/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
At vaske en kat...
Fra : Anja P. Johansen


Dato : 30-01-05 12:57

Hej gruppe!
Jeg ville gerne have et par gode råd til hvordan man nemmest vænner sin kat
til at blive vasket.Det drejer sig om en NFO blanding med lang pels, og da
vi helst ikke vil udsætte hende for det som jeg læste om i en anden tråd,
ville det jo være rart at hun allerede her fra killing af var nogenlunde
komfortabel med konceptet Bad. Hun er ikke bange for vand, men finder det
fascinerende, selv om bruseren larmer lige lovligt meget. Kunne man evt.
bruge en håndvask med vand? Hvad gør I?
Børstningen er ikke et problem. Vi kan jo altid bide og lege med børsten
imens

Jeg har fået det gode råd at bade og derefter tørre pelsen med pudder (eller
give den pudder bagefter), så skulle den være nemmere at rede ud. Passer
det, og i så tilfælde, hvad slags pudder drejer det sig om?

Tak for alle gode råd...

MVH Anja




 
 
Lisbet Sørensen (30-01-2005)
Kommentar
Fra : Lisbet Sørensen


Dato : 30-01-05 17:42

Hej Anja.
Det er godt din killing kan lide at blive børstet. Du skal nok ikke på
udstilling med din kat, undtagen hvis du vil udstille den som huskat.
Alligevel er det fint du vil vaske den. Vore katte bliver nu kun vasket
før udstilling, ellers ikke. Så nøjes de med børstning.
Før vask: klippe kløer, og pelsen redes igennem, så du undgår at gøre
evt. hårboller endnu mere stride.
Temperer vandet i håndbruseren. Det er en temperamentsag hvordan katten
tager det at blive sat ned i en balje. Jeg har hørt badekar skulle være
gode, vi har ingen, så heller ingen erfaring med det.
Vore katte står på et Cafe' bord i brusekabinen, så får man ikke ondt i
ryggen.
Husk at bruse ALT shampoo ud efter vask. minimum 5 minutter, alt efter
str., pelsmængde osv. Vask ikke i hovedet.
Derefter tørring. Et godt håndklæde + vi har en varmeblæser der står på
højde med cafebordet, som nu tages ud af brusekabinen igen.
Varmeblæseren giver en god varme, og imens reder og derefter børstes
pelsen. Først med kammen med de brede mellemrum, og tilsidst børsten.
Børst igennem indtil katten er helt tør, og den må ikke komme i
løbegården før den er helt tør.
Vi bruger en spraybalsam tilsidst. Den er fra Dog&Cat og skal ikke
vaskes ud. Du kan også få shampoo derfra.
Pudder bruger vi kun hvis vi skal have ordnet noget møg bagi. Så bruges
det til at tørre møget. Vi bruger rengøringspudder fra Gimpet.
Men jeg bruger en

Med venlig hilsen
Lisbet Sørensen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste