en disputats om det. Dem
> skal der også være plads til.

Det er så en helt anden snak. Jeg er f.eks. en af dem der
fortrøstningsfuld forsker videre, men jeg har en helt afklaret holdning
til Romerretten som jeg tidligere omtalte, og det er faktisk den som
vore familiebånd stadig er bundet til. På sin vis har judaismen nogle
klare fortrin idet slægtsskab søges afklaret gennem mødrene.
Med venlig hilsen Bent Fleron.
--
For den der orker at sende en returmeddelelse
privat, benyt venligst bent at fleron efterfulgt af dotdk



Lars J. Helbo (04-04-2005)
Kommentar
Fra : Lars J. Helbo


Dato : 04-04-05 09:19

On Sun, 3 Apr 2005 23:24:30 +0200, "Bent Fleron" <ikke@gyldig.invalid>
wrote:

>Jeg skrev:
>>> Hvis man virkelig mener, at biologiske slægtsforbindelser er så
>>> vigtige, så er det selvfølgelig i orden, at forske i dem.

>Og hvordan gør man så det ?

Det kan du f.eks. læse om her:

http://www.familytreedna.com
http://lists.rootsweb.com/index/other/DNA/
http://genealogy.about.com/od/dna_genetics/
http://www.ancestry.com/learn/library/article.aspx?article=6390
http://www.genpage.com/genealogyDNA.html

I USA gør man tilsyneladende en del ud af "slægtsnavne-baseret
DNA-forskning". D.v.s. man udfører DNA test på personer med samme
slægtsnavn, for på den måde at få bekræftet, at de tilhører samme
slægt.

Så hvis man synes, det er vigtigt, så værsgo' - jeg synes det er
ulækkert; men Hitler ville have været begejstret.
--
Lars J. Helbo
lars@helbo.org
www.helbo.org
www.genealogy.dk

Lars J. Helbo (04-04-2005)
Kommentar
Fra : Lars J. Helbo


Dato : 04-04-05 08:40

On Sun, 3 Apr 2005 21:37:20 +0200, "Baertel" <baertelsen@hlaug.dk>
wrote:

>Mange her i gruppen stiller spørgsmål fordi de måske er i tvivl om at deres
>fremgangsmåde er den helt rigtige. Det bliver de ikke ringere "forskere" af.

Når du skriver:

>Hvis man søger sine aner, må det absolut være de biologiske
>slægtsforbindelser der tæller.
>I forbindelse med adoption kan jeg ikke se at der overhovedet en nogen
>"slægtsforbindelse". Man kan måske tale om en "familieforbindelse".

....... så kan jeg desværre ikke se, at du er det mindste i tvivl om,
hvorvidt din fremgangsmåde er den helt rigtige. "Må absolut være", må
det det? hvorfor? Det var de spørgsmål, jeg gerne ville fremprovokere.

>Hvad er da førstehåndskilde i relation til de biologiske slægtsforbindelser?
>Kirkebøgerne var da det første juridiske dokument hvori en person og dennes
>biologiske forældre blev registreret.

Lad os tage en fødsel. En kvinde føder et barn, og fødselen overværes
af en jordemoder. Jordemoderens beretning om fødselen (skriftligt
eller mundtligt) - og dermed moderskabet, er en førstehåndskilde, hun
var nemlig selv til stede ved fødslen, hun fortæller om noget, hun så
med sine egne øjne.

Senere skriver præsten begivenheden ind i kirkebogen. Men præsten var
jo ikke til stede under fødslen. Han skriver om noget, som
jordemoderen har fortalt ham (evt. har han fået nyheden fortalt gennem
faderen eller en anden, som heller ikke selv var til stede). Præstens
vidneudsagn om det biologiske moderskab er dermed en anden- eller
tredjehåndsberetning.

Ser vi på faderskabet bliver det endnu værre. Her er præstens
beretning også en anden- eller tredjehåndskilde. Han var jo ikke til
stede ved undfangelsen - bortset fra hans egne børn. Med ved
moderskabet havde vi dog jordemoderen som neutralt vidne. Det har vi
ikke, når vi taler om faderskabet. Tværtimod bygger præstens udsagn
her på oplysninger fra personer, som i mange tilfælde havde en
væsentlig interesse i at fortie sandheden eller give forkerte
oplysninger. Vi har altså en anden- eller tredjehåndskilde, og vi ved,
at den bygger på en førstehåndskilde af tvivlsom værdi.

Det er i forskningsmæssig henseende ikke ret godt!

Men hvordan ser det så ud med de juridiske slægtsrelationer? Sagen er,
at indførslen i kirkebogen i sig selv er en juridisk begivenhed. I og
med, at moder- og faderskabet bliver indført i kirkebogen, bliver det
anerkendt i juridisk forstand.

Det svarer til det berømte "Thi kendes for ret", hvilket betyder:
"uanset om dette virkelig er sandt eller ej, så skal det fra nu af og
i al fremtid regnes for at være sandt".

D.v.s. det juridiske fader- og moderskab etableres endegyldigt i det
øjeblik præsten skriver det ind i kirkebogen. Præstens beretning om
det juridiske slægtsforhold er derfor en førstehåndskilde. Han var
nemlig selv til stede, da det juridiske slægtsskab blev etableret. Der
er tale om en primær kilde - den bygger ikke på andre kilder. Endelig
er der tale om en samtidig kilde. Den er skrevet samtidigt med at
begivenheden fandt sted. Bedre kan det ikke blive.

>Rygter, er f.eks. andenhåndskilder. Primære kilder er det samme
>førstehåndskilder. Primære førstehåndskilder er der ikke noget der hedder, i
>så fald er det noget vrøvl. Sekundære kilder er det samme som
>andenhåndskilder. Men når man skriver det som en opremsning ser det ud af
>mere.

Det er nu ikke helt rigtigt. Hvis jordemoderen har lavet en skriftlig
beretning om fødselen og denne stadigvæk er bevaret, så er
jordemoderens beretning en primær kilde til det biologiske moderskab
og kirkebogen en sekundær kilde.

Jordemoderens beretning er også en førstehåndskilde, fordi jodemoderen
selv var til stede ved fødselen. Hvis vi er så langt tilbage i tiden,
at kun kirkebogen er bevaret, så er kirkebogen en primær kilde; men
det er stadig en anden- eller tredjehåndskilde, fordi præsten skriver
om noget, som han ikke selv har overværet.
--
Lars J. Helbo
lars@helbo.org
www.helbo.org
www.genealogy.dk

Baertel (04-04-2005)
Kommentar
Fra : Baertel


Dato : 04-04-05 19:22

Jeg må nok sige at her har jeg fået kam til mit hår. Jeg har en del at lære
endnu.
Det er helt rart at blive belært på konstruktiv måde.

Mvh
baertel

"Lars J. Helbo" <lars@helbo.org> skrev i en meddelelse
news:67p151189lnsaim5c0u95kj8hdrjr0ddlu@4ax.com...
> On Sun, 3 Apr 2005 21:37:20 +0200, "Baertel" <baertelsen@hlaug.dk>
> wrote:
>
>>Mange her i gruppen stiller spørgsmål fordi de måske er i tvivl om at
>>deres
>>fremgangsmåde er den helt rigtige. Det bliver de ikke ringere "forskere"
>>af.
>
> Når du skriver:
>
>>Hvis man søger sine aner, må det absolut være de biologiske
>>slægtsforbindelser der tæller.
>>I forbindelse med adoption kan jeg ikke se at der overhovedet en nogen
>>"slægtsforbindelse". Man kan måske tale om en "familieforbindelse".
>
> ...... så kan jeg desværre ikke se, at du er det mindste i tvivl om,
> hvorvidt din fremgangsmåde er den helt rigtige. "Må absolut være", må
> det det? hvorfor? Det var de spørgsmål, jeg gerne ville fremprovokere.
>
>>Hvad er da førstehåndskilde i relation til de biologiske
>>slægtsforbindelser?
>>Kirkebøgerne var da det første juridiske dokument hvori en person og
>>dennes
>>biologiske forældre blev registreret.
>
> Lad os tage en fødsel. En kvinde føder et barn, og fødselen overværes
> af en jordemoder. Jordemoderens beretning om fødselen (skriftligt
> eller mundtligt) - og dermed moderskabet, er en førstehåndskilde, hun
> var nemlig selv til stede ved fødslen, hun fortæller om noget, hun så
> med sine egne øjne.
>
> Senere skriver præsten begivenheden ind i kirkebogen. Men præsten var
> jo ikke til stede under fødslen. Han skriver om noget, som
> jordemoderen har fortalt ham (evt. har han fået nyheden fortalt gennem
> faderen eller en anden, som heller ikke selv var til stede). Præstens
> vidneudsagn om det biologiske moderskab er dermed en anden- eller
> tredjehåndsberetning.
>
> Ser vi på faderskabet bliver det endnu værre. Her er præstens
> beretning også en anden- eller tredjehåndskilde. Han var jo ikke til
> stede ved undfangelsen - bortset fra hans egne børn. Med ved
> moderskabet havde vi dog jordemoderen som neutralt vidne. Det har vi
> ikke, når vi taler om faderskabet. Tværtimod bygger præstens udsagn
> her på oplysninger fra personer, som i mange tilfælde havde en
> væsentlig interesse i at fortie sandheden eller give forkerte
> oplysninger. Vi har altså en anden- eller tredjehåndskilde, og vi ved,
> at den bygger på en førstehåndskilde af tvivlsom værdi.
>
> Det er i forskningsmæssig henseende ikke ret godt!
>
> Men hvordan ser det så ud med de juridiske slægtsrelationer? Sagen er,
> at indførslen i kirkebogen i sig selv er en juridisk begivenhed. I og
> med, at moder- og faderskabet bliver indført i kirkebogen, bliver det
> anerkendt i juridisk forstand.
>
> Det svarer til det berømte "Thi kendes for ret", hvilket betyder:
> "uanset om dette virkelig er sandt eller ej, så skal det fra nu af og
> i al fremtid regnes for at være sandt".
>
> D.v.s. det juridiske fader- og moderskab etableres endegyldigt i det
> øjeblik præsten skriver det ind i kirkebogen. Præstens beretning om
> det juridiske slægtsforhold er derfor en førstehåndskilde. Han var
> nemlig selv til stede, da det juridiske slægtsskab blev etableret. Der
> er tale om en primær kilde - den bygger ikke på andre kilder. Endelig
> er der tale om en samtidig kilde. Den er skrevet samtidigt med at
> begivenheden fandt sted. Bedre kan det ikke blive.
>
>>Rygter, er f.eks. andenhåndskilder. Primære kilder er det samme
>>førstehåndskilder. Primære førstehåndskilder er der ikke noget der hedder,
>>i
>>så fald er det noget vrøvl. Sekundære kilder er det samme som
>>andenhåndskilder. Men når man skriver det som en opremsning ser det ud af
>>mere.
>
> Det er nu ikke helt rigtigt. Hvis jordemoderen har lavet en skriftlig
> beretning om fødselen og denne stadigvæk er bevaret, så er
> jordemoderens beretning en primær kilde til det biologiske moderskab
> og kirkebogen en sekundær kilde.
>
> Jordemoderens beretning er også en førstehåndskilde, fordi jodemoderen
> selv var til stede ved fødselen. Hvis vi er så langt tilbage i tiden,
> at kun kirkebogen er bevaret, så er kirkebogen en primær kilde; men
> det er stadig en anden- eller tredjehåndskilde, fordi præsten skriver
> om noget, som han ikke selv har overværet.
> --
> Lars J. Helbo
> lars@helbo.org
> www.helbo.org
> www.genealogy.dk



Lars Erik Bryld (03-04-2005)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 03-04-05 13:47

Scripsit K. H. Hansen:

> Hvad med børn, det er avlet frem med hjælp af sæddonor, altså der
> hvor ægtemanden ikke er i stand til, at avle egne børn, for der er
> det da ikke konsangvinitet overhovedet til mandspersonen, med
> mindre det er for eks. en bror der leverer sæden.

Min holdning er at hvad der nu engang foreligger af information (med
den kvalitet den nu har) bliver registreret. Her i landet er det
lovfæstet at sæddonor er anonym, men det er Danmark som er undtagelsen
i den henseende. Ved de privat arrangerede inseminationer som lesbiske
her i landet er henvist til, kan der i visse tilfælde også være tale
om ikke-anonyme donorer.

Selvfølgelig skal man ikke blindt acceptere informationen - kvaliteten
af kilden skal naturligvis også anføres.

> Et andet eksempel i min slægtsforskning er, en person der har købt
> et nyt navn, denne person vil have, at det er hans købte navn det
> er hovednavnet, her har jeg så lavet en note om hans døbenavn,
> armen var nemlig vredet om på ryggen, han ville ikke medvirke hvis
> jeg brugte hans døbenavn i personregistret.

Det er et problem at de færreste slægtsforskningsprogrammer sideordner
navnevarianterne men antager at et af dem er "rigtigere" end de andre.
Men folks følelser desangående skal naturligvis respekteres. En af
mine oldefædre hed ved begravelsen Niels Christian Nielsen, men i
kirkebogen står han under dåben opført som Niels Kristiansen Nielsen.
Jeg valgte at hans primære navn var det han hele livet brugte og ikke
det præsten følte sig forpligtet til at skrive for at eftrleve
navneloven af 1826. Hans far hed nemlig Niels Christiansen, men i den
familie brugte man altså patronymer navnelov eller ej.

Og som et kuriosum: Tipoldefar Niels Christiansen var uægte men fik
patronym efter den udlagte barnefar. En faderskabssag blev der næppe
tale om (jeg har ikke ledt endnu, men venter ikke at finde nogen).

Ikke desto mindre arbejder jeg videre bagud i denne anelinie, selvom
jeg ikke har noget juridisk anerkendt slægtskab med den udlagte
barnefader - han interesserer mig simpelthen stadig, ligesom den anden
tiptip-oldefar der forsynede mig med mit efternavn, selvom han så vidt
jeg ved heller ikke anerkende faderskabet.

--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

Mikkel Eide Eriksen (06-04-2005)
Kommentar
Fra : Mikkel Eide Eriksen


Dato : 06-04-05 19:56

On 2005-03-31 12:01:40 +0200, Lars J. Helbo <lars@helbo.org> said:
> On Wed, 30 Mar 2005 10:50:23 +0200, "Poul Erik Jensen" said:
> >Dog vil jeg nu rokke lidt ved enigheden, ved at spørge om et barn, der
er
> >adopteret til en anden familie og derfor i kirkebogen har fået denne
> >families navn, stadig skal betegnes med den oprindelige families?
> >
> >Selv mener jeg ja - men har jeg ret?
>
> Det er jeg så uenig i, idet jeg mener, at adoptivbørn skal opføres
> under adoptivforældrene - og kun der. En adoption betyder, at
> adoptivforældrene træder i de biologiske forældres sted i enhver
> henseende, og barnet har herefter ikke nogen juridisk tilknytning til
> de biologiske forældre.
>
> Da slægtsforskning normalt kun bygger på juridiske kilder, så kan det
> kun være de juridiske slægtsforhold, vi udforsker. Det må så ganske
> logisk også gælde i dette tilflælde.

Når nu GEDCOM-standarden understøtter adoption, har jeg valgt at indføre
individdet i begge familier, i den ene som "Birth" og den anden som
"Adoption". Så kan man hurtigt se hvorledes barnet hører til, uden
dubletter.

mvh
Mikkel Eide Eriksen

nospam (30-03-2005)
Kommentar
Fra : nospam


Dato : 30-03-05 10:00

Det skal da være med dåbsnavnet
Hilsen Birgit
"Jørgen Lehnemann (slet 3PAAP)" <lehnemann-vingborg@3PAAPstofanet.dk> skrev
i en meddelelse news:11121048240.822682305342148@dtext.news.tele.dk...
> Jeg er netop begyndt på at skrive mine aner ned via slægtsprogrammet
> Legacy. Er imidlertid allerede stødt på et problem. Hvordan skrives
> kvindelige slægtninger ind? Med deres "pigenavn" eller med deres
> "giftenavn"? Og hvilken betydning vil det få for at kunne læse
> famliesammenhænge?
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste