/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Tungt vand
Fra : Clausen


Dato : 22-01-05 21:31

I en udsendelse på DR2 om iskerne-boringer i Grønland (sendt idag) sagde
de at tungt vand var vand hvor oxygenatomet var O-18, i modsætning til
alm. vand hvor oxygenatomet er O-16.
Jeg troede at det var D2O (Deuteriumoxid) der var det vigtigste indhold i
tungt vand.
Er der nogen der kan oplyse mig om dette?

 
 
Mikkel Lund (22-01-2005)
Kommentar
Fra : Mikkel Lund


Dato : 22-01-05 21:53

Clausen wrote:
> I en udsendelse på DR2 om iskerne-boringer i Grønland (sendt idag)
> sagde de at tungt vand var vand hvor oxygenatomet var O-18, i
> modsætning til alm. vand hvor oxygenatomet er O-16.
> Jeg troede at det var D2O (Deuteriumoxid) der var det vigtigste indhold
> i tungt vand.
> Er der nogen der kan oplyse mig om dette?

Hej

D2O _er_ tungt vand. Ved ikke hvorfor de blander 0-18 ind i det for?

--
http://www.reklamermodregeringen.dk

Bertel Lund Hansen (22-01-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 22-01-05 23:23

Mikkel Lund skrev:

> D2O _er_ tungt vand. Ved ikke hvorfor de blander 0-18 ind i det for?

Næ, ud over D2O har jeg kun set DHO. Men teoretisk burde det være
muligt at lave tungt vand med tung O2?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   Fiduso: http://fiduso.dk/

Mikkel Lund (23-01-2005)
Kommentar
Fra : Mikkel Lund


Dato : 23-01-05 11:17

Bertel Lund Hansen wrote:
> Mikkel Lund skrev:
>
>
>>D2O _er_ tungt vand. Ved ikke hvorfor de blander 0-18 ind i det for?
>
>
> Næ, ud over D2O har jeg kun set DHO. Men teoretisk burde det være
> muligt at lave tungt vand med tung O2?
>

Okay? Kan du forklare det?

Hilsen Mikkel

--
http://www.reklamermodregeringen.dk

Bertel Lund Hansen (23-01-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-01-05 15:39

Mikkel Lund skrev:

>>>D2O _er_ tungt vand. Ved ikke hvorfor de blander 0-18 ind i det for?

>> Næ, ud over D2O har jeg kun set DHO. Men teoretisk burde det være
>> muligt at lave tungt vand med tung O2?

> Okay? Kan du forklare det?

Ja. To normale brintatomer sammen med et tungt ilt-atom giver
tungt vand. Faktisk får H2O-18 samme molekylmasse som D2O-16.

Hvis der fines en isotop af et grundstof, findes der også kemiske
forbindelser hvori den indgår (hvis det ikke er en ædelgas), så
H2O-18 må faktisk forekomme naturligt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   Fiduso: http://fiduso.dk/

Michael Haase (23-01-2005)
Kommentar
Fra : Michael Haase


Dato : 23-01-05 12:14

Bertel Lund Hansen skrev:


> Næ, ud over D2O har jeg kun set DHO. Men teoretisk burde det være
> muligt at lave tungt vand med tung O2?
>
Teoretisk set burde det vel være muligt at finde vand med samtlige
kombinationer af H, D, O-16, O-17 og O-18, samt eventuelt Tritium.

Så vidt jeg kan se på http://www-nds.iaea.org/nudat2
burde H2O-18 faktisk være mere almindeligt end almindelig tungt vand.

Har tungt vand egentligt ikke kun den status det har, fordi man faktisk
bruger det i ren tilstand i diverse a-kraft sammenhænge?

--
Michael

Michael Haase (23-01-2005)
Kommentar
Fra : Michael Haase


Dato : 23-01-05 12:00

Mikkel Lund skrev:

>
> D2O _er_ tungt vand. Ved ikke hvorfor de blander 0-18 ind i det for?
>

Jeg kunne forestille mig at de nok har set, at forekomsten af O-18 er
0.200%, hvorimod forekomsten af Deuterium kun er 0.15%, og de så har
troet at "tungt vand" er det som der er mest af.

--
Michael

Clausen (23-01-2005)
Kommentar
Fra : Clausen


Dato : 23-01-05 16:30

Nu har anvendelsen af tungt vand, så vidt jeg ved, noget at gøre med at
deuterium-kerner er gode til at reducere neutroners hastighed uden at
absorbere dem. Så det kan vel ikke være helt ligegyldigt om der er
deuterium eller tungt oxygen der er i vandmolekylerne?

On Sun, 23 Jan 2005 11:59:54 +0100, Michael Haase
<micvans@netscape.invalid> wrote:

> Mikkel Lund skrev:
>
>> D2O _er_ tungt vand. Ved ikke hvorfor de blander 0-18 ind i det for?
>>
>
> Jeg kunne forestille mig at de nok har set, at forekomsten af O-18 er
> 0.200%, hvorimod forekomsten af Deuterium kun er 0.15%, og de så har
> troet at "tungt vand" er det som der er mest af.
>


Regnar Simonsen (23-01-2005)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 23-01-05 17:23

Michael Haase
> Jeg kunne forestille mig at de nok har set, at forekomsten af O-18 er
> 0.200%, hvorimod forekomsten af Deuterium kun er 0.15%, og de så har
> troet at "tungt vand" er det som der er mest af.

En lille korrektion : Forekomsten af D er 0,015%

Når man udregner andelen af tungt vand med hhv. D og O-18, skal man også
erindre at formlen for vand er H2O (dvs. der er dobbelt så mange hydrogen i
fht. oxygen)

Hilsen Regnar Simonsen



Morten Guldager (23-01-2005)
Kommentar
Fra : Morten Guldager


Dato : 23-01-05 19:51

2005-01-23 Regnar Simonsen wrote
> Michael Haase
>> Jeg kunne forestille mig at de nok har set, at forekomsten af O-18 er
>> 0.200%, hvorimod forekomsten af Deuterium kun er 0.15%, og de så har
>> troet at "tungt vand" er det som der er mest af.
>
> En lille korrektion : Forekomsten af D er 0,015%
>
> Når man udregner andelen af tungt vand med hhv. D og O-18, skal man også
> erindre at formlen for vand er H2O (dvs. der er dobbelt så mange hydrogen i
> fht. oxygen)

Man kan vel også have et vandmolekyle der består af et almindeligt brint
atom, og et der er tungt, foruden naturligvis et ilt atom... eller?

Vejer det så kun en enkelt neutron for meget, eller er der også øget vægt
(eller mindsket) i bindingerne?


/Morten

Regnar Simonsen (23-01-2005)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 23-01-05 23:44

Morten Guldager
> Man kan vel også have et vandmolekyle der består af et almindeligt brint
> atom, og et der er tungt, foruden naturligvis et ilt atom... eller?

Det er klart, at den mest normale form med tung brint er : HDO (i stedet
D2O) - med mindre man specifikt producerer D2O.

> Vejer det så kun en enkelt neutron for meget, eller er der også øget vægt
> (eller mindsket) i bindingerne?

Massen vil være omkring 19u, hvor et almindeligt vandmolekyle har en masse
på 18u.
Men pga. bindingsenergierne bliver massen lidt lavere (når atomer danner
bindinger mister de lidt energi, og dermed også lidt masse)

Hilsen Regnar Simonsen



Henning Makholm (24-01-2005)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 24-01-05 01:10

Scripsit Morten Guldager <Morten.Guldager@gmail.com>

> Man kan vel også have et vandmolekyle der består af et almindeligt brint
> atom, og et der er tungt, foruden naturligvis et ilt atom... eller?

Ja, det er det almindeligste.

> Vejer det så kun en enkelt neutron for meget, eller er der også øget vægt
> (eller mindsket) i bindingerne?

Det vejer kun 1 u for meget. Bindingerne skabes af elektronerne sammen
med kernernes _ladninger_, som er de samme i begge tilfælde.

Rent tungt vand har noget anderledes fysiske egenskaber (smelte- og
kogepunkt) og vistnok også en afvigende reaktionskinetik, fordi den
tungere brintkerne giver molekylerne et større intertimoment om
massemidtpunktet. Det giver ikke tilnærmelsesvist samme effekt at
skifte O16-kernen ud med O18, fordi de ekstra neutroner i det tilfælde
tilføjes meget tættere på massemidtpunktet.

Fx kan man ikke overleve ved udelukkende at drikke tungt vand i stedet
for normalt vand. Det skyldes ikke radioaktiviet (deuterium er
stabilt), men at cellernes enzymer er optimeret til at virke i
almindeligt vand og ikke fungerer rigtigt når de er omgivet af
vandmolekyler der er sværere at dreje.

--
Henning Makholm "Monarki, er ikke noget materielt ... Borger!"

Per A. Hansen (24-01-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 24-01-05 22:51


"Clausen" <clausen@t.dk> skrev i en meddelelse
newssk0tx3tg2az31u@news.cybercity.dk...
>I en udsendelse på DR2 om iskerne-boringer i Grønland (sendt idag) sagde
>de at tungt vand var vand hvor oxygenatomet var O-18, i modsætning til
>alm. vand hvor oxygenatomet er O-16.
> Jeg troede at det var D2O (Deuteriumoxid) der var det vigtigste indhold i
> tungt vand.
> Er der nogen der kan oplyse mig om dette?

Det tunge vand er der svaret på.
Man anvender forholdet mellem iltisotoperne O-18/O-16 til at
beregne klimaet på det pågældende tidspunkt. I varme perioder fordamper
forholdesvis meget vandmolekyler med af O-16 end af de, der indeholder det
lidt tungere O-16, der har et lidt lavere damptryk.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408942
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste