|
| Hvorfor er Odden kirke rød ? Fra : Claus Christiansen |
Dato : 09-01-05 09:27 |
|
Hej
Jeg har undret mig over hvorfor Odden kirke som en af de ganske få kirker er
rødmalet.
Har det mon noget med begivenhederne Slaget ved Odden i 1808 at gøre, eller
er der andre årsager ?
Langt de fleste andre kirker er jo hvide.
Hilsen
Claus Christiansen
D-66877
| |
Bent Fleron (09-01-2005)
| Kommentar Fra : Bent Fleron |
Dato : 09-01-05 09:50 |
|
Claus Christiansen wrote:
> Jeg har undret mig over hvorfor Odden kirke som en af de ganske få
> kirker er rødmalet.
Jeg tør ikke udtale mig om årsagen til farven på Odden kirke, men kan da
fortælle at også Våbensted kirke mellem Sakskøbing og Maribo også er
malet rød, nå,ja, - rød og rød er vel så meget sagt, men så rødlig da
--
Med venlig hilsen Bent Fleron.
For den der orker at sende en returmeddelelse
privat, benyt venligst bent at fleron efterfulgt af dotdk
| |
Claus Christiansen (09-01-2005)
| Kommentar Fra : Claus Christiansen |
Dato : 09-01-05 19:22 |
|
Tak for svarene og for linken.
Som jeg er blevet gjort opmærksom på er Lolland - Falster åbenbart rig på
røde kirker - af en eller anden årsag.
Nu skal man jo ikke altid regne med, at der altid findes en velovervejet
teknisk, logisk eller sågar historisk begrundelse for alle ting her i livet,
men det er da tankevækkende at denne kirke, såvidt jeg er bekendt med, er
den eneste i dette område som skiftede til rød blandt alle de andre
fortrinsvis hvide og gule.
Med venlig hilsen
Claus
"Bent Fleron" <ikke@gyldig.invalid> skrev i en meddelelse
news:41e0f043$0$219$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Claus Christiansen wrote:
>
>> Jeg har undret mig over hvorfor Odden kirke som en af de ganske få
>> kirker er rødmalet.
>
> Jeg tør ikke udtale mig om årsagen til farven på Odden kirke, men kan da
> fortælle at også Våbensted kirke mellem Sakskøbing og Maribo også er malet
> rød, nå,ja, - rød og rød er vel så meget sagt, men så rødlig da
> --
> Med venlig hilsen Bent Fleron.
> For den der orker at sende en returmeddelelse
> privat, benyt venligst bent at fleron efterfulgt af dotdk
>
| |
pni (25-01-2005)
| Kommentar Fra : pni |
Dato : 25-01-05 22:40 |
|
Hej
Jeg er ikke helt sikker, men nu du nævner Odsherred så mener jeg - men er
ikke sikker - at kunne huske, at kirken i Tuse Næs også er rød - hvorfor ved
jeg så heller ikke.....
PN
"Claus Christiansen" <claus_christiansen@t-online.de> wrote in message
news:crrso7$5pr$03$1@news.t-online.com...
> Tak for svarene og for linken.
> Som jeg er blevet gjort opmærksom på er Lolland - Falster åbenbart rig på
> røde kirker - af en eller anden årsag.
> Nu skal man jo ikke altid regne med, at der altid findes en velovervejet
> teknisk, logisk eller sågar historisk begrundelse for alle ting her i
> livet, men det er da tankevækkende at denne kirke, såvidt jeg er bekendt
> med, er den eneste i dette område som skiftede til rød blandt alle de
> andre fortrinsvis hvide og gule.
>
> Med venlig hilsen
> Claus
>
> "Bent Fleron" <ikke@gyldig.invalid> skrev i en meddelelse
> news:41e0f043$0$219$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Claus Christiansen wrote:
>>
>>> Jeg har undret mig over hvorfor Odden kirke som en af de ganske få
>>> kirker er rødmalet.
>>
>> Jeg tør ikke udtale mig om årsagen til farven på Odden kirke, men kan da
>> fortælle at også Våbensted kirke mellem Sakskøbing og Maribo også er
>> malet rød, nå,ja, - rød og rød er vel så meget sagt, men så rødlig da
>> --
>> Med venlig hilsen Bent Fleron.
>> For den der orker at sende en returmeddelelse
>> privat, benyt venligst bent at fleron efterfulgt af dotdk
>>
>
>
| |
Hanne Christensen (26-01-2005)
| Kommentar Fra : Hanne Christensen |
Dato : 26-01-05 07:40 |
|
"pni" <pni@> skrev i en meddelelse
news:41f6bca5$0$223$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
>
> Jeg er ikke helt sikker, men nu du nævner Odsherred så mener jeg - men er
> ikke sikker - at kunne huske, at kirken i Tuse Næs også er rød - hvorfor
> ved jeg så heller ikke.....
>
> PN
Og så vidt jeg husker også Bregninge kirke (Nordvestsjælland). Min onkel
deltog i restaurering og vedligeholdelse af kirken for mange år siden. Det
virkede ikke som om han fandt farven usædvanlig.
v h
Hanne
| |
Jean Seeberg (28-01-2005)
| Kommentar Fra : Jean Seeberg |
Dato : 28-01-05 18:14 |
|
Hej.
Det har du ret i Hanne, se :
http://www.dis-danmark.dk/kirkeimg/view_sogn.asp?SognID=1650
Man kunne jo sætte sig til at se alle kirkerne igennem, hvis man har et par
timer til overs.
Hilsen Jean
"Hanne Christensen" <hannec03@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:41f73b37$0$48315$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "pni" <pni@> skrev i en meddelelse
> news:41f6bca5$0$223$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Hej
> >
> > Jeg er ikke helt sikker, men nu du nævner Odsherred så mener jeg - men
er
> > ikke sikker - at kunne huske, at kirken i Tuse Næs også er rød - hvorfor
> > ved jeg så heller ikke.....
> >
> > PN
> Og så vidt jeg husker også Bregninge kirke (Nordvestsjælland). Min onkel
> deltog i restaurering og vedligeholdelse af kirken for mange år siden. Det
> virkede ikke som om han fandt farven usædvanlig.
> v h
> Hanne
>
>
| |
Børge Askholm (09-01-2005)
| Kommentar Fra : Børge Askholm |
Dato : 09-01-05 16:45 |
|
Claus Christiansen skrev:
> Hej
> Jeg har undret mig over hvorfor Odden kirke som en af de ganske få kirker er
> rødmalet.
> Har det mon noget med begivenhederne Slaget ved Odden i 1808 at gøre, eller
> er der andre årsager ?
> Langt de fleste andre kirker er jo hvide.
På køgeegnen er der gulkalkede kirker, og de har intet med
"træskoslaget" at gøre. Jeg ved derfor heller ikke hvorfor nogen kirker
er rødkalkede.
Børge
| |
Jørgen Jacobsen (09-01-2005)
| Kommentar Fra : Jørgen Jacobsen |
Dato : 09-01-05 17:05 |
|
http://www.oddenkirke.dk/historie.shtml
Den har åbenbart tidligere været hvidkalket!
Jørgen
"Claus Christiansen" <claus_christiansen@t-online.de> skrev i en meddelelse
news:crqptb$hd1$03$1@news.t-online.com...
> Hej
> Jeg har undret mig over hvorfor Odden kirke som en af de ganske få kirker
er
> rødmalet.
> Har det mon noget med begivenhederne Slaget ved Odden i 1808 at gøre,
eller
> er der andre årsager ?
> Langt de fleste andre kirker er jo hvide.
>
> Hilsen
> Claus Christiansen
> D-66877
>
>
>
| |
Ulvir (09-01-2005)
| Kommentar Fra : Ulvir |
Dato : 09-01-05 20:00 |
|
Claus Christiansen wrote:
> Hej
> Jeg har undret mig over hvorfor Odden kirke som en af de ganske få
> kirker er rødmalet.
> Har det mon noget med begivenhederne Slaget ved Odden i 1808 at gøre,
> eller er der andre årsager ?
> Langt de fleste andre kirker er jo hvide.
Bare et gæt. Fordi det skulle ligne mursten?.
| |
Henrik Woer (09-01-2005)
| Kommentar Fra : Henrik Woer |
Dato : 09-01-05 23:40 |
|
"Claus Christiansen" <claus_christiansen@t-online.de> skrev i en meddelelse
news:crqptb$hd1$03$1@news.t-online.com...
> Hej
> Jeg har undret mig over hvorfor Odden kirke som en af de ganske få kirker
er
> rødmalet.
> Har det mon noget med begivenhederne Slaget ved Odden i 1808 at gøre,
eller
> er der andre årsager ?
> Langt de fleste andre kirker er jo hvide.
>
> Hilsen
> Claus Christiansen
> D-66877
Danmarks Kirker omtaler ikke årsagen til farven men skriver følgende:
"I 1830érne var kirken underkastet omfattende fornyelser, først og fremmest
korets ombygning 1834. Men allerede 1830 var nordkapellet (kalkhuset) blevet
repareret og forandret, og 1834 samtidig med korombygningen lagde man nye
gulve i kor og skib samt to år efter tillige i tårnrummet. Tredvernes
kampagne afsluttedes med opsætning af nyt tagværk over nordkapellet,
fornyelse af kirkens tagbeklædning samt oplægning af rigt profilerede
gesimser på skib, våbenhus og kapel svarende til murkronen på det nye kor.
Endelig blev hele kirken udvendig kalket rød." (s. 2095-2096).
Desuden nævnes det på side 2088 at kirkegårdens mure blev kalket røde røde
på ydersiden "I pagt med ændringen 1842 af kirkebygningnes farveholdning"
Afslutningsvis meddeles det i en note at kirken i 1918 var malet rød.
På Kirkens egen hjemmeside står der følgende: d"ag består Odden sogn af
Overby, Havneby og Yderby. I gamle dage blot af Overby og Yderby. Kirken er
nem at få øje på i det så smukke landskab på Odden. Men sådan har den ikke
altid set ud. De første århundreder var den upudset med synlige munkesten. I
1820érne var kirken hvidkalket og før 1874 fik den sin endelige farve, da
kirken var ejet af kongen" Den sidste bemærkning tror jeg nu ikke helt på.
MVH.
Henrik Woer
www.woer.dk
| |
Henrik Woer (10-01-2005)
| Kommentar Fra : Henrik Woer |
Dato : 10-01-05 00:31 |
|
"Henrik Woer" <henrik@woebbbpr.dk> skrev i en meddelelse
news:41e1b04c$0$270$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
De første århundreder var den upudset med synlige munkesten. I
> 1820érne var kirken hvidkalket og før 1874 fik den sin endelige farve, da
> kirken var ejet af kongen" Den sidste bemærkning tror jeg nu ikke helt på.
Og dog. Jeg prøver lige at se om jeg kan finde noget i min gemmer i morgen
mandag.
MVH
Henrik Woer
www.woer.dk
| |
Tom H Petersen (10-01-2005)
| Kommentar Fra : Tom H Petersen |
Dato : 10-01-05 17:14 |
|
"Henrik Woer" <henrik@woebbbpr.dk> skrev i en meddelelse
news:41e1bc48$0$220$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Henrik Woer" <henrik@woebbbpr.dk> skrev i en meddelelse
> news:41e1b04c$0$270$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> De første århundreder var den upudset med synlige munkesten. I
>> 1820érne var kirken hvidkalket og før 1874 fik den sin endelige farve, da
>> kirken var ejet af kongen" Den sidste bemærkning tror jeg nu ikke helt
>> på.
>
> Og dog. Jeg prøver lige at se om jeg kan finde noget i min gemmer i morgen
> mandag.
>
> MVH
>
> Henrik Woer
> www.woer.dk
Thjaaa----Henrik
Jeg er egentligt ikke meget for saglige historikere,
fordi du sikkert både vil og kan modbevise den historie
jeg nu vil fortælle.
(men det er H C Andersen år og derfor også eventyr år)
Det var sådan, at folk på Odden følte en voldsom harme
da det gik op for dem at Englænderne efter slaget ved
Odden havde smidt de døde Danske søfolk overbord,
efterhånden som ligene fra Prinds Christian skyllede i land
steg vreden,---man fandt det så respektløst, at man bestemte
at den hvide kirke der siden middelalderen havde tjent som
sømærke for skibsfarten, aldrig mere skulle være med til
at sikre Engelske skibes sejlads.
Derfor bestemte man sig for at kalke kirken rød----
Man mente at Danske søfolk kendte farvandet og
derfor ikke ville være særligt besværet derved.
Og det er ganske vidst
mvh
Tom
>
>
>
| |
Claus Christiansen (10-01-2005)
| Kommentar Fra : Claus Christiansen |
Dato : 10-01-05 18:02 |
|
Hej
Tak for indlægget Tom. det var præcis noget i den retning som indledningsvis
ledte til min nysgerrighed.
Jeg er blevet gjort opmærksom på - tak Gerda - følgende bog:
De rødkalkede kirker
Frank V. Nielsen
I: Årbog / Lolland-Falsters Historiske Samfund. - Årg. 87 (1999). - S.
62-66
Emne: Lolland-Falster ; kalkning ; kirker ; 1700-1799
Der var måske en sammenhæng mellem at Frederik IV i den netop
overståede krig havde indført røde kampuniformer med hvide bandolerer.
Kirkerne fik her også de nationale farver og det i en noget speciel
kombination
Hvor bemærkninger jo alligevel tyder på en mulig tidligere historisk anden
begrundelse for farvevalget.
Er der mon én her i gruppen der har omtalte årbog ved hånden og kunne lave
et opslag ?
Hilsen
Claus
D-66877
"Tom H Petersen" <tom.petersen@nypost.dk> skrev i en meddelelse
news:41e2a9e6$0$196$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Henrik Woer" <henrik@woebbbpr.dk> skrev i en meddelelse
> news:41e1bc48$0$220$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>
>> "Henrik Woer" <henrik@woebbbpr.dk> skrev i en meddelelse
>> news:41e1b04c$0$270$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>
>> De første århundreder var den upudset med synlige munkesten. I
>>> 1820érne var kirken hvidkalket og før 1874 fik den sin endelige farve,
>>> da
>>> kirken var ejet af kongen" Den sidste bemærkning tror jeg nu ikke helt
>>> på.
>>
>> Og dog. Jeg prøver lige at se om jeg kan finde noget i min gemmer i
>> morgen
>> mandag.
>>
>> MVH
>>
>> Henrik Woer
>> www.woer.dk
>
> Thjaaa----Henrik
>
> Jeg er egentligt ikke meget for saglige historikere,
> fordi du sikkert både vil og kan modbevise den historie
> jeg nu vil fortælle.
> (men det er H C Andersen år og derfor også eventyr år)
>
> Det var sådan, at folk på Odden følte en voldsom harme
> da det gik op for dem at Englænderne efter slaget ved
> Odden havde smidt de døde Danske søfolk overbord,
> efterhånden som ligene fra Prinds Christian skyllede i land
> steg vreden,---man fandt det så respektløst, at man bestemte
> at den hvide kirke der siden middelalderen havde tjent som
> sømærke for skibsfarten, aldrig mere skulle være med til
> at sikre Engelske skibes sejlads.
> Derfor bestemte man sig for at kalke kirken rød----
> Man mente at Danske søfolk kendte farvandet og
> derfor ikke ville være særligt besværet derved.
>
> Og det er ganske vidst
>
> mvh
> Tom
>>
>>
>>
>
>
| |
Henrik Woer (10-01-2005)
| Kommentar Fra : Henrik Woer |
Dato : 10-01-05 21:05 |
|
"Tom H Petersen" <tom.petersen@nypost.dk> skrev i en meddelelse
news:41e2a9e6$0$196$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Thjaaa----Henrik
>
> Jeg er egentligt ikke meget for saglige historikere,
> fordi du sikkert både vil og kan modbevise den historie
> jeg nu vil fortælle.
> (men det er H C Andersen år og derfor også eventyr år)
>
> Det var sådan, at folk på Odden følte en voldsom harme
> da det gik op for dem at Englænderne efter slaget ved
> Odden havde smidt de døde Danske søfolk overbord,
> efterhånden som ligene fra Prinds Christian skyllede i land
> steg vreden,---man fandt det så respektløst, at man bestemte
> at den hvide kirke der siden middelalderen havde tjent som
> sømærke for skibsfarten, aldrig mere skulle være med til
> at sikre Engelske skibes sejlads.
> Derfor bestemte man sig for at kalke kirken rød----
> Man mente at Danske søfolk kendte farvandet og
> derfor ikke ville være særligt besværet derved.
>
> Og det er ganske vidst
Det var en god historie Tom. Nogle gange har sagn og historier et gran af
sandhed. Jeg har f.eks. selv behandlet et enkelt ret seriøst i mit speciale.
Men jeg tror næppe at denne historie holder. Men god det er den.
Glæder mig til at læse den artikel som Claus nævner.
Henrik
| |
Tom H Petersen (10-01-2005)
| Kommentar Fra : Tom H Petersen |
Dato : 10-01-05 23:06 |
|
>
> Det var en god historie Tom.
Tak
Nogle gange har sagn og historier et gran af sandhed.
Ja det er jeg klar over
Jeg har f.eks. selv behandlet et enkelt ret seriøst i mit speciale.
? fortæl--fortæl
> Men jeg tror næppe at denne historie holder.
Hvad sagde jeg?
Men god det er den.
Nok-engang tak
> Glæder mig til at læse den artikel som Claus nævner.
>
> Henrik
>
>
PS!
I nærheden af hvor jeg bor ligger Vester Egesborg kirke
(ved Dybsø Fjord mellem Næstved og Vordingborg)
og den er rigtig rød---Odden-rød
Våbensted kirke som har været nævnt i tråden er ikke
rød men rosa, og er i øvrigt den eneste kirke jeg har set
i den farve--er der flere?----hvor mange rød kalkede
kirker mon der findes her i landet?
mvh
Tom
| |
Henrik Woer (11-01-2005)
| Kommentar Fra : Henrik Woer |
Dato : 11-01-05 00:19 |
|
"Tom H Petersen" <tom.petersen@nypost.dk> skrev i en meddelelse
news:41e2fc45$0$178$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg har f.eks. selv behandlet et enkelt ret seriøst i mit speciale.
>
> ? fortæl--fortæl
Det er en meget laaaaaaaang og kompliceret historie om der der kunne være
Herlev Kirkes stifter - Mathias Jensen. Min tese er at M. Jensen grundlagde
Herlev kirke og knap 30 år efter også fik den udvidet. Som et (bemærk kun
et!) af mine argumenter inddrager jeg blandt andet et sagn der klart udråber
M.Jensen som stifter af hele kirken. Min tese står i modsætning til de
fleste etablerede forskere der kun vil anerkende M. Jensen som stifter af de
senere udvidelser. En holdning der især skyldes vores (læs historikernes)
antpati mod at anvende sagn som kilder. En holdning der generelt er helt
forståelig.. Hvis der er nogle der brænder for sagen er de velkomne til at
kontakte mig for at få nævnte kapitel fra mit speciale....
>
> > Men jeg tror næppe at denne historie holder.
>
> Hvad sagde jeg?
He, he - Yeps. Kildeguruen Kristian Erslev har ikke levet forgæves.
> I nærheden af hvor jeg bor ligger Vester Egesborg kirke
> (ved Dybsø Fjord mellem Næstved og Vordingborg)
> og den er rigtig rød---Odden-rød
> Våbensted kirke som har været nævnt i tråden er ikke
> rød men rosa, og er i øvrigt den eneste kirke jeg har set
> i den farve--er der flere?----hvor mange rød kalkede
> kirker mon der findes her i landet?
Det skal jeg fortælle dig om et par år. Jeg skal alligevel til at gennemgå
bygningshistorien for hovedparten af de middelalderens kirker så kan jeg jo
lige undersøge det med det samme. I øvrigt har min kone været impliceret i
en del af de udgravninger der var ved Vester Egesborg idet hun tidligere var
ansat som konservator i Næstved.
Henrik
www.woer.dk
| |
Henrik Woer (11-01-2005)
| Kommentar Fra : Henrik Woer |
Dato : 11-01-05 00:28 |
|
"Henrik Woer" <henrik@woebbbpr.dk> skrev i en meddelelse
news:41e30afc$0$271$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
Undskyld alle de stave og tastefejl der er i ovennævnte meddelelse. Jeg er
vist for træt til at skrive klart og tydeligt. Håber dog budskabet kunne
forstås.
| |
Jean Seeberg (12-01-2005)
| Kommentar Fra : Jean Seeberg |
Dato : 12-01-05 15:22 |
|
Hej
?----hvor mange rød kalkede
> kirker mon der findes her i landet?
Ja Ålum kirke mellem Randers og Viborg er rødkalket og den kan ikke ses fra
havet og har ikke været brugt som landfæste, så skal det da være i
forbindelse med sejllads på Gudenåen
http://www.biopix.dk/Species.asp?Language=da&Searchtext=Aalum%20Kirke&Catego
ry=ArkaelogiHistorie
Jeg har været ved at søge oplysninger ang den røde farve på Ålum kirke, da
jeg mener at huske at man på et tidspunkt fandt ud af at den oprindelig har
været rød, og man derfor efter en længere periode som hvid har ført den
tilbage til den røde, men kan ikke huske om der har været en historie bag !
Men flot er den i den røde farve og en af de eneste mener jeg i Kronjylland
Ved søgning på google: rødkalket kirke kommer der nogle stykker frem og om
Køge Kirke kan man læse:
(Iflg. Særtryk af Danmarks Kirker): "I lighed med de fleste pommerske
bykirker stod Køge Kirke i middelalderen med blanke mure såvel udvendig som
indvendig. - Efter Reformationen, sikkert i år 1551 blev væggene
hvidkalkede. Formodentlig på samme tid er ydermurene blevet kalket røde,
måske med markerede fuger, eftersom der 1750 omtales rød og sort farve til
at afpensle kirken med. Endnu 1862 var kirken rødkalket, men tårnet
afrensedes 1875, skibet vistnok kort efter."
Så det kunne tyde på at i nogle tilfælde har forsøgt at få det til at ligne
mursten og fuger !
Men spørgsmålet er om det ikke bare har været modelune gennem tiderne, og
man i 15-1600 tallet hvor det har været moderne at bygninger skulle være
røde, renæssance-stil.
Herregårde, slotte har jo også haft og har denne farve og dengang hørte
kirkerne jo derunder.
Indvendig har man jo også ændret meget gennem tiderne og de enkelte ejere
ville jo gerne sætte sit præg på sine bygninger, deriblandt også kirkerne,
så man f.eks kunne se de havde penge eller vise et ejer skifte !
andre røde kirker:
Odden kirke: http://home20.inet.tele.dk/hbe/kirker/oddenfotos.htm
Nørre Ørslev Sogn:
http://www.lf.stift.dk/Sogne/NoerreOerslev/noerre_oerslev_sogn.htm
Byrum kirke : http://www.byrum.folkekirken.dk/
Lundby kirke:
http://www.sitecenter.dk/erikv-pedersen/bygningaflandsbykirkeimodel/
Godsted Kirke : http://www.stam.dk/get/33483651.html
Køge kirke:
http://www.koegekirke.dk/index.php?contain_title=Turistguide.Kirken
Ålum kirke:
http://www.biopix.dk/Species.asp?Language=da&Searchtext=Aalum%20Kirke&Catego
ry=ArkaelogiHistorie
Måløv Kirke:
http://www.maritime-antiques.dk/catalog/product_info.php/products_id/412
Rødovre eller Hvidovre :
http://www.rk.dk/lokalhistorisk-samling/Historier-fra-Rodovre/Hvad-kom-foers
t.htm
Gundslev Kirke:
http://www.museum-online.dk/kulturm_rapport/opslag.asp?liste=83
ESKILSTRUP: http://www.museum-online.dk/kulturm_rapport/opslag.asp?liste=77
Vester Egesborg Kirke :
http://www.dis-danmark.dk/kirkeimg/view_kirke.asp?KirkeID=528
Jeg ved ikke om der er flere!
Så er der forklaringen på farven rød, som måske også kan være årsagen:
Rød kender vi fra os selv som en farve der betyder kærlighed. Hjerter tegnes
med en rød tusch, hjerte-klistermærker er røde, og man køber helst røde
roser til den man elsker, når man vil vise sin kærlighed.
Rød er også den farve vi bruger når vi tegner et bål, der hvor det er
allervarmest. Og den røde farve bruger vi også når vi maler bloddråber.
I kirken findes den røde messehagel derfor frem 2. juledag, hvor der læses
en tekst om at en mand som hed Stefan blev slået ihjel, fordi han troede på
Gud og Jesus. Til pinse tages den røde messehagel frem igen, fordi vi får
fortalt om at disciplene blev hjulpet af "tunger af ild" til at kunne
fortælle om Gud og Jesus. Ilden som tegn på Helligånden.
Hvidt betyder lys. Gud begynder skabelsen med at skabe lyset (1. Mosebog
kap. 1 vers 1-5), så det er den første farve for os. Hvidt får os altså til
at tænke på altings begyndelse. På at der endnu ikke er sket noget - som når
man sidder med et stykke hvidt papir og skal til at tegne eller skrive.
Hvidt bliver til den farve der fortæller at man ikke har lavet fejl endnu,
at man er "uskyldig".
Jesus omtaler også sig selv som "Verdens lys", så med en messehagel i lysets
farve mindes vi om Jesus.
Bibelen siger også, at "den, der sejrer, skal iklædes hvide klæder"
(Johannes' Åbenbaring kapitel 3 vers 5). Det betyder at hvidt også er farven
for sejr, og så bliver den også farven for fest.
Derfor bruger præsterne den hvide messehagel når der holdes fest i kirken,
og det gør der når det er jul og påske. Fordi Jesus blev født, og fordi
Jesus vandt over døden.
HILSEN Jean
jean@seeberg.dk
"Tom H Petersen" <tom.petersen@nypost.dk> skrev i en meddelelse
news:41e2fc45$0$178$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>
> >
> > Det var en god historie Tom.
>
> Tak
>
> Nogle gange har sagn og historier et gran af sandhed.
>
> Ja det er jeg klar over
>
> Jeg har f.eks. selv behandlet et enkelt ret seriøst i mit speciale.
>
> ? fortæl--fortæl
>
> > Men jeg tror næppe at denne historie holder.
>
> Hvad sagde jeg?
>
> Men god det er den.
>
> Nok-engang tak
>
> > Glæder mig til at læse den artikel som Claus nævner.
> >
> > Henrik
> >
> >
> PS!
>
> I nærheden af hvor jeg bor ligger Vester Egesborg kirke
> (ved Dybsø Fjord mellem Næstved og Vordingborg)
> og den er rigtig rød---Odden-rød
> Våbensted kirke som har været nævnt i tråden er ikke
> rød men rosa, og er i øvrigt den eneste kirke jeg har set
> i den farve--er der flere?----hvor mange rød kalkede
> kirker mon der findes her i landet?
>
> mvh
> Tom
>
>
| |
Erling SP (19-01-2005)
| Kommentar Fra : Erling SP |
Dato : 19-01-05 23:02 |
|
På Bornholm, kan jeg umiddelbart komme i tanker om én, nemlig Svaneke kirke,
men hvorfor den røde farve har jeg ingen forklaring.
Hilsen
Erling
"Jean Seeberg" <jean@seeberg.dk> skrev i en meddelelse
news:41e53279$0$217$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej
> ?----hvor mange rød kalkede
> > kirker mon der findes her i landet?
> Ja Ålum kirke mellem Randers og Viborg er rødkalket og den kan ikke ses
fra
> havet og har ikke været brugt som landfæste, så skal det da være i
> forbindelse med sejllads på Gudenåen
>
http://www.biopix.dk/Species.asp?Language=da&Searchtext=Aalum%20Kirke&Catego
> ry=ArkaelogiHistorie
> Jeg har været ved at søge oplysninger ang den røde farve på Ålum kirke, da
> jeg mener at huske at man på et tidspunkt fandt ud af at den oprindelig
har
> været rød, og man derfor efter en længere periode som hvid har ført den
> tilbage til den røde, men kan ikke huske om der har været en historie bag
!
> Men flot er den i den røde farve og en af de eneste mener jeg i
Kronjylland
>
> Ved søgning på google: rødkalket kirke kommer der nogle stykker frem og om
> Køge Kirke kan man læse:
>
> (Iflg. Særtryk af Danmarks Kirker): "I lighed med de fleste pommerske
> bykirker stod Køge Kirke i middelalderen med blanke mure såvel udvendig
som
> indvendig. - Efter Reformationen, sikkert i år 1551 blev væggene
> hvidkalkede. Formodentlig på samme tid er ydermurene blevet kalket røde,
> måske med markerede fuger, eftersom der 1750 omtales rød og sort farve til
> at afpensle kirken med. Endnu 1862 var kirken rødkalket, men tårnet
> afrensedes 1875, skibet vistnok kort efter."
>
> Så det kunne tyde på at i nogle tilfælde har forsøgt at få det til at
ligne
> mursten og fuger !
>
> Men spørgsmålet er om det ikke bare har været modelune gennem tiderne, og
> man i 15-1600 tallet hvor det har været moderne at bygninger skulle være
> røde, renæssance-stil.
>
> Herregårde, slotte har jo også haft og har denne farve og dengang hørte
> kirkerne jo derunder.
> Indvendig har man jo også ændret meget gennem tiderne og de enkelte ejere
> ville jo gerne sætte sit præg på sine bygninger, deriblandt også kirkerne,
> så man f.eks kunne se de havde penge eller vise et ejer skifte !
>
> andre røde kirker:
> Odden kirke: http://home20.inet.tele.dk/hbe/kirker/oddenfotos.htm
> Nørre Ørslev Sogn:
> http://www.lf.stift.dk/Sogne/NoerreOerslev/noerre_oerslev_sogn.htm
> Byrum kirke : http://www.byrum.folkekirken.dk/
> Lundby kirke:
> http://www.sitecenter.dk/erikv-pedersen/bygningaflandsbykirkeimodel/
> Godsted Kirke : http://www.stam.dk/get/33483651.html
> Køge kirke:
> http://www.koegekirke.dk/index.php?contain_title=Turistguide.Kirken
> Ålum kirke:
>
http://www.biopix.dk/Species.asp?Language=da&Searchtext=Aalum%20Kirke&Catego
> ry=ArkaelogiHistorie
> Måløv Kirke:
> http://www.maritime-antiques.dk/catalog/product_info.php/products_id/412
> Rødovre eller Hvidovre :
>
http://www.rk.dk/lokalhistorisk-samling/Historier-fra-Rodovre/Hvad-kom-foers
> t.htm
> Gundslev Kirke:
> http://www.museum-online.dk/kulturm_rapport/opslag.asp?liste=83
> ESKILSTRUP:
http://www.museum-online.dk/kulturm_rapport/opslag.asp?liste=77
> Vester Egesborg Kirke :
> http://www.dis-danmark.dk/kirkeimg/view_kirke.asp?KirkeID=528
> Jeg ved ikke om der er flere!
>
> Så er der forklaringen på farven rød, som måske også kan være årsagen:
> Rød kender vi fra os selv som en farve der betyder kærlighed. Hjerter
tegnes
> med en rød tusch, hjerte-klistermærker er røde, og man køber helst røde
> roser til den man elsker, når man vil vise sin kærlighed.
> Rød er også den farve vi bruger når vi tegner et bål, der hvor det er
> allervarmest. Og den røde farve bruger vi også når vi maler bloddråber.
>
> I kirken findes den røde messehagel derfor frem 2. juledag, hvor der læses
> en tekst om at en mand som hed Stefan blev slået ihjel, fordi han troede
på
> Gud og Jesus. Til pinse tages den røde messehagel frem igen, fordi vi får
> fortalt om at disciplene blev hjulpet af "tunger af ild" til at kunne
> fortælle om Gud og Jesus. Ilden som tegn på Helligånden.
>
> Hvidt betyder lys. Gud begynder skabelsen med at skabe lyset (1. Mosebog
> kap. 1 vers 1-5), så det er den første farve for os. Hvidt får os altså
til
> at tænke på altings begyndelse. På at der endnu ikke er sket noget - som
når
> man sidder med et stykke hvidt papir og skal til at tegne eller skrive.
> Hvidt bliver til den farve der fortæller at man ikke har lavet fejl endnu,
> at man er "uskyldig".
> Jesus omtaler også sig selv som "Verdens lys", så med en messehagel i
lysets
> farve mindes vi om Jesus.
>
> Bibelen siger også, at "den, der sejrer, skal iklædes hvide klæder"
> (Johannes' Åbenbaring kapitel 3 vers 5). Det betyder at hvidt også er
farven
> for sejr, og så bliver den også farven for fest.
> Derfor bruger præsterne den hvide messehagel når der holdes fest i kirken,
> og det gør der når det er jul og påske. Fordi Jesus blev født, og fordi
> Jesus vandt over døden.
>
> HILSEN Jean
> jean@seeberg.dk
>
>
> "Tom H Petersen" <tom.petersen@nypost.dk> skrev i en meddelelse
> news:41e2fc45$0$178$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
> >
> > >
> > > Det var en god historie Tom.
> >
> > Tak
> >
> > Nogle gange har sagn og historier et gran af sandhed.
> >
> > Ja det er jeg klar over
> >
> > Jeg har f.eks. selv behandlet et enkelt ret seriøst i mit speciale.
> >
> > ? fortæl--fortæl
> >
> > > Men jeg tror næppe at denne historie holder.
> >
> > Hvad sagde jeg?
> >
> > Men god det er den.
> >
> > Nok-engang tak
> >
> > > Glæder mig til at læse den artikel som Claus nævner.
> > >
> > > Henrik
> > >
> > >
> > PS!
> >
> > I nærheden af hvor jeg bor ligger Vester Egesborg kirke
> > (ved Dybsø Fjord mellem Næstved og Vordingborg)
> > og den er rigtig rød---Odden-rød
> > Våbensted kirke som har været nævnt i tråden er ikke
> > rød men rosa, og er i øvrigt den eneste kirke jeg har set
> > i den farve--er der flere?----hvor mange rød kalkede
> > kirker mon der findes her i landet?
> >
> > mvh
> > Tom
> >
> >
>
>
| |
Kevin Edelvang (22-01-2005)
| Kommentar Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 22-01-05 21:35 |
|
Tom H Petersen wrote:
> I nærheden af hvor jeg bor ligger Vester Egesborg kirke
> (ved Dybsø Fjord mellem Næstved og Vordingborg)
> og den er rigtig rød---Odden-rød
> Våbensted kirke som har været nævnt i tråden er ikke
> rød men rosa, og er i øvrigt den eneste kirke jeg har set
> i den farve--er der flere?----hvor mange rød kalkede
> kirker mon der findes her i landet?
Ja, Ørslev kirke ved Vordingborg er også rigtig rød. Det var den i hvert
fald sidst, jeg var forbi for en ti år siden eller så.
Mvh
Kevin Edelvang
| |
John Drage Thomsen (13-01-2005)
| Kommentar Fra : John Drage Thomsen |
Dato : 13-01-05 14:36 |
|
On Sun, 9 Jan 2005 09:27:20 +0100, "Claus Christiansen"
<claus_christiansen@t-online.de> wrote:
>Hej
>Jeg har undret mig over hvorfor Odden kirke som en af de ganske få kirker er
>rødmalet.
>Har det mon noget med begivenhederne Slaget ved Odden i 1808 at gøre, eller
>er der andre årsager ?
>Langt de fleste andre kirker er jo hvide.
>
Hej Claus
Jeg havde engang en tante, som var født på den første gård på venstre
side af vejen, efter kirken, når man kører udefter - gården er i dag
meget kendt for sine økologiske grøntsager forresten.
Men engang under en udflugt med hende til stedet, fortalte hun, at det
var simpelthen for at bedre landkendingen fra søens skibe. Det
handlede jo meget om at sikre, at de ikke "gik på grund".
Måske er det også forklaringen fsv. angår de andre kirker, jeg kan se
folk omtaler her i tråden.
Venligst
John
| |
Tina & Allan Fosborg (19-01-2005)
| Kommentar Fra : Tina & Allan Fosborg |
Dato : 19-01-05 17:49 |
|
Hej alle
Det kunne jo være en idé med landkendingen for skibe. I søkort er flere
"specielle" ting på land såsom høje skorstene, møller/vindmøller, tårne - og
ja kirker - medtaget for nemme at kunne bestemme sin position på vandet ved
pejlinger mod "landkendinger". .
Og Odden kirke ligger jo, så man kan se den langt ude på havet. Nu kender
jeg ikke søkortene for området omkring Odden udendad, men det skulle undre
mig meget, om ikke Odden kirke var med på. Søkorts oprindelse går jo flere
hundrede år tilbage, og Danmark var et af de første lande - om ikke det
første, der indførte Fyr- og Vagervæsen og Søkortvæsen. Det hed
Søkortarkivet, til det indgik i Kort- og Matrikelstyrelsen for få år siden
Hilsen Allan Fosborg
"John Drage Thomsen" <sir_john@REMOVEvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:0ptcu0567291eukfqf8hgsod91jkofdfa2@4ax.com...
> On Sun, 9 Jan 2005 09:27:20 +0100, "Claus Christiansen"
> <claus_christiansen@t-online.de> wrote:
>
>>Hej
>>Jeg har undret mig over hvorfor Odden kirke som en af de ganske få kirker
>>er
>>rødmalet.
>>Har det mon noget med begivenhederne Slaget ved Odden i 1808 at gøre,
>>eller
>>er der andre årsager ?
>>Langt de fleste andre kirker er jo hvide.
>>
>
>
> Hej Claus
>
> Jeg havde engang en tante, som var født på den første gård på venstre
> side af vejen, efter kirken, når man kører udefter - gården er i dag
> meget kendt for sine økologiske grøntsager forresten.
>
> Men engang under en udflugt med hende til stedet, fortalte hun, at det
> var simpelthen for at bedre landkendingen fra søens skibe. Det
> handlede jo meget om at sikre, at de ikke "gik på grund".
>
> Måske er det også forklaringen fsv. angår de andre kirker, jeg kan se
> folk omtaler her i tråden.
>
> Venligst
> John
| |
Bjørn S (19-01-2005)
| Kommentar Fra : Bjørn S |
Dato : 19-01-05 09:15 |
|
Tillater meg noen tanker om dette også fra mitt lune rede i Norge. Hva med
den rent praktiske side av saken? Det var jo på denne tid ikke bare å gå til
farvehandleren og be om et farvekart. Hvilke farger hadde man tilgang til?
og hvilke var sjeldne og eksklusive? Vil tro at hvitkalking var det
enkleste - selv om heller ikke alle bygninger ble ansett viktige nok til å
påkostes kalk. Etter hvert som hvitkalking ble mere vanlig, var vel andre
farger sjeldnere, mere kostbare og mere eksklusive. Dette var kanskje av
større betydning for den estetiske smak den gang enn det ble senere når
farger ble fritt valg.
I tillegg kom nok også de symbolske valg av farge. Hvit for renhet og
uskyld. Rød for Kristi blod. Og kunne man kombinere det eksklusive med det
symbolske ville det jo være perfekt.
Beste hilsen Bjørn S.
"Tina & Allan Fosborg" <tullebo@vip.cybercity.dk> skrev i melding
news:csm32q$2h3l$1@news.cybercity.dk...
> Hej alle
>
> Det kunne jo være en idé med landkendingen for skibe. I søkort er flere
> "specielle" ting på land såsom høje skorstene, møller/vindmøller, tårne -
> og ja kirker - medtaget for nemme at kunne bestemme sin position på vandet
> ved pejlinger mod "landkendinger". .
>
> Og Odden kirke ligger jo, så man kan se den langt ude på havet. Nu kender
> jeg ikke søkortene for området omkring Odden udendad, men det skulle undre
> mig meget, om ikke Odden kirke var med på. Søkorts oprindelse går jo flere
> hundrede år tilbage, og Danmark var et af de første lande - om ikke det
> første, der indførte Fyr- og Vagervæsen og Søkortvæsen. Det hed
> Søkortarkivet, til det indgik i Kort- og Matrikelstyrelsen for få år siden
>
> Hilsen Allan Fosborg
>
> "John Drage Thomsen" <sir_john@REMOVEvip.cybercity.dk> skrev i en
> meddelelse news:0ptcu0567291eukfqf8hgsod91jkofdfa2@4ax.com...
>> On Sun, 9 Jan 2005 09:27:20 +0100, "Claus Christiansen"
>> <claus_christiansen@t-online.de> wrote:
>>
>>>Hej
>>>Jeg har undret mig over hvorfor Odden kirke som en af de ganske få kirker
>>>er
>>>rødmalet.
>>>Har det mon noget med begivenhederne Slaget ved Odden i 1808 at gøre,
>>>eller
>>>er der andre årsager ?
>>>Langt de fleste andre kirker er jo hvide.
>>>
>>
>>
>> Hej Claus
>>
>> Jeg havde engang en tante, som var født på den første gård på venstre
>> side af vejen, efter kirken, når man kører udefter - gården er i dag
>> meget kendt for sine økologiske grøntsager forresten.
>>
>> Men engang under en udflugt med hende til stedet, fortalte hun, at det
>> var simpelthen for at bedre landkendingen fra søens skibe. Det
>> handlede jo meget om at sikre, at de ikke "gik på grund".
>>
>> Måske er det også forklaringen fsv. angår de andre kirker, jeg kan se
>> folk omtaler her i tråden.
>>
>> Venligst
>> John
>
>
| |
John Drage Thomsen (25-01-2005)
| Kommentar Fra : John Drage Thomsen |
Dato : 25-01-05 14:04 |
|
On Wed, 19 Jan 2005 09:14:32 +0100, "Bjørn S" <sunbjorn@online.no>
wrote:
>Tillater meg noen tanker om dette også fra mitt lune rede i Norge. Hva med
>den rent praktiske side av saken? Det var jo på denne tid ikke bare å gå til
>farvehandleren og be om et farvekart. Hvilke farger hadde man tilgang til?
>og hvilke var sjeldne og eksklusive? Vil tro at hvitkalking var det
>enkleste - selv om heller ikke alle bygninger ble ansett viktige nok til å
Med al respekt, Bjørn, så tror jeg IKKE vi i Danmark har en "naturlig"
tilgang til det røde farve-pigment her i Danmark.
Men pudsigt at du nævner det, for jeg overvejede netop i mit tidligere
indlæg i tråden, at påhæfte en note desangående.
For - som mange ved - havde man en tradition for røde træhuse i Skåne,
ja helt op i Småland, og sikkert mange andre steder i Sverige. Kilden
til dette er jeg stødt på gennem Slægtsforskning.
I min kones anetavle er der nemlig rødder i Göteryd og omegn, som
tjener det daglige brød med arbejde i lokale miner som fx Ry Bruk. Nu
husker jeg ikke lige, om dette gav jernmalm eller kobber, men det er
evident, at man brugte slagger fra kobberet til at blande op -
"strække" - maling med, og dermed fremkom den "svensk-røde" farve.
Selve malingen var iøvrigt også hjemme-fremstillet, som en opblanding
af noget "klister" masse og vand. Næsten som vore unger idag laver
papmaché. I klisteret indgik vistnok noget korn-rester fx fra
tærskningen. Ellers er der jo stadig kalk-metoden...
Ak ja, Flügger kan godt gå hjem og lægge sig.... )
Venligst
John
| |
Bjørn S (24-01-2005)
| Kommentar Fra : Bjørn S |
Dato : 24-01-05 16:22 |
|
"John Drage Thomsen" <sir_john@REMOVEvip.cybercity.dk> skrev i melding
news:ouc8v09e8670gp39cnnm6uhbj5mabajmd1@4ax.com...
> On Wed, 19 Jan 2005 09:14:32 +0100, "Bjørn S" <sunbjorn@online.no>
> wrote:
>
>>Tillater meg noen tanker om dette også fra mitt lune rede i Norge. Hva med
>>den rent praktiske side av saken? Det var jo på denne tid ikke bare å gå
>>til
>>farvehandleren og be om et farvekart. Hvilke farger hadde man tilgang til?
>>og hvilke var sjeldne og eksklusive? Vil tro at hvitkalking var det
>>enkleste - selv om heller ikke alle bygninger ble ansett viktige nok til å
>
>
> Med al respekt, Bjørn, så tror jeg IKKE vi i Danmark har en "naturlig"
> tilgang til det røde farve-pigment her i Danmark.
>
> Men pudsigt at du nævner det, for jeg overvejede netop i mit tidligere
> indlæg i tråden, at påhæfte en note desangående.
>
> For - som mange ved - havde man en tradition for røde træhuse i Skåne,
> ja helt op i Småland, og sikkert mange andre steder i Sverige. Kilden
> til dette er jeg stødt på gennem Slægtsforskning.
>
> I min kones anetavle er der nemlig rødder i Göteryd og omegn, som
> tjener det daglige brød med arbejde i lokale miner som fx Ry Bruk. Nu
> husker jeg ikke lige, om dette gav jernmalm eller kobber, men det er
> evident, at man brugte slagger fra kobberet til at blande op -
> "strække" - maling med, og dermed fremkom den "svensk-røde" farve.
>
> Selve malingen var iøvrigt også hjemme-fremstillet, som en opblanding
> af noget "klister" masse og vand. Næsten som vore unger idag laver
> papmaché. I klisteret indgik vistnok noget korn-rester fx fra
> tærskningen. Ellers er der jo stadig kalk-metoden...
>
> Ak ja, Flügger kan godt gå hjem og lægge sig.... )
>
> Venligst
> John
Nei, jeg ser heller ikke at det skulle være naturlig tilgang på den røde
fargen i området. Men kanskje derfor var den røde farge mer eksklusiv
framfor den mer vanlige hvite. Som du nevner er den røde fargen ganske
utbredt i Sverige, særlig med tilgangen på mønje fra gruvedriften bl.a. i
Falun-området (Derav "Falu-rødt"), hvor nesten alle hus ble malt røde.Men
kirken var hvit. Der var den hvite fargen mer eksklusiv en den røde. I Odden
var det kanskje omvendt. Den hvite fargen var lett tilgjengelig, den røde
mer eksklusiv.
Beste hilsen Bjørn.
P.s. Her er forøvrig den hvite farge lett tilgjengelig p.t. - men også lett
forgjengelig. Jeg tenker på snøen som laver ned.
d.s.
| |
Flemming Aasklint (25-01-2005)
| Kommentar Fra : Flemming Aasklint |
Dato : 25-01-05 20:11 |
|
John Drage Thomsen wrote:
> On Wed, 19 Jan 2005 09:14:32 +0100, "Bjørn S" <sunbjorn@online.no>
> wrote:
>
>
>>Tillater meg noen tanker om dette også fra mitt lune rede i Norge. Hva med
>>den rent praktiske side av saken? Det var jo på denne tid ikke bare å gå til
>>farvehandleren og be om et farvekart. Hvilke farger hadde man tilgang til?
>>og hvilke var sjeldne og eksklusive? Vil tro at hvitkalking var det
>>enkleste - selv om heller ikke alle bygninger ble ansett viktige nok til å
>
>
>
> Med al respekt, Bjørn, så tror jeg IKKE vi i Danmark har en "naturlig"
> tilgang til det røde farve-pigment her i Danmark.
>
> Men pudsigt at du nævner det, for jeg overvejede netop i mit tidligere
> indlæg i tråden, at påhæfte en note desangående.
>
> For - som mange ved - havde man en tradition for røde træhuse i Skåne,
> ja helt op i Småland, og sikkert mange andre steder i Sverige. Kilden
> til dette er jeg stødt på gennem Slægtsforskning.
>
> I min kones anetavle er der nemlig rødder i Göteryd og omegn, som
> tjener det daglige brød med arbejde i lokale miner som fx Ry Bruk. Nu
> husker jeg ikke lige, om dette gav jernmalm eller kobber, men det er
> evident, at man brugte slagger fra kobberet til at blande op -
> "strække" - maling med, og dermed fremkom den "svensk-røde" farve.
>
> Selve malingen var iøvrigt også hjemme-fremstillet, som en opblanding
> af noget "klister" masse og vand. Næsten som vore unger idag laver
> papmaché. I klisteret indgik vistnok noget korn-rester fx fra
> tærskningen. Ellers er der jo stadig kalk-metoden...
>
> Ak ja, Flügger kan godt gå hjem og lægge sig.... )
>
> Venligst
> John
Ifølge kirkeejernes beslutningsprotokol for Odden kirke:
"I maj 1879 besluttes det igen at alle bygninger og ringmuren skal
pudses og kalket. Hertil skal købes 4 tdr. kalk og 1 td. cement samt 16
pund engelskrødt knust."
--
Mvh.
Flemming Aasklint
| |
EAMDH (26-01-2005)
| Kommentar Fra : EAMDH |
Dato : 26-01-05 08:32 |
|
Rødfarve er let tilgængeligt ( Blod ogl.). blod giver en hårdfør farve.
vh.
EAMDH
"Flemming Aasklint" <faasklintFJERNMIG@aasklint.dk> skrev i en meddelelse
news:ct65eq$r62$1@news.net.uni-c.dk...
> John Drage Thomsen wrote:
>> On Wed, 19 Jan 2005 09:14:32 +0100, "Bjørn S" <sunbjorn@online.no>
>> wrote:
>>
>>
>>>Tillater meg noen tanker om dette også fra mitt lune rede i Norge. Hva
>>>med den rent praktiske side av saken? Det var jo på denne tid ikke bare å
>>>gå til farvehandleren og be om et farvekart. Hvilke farger hadde man
>>>tilgang til? og hvilke var sjeldne og eksklusive? Vil tro at hvitkalking
>>>var det enkleste - selv om heller ikke alle bygninger ble ansett viktige
>>>nok til å
>>
>>
>>
>> Med al respekt, Bjørn, så tror jeg IKKE vi i Danmark har en "naturlig"
>> tilgang til det røde farve-pigment her i Danmark.
>>
>> Men pudsigt at du nævner det, for jeg overvejede netop i mit tidligere
>> indlæg i tråden, at påhæfte en note desangående.
>>
>> For - som mange ved - havde man en tradition for røde træhuse i Skåne,
>> ja helt op i Småland, og sikkert mange andre steder i Sverige. Kilden
>> til dette er jeg stødt på gennem Slægtsforskning.
>>
>> I min kones anetavle er der nemlig rødder i Göteryd og omegn, som
>> tjener det daglige brød med arbejde i lokale miner som fx Ry Bruk. Nu
>> husker jeg ikke lige, om dette gav jernmalm eller kobber, men det er
>> evident, at man brugte slagger fra kobberet til at blande op -
>> "strække" - maling med, og dermed fremkom den "svensk-røde" farve.
>>
>> Selve malingen var iøvrigt også hjemme-fremstillet, som en opblanding
>> af noget "klister" masse og vand. Næsten som vore unger idag laver
>> papmaché. I klisteret indgik vistnok noget korn-rester fx fra
>> tærskningen. Ellers er der jo stadig kalk-metoden...
>>
>> Ak ja, Flügger kan godt gå hjem og lægge sig.... )
>>
>> Venligst
>> John
>
>
> Ifølge kirkeejernes beslutningsprotokol for Odden kirke:
>
> "I maj 1879 besluttes det igen at alle bygninger og ringmuren skal pudses
> og kalket. Hertil skal købes 4 tdr. kalk og 1 td. cement samt 16 pund
> engelskrødt knust."
>
> --
> Mvh.
> Flemming Aasklint
| |
Herluf Holdt, 3140 (26-01-2005)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 26-01-05 10:00 |
|
EAMDH skrev:
> Rødfarve er let tilgængeligt ( Blod ogl.). blod giver en hårdfør
> farve.
Tror du selv på at man har farvet kirker røde med blod?
Flemming Aasklint nævner jo [citat]:
>> Ifølge kirkeejernes beslutningsprotokol for Odden kirke:
>>
>> "I maj 1879 besluttes det igen at alle bygninger og ringmuren
>> skal pudses og kalket. Hertil skal købes 4 tdr. kalk og 1 td.
>> cement samt 16 pund engelskrødt knust."
Jernoxidpigmenter (som fx. engelskrødt) har været kendte og
tilgængelige over det meste af kloden i århundreder.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
| |
John Drage Thomsen (26-03-2005)
| Kommentar Fra : John Drage Thomsen |
Dato : 26-03-05 13:50 |
|
On Wed, 19 Jan 2005 17:49:07 +0100, "Tina & Allan Fosborg"
<tullebo@vip.cybercity.dk> wrote:
snip
>første, der indførte Fyr- og Vagervæsen og Søkortvæsen. Det hed
>Søkortarkivet, til det indgik i Kort- og Matrikelstyrelsen for få år siden
>
snip
.....efter en kort (!) mellemlanding i Geodætisk Institut... )
Venligst
John
| |
xxx@xxx.dk (26-03-2005)
| Kommentar Fra : xxx@xxx.dk |
Dato : 26-03-05 23:07 |
|
Jeg har for kort tid siden læst, at der er adskillige kirker på Lolland og
Falster, der er røde/rødlige i farven. Dette skulle skyldes, at kirkerne
fik
kalk fra samme kalkbrud, og der fra dette kalkbrud var kraftige
aflejringer
af jern i kalken. Da kirkerne jo blev kalket i gennem mange år, fik de
forskellige kirker forskellige røde nuancer...
I dag kan kalk "renses" og derved kan jernet fjernes fra kalken - og
kalken
er pæn hvid.
Jeg mener, at jeg læste netop dette for blot et par uger siden i en af
vores
lokale ugeaviser (jeg bor på Lolland).
Skulle jeg finde artiklen vender jeg tilbage.
MVH
Søren
"John Drage Thomsen" <sir_john@REMOVEvip.cybercity.dk> skrev i en
meddelelse
news:ktn8415ho0ncce3nqsq4ai37u746phoc0q@4ax.com...
> On Wed, 19 Jan 2005 17:49:07 +0100, "Tina & Allan Fosborg"
> <tullebo@vip.cybercity.dk> wrote:
>
> snip
>>første, der indførte Fyr- og Vagervæsen og Søkortvæsen. Det hed
>>Søkortarkivet, til det indgik i Kort- og Matrikelstyrelsen for få år
siden
>>
> snip
>
> ....efter en kort (!) mellemlanding i Geodætisk Institut... )
>
> Venligst
> John
| |
Stig (16-09-2005)
| Kommentar Fra : Stig |
Dato : 16-09-05 09:31 |
|
Jeg har hørt histiorien følgendeog de røde kirker på lolland falster( fra
min bror der er præst på falster). Fra gammel tid var der tradtion for at
hente hvid muslinge skaller fra den østvendte kyst på falster til at i
blande kalken. Her er hvidt sand og enkelte steder store forekomster af røde
skaller som man blander i for at få farve.
<xxx@xxx.dk> skrev i en meddelelse
news:4245dd18$0$315$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Jeg har for kort tid siden læst, at der er adskillige kirker på Lolland og
> Falster, der er røde/rødlige i farven. Dette skulle skyldes, at kirkerne
> fik
> kalk fra samme kalkbrud, og der fra dette kalkbrud var kraftige
> aflejringer
> af jern i kalken. Da kirkerne jo blev kalket i gennem mange år, fik de
> forskellige kirker forskellige røde nuancer...
>
> I dag kan kalk "renses" og derved kan jernet fjernes fra kalken - og
> kalken
> er pæn hvid.
>
> Jeg mener, at jeg læste netop dette for blot et par uger siden i en af
> vores
> lokale ugeaviser (jeg bor på Lolland).
> Skulle jeg finde artiklen vender jeg tilbage.
>
> MVH
> Søren
>
>
> "John Drage Thomsen" <sir_john@REMOVEvip.cybercity.dk> skrev i en
> meddelelse
> news:ktn8415ho0ncce3nqsq4ai37u746phoc0q@4ax.com...
> > On Wed, 19 Jan 2005 17:49:07 +0100, "Tina & Allan Fosborg"
> > <tullebo@vip.cybercity.dk> wrote:
> >
> > snip
> >>første, der indførte Fyr- og Vagervæsen og Søkortvæsen. Det hed
> >>Søkortarkivet, til det indgik i Kort- og Matrikelstyrelsen for få år
> siden
> >>
> > snip
> >
> > ....efter en kort (!) mellemlanding i Geodætisk Institut... )
> >
> > Venligst
> > John
>
>
>
| |
|
|