---

Jeg har vist før fortalt om Futte (tror jeg). Men i debatten om det med at
kattene/killingerne er for små til at blive taget fra deres mor, så fik jeg
for to et halvt år siden, en lille killing, som en nabo havde fundet. Det
var Futte og han var ikke mere end højst 4 uger. Men selvom vi søgte og
søgte i nabolaget lykkedes det os aldrig at finde en ejer eller en kattemor.
Så jeg tog Futte til mig, og han blev flasket op. Alderen var lidt svært at
bedømme, men han kunne slet ikke spise selv og heller ikke komme af med urin
og afføring selv. Jeg var så heldig at jeg havde mine perserkatte, som tog
sig rigtig meget af ham. Han fik lov til at lege med dem, bide i dem, og de
opdragede ham. Så i det store og hele lykkedes det at få en rimelig god kat
ud af ham. D.v.s. han ER en utrolig dejlig kat, og er blevet voldsomt
forkælet fordi han var så lille da jeg fik ham.
Men når det er sagt, så er han meget anderledes end så mange andre katte.
Han er meget nervøs. Og meget usikker på sig selv. Han er meget bange for at
være ude, og er vildt bange for fremmede mennesker. Når jeg går her selv med
ham er han den dejligst kat man kan tænke sig, men der er faktisk ikke ret
mange andre der har set ham.
Så det jeg ville prøve at fortælle er at det er tydeligt at mærke han ikke
har haft en kattemor eller søskende at lære ham lidt om "livet". Men når det
ikke kunne være anderledes, så er det trods alt faldet godt ud. Men ét er
sikkert. Skulle der ske mig noget en dag, så skal han aflives. Han ville
ALDRIG kunne falde til i et andet hjem og med fremmede mennesker.
Der er billeder af ham på dk-fritid-dyr-kat.dk

Med venlig hilsen
Lene Hansen

---

> Lene Hansen skrev:

> Men når det er sagt, så er han meget anderledes end så mange andre katte.
> Han er meget nervøs. Og meget usikker på sig selv. Han er meget bange for
at
> være ude, og er vildt bange for fremmede mennesker. Når jeg går her selv
med
> ham er han den dejligst kat man kan tænke sig, men der er faktisk ikke ret
> mange andre der har set ham.
> Så det jeg ville prøve at fortælle er at det er tydeligt at mærke han ikke
> har haft en kattemor eller søskende at lære ham lidt om
> sikkert. Skulle der ske mig noget en dag, så skal han aflives. Han ville
> ALDRIG kunne falde til i et andet hjem og med fremmede mennesker.
> Der er billeder af ham på dk-fritid-dyr-kat.dk

Hej Lene,

Det er dejligt, at missen har fået en chance hos dig trods den temmeligt
hårde start.
Han er jo så, som du selv skriver, én af dem, hvor det rent faktisk kan
mærkes på ham. Det er skisme svært at sige, hvordan de vil arte sig, når
de bliver fjernet fra mooar så tidligt.

Den ene af mine misser kender jeg slet ikke baggrunden på. Det eneste
jeg ved er, at jeg fik hende da hun var 11 måneder, og inden da havde
hun siddet på internatet i 4 måneder og ventet på en ny familie. Det er
lææænge i et bur Så jeg tog hende med hjem. Det har jeg da ikke
fortrudt, men hun kan altså heller ikke lide alle mennesker (er en smule
sky, dog slet ikke så meget, som din). Hun er absolut mest tryg ved min
mand og jeg, men også ved dem hun ellers kender godt. Børn er indtil
videre "no no". Derfor har jeg det ligesom dig, at hun skal aldrig andre
steder hen. Det er jo slet ikke sikkert, at hun er blevet fjernet for
tidligt. Måske er hendes personlighed bare sådan. Vi ynder at kalde
hende Maude (hende fra Matador, der altid går i seng

Jeg synes, at det trods alt var dejligt at høre din historie om en kat,
der fik en chance.

Med venlig hilsen
Betina Rasmussen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

Det kan jo være at din kat har været ude for så meget andet, der skal ikke
meget til for at en kat ændre adfærd syntes jeg - og ja det er meget længe
at sidde på et internat, hvor er det synd og godt den har fået et godt hjem.
Men katte er jo også forskellige af temperament og psyke.

Hilsen

Lene