Hej....
Det er muligt, det er en forkert gruppe jeg skriver i, bær i så fald over
med mig. Men kunne godt tænke mig at høre, om nogen kender til lignende
problemer:
Sagen er at jeg gennem ½ år har haft store problemer med min Stofa
opkobling. Efter 3 tekniker besøg og elverdens forsøg, fandt de endelig ud
af at fejlen lå i en "box" et sted i denne del af byen, hvor jeg nu bor...
Lige før nytår begyndte mit Sony TV at opføre sig mærkeligt, skrattede, med
hvide linjer henover skærmen osv, og efter 2 dage var det ikke længere
muligt at tænde for fjernsynet. TV'et reagerede med en fejldiagnotiserng
(seks røde blink med on/off dioden) Jeg afleverede det hos den lokale expert
radio (en god ven arbejder på værkstedet og jeg stoler faktisk på dem
og fik den nedslående melding at tuneren var brændt af, og at det strengt
taget ikke kunne betale sig at reparere.... Så vi bestemte os for at købe et
nyt TV her i det nye år.
Men indtil da har vi så lånt et tilsvarende sony TV af et familiemedlem, og
i mandags begyndte det TV på præcis de samme skrattende lyde og hvide
streger. Og idag? Yes, godt gættet, TV'et er "færdigt" og vil ikke tænde,
men kun den selvsamme fejldiagnotiserings røde blinken... Efterhånden er
Stofa's teknikker blevet en god bekendt (som skrevet ovenfor har han jo
været her nogle gange...) så jeg ringede til ham. Han sagde at han godt nok
ikke havde hørt om SÅ alvorlige problemer, men at der var dog var risiko for
at mit stofa modem sendte strøm tilbage i stikdåsen og derfra via antenne
kabelet og ind i fjernsynet. Han snakker om "returstrøm" og "stel" osv.....
Imorgen har jeg fået ham til at komme her og måle tingene efter, og hvis det
viser sig at være tilfældet, vil det selvfølgelig ikke være problematisk at
få værkstedet til at indikere, at afbrændingen skyldes for stærk strøm
gennem antenne kabelet.
Tilbage står jeg med et par spørgsmål. Først og fremmest, har nogen hørt om
lignende sager før? Hvordan forholder min indbo- og/eller Stofa's forsikring
sig til det her, og endelig, tør jeg sætte et tredje TV til i aften, så min
bedre halvdel kan få sin sædvanlige dosis Frasier?
Hilsener
/Nicolai