/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Slåskamp eller leg?
Fra : Camilla Sørensen


Dato : 25-01-05 01:26

Kære NG,

Nu har jeg i efterhånden temmelig lang tid læst med i nyhedsgruppen. Jeg
har fået mange gode informationer og interessante fif om katte, tak for
det.

Men nu er jeg kommet i en situation, hvor jeg har brug for et godt råd,
vejledning etc. Så det er anledningen til mit første indlæg i
nyhedsgruppen.

Vi har en hunkat/killing på 12 måneder (huskat). For et stykke tid
siden, efter mange overvejelser, bestemte vi os til, at hun skulle have
en legekammerat. Mest fordi vi nok mente, at det ville hjælpe lidt på
hendes kæleaggresion (som vi, efter at have læst indlæg i nyhedsgruppen,
kom frem til, at hun måtte lide af). Men også fordi jeg gerne ville have
endnu en kat

For 3 uger siden fik vi så vores killing Henry. Vi har fulgt alle de
gode råd om sammenføring af katte og taget det stille og roligt. Vi er
kommet dertil, at de sagtens kan være i samme rum, dog ikke uden opsyn.
Henry vil gerne i tæt kontakt med vores hunkat, slikke hende, lege med
hende etc. Vores hunkat finder sig i det i ca. 5 sekunder, hvorefter hun
enten langer ud efter ham, eller vælter ham om på siden og bider ham i
nakken eller benet eller hvad hun nu kan finde at bide i. Det ser ud som
om, Henry også finder sig i det, men jeg har bare ikke nerverne til at
lade hende gøre det, og får dem hurtigt skilt ad. De jagter også gerne
hinanden og det ender ind imellem på samme måde, hun vælter Henry om på
siden og bider lidt i ham. Derefter jagter han hende, og det ender igen
med at hun vælter ham om på siden. Endvidere kan hun også godt finde på
at bide ham i nakken, når han går i bakken.


Men mit spørgsmål lyder, er det bare leg eller er det et slagsmål?
Generelt er der ingen hvæssen eller piben eller knurren, kun en sjælden
gang imellem. Jeg er simpelthen i tvivl om, om de bare er ved at
etablere, hvem der er overhovede, eller om de virkeligt ønsker at skade
den anden.

Jeg har søgt i de tidligere indlæg, men har ikke rigtigt kunnet finde
noget specifict om dette emne, men det er muligt at jeg har misset et
tidligere indlæg.

Jeg håber, at I kan hjælpe mig med et svar på dette spørgsmål.



Med venlig hilsen
Camilla Sørensen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


 
 
Anette (25-01-2005)
Kommentar
Fra : Anette


Dato : 25-01-05 03:30

hej Camilla

Når ingen af dem piver eller viser tegn på egentlig agression, så er de bare
igang med at finde ud af hvem der bestemmer- bygge deres eget lille hieraki.
Det ser tit voldsomt ud, men de skader sjældent hinanden.

Lad du bare dine misser selv finde ud af det. Undgå at blande dig før en af
dem virkelig lyder /ser ud som om " av det her gør ondt, nu bliver jeg
bange", altså høje skrig, vred hvæssen, rejste børster på ryggen.

En killing vil altid prøve grænser af og blive sat på plads af en voksen
kat. ( Din tøsemis er voksen når hun er 12 måneder) Lidt hård
børneopdragelse efter menneskelig opfattelse, men det virker

God fornøjelse med dine misser

/ Anette



J (25-01-2005)
Kommentar
Fra : J


Dato : 25-01-05 21:00


Men mit spørgsmål lyder, er det bare leg eller er det et slagsmål?
Generelt er der ingen hvæssen eller piben eller knurren, kun en sjælden
gang imellem. Jeg er simpelthen i tvivl om, om de bare er ved at
etablere, hvem der er overhovede, eller om de virkeligt ønsker at skade
den anden.

Jeg håber, at I kan hjælpe mig med et svar på dette spørgsmål.
____________________________________________________________________________
_

Hej

Vi fik Ludwig da han var han ca. 14 uger (så vidt jeg husker lige nu) og
Laurits var altså så ca. 1/2 år

Laurits blev sk... sur og lå oppe i mit kontor på 1.salen i sin lille
dukkevogn i tre hele dage, kom kun ned, hvis jeg bar ham ned, når jeg
syntes, at han skulle have noget mad. Så endelig kom han selv ned ad trappen
og blev lidt, før han gik igen. Lidt senere på dagen kom han så ned igen og
satte sig til at GLO på den lille, der meget gerne ville i kontakt. Da den
lille kom lige lovlig tæt på fik den et ordentligt potedask, så han smed sig
ned. Men han kom hurtigt tilbage til den store. Da det havde varet lidt, så
skred Laurits ovenpå igen.
Om aftenen kom han ned igen og det samme skete igen, men nu pludselig løb de
efter hinanden og den lille hylede og skreg. Og mig efter - men hurtigt gik
det op for mig, at det ikke var så slemt. Det var nærmest som om, den lille
lige skulle forebygge at det skulle blive for slemt - altså hellere skrige i
tide....
Jeg spurgte også om råd herinde, og Nina skrev, at jeg skulle bare holde øje
med, at den lille ikke virkede kuet - og var bange. Og det var og er han
ikke - han blev godt nok væltet omkuld, men var hurtigt oppe igen, og så var
det ham, der ikke var bange for at springe i hovedet på den store.
Nu er der så gået snart to måneder - de er rigtig gode venner, de spæner
stadig efter hinanden og den lille skræpper op, men er straks efter igen på
nakken af den store. Den store slikker den lille, og de kan ligge ved siden
af hinanden, men ikke sådan tæt - men alligevel så de kan holde øje med
hinanden.
De enes fint om mad og kattebakke, og i det hele taget, så tror jeg da, at
de nyder selskabet. De tager sådan nogen løbe efter/slås/lege ture en tre
fire gange om dagen, resten af tiden foregår det stille og roligt.

Nåh, ja stille og stille - men det er mest den lille der tumler og vælter
ting ned og roder i potteplanter, og hvad han ellers kan finde på at
skarnsstreger.
Laurits er nærmest et dydsmønster ved siden af.
De har også fundet ud af, at det er sååååå sjovt at slås ovenpå min mave,
når jeg lige skal til at sove. Det kan altså godt mærkes, når der lander 4
poter med sådan godt 4 kilo kat ovenpå - lige på ens mave. Mærkelig idé -
de synes vist det er vældig skægt, det har ihvertfald stået på i snart 14
dage. De skiftes til at sove ved siden af min hovedpude om natten - det er
ikke altid den samme der ligger der, når jeg vågner, som da jeg faldt i
søvn - nogen gange skifter de flere gange om natten.
De er også forskellige på den måde, at den lille sådan stikker hovedet ind
til en og skubber - kæl mig - kæl mig. Den store ligger bare og klapper mig
lige så forsigtigt på kinden, så mor rør lige lidt ved mig. Det er så sjovt.
Syn's jeg da.

Så giv det bare lidt tid - jeg tror de får glæde af hinanden - men de skal
jo lige finde ud af det først.

Hilsen Jette

http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=535

PS - du kan se her, hvor gode venner de er nu - gå ind i mappen med Lauris
og Ludwig



Allan (25-01-2005)
Kommentar
Fra : Allan


Dato : 25-01-05 22:05


"Camilla Sørensen" <geocamillaKATTE@BAKKEyahoo.com> skrev i en meddelelse
news:41f59213e2e47@nerdgirl.dk...
> Kære NG,
>
> Nu har jeg i efterhånden temmelig lang tid læst med i nyhedsgruppen. Jeg
> har fået mange gode informationer og interessante fif om katte, tak for
> det.
Snip en masse godt.

Hej Camilla

Jeg valgte den hårde måde.
Ja jeg lukkede den lille ny ud med det samme.
Men jeg kendte jo den gamles sindt.

Jeg havde et helt andet problem.Det tog Gammelkat,Ca 3 måneder før han var
kat nok, til at tage sig sammen ,nok til , at tævede den lille ny.

Så her var det omvendt.

Nu har de det fint sammen.

Så giv dem tid, Og lad dem bestemme hvem der er førekat.
Sålænge der ikke flyder blod, ja så er de kun ,igang med, at finde ud af
det.

Mvh Allan




Camilla Scharff (26-01-2005)
Kommentar
Fra : Camilla Scharff


Dato : 26-01-05 00:27

Hej Camilla

Du vil ikke være i tvivl hvis det var alvor... så er der hyl og skrig,
afrevne pelstotter og skræmt(e) kat(te).

Det lyder - ud fra din beskrivelse - som om der prøves grænser af og leges
(de løber efter hinanden på skift - en skræmt kat opfordrer ikke til leg,
men vil i stedet stikke af), og jeg mener bestemt godt du kan lade dem være
sammen uden opsyn! Det er meget sjældent at en voksen kat decideret skader
en killing (det er dog sket), men den voksne skal selvfølgelig fortælle den
lille hvem der bestemmer... Det gør den så ved at dominere den ved bl.a. at
bide den i nakken eller lange den et par flade hvis den lille bliver for
fræk - og det skal den voksne have lov til, ellers bliver det højst
sandsynligt endnu sværere at få den voksne til at acceptere den lille!

Når jeg får en killing i huset, så prøver jeg ofte bare den "hårde måde" -
altså at lade killingen og de andre katte finde ud af det selv. Kun hvis der
er decideret slåskamp med hyl og skrig mv. skiller jeg parterne ad - sålænge
det er "slåskamp" uden lyd, hvor ingen ser ud til at være skræmte, og et par
hvæs og flade når der lige overskrides en grænse, så lader jeg kattene være.

Mvh. Camilla
Camischa's burmesere & abyssiniere
http://www.burmese.dk



Camilla Sørensen (26-01-2005)
Kommentar
Fra : Camilla Sørensen


Dato : 26-01-05 23:15

> Du vil ikke være i tvivl hvis det var alvor... så er der hyl og skrig,
> afrevne pelstotter og skræmt(e) kat(te).


Ok, tak for Jeres svar, det lyder som om, at I er ret enige om, at det
bare er leg og afprøvning af grænser. Så det vil sige, at hvis den store
mis griber den lille i nakken og giver ham nogle ordentlige spæt med
bagpoterne, så er det stadig væk leg, så længe der ingen hyl og skrig
er? Ja, han plejer jo godt nok (lidt uforståeligt) at komme tilbage for
mere.



Med venlig hilsen
Camilla Sørensen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Camilla Scharff (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Camilla Scharff


Dato : 27-01-05 00:04

"Camilla Sørensen" <geocamillaKATTE@BAKKEyahoo.com> skrev ...
> Ok, tak for Jeres svar, det lyder som om, at I er ret enige om, at det
> bare er leg og afprøvning af grænser. Så det vil sige, at hvis den store
> mis griber den lille i nakken og giver ham nogle ordentlige spæt med
> bagpoterne, så er det stadig væk leg, så længe der ingen hyl og skrig
> er? Ja, han plejer jo godt nok (lidt uforståeligt) at komme tilbage for
> mere.

For mig at se er der slet ingen tvivl om, at det er leg - netop den med at
bide sig fast og sparke med bagbenene er typisk katteadfærd, som ses ved leg
mellem killinger og ungkatte (de voksne gør det ikke så ofte). Killinger og
ungkatte afreagerer også ofte på denne måde på legeting eller deres ejere(s
hænder/fødder etc.), hvis de ikke lige har en legekammerat.

Og det at den lille ikke er skræmt, men tværtimod kommer tilbage efter mere,
er helt tydeligt tegn på at der ikke sker decideret "overgreb" - altså han
lider ikke overlast, som han med garanti ville gøre hvis din "gamle" kat
mente det alvorligt!

Du kan roligt lade dem være sammen - og glæde dig over at de har det godt
sammen

Mvh. Camilla

>
>
> Med venlig hilsen
> Camilla Sørensen
> - Tøm kattebakken ved privat svar
>
>
> Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk
>



Camilla Sørensen (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Camilla Sørensen


Dato : 27-01-05 08:26

> Camilla Scharff skrev:
>
> Du kan roligt lade dem være sammen - og glæde dig over at de har det godt
> sammen
>

Ja, jeg er helt sikkert blevet overbevist, i dag fik den bette nemlig
også den helt store vasketur af den store, hold da op hvor så han ud til
at nyde den behandling


Venlig hilsen
Camilla

Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste