---

Hej

Jeg er 25år gammel og min stedfar som jeg har boet sammen med hele mit liv
har netop
ansøgt om at måtte adoptere mig for at sikre mig arv på lige fod med hans 2
andre døtre.

Jeg har kontakt med min rigtige far dog ikke så meget og han er tysker og er
bosat i tyskland
hvor han har kone og 2 børn.

Så er det jeg tænker lidt.

Er det en ulempe han adoptere mig iforhold til han bare skrev et testamente?

Jeg er jo sikret arveret hos min rigtige far hvilket vil bortfalde hvis min
stedfar adoptere mig.
Det betyder dog ikke så meget.

Jeg er bare mest interreseret i hvilken ulemper og fordele der er ved at kun
få testamenteret noget
eller blive fuld arveberretiget.

Håber nogle af jer har nogle gode input.

Jeg skal nemlig meddele statsamtet min beslutning men jeg er meget i tvivl.

Venligst

---

Scripsit "Søren Christensen" <master.clio@12move.dk>

> Jeg er 25år gammel og min stedfar som jeg har boet sammen med hele
> mit liv har netop ansøgt om at måtte adoptere mig for at sikre mig
> arv på lige fod med hans 2 andre døtre.

(Ujuridisk: Der er en lille alarmlampe der blinker hos mig hvis han
har indgivet ansøgningen uden at I har talt sagen igennem mellem jer
først og truffet en fælles beslutning. Jeg synes ikke du bør svare
statsamtet før I selv har talt om situationen).

> Jeg er bare mest interreseret i hvilken ulemper og fordele der er ved at kun
> få testamenteret noget eller blive fuld arveberretiget.

Hvis du lader dig adoptere, og din stedfar _ikke_ skriver testamente,
vil hver af du og dine halvsøstre ved hans død arve 2/9 af hans bo
hvis han efterlader sig en ægtefælle og 1/3 ellers. (I det følgende
antager jeg at der ikke er nogen efterladt ægtefælle; gang alle
brøkerne med 2/3 ellers).

Det samme kan opnås ved et testamente, fordi dine halvsøstres samlede
arvelod nedsættes fra 1/1 til 2/3, hvilket stadig er mere end deres
tvangsarv på 1/2 af boet.

Umiddelbart ser det derfor ud som om det ville være en mere
fordelagtig løsning for dig at blive betænkt testamentarisk,
fordi du derved bevarer arveretten efter din biologiske far,
mens et testamente kan ordne arveholdene indenfor din sociale
familie ganske som hvis du blev adopteret.


En forskel opstår hvis din stedfar vil testamentere en del af sin
formue til andre end sine livsarvinger, men stadig ønsker at du
arvemæssigt står lige med dine halvsøstre. Bliver du adopteret, skal I
alle tre dele tvangsarven på 1/2 af formuen og din stedfar kan frit
råde over den anden halvdel. Hvis du derimod ikke lader dig adoptere,
skal hver af søstrene have mindst 1/4, og din stedfar bliver nødt til
at bruge en fjerdedel til på dig hvis han stadig vil stille jer lige,
og har derfor kun 1/4 til rådighed til at testamentere til andre
formål.

Men det er en temmelig teoretisk fordel ved ikke-adoption, for
naturligvis er det også en mulighed at han i skuffelse over at du
modsætter dig adoption opgiver ideen om at behandle jer lige; i værste
fald kan dét ende med at Kattens Værn stadig får hele den halvdel der
ikke er tvangsarv, og dine søstre deler den sjettedel du ville fået
som adoptant.


Af mindre forskelle kan jeg se at hvis du lader dig adoptere og din
stedfar ved sin død efterlader sig en ægtefælle der ikke er din mor,
vil du kunne modsætte dig at hun bliver siddende i uskiftet bo. Det
kan du ikke som almindelig testamentarisk arving.

--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."

---

Henning Makholm wrote:

> En forskel opstår hvis din stedfar vil testamentere en del af sin
> formue til andre end sine livsarvinger, men stadig ønsker at du
> arvemæssigt står lige med dine halvsøstre. Bliver du adopteret, skal I
> alle tre dele tvangsarven på 1/2 af formuen og din stedfar kan frit
> råde over den anden halvdel. Hvis du derimod ikke lader dig adoptere,
> skal hver af søstrene have mindst 1/4, og din stedfar bliver nødt til
> at bruge en fjerdedel til på dig hvis han stadig vil stille jer lige,
> og har derfor kun 1/4 til rådighed til at testamentere til andre
> formål.

Det er vel også værd lige at nævne, at en stedsøn vel skal betale den
høje arveafgift, hvorimod de biologiske børn og adoptivbørn kun skal
betale den lave arveafgift.

Min mening:

Hvis det kun drejer sig om arv, så kan stedfaderen i stedet skrive et
testamente. Stedsønnen vil skulle betale mere i arveafgift end de andre
børn, men testamentet vil kunne formuleres således, at stedsønnen arver
mere, så han efter betaling af arveafgiften står med lige så meget i
hånden som de øvrige børn.

En adoption er efter min mening et stort skridt, hvor der gerne skulle
ligge mere under overfladen end blot arv. En adoption er vel ikke noget,
man bare fortryder - og det går vel begge veje.

---

"Holst" <newsfeb05@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:422c0cc1$0$251$edfadb0f@dread11.news.tele.dk
> Henning Makholm wrote:
>
<klip>

> Det er vel også værd lige at nævne, at en stedsøn vel skal betale
den
> høje arveafgift, hvorimod de biologiske børn og adoptivbørn kun skal
> betale den lave arveafgift.

<klip>

Stedbørn betaler samme afgift som biologiske børn se
http://www.tax.dk/pjecer/arv.htm eller
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20010075229-REGL


--
Else

---

Else Holm wrote:

> Stedbørn betaler samme afgift som biologiske børn se
> http://www.tax.dk/pjecer/arv.htm eller
> http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20010075229-REGL

Ok, så blev jeg så meget klogere. Men jeg går ud fra, at stedbørn ikke
er livsarvinger og derfor ikke arver automatisk? Skal stedbørn arve, så
vil det kræve et testamente?

Men det vil da gøre det noget nemmere at stille OP lige med sine
stedsøstre, idet der blot kan oprettes et testamente, der tilgodeser dem
alle ligeligt.

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87r7isq8c8.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Søren Christensen" <master.clio@12move.dk>
>
> > Jeg er 25år gammel og min stedfar som jeg har boet sammen med hele
> > mit liv har netop ansøgt om at måtte adoptere mig for at sikre mig
> > arv på lige fod med hans 2 andre døtre.
>
> (Ujuridisk: Der er en lille alarmlampe der blinker hos mig hvis han
> har indgivet ansøgningen uden at I har talt sagen igennem mellem jer
> først og truffet en fælles beslutning. Jeg synes ikke du bør svare
> statsamtet før I selv har talt om situationen).

Vi har snakket sammen og vi aftalte jeg skulle tænke over det.
Jeg gjorde det så og sagde ja til ham. Men begyndte alligevel at tænkte da
jeg
fik snakket med andre der var i samme forhold som jeg.

>
> > Jeg er bare mest interreseret i hvilken ulemper og fordele der er ved at
kun
> > få testamenteret noget eller blive fuld arveberretiget.
>
> Hvis du lader dig adoptere, og din stedfar _ikke_ skriver testamente,
> vil hver af du og dine halvsøstre ved hans død arve 2/9 af hans bo
> hvis han efterlader sig en ægtefælle og 1/3 ellers. (I det følgende
> antager jeg at der ikke er nogen efterladt ægtefælle; gang alle
> brøkerne med 2/3 ellers).
>
> Det samme kan opnås ved et testamente, fordi dine halvsøstres samlede
> arvelod nedsættes fra 1/1 til 2/3, hvilket stadig er mere end deres
> tvangsarv på 1/2 af boet.
>
> Umiddelbart ser det derfor ud som om det ville være en mere
> fordelagtig løsning for dig at blive betænkt testamentarisk,
> fordi du derved bevarer arveretten efter din biologiske far,
> mens et testamente kan ordne arveholdene indenfor din sociale
> familie ganske som hvis du blev adopteret.
>
>
> En forskel opstår hvis din stedfar vil testamentere en del af sin
> formue til andre end sine livsarvinger, men stadig ønsker at du
> arvemæssigt står lige med dine halvsøstre. Bliver du adopteret, skal I
> alle tre dele tvangsarven på 1/2 af formuen og din stedfar kan frit
> råde over den anden halvdel. Hvis du derimod ikke lader dig adoptere,
> skal hver af søstrene have mindst 1/4, og din stedfar bliver nødt til
> at bruge en fjerdedel til på dig hvis han stadig vil stille jer lige,
> og har derfor kun 1/4 til rådighed til at testamentere til andre
> formål.
>
> Men det er en temmelig teoretisk fordel ved ikke-adoption, for
> naturligvis er det også en mulighed at han i skuffelse over at du
> modsætter dig adoption opgiver ideen om at behandle jer lige; i værste
> fald kan dét ende med at Kattens Værn stadig får hele den halvdel der
> ikke er tvangsarv, og dine søstre deler den sjettedel du ville fået
> som adoptant.
>
>
> Af mindre forskelle kan jeg se at hvis du lader dig adoptere og din
> stedfar ved sin død efterlader sig en ægtefælle der ikke er din mor,
> vil du kunne modsætte dig at hun bliver siddende i uskiftet bo. Det
> kan du ikke som almindelig testamentarisk arving.
>

Min stedfar og mor er gift. De har en fælles datter. Altså min halvsøster.


Men tak for svaret. Det satte lidt på plads.

Venligst