/ Forside / Teknologi / Internet / Browser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Browser
#NavnPoint
Klaudi 20366
molokyle 12124
o.v.n. 8114
miritdk 4839
stl_s 3840
refi 3598
dk 2598
arlet 2470
tedd 2383
10  webnoob 2075
Interessant artikel: Opera, the Forgotten ~
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 26-01-05 17:50


http://www.wired.com/news/technology/0,1282,66394,00.html?tw=wn_story_top5

"Von Tetzchner said he doesn't believe the ads in the free version
have kept users from adopting Opera." - desværre tror jeg ikke helt
på den. Tror, når folk hører ordet "reklamer", så er de fra starten
skeptiske, hvilket faktisk er lidt synd af mindst to grunde: 1) de
fremstår ikke specielt "slemme" i UI, 2) er ofte relevante (AFAIR
er det "Sponsorerede links" fra Google).

..... hvad siger I?

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

 
 
Carl Drud (26-01-2005)
Kommentar
Fra : Carl Drud


Dato : 26-01-05 18:26

Christian Bohr-Halling wrote:

> Tror, når folk hører ordet "reklamer", så er de fra starten
> skeptiske, hvilket faktisk er lidt synd af mindst to grunde: 1) de
> fremstår ikke specielt "slemme" i UI,

Det er nok smag og behag. Jeg bryder mig ikke om dem.

> 2) er ofte relevante (AFAIR
> er det "Sponsorerede links" fra Google).

Det ændrer ikke noget her tværtimod. Jeg føler det som nogen kigger mig
over skulderen.

--
Med venlig hilsen
Carl

Christian Bohr-Halli~ (26-01-2005)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 26-01-05 20:30

Carl Drud <carl.drud@myrealbox.com> posting:

>> er det "Sponsorerede links" fra Google).
>Det ændrer ikke noget her tværtimod. Jeg føler det som nogen kigger mig
>over skulderen.

De relevante Google-reklamer kan slås fra, så det blot bliver et
generelt udvalg, man får (http://www.opera.com/docs/ads/
http://www.opera.com/privacy/ads/).

(endeligt kan betale 250 kr. - 180 kr. som studerende - for helt at
slippe)

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Lobais (26-01-2005)
Kommentar
Fra : Lobais


Dato : 26-01-05 20:38

Wed, 26 Jan 2005 17:50:10 +0100. skrev Christian Bohr-Halling:

>
> http://www.wired.com/news/technology/0,1282,66394,00.html?tw=wn_story_top5
>
> "Von Tetzchner said he doesn't believe the ads in the free version
> have kept users from adopting Opera." - desværre tror jeg ikke helt
> på den. Tror, når folk hører ordet "reklamer", så er de fra starten
> skeptiske, hvilket faktisk er lidt synd af mindst to grunde: 1) de
> fremstår ikke specielt "slemme" i UI, 2) er ofte relevante (AFAIR
> er det "Sponsorerede links" fra Google).
>
> .... hvad siger I?

Der er to grunde til at jeg ikke bruger Opera, den første er Qt og den
anden er reklamer. Problemet med qt frem for gtk og dog det største, da
man ikke kan købe sig fra det. Vil dog helt sikkert mene at Opera står
bag næsten alle de features man regner med i moderne webbrowsere idag.

--
Lobais - http://thomas.ahle.dk/
Einstein - Science without religion is lame, religion without science is blind.


Jonni (26-01-2005)
Kommentar
Fra : Jonni


Dato : 26-01-05 21:11

Kan rigtig godt lide Opera, men:
Reklamerne fylder så menulinierne optager en meget stor del af skærmen!
Og har et indtryk af at hver af de større versioner kræver ekstra betaling.
Jonni

Lobais wrote:
> Wed, 26 Jan 2005 17:50:10 +0100. skrev Christian Bohr-Halling:
>
> >
> > http://www.wired.com/news/technology/0,1282,66394,00.html?tw=wn_story_top5
> >
> > "Von Tetzchner said he doesn't believe the ads in the free version
> > have kept users from adopting Opera." - desværre tror jeg ikke helt
> > på den. Tror, når folk hører ordet "reklamer", så er de fra starten
> > skeptiske, hvilket faktisk er lidt synd af mindst to grunde: 1) de
> > fremstår ikke specielt "slemme" i UI, 2) er ofte relevante (AFAIR
> > er det "Sponsorerede links" fra Google).
> >
> > .... hvad siger I?
>
> Der er to grunde til at jeg ikke bruger Opera, den første er Qt og den
> anden er reklamer. Problemet med qt frem for gtk og dog det største, da
> man ikke kan købe sig fra det. Vil dog helt sikkert mene at Opera står
> bag næsten alle de features man regner med i moderne webbrowsere idag.
>
> --
> Lobais - http://thomas.ahle.dk/
> Einstein - Science without religion is lame, religion without science is
> blind.




Christian Bohr-Halli~ (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 27-01-05 06:23

"Jonni" <jobier@hotmail.com> posting:

>Reklamerne fylder så menulinierne optager en meget stor del af skærmen!

Hvad tænker du konkret på?

>Og har et indtryk af at hver af de større versioner kræver ekstra betaling.

For hver hovedversion (5, 6, 7) er der normalt opgraderingsbetaling
på 125 kr . Alt mellem hovedversioner er gratis. Dog mener jeg også,
det er gratis mellem 7 og kommende 8.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Anders Lund (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Anders Lund


Dato : 27-01-05 06:55

Christian Bohr-Halling wrote:
> "Jonni" <jobier@hotmail.com> posting:
>
>>Reklamerne fylder så menulinierne optager en meget stor del af skærmen!
>
> Hvad tænker du konkret på?

Den øverste del af browseren, med menuer og toolbars kommer til at fylde
mere, fordi der bliver proppet mere (reklamer) op ved dem. Det optager
plads som ellers kunne ha' været brugt til andre programmer eller til at
vise mere hjemmeside.

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk
Take back the web - www.mozilla.org/firefox

Jens Gyldenkærne Cla~ (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 27-01-05 11:45

Anders Lund skrev:

> Den øverste del af browseren, med menuer og toolbars kommer til at fylde
> mere, fordi der bliver proppet mere (reklamer) op ved dem. Det optager
> plads som ellers kunne ha' været brugt til andre programmer eller til at
> vise mere hjemmeside.

Jeg er enig, den plads reklamen optager betyder noget. Men det
væsentligste irritationsmoment ved reklamerne er at de stjæler
opmærksomhed. De er - i hvert fald i min standard Operainstallation -
placeret mellem menulinjen og værktøjsbjælken - to dele af browseren som
man ofte skal have fat i. Det er naturligt nok - hvis reklamen skal
virke, skal den selvfølgelig placeres et sted hvor man lægger mærke til
den. Men det betyder også at man får et mindre roligt billede når man
kigger på websider.

Jeg ville gerne støtte Opera og bruge penge på en reklamefri version,
for Opera er uden tvivl en fremragende browser. På flere områder er
Opera bedre end min egen foretrukne (Firefox), men på et par afgørende
punkter er Firefox stadig foran.

Som bruger er det først og fremmest muligheden for at blokere reklamer
(AdBlock-udvidelsen) jeg mangler i Opera. Men funktionerne i GoogleBar
(udvidet googlesøgninger med bl.a. markering af søgeord og
navigationsknapper til at gå frem og tilbage mellem søgeresultater) og
Sage (RSS-klient til Firefox) er også i mine øjne væsentligt bedre end
Operas tilsvarende muligheder.

Som webudvikler er forskellen set med mine briller endnu større i
Firefox' (og Mozillas) favør: Udvidelserne Web Developer, Live
HTTP-headers, Checky, Launchy og Javascript Debugger, samt de indbyggede
værktøjer DOM Inspector og view selection source gør Firefox til en
genial browser at arbejde med som webudvikler. Selv om Opera også har
nogle værktøjer til brug for webudvikling er Firefox så vidt jeg kan
bedømme langt foran her.

Operatilhængere kan med rette hævde at mange af de "smarte" ting i
Firefox kun er tilgængelige via udvidelser, hvor de er præinstalleret i
Opera, og hvis man vurderer "rene" installationer af Opera og Firefox
mod hinanden er forskellene formentlig forholdsvis få - og måske oven i
købet til Operas fordel. Det kan betyde noget i forhold til hvor let det
er at få nye brugere til Opera - men her kommer barrieren med betaling
eller reklamer ind. Det er meget svært at få folk til at betale for
noget de er vant til er gratis (se bare postyret om dankortgebyret!). Så
kan man selvfølgelig tilbyde dem den reklamebaserede udgave, men jeg
tror bare at en del stadig vil være tilbageholdende med at bruge et
reklamebaseret produkt - specielt når der er alternativer der kan ca.
det samme.

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Christian Bohr-Halli~ (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 27-01-05 19:55

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> posting:

>Som bruger er det først og fremmest muligheden for at blokere reklamer
>(AdBlock-udvidelsen) jeg mangler i Opera.

Du kan nu godt komme en del af vejen, om end den måske ikke er så
let som i FireFox idet en grafisk integrering i Opera mangler:

http://www.schrode.net/opera/url_filtering/
http://www.monroeworld.com/operafilter/readme.htm

>Men funktionerne i GoogleBar
>(udvidet googlesøgninger med bl.a. markering af søgeord og
>navigationsknapper til at gå frem og tilbage mellem søgeresultater) og

De to ting, du her nævner, kan jeg godt se er smarte. De fleste
andre ting, GoogleBaren tilbyder, har Opera vist allerede eller kan
få, hvis man gider gøre arbejdet med at sætte det op.

>Sage (RSS-klient til Firefox) er også i mine øjne væsentligt bedre end
>Operas tilsvarende muligheder.

På hvilken måde? Jeg synes ikke umiddelbart, der er det vilde at
råbe hurra for der.

>Som webudvikler er forskellen set med mine briller endnu større i
>Firefox' (og Mozillas) favør: Udvidelserne Web Developer, Live

Du har sikkert ret i, at man som hardcore webudvikler har bedre
værktøjer i FF. Tror heller aldrig, Opera har tænkt sig som en
særlig "udvikler-browser"

Du kan nu godt udvide Opera i den retning også:
http://nontroppo.org/wiki/WebDevToolbar

>Opera, og hvis man vurderer "rene" installationer af Opera og Firefox
>mod hinanden er forskellene formentlig forholdsvis få - og måske oven i
>købet til Operas fordel.

Der er jeg nu stærkt uenig. Hvis du sammenligner FF og Opera i rene
installationer, så mener jeg fordelen er stærkt i Operas favør.
Umiddelbart har FF følgende problemer:
- ingen mouse gestures
- dårlige download adm.
- svag RSS-klient
- ingen understøttelse af sessions
- svage muligheder i indstillinger af UI
- ingen notat-funktion
- ingen zoom-funktion
- igen automatisk tilpasning til vinduesbredden
....

Jeg mener bestemt, man skal/bør udvide sin FF, hvis man ikke stadig
vil hænge ved en browser med funktionalitet svarende til IE
- eller bedre anvende Opera

>tror bare at en del stadig vil være tilbageholdende med at bruge et
>reklamebaseret produkt - specielt når der er alternativer der kan ca.
>det samme.

Ja, det har du nok ret i. Tror Operas vej på desktop-markedet bliver
at være et _rent_ alternativ forstået på den måde, at der ikke er så
meget bøvl med at skulle udvide for faktisk at få en bedre browser +
at den fremstår mere rent i brugergrænsefladen, idet der er en
samlet koordinering af diverse funktioner og deres samspil - modsat
FF. Sagen er jo, som jeg ser det, at man /skal/ udvide sin FF for at
mærke funktionsmæssigt, at man har en bedre browser i forhold til
IE. I Opera er tingene der per standard, så når du har installeret,
så er der ikke så meget bøvl.


Iøvrigt faldt jeg lige over denne:
http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/4208751.stm
Det lyder som om, de tager det ret seriøst med tale-kontrol: "Our
idea was to take a first step in making human-computer interaction
more natural," - og jeg som blot anså det som en geek-funktion.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Kim Ludvigsen (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 27-01-05 20:26

Den 27-01-05 19.55 skrev Christian Bohr-Halling følgende:

> Jeg mener bestemt, man skal/bør udvide sin FF, hvis man ikke stadig
> vil hænge ved en browser med funktionalitet svarende til IE

Selv uden udvidelser er Firefox langt foran IE. Men vi kan hurtigt blive
enige om, at det er en god ide at installere forskellige udvidelser til
Firefox, og at nogle af de funktioner, som skal installeres via
udvidelser, er indbygget i Opera.

> Iøvrigt faldt jeg lige over denne:
> http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/4208751.stm
> Det lyder som om, de tager det ret seriøst med tale-kontrol: "Our
> idea was to take a first step in making human-computer interactionin making human-computer interaction
> more natural
> more natural," - og jeg som blot anså det som en geek-funktion.

Det svarer vel til, hvis Bill Gates siger, han har opfundet noget helt
nyt, som vil forbinde computerbrugere over hele verden, og som han har
døbt internettet.

Det første skridt "in making human-computer interaction more natural"
med stemmestyring blev taget af IBM tilbage i første halvdel af 90'erne
(jeg tænker her udelukkende på markedsførte produkter). Et par år
senere, jeg tror det var i 1996, blev stemmestyring indbygget i
styresystemet OS/2, hvor det kunne bruges af alle programmer, heriblandt
browseren. Som prikken over i'et lavede man et særlig version af
Netscape, der indeholdt ekstra funktioner som var skræddersyet til
stemmestyring. I 1997 eller 1998 udsendte IBM et plugin, der gjorde det
muligt at styre en browser på Windows med stemmen.

Så nej, det er hverken første eller andet skridt (andre firmaer end IBM
har lavet programmer til stemmestyring). Og jo, det er en geek- eller
handicap-funktion. Det er betydeligt nemmere og hurtigere at surfe med
mus eller tastatur end med stemmen. Og ligesom IBM og OS/2-brugerne
erfarede det faktum tilbage i midten af 90'erne, vil Opera og
Opera-brugere erfare det her små 10 år senere.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Nemmere, hurtigere og mere sikkert internet med Firefox
http://kimludvigsen.dk

Christian Bohr-Halli~ (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 27-01-05 21:06

Kim Ludvigsen <usenet@kimludvigsen.dk> posting:

>> Jeg mener bestemt, man skal/bør udvide sin FF, hvis man ikke stadig
>> vil hænge ved en browser med funktionalitet svarende til IE
>Selv uden udvidelser er Firefox langt foran IE. Men vi kan hurtigt blive

For mig at se kommer det stort set ud på et, om man anvender IE
eller firefox mht. brugergrænsefladen og funktioner. Muligt FF er
stærkere end IE, men de er svage begge to.

>> idea was to take a first step in making human-computer interactionin making human-computer interaction
>> more natural
>> more natural," - og jeg som blot anså det som en geek-funktion.
>
>Det svarer vel til, hvis Bill Gates siger, han har opfundet noget helt
>nyt, som vil forbinde computerbrugere over hele verden, og som han har
>døbt internettet.

>Det første skridt "in making human-computer interaction more natural"
>med stemmestyring blev taget af IBM tilbage i første halvdel af 90'erne

Hvordan definerer du "det første skridt"? Der kan ligge mange ting i
det. Jeg ved ikke, og du ved ikke, hvad Operas vision med det er. At
fx IBM har arbejdet med dette i starten af 90'erne betyder ikke, at
det nøvendigvis har været andet end netop en geek-funktion på
daværende tidspunkt, hvilket det sandsynligvis har. Hvis du faktisk
har en større vision udover det, så kan du vel fint beskrive det som
et første skridt.

Det første skridt til at lave en computer blev taget hvornår? Da
mennesket første gang brugte redskaber af beregningsmæssig art (så
som den peruvianske 'quipu' bestående af tråde med knuder på til at
holde styr på tal - en gang i forhistorisk tid), eller måske var det
Pascals regnemaskine flere tusind år senere. Måske var det endda, da
man i 50'erne (eller var det i 40'erne) begyndte på neurocomputere
til tegngenkendelse og som måske engang om 100 år får os til at anse
vores aktuelle computere som ja... et peruvianske 'quipu'.


>handicap-funktion. Det er betydeligt nemmere og hurtigere at surfe med
>mus eller tastatur end med stemmen. Og ligesom IBM og OS/2-brugerne
>erfarede det faktum tilbage i midten af 90'erne, vil Opera og
>Opera-brugere erfare det her små 10 år senere.

Sjovt nok er det netop IBM (sammen med Opera og Motorola), der står
bag Operas voice-del. IBM har åbenbart - modsat dig - ikke ment, at
der her er tale om et uinteressant marked.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Kim Ludvigsen (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 27-01-05 22:11

Den 27-01-05 21.05 skrev Christian Bohr-Halling følgende:
> Kim Ludvigsen <usenet@kimludvigsen.dk> posting:
>
> For mig at se kommer det stort set ud på et, om man anvender IE
> eller firefox mht. brugergrænsefladen og funktioner.

Så er det svært at have en seriøs debat med dig på det punkt.

>>Det første skridt "in making human-computer interaction more natural"
>>med stemmestyring blev taget af IBM tilbage i første halvdel af 90'erne
>
> Hvordan definerer du "det første skridt"? Der kan ligge mange ting i
> det. Jeg ved ikke, og du ved ikke, hvad Operas vision med det er.

Skal vi gætte på, at Opera vil styre browseren med stemmen? Og første
skridt definerer jeg som et markedsført produkt, ikke en svag tanke i en
opfinders hovede.

> At fx IBM har arbejdet med dette i starten af 90'erne betyder ikke, at
> det nøvendigvis har været andet end netop en geek-funktion på
> daværende tidspunkt, hvilket det sandsynligvis har. Hvis du faktisk
> har en større vision udover det, så kan du vel fint beskrive det som
> et første skridt.

IBMs tanke var at gøre det nemmere at bruge computeren, både for dem som
gerne vil have hænderne fri (de første stemmestyrede programmer var
dikteringsprogrammer til læger og advokater), og for dem som ikke kunne
bruge de almindelige styringsredskaber. Men samtidig mente man sikkert,
at tiden var kommet til at styre computeren på en måde, som man skulle
tro var mere naturlig for mennesker. Det viste sig dog, at kun ganske få
brugte stemmestyringen, medmindre de ikke havde andre valg.

>>Og ligesom IBM og OS/2-brugerne
>>erfarede det faktum tilbage i midten af 90'erne, vil Opera og
>>Opera-brugere erfare det her små 10 år senere.
>
> Sjovt nok er det netop IBM (sammen med Opera og Motorola), der står
> bag Operas voice-del. IBM har åbenbart - modsat dig - ikke ment, at
> der her er tale om et uinteressant marked.

Lad mig svare med et spørgsmål: Betaler Opera for voice-teknologien?
Hvis ja, så er det et interessant marked for IBM - også selvom Opera
blot udgør et nicheprodukt.

IBM har nemlig absolut ikke opgivet voice-teknologi, som man rent
faktisk har arbejdet på at udvikle i over 30 år. Teknologien fejler ikke
noget, det var ideen om, at almindelige brugere ville bruge den til at
styre computer/browser, der fejlede. Der udvikles mange
voice-applikationer, for eksempel i form af stemmestyrede systemer via
telefonen. Her er markedspotentialet meget stort.

Lige fra de simple applikationer, der kan agere telefondame til de
avancerede bestillingssystemer. Hvis jeg ikke husker helt galt, har du i
flere år kunnet bestille flybilletter via et fuldautomatisk voicestyret
telefonsystem, der både spørger og svarer afhængig af din tale.

Jeg vil dog medgive, at Operas stemmebrowser har en fordel frem for de
stemmestyrede browserne for 10 år siden. Den kan oplæse hjemmesider. Men
det er efter min mening langt fra nok til at gøre teknologien udbredt.
Vi skal frem til en mere intelligente teknologi, hvor du for eksempel
kan beordre computeren/browseren til at finde den billigste vaskemaskine
i Storkøbenhavn, før det begynder at blive interessant. Og det varer nok
lige nogle år endnu.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Nemmere, hurtigere og mere sikkert internet med Firefox
http://kimludvigsen.dk

Bo Christensen (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Bo Christensen


Dato : 27-01-05 23:07

Kim Ludvigsen skrev:
> Jeg vil dog medgive, at Operas stemmebrowser har en fordel frem for de
> stemmestyrede browserne for 10 år siden. Den kan oplæse hjemmesider.

Du kan få oplæst hjemmesider og alt andet tekst der kan markeres _på
dansk_ uanset hvilken Windowsbaseret browser du bruger:
http://www.adgangforalle.dk

--
Bo

Christian Bohr-Halli~ (28-01-2005)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 28-01-05 01:50

Kim Ludvigsen <usenet@kimludvigsen.dk> posting:

>> For mig at se kommer det stort set ud på et, om man anvender IE
>> eller firefox mht. brugergrænsefladen og funktioner.
>Så er det svært at have en seriøs debat med dig på det punkt.

Fordi jeg mener noget andet end dig, så er det svært at have en
seriøs debat med mig? Aha.

Der er forskelle ja. Hvis en spurgte mig, om jeg ville anbefale IE
eller FF, så ville jeg sige FF. Men jeg kan ikke se, at der er noget
banebrydende forskelligt, idet FF per standard mangler mange af de
ting, jeg vægter højt fra Opera. Vægter du andre ting højt, hvilket
du tydeligvis gør, så er standardinstallationen måske god nok til
dig.

Se iøvrigt svar til JGC.

>>>Det første skridt "in making human-computer interaction more natural"
>>>med stemmestyring blev taget af IBM tilbage i første halvdel af 90'erne
>>
>> Hvordan definerer du "det første skridt"? Der kan ligge mange ting i
>> det. Jeg ved ikke, og du ved ikke, hvad Operas vision med det er.
>Skal vi gætte på, at Opera vil styre browseren med stemmen?

Var det det, der stod? Der stod netop ikke, at det var det, der var
visionen, men at lave en mere naturlig HCI (hvor 'simpel'
stemmestyring af browseren kan være én del). Igen ved du og jeg
ikke, hvad visionen konkret består i.

Operas voice-del består af flere ting udover blot at have selve
browseren stemmestyret. Der er oplæsning af alm. websider og en def.
af VoiceXML.

Endeligt kan det nu så berømte "first step" citat bare være noget så
simpelt som i relation til at gøre egne erfaringer internt i
virksomheden. Igen, vi ved det ikke.

>Og første skridt definerer jeg som et markedsført produkt, ikke en svag
>tanke i en opfinders hovede.

Det er så ud fra den vision, du ikke kender, du definerer et første
skridt.

>> Sjovt nok er det netop IBM (sammen med Opera og Motorola), der står
>> bag Operas voice-del. IBM har åbenbart - modsat dig - ikke ment, at
>> der her er tale om et uinteressant marked.
>Lad mig svare med et spørgsmål: Betaler Opera for voice-teknologien?
>Hvis ja, så er det et interessant marked for IBM - også selvom Opera
>blot udgør et nicheprodukt.

Ved det ikke, men tror det næppe. Det er mig bekendt et partnerskab.
Eksempelvis er VoiceXML lavet i et samarbejde mellem IBM, Opera og
Motorola, så ud fra det, tror jeg ikke, IBM har et specielt ønske om
at tjene penge direkte på Opera Software (og OS ville sikkert heller
ikke have råd til at betale dem).

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Kim Ludvigsen (28-01-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 28-01-05 11:33

Den 28-01-05 01.50 skrev Christian Bohr-Halling følgende:
> Kim Ludvigsen <usenet@kimludvigsen.dk> posting:
>
>>>For mig at se kommer det stort set ud på et, om man anvender IE
>>>eller firefox mht. brugergrænsefladen og funktioner.
>>
>>Så er det svært at have en seriøs debat med dig på det punkt.
>
> Fordi jeg mener noget andet end dig, så er det svært at have en
> seriøs debat med mig? Aha.

Nej, fordi du er temmelig langt fra virkeligheden på det punkt. Hvis du
mente, der ikke var forskel på en Trabant og en Mercedes, fordi ingen af
dem har plysforet askebæger, ville der heller ikke være meget ide i at
debatere biler med dig.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Gratis backup med Ceren Backup
http://kimludvigsen.dk

Christian Bohr-Halli~ (28-01-2005)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 28-01-05 19:39

Kim Ludvigsen <usenet@kimludvigsen.dk> posting:

>> Fordi jeg mener noget andet end dig, så er det svært at have en
>> seriøs debat med mig? Aha.
>Nej, fordi du er temmelig langt fra virkeligheden på det punkt. Hvis du
>mente, der ikke var forskel på en Trabant og en Mercedes, fordi ingen af
>dem har plysforet askebæger, ville der heller ikke være meget ide i at
>debatere biler med dig.

Hvem snakker om detaljer som "plysforet askebæger"? Jeg snakker om
forskelle på faktiske funktioner, brugeren har til rådighed, hvilket
jeg ikke anser som en detalje. Du anser åbenbart...
- genåbning af lukkede sider,
- mouse gestures,
- download adm.,
- sessions,
- god RSS-håndtering (muligt Sage-udvidelsen er bedre end Opera),
- mulighed for at genåbne lukkede sider,
- mulighed for at flytte rundt på åben faner,
- kunne kalde et bogmærke i adressefeltet vha. et givet kaldenavn,
- osv...
.... som detaljer og langt fra virkeligheden, men det er det ikke for
mig, idet de er meget virkelige i min dagligdag med Opera. Hvis
disse ting er uvirkelige for dig, så kan jeg godt se, der er stor
forskel mellem Firefox i standardinstallation og IE. Når disse ting
er virkelige for mig, bliver forskellen mellem IE og FF i
standardinstallation meget mindre.

Sagt på en anden måde og i din transportanalogi (og måske nok
trukket lige til grænsen): Hvis en F16 er uvirkelig, så er
forskellen på en Trabant og en Mercedes stor, men hvis en F16 er
dagligdag for dig, så kan en Trabant og en Mercedes stort set komme
ud på et (selfølgelig vil man helst køre i Mercedes).

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Peter Loumann (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 27-01-05 20:02

Jens Gyldenkærne Clausen skrev:

>Som webudvikler er forskellen set med mine briller endnu større i
>Firefox' (og Mozillas) favør: Udvidelserne Web Developer, Live
>HTTP-headers, Checky, Launchy og Javascript Debugger, samt de indbyggede
>værktøjer DOM Inspector og view selection source gør Firefox til en
>genial browser at arbejde med som webudvikler. Selv om Opera også har
>nogle værktøjer til brug for webudvikling er Firefox så vidt jeg kan
>bedømme langt foran her.

Det lyder altsammen rigtigt. Men jeg ka'tte vænne mig til at jeg ikke
vælge editor for 'Vis kilde', og at jeg end ikke ka' redigere i
kildekoden. Derfor bruger jeg stadig opera til websnedkeri og som
standardnrowser.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/cambodia/

Christian Bohr-Halli~ (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 27-01-05 20:01

Anders Lund <anders@andersonline.dk> posting:

>>>Reklamerne fylder så menulinierne optager en meget stor del af skærmen!
>> Hvad tænker du konkret på?
>Den øverste del af browseren, med menuer og toolbars kommer til at fylde
>mere, fordi der bliver proppet mere (reklamer) op ved dem. Det optager

I den ene version (generelle reklamer) er den måske lidt voldsomt,
ja: http://home12.inet.tele.dk/chrmax/temp/o1.gif
men i den anden synes jeg ikke, det er så slemt,
<http://home12.inet.tele.dk/chrmax/temp/o2.gif>
Men er selvfølgelig en smagssag.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Anders Lund (29-01-2005)
Kommentar
Fra : Anders Lund


Dato : 29-01-05 02:01

Christian Bohr-Halling wrote:
> Anders Lund <anders@andersonline.dk> posting:
>
>>Den øverste del af browseren, med menuer og toolbars kommer til at fylde
>>mere, fordi der bliver proppet mere (reklamer) op ved dem. Det optager
>
> I den ene version (generelle reklamer) er den måske lidt voldsomt,
> ja: http://home12.inet.tele.dk/chrmax/temp/o1.gif
> men i den anden synes jeg ikke, det er så slemt,
> <http://home12.inet.tele.dk/chrmax/temp/o2.gif>
> Men er selvfølgelig en smagssag.

Stadig 100-200% mere plads end i mit standard setup:
http://andersonline.dk/stuff/Firefox-simpel.png

100% mere med tabs, 200% uden. Måske ikke lige præsist 100% og 200%, men
antallet af bjælker er der. Sidste gang jeg forsøgte at flytte
navigationsknapper og adresselinien op ved siden af menuen i Opera,
kunne jeg ikke.

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk
Take back the web - www.mozilla.org/firefox

Christian Bohr-Halli~ (29-01-2005)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 29-01-05 03:31

Anders Lund <anders@andersonline.dk> posting:

>Sidste gang jeg forsøgte at flytte navigationsknapper og adresselinien op ved siden
>af menuen i Opera, kunne jeg ikke.

http://home12.inet.tele.dk/chrmax/temp/o-small.gif

Ctrl+f11 & http://nontroppo.org/wiki/CustomButtons

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Jens Gyldenkærne Cla~ (29-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 29-01-05 23:08

Christian Bohr-Halling skrev:

[liste med elementer der er i Opera uden at være i Firefox]

> - kunne kalde et bogmærke i adressefeltet vha. et givet
> kaldenavn,

Den funktion har Firefox haft længe (og det er medfødt, ikke noget
der kommer med en udvidelse).

Det fungerer både til almindelige bogmærker og som særlige
søgebogmærker. Jeg kan fx skrive "dr" for at komme til
<http://www.dr.dk/nyheder/> og "ro yoghurt" for at lave et opslag i
retskrivningsordbogen
(<http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?P=yoghurt&M=1>)

Søgefunktionen til bogmærker har dog desværre fået en skavank med
FF1.0 - danske tegn i søgestrengen behandles ikke korrekt i
søgninger der forventer inddata som Latin 1 (hvad de fleste gør).
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Jens Gyldenkærne Cla~ (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 27-01-05 23:21

Peter Loumann skrev:

> Det lyder altsammen rigtigt. Men jeg ka'tte vænne mig til at
> jeg ikke vælge editor for 'Vis kilde',

Launchy giver mulighed for at vælge vis kilde i lige så mange
programmer du måtte ønske det (en del af dem genkender den selv,
resten kan tilføjes manuelt).

> og at jeg end ikke ka' redigere i kildekoden.

Udvikler du sider på din egen harddisk? Så kan jeg godt se dit
problem. Jeg ser praktisk taget altid websider via http - og så
hjælper det ikke så meget at man kan redigere i vis kilde.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Peter Brodersen (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Peter Brodersen


Dato : 27-01-05 23:45

On Thu, 27 Jan 2005 23:20:49 +0100, Jens Gyldenkærne Clausen
<jens@gyros.invalid> wrote:

>> og at jeg end ikke ka' redigere i kildekoden.
>
>Udvikler du sider på din egen harddisk? Så kan jeg godt se dit
>problem. Jeg ser praktisk taget altid websider via http - og så
>hjælper det ikke så meget at man kan redigere i vis kilde.

Nogle browsere har da i tidens løb haft mulighed for at man kunne
rette i cache-udgaven i hukommelsen. Det har været temmeligt effektivt
endda, hvis man lige ville teste strukturen på et website eller rette
en fejl i fx en form, så man kan få lov til at bruge den.

Jeg ku' i høj grad godt bruge en sådan feature i Firefox/Mozilla. På
et tidspunkt var der et bookmarklet til Netscape, der gav mulighed for
det - måske man skulle gå på jagt efter det igen.

--
- Peter Brodersen

Christian Bohr-Halli~ (28-01-2005)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 28-01-05 01:47

Peter Brodersen <usenet@ter.dk> posting:

>rette i cache-udgaven i hukommelsen. Det har været temmeligt effektivt

Opera 8b1: Tools/Advanced. Genindlæs side fra cache, hvis det er
det, du tænker på.

I præOpera8 ligger funktionen et andet sted.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Thomas Gade (28-01-2005)
Kommentar
Fra : Thomas Gade


Dato : 28-01-05 22:10


>
> Nogle browsere har da i tidens løb haft mulighed for at man kunne
> rette i cache-udgaven i hukommelsen. Det har været temmeligt effektivt
> endda, hvis man lige ville teste strukturen på et website eller rette
> en fejl i fx en form, så man kan få lov til at bruge den.
>
> Jeg ku' i høj grad godt bruge en sådan feature i Firefox/Mozilla. På
> et tidspunkt var der et bookmarklet til Netscape, der gav mulighed for
> det - måske man skulle gå på jagt efter det igen.
>

Edit css i webdeveloper extensionen tilbyder en sådan funktion skulle
jeg mene.

--

Mvh
Thomas

Peter Loumann (29-01-2005)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 29-01-05 16:20

Jens Gyldenkærne Clausen skrev:

>> Det lyder altsammen rigtigt. Men jeg ka'tte vænne mig til at
>> jeg ikke vælge editor for 'Vis kilde',

>Launchy giver mulighed for at vælge vis kilde i lige så mange
>programmer du måtte ønske det (en del af dem genkender den selv,
>resten kan tilføjes manuelt).

Ja, det lyder smart. Problemet er at jeg aldrig har kunnert få det til
at virke på trods af en ihærdig indsats med at følge vejlidningen på

http://gemal.dk/mozilla/launchy.html?ver=3.8.0

>> og at jeg end ikke ka' redigere i kildekoden.

>Udvikler du sider på din egen harddisk?

Ja. Det er da vist et fornuftigt sted at arbejde med dem ...

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

Jens Gyldenkærne Cla~ (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 27-01-05 23:47

Christian Bohr-Halling skrev:

>>reklamer (AdBlock-udvidelsen) jeg mangler i Opera.
>
> Du kan nu godt komme en del af vejen, om end den måske ikke er
> så let som i FireFox idet en grafisk integrering i Opera
> mangler:

Det er fint at man har muligheden for url-filtrering, men som du
selv er inde på er det ikke så enkelt at redigere i. Det der gør
AdBlock så effektiv er at man direkte på en side kan vælge de
elementer man vil have blokeret - hvorefter de forsvinder med det
samme.


>>Sage (RSS-klient til Firefox) er også i mine øjne væsentligt
>>bedre end Operas tilsvarende muligheder.
>
> På hvilken måde? Jeg synes ikke umiddelbart, der er det vilde
> at råbe hurra for der.

Jeg har sat Sage op så den kun viser overskrifterne i sidebar'en.
Korte uddrag vises ved mouseover, og hele artiklen findes frem når
man klikker på overskriften. Det betyder at jeg kan beholde min
normale side på skærmen mens jeg tjekker rss-nyheder.

Operas advisering om nye rss-nyheder er dog eminent.


> Hvis du sammenligner FF og Opera i rene installationer, så mener
> jeg fordelen er stærkt i Operas favør.

Lad os se på det.

Umiddelbart har FF følgende problemer:
> - ingen mouse gestures

Næppe noget problem for standardbrugere. Jeg anvender dem ikke selv
- men det er muligvis bare en brist i min opdragelse ;)
Seriøst, så foretrækker jeg tastaturgenveje (som Opera heldigvis
også har masser af).

> - dårlige download adm.

Endnu en ting hvor jeg har svært ved at se hvad man skal bruge det
til. Jeg vil gerne kunne se når en fil er downloadet - og det er
ca. det.

> - svag RSS-klient

Korrekt. RSS er dog en teknologi der er ukendt for de fleste, så
forventningerne er næppe så store endnu.


> - ingen understøttelse af sessions

Ikke noget jeg opfatter som et problem. Jeg kan huske et par
tilfælde alt i alt hvor jeg har overvejet at bruge en
browsersession til at kunne vende tilbage hvor jeg slap - men i
langt de fleste tilfælde vil jeg hellere starte fra bunden næste
gang. I Multizilla (udvidelse til Mozilla) har jeg slået sessions
fra som noget af det første.

> - svage muligheder i indstillinger af UI

Hvad mener du her?


> - ingen notat-funktion

Jeg har ikke prøvet Operas notat-funktion, men jeg kan godt
forestille mig at den kan være smart. I hvilke situationer vil den
være praktisk for en standardbruger?

> - ingen zoom-funktion

Tja - Firefox kan scalere tekst på enhver side (i modsætning til
IE, der ikke kan skalere fontstørrelser defineret i pixels). Det
giver som regel en ganske udmærket zoom-funktion.

Operas model med at skalere alt på siden er en fed mulighed, men
jeg vil foretrække ren tekst-skalering som standard. Jeg bruger det
en del steder hvor fx kodeeksempler er blevet latterligt små - her
gør det ikke noget at billederne (logoer mv.) beholder deres
normale størrelse.


> - igen automatisk tilpasning til vinduesbredden

Smart mulighed - men hvor tit har man brug for den?



> Jeg mener bestemt, man skal/bør udvide sin FF, hvis man ikke
> stadig vil hænge ved en browser med funktionalitet svarende
> til IE -

Undskyld, men det er helt ude i hampen. Tabs, bogmærkesøgning,
bogmærker i tabs, indbygget søgefelt, indbygget pop op-håndtering,
langt bedre styring af javascript, find mens du skriver, ...

Det er fair nok at du anser Opera for en bedre browser end Firefox,
men det giver ikke mening at kalde Firefox for en browser på niveau
med IE.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Christian Bohr-Halli~ (28-01-2005)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 28-01-05 01:47

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> posting:

>man klikker på overskriften. Det betyder at jeg kan beholde min
>normale side på skærmen mens jeg tjekker rss-nyheder.

Ja. Den lyder faktisk mere tillokkende på den måde.

>> Hvis du sammenligner FF og Opera i rene installationer, så mener
>> jeg fordelen er stærkt i Operas favør.
>
>Lad os se på det.
>
>Umiddelbart har FF følgende problemer:
>> - ingen mouse gestures
>
>Næppe noget problem for standardbrugere. Jeg anvender dem ikke selv

Min liste var til dit:
|Opera, og hvis man vurderer "rene" installationer af Opera og Firefox
|mod hinanden er forskellene formentlig forholdsvis få - og måske oven i
|købet til Operas fordel.

Jeg mener ikke, at forskellene er få _generelt_. Det er muligt, de
fremstår som få, hvis vi ser på en _starndardbruger_, som du herover
nævner, men det var som sagt ikke sådan, jeg læste dine ord herover,
og det var altså heller ikke det, listen var i relation til.

>- men det er muligvis bare en brist i min opdragelse ;)

Der er især én, jeg bruger - L for luk en side.


>> - dårlige download adm.
>Endnu en ting hvor jeg har svært ved at se hvad man skal bruge det

Synes, det er rart at se, hvilke filer man har hentet og fra hvor.
Det er ikke altid, når man henter flere efter hinanden, at man
husker fra hvor - eller måske går der bare nogle dage, hvor man skal
give adressen videre til en anden person, og så henter man den i
download adm. Desuden går en overførsel måske i kage, så en
genhentning kommer på tale, igen fra download adm.

>> - ingen understøttelse af sessions
>Ikke noget jeg opfatter som et problem. Jeg kan huske et par
>tilfælde alt i alt hvor jeg har overvejet at bruge en

En af de ting, jeg anvender mest. Når jeg lukker ned, så vil jeg
gerne kunne forstætte fra præcist samme sted, som jeg var sidst. Jeg
tror nu også, det ville være en ting, en "standardbruger" ville
sætte pris på.

>> - svage muligheder i indstillinger af UI
>Hvad mener du her?

Jeg havde overset, at man faktisk kan tilpasse brugergrænsefladen,
men mener nu stadig ikke, man har samme muligheder for at lave
tilpasninger i samme stil som Opera (medmindre jeg har overset noget
i FFs standardinstallation)

>> - igen automatisk tilpasning til vinduesbredden
>Smart mulighed - men hvor tit har man brug for den?

Nu anvender jeg kun 800*600, og der er vandret scroll ret
irriterende. Det samme, når man har flere programmer kørende i
højere opløsninger, men hvor de ikke udfylder hele skærmen.
Det er altså primært brugbart i forhold til vandret scroll.

>> Jeg mener bestemt, man skal/bør udvide sin FF, hvis man ikke
>> stadig vil hænge ved en browser med funktionalitet svarende
>> til IE -
>Undskyld, men det er helt ude i hampen. Tabs, bogmærkesøgning,
>bogmærker i tabs, indbygget søgefelt, indbygget pop op-håndtering,
>langt bedre styring af javascript, find mens du skriver, ...

Jeg siger ikke, du som IE-bruger ikke får nye og gode ting i FF i
standardinstallation, hvoraf den største nok er faner (mener nyeste
IE har fået pop-op-blokering?).
Det, jeg siger, er, at jeg ikke finder FFs standardinstallation
overvældende, og som jeg ser det, er du stadig ret begrænset i dine
udfoldelsemuligheder, hvorfor en udvidelse bør komme på tale ret
hurtigt.

Der er ingen tvivl om, FF i standardinstallationen _er_ bedre end
IE, men jeg finder den som sagt ikke overvældende. Måske hænger det
sammen med, at den mangler mange af de ting, jeg er vant til at
anvende i Opera, hvorfor _jeg_ vægter manglen heraf relativt højt
(sessions, mouse gestures, download adm., bedre RSS-håndtering,
mulighed for at genåbne lukkede sider...). Det var grunden til, jeg
skrev ovennævnte.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Jens Gyldenkærne Cla~ (28-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 28-01-05 12:58

Christian Bohr-Halling skrev:

> Jeg mener ikke, at forskellene er få _generelt_. Det er muligt, de
> fremstår som få, hvis vi ser på en _starndardbruger_, som du herover
> nævner, men det var som sagt ikke sådan, jeg læste dine ord herover,

O.k. - så forstår jeg bedre. Min kommentar om forskellene var en del af
en mulig forklaring på hvorfor Opera ikke oplever samme tilstrømning af
nye brugere som Firefox gør - og i denne sammenhæng er det
standardbrugerne (de folk der bare skal have en browser og ikke tænker
på indstillinger mv.) der er afgørende.

Du har ret i at der er mange forskelle mellem Firefox og Opera i rene
installationer, og at Opera har langt flere funktioner med fra fødslen
end Firefox. Min pointe var at der set fra slutbrugerside ikke er nær så
mange forskelle, fordi en god del af Operas smarte ekstrafunktioner er
rettet mod superbrugere.


[om mouse gestures (hvad skal man egentlig kalde det på dansk?)]
> Der er især én, jeg bruger - L for luk en side.

Ctrl-W er ikke så svær at finde - men jeg kan da godt se at hvis man i
forvejen har fat i musen, er sådan en bevægelseshandling ikke at kimse
af.

> Jeg havde overset, at man faktisk kan tilpasse brugergrænsefladen,
> men mener nu stadig ikke, man har samme muligheder for at lave
> tilpasninger i samme stil som Opera

Jeg er stadig ikke sikker på hvad du mener med at tilpasse
brugergrænsefladen. Handler det om hvilke værktøjsbjælker der skal vises
og hvor de skal placeres?


>>> - igen automatisk tilpasning til vinduesbredden

> Nu anvender jeg kun 800*600, og der er vandret scroll ret
> irriterende.

O.k. - jeg kan godt forestille mig at det kan være problematisk at
arbejde med 800*600. Tilpasningsmuligheden er afgjort en smart funktion.


> Jeg siger ikke, du som IE-bruger ikke får nye og gode ting i FF i
> standardinstallation, hvoraf den største nok er faner (mener nyeste
> IE har fået pop-op-blokering?).

Pop op-blokeringen er kun tilgængelig til Windows XP. Søgefeltet og find
mens du skriver er dog i mine øjne også væsentlige forbedringer i
forhold til IE. Endelig er der den skjulte forbedring i form af langt
bedre sikkerhed. Der er så mange mennesker der har prøvet at få spyware
ind via IE, så alene den tryghed der kan ligge i et skift (uanset om det
er til Firefox eller Opera), kan være grund nok til at tage springet.

> Det, jeg siger, er, at jeg ikke finder FFs standardinstallation
> overvældende, og som jeg ser det, er du stadig ret begrænset i dine
> udfoldelsemuligheder, hvorfor en udvidelse bør komme på tale ret
> hurtigt.

Jeg synes ikke man er begrænset i sine udfoldelsesmuligheder hvis man
sammenligner med IE - hvilket er det som 99 % af nye Firefox-brugere vil
gøre. Men jeg er enig i at langt de fleste vil få mere ud af Firefox
hvis de også lægger nogle udvidelser ind - og det er da bestemt en anden
filosofi end Operas.


> Der er ingen tvivl om, FF i standardinstallationen _er_ bedre end
> IE, men jeg finder den som sagt ikke overvældende. Måske hænger det
> sammen med, at den mangler mange af de ting, jeg er vant til at
> anvende i Opera,

Det lyder særdeles sandsynligt. Det er med stor sikkerhed det samme der
spiller ind når jeg skal vurdere Opera - jeg kan sagtens se en masse af
de smarte detaljer, men de mangler Opera har i forhold til min egen
Firefox-installation kommer til at tælle mere end de fortrin Opera har i
forhold til samme Firefox-installation. Når man har vænnet sig til at
bruge de "smarte" detaljer i én browser, er det svært at undvære dem. Og
omvendt kan man lettere undvære noget "smart" i en anden browser hvis
det ikke er noget man har vænnet sig til at bruge.

For både Firefox og Opera gælder det at vækstmulighederne ligger i at
hugge brugere fra IE - dermed er det tvingende nødvendigt at de kan
matche IE på så godt som alle områder og samtidig tilbyde noget ekstra
der gør det attraktivt at skifte. Det krav opfylder begge browsere så
vidt jeg kan vurdere til fulde (det er heldigvis ikke det store problem
at matche IE's funktionalitet, eftersom den ikke er ændret i flere år).

Omvendt kan Firefox og Opera (eller rettere, de folk der udvikler dem)
sagtens tillade sig at lade browserne adskille sig fra hinanden - den
vækstmulighed der ligger i at lokke folk fra Firefox til Opera eller
omvendt er minimal i forhold til at få folk til at skifte fra IE.
Jeg er ikke i tvivl om at de to udviklergrupper holder skarpt øje med
hinanden - hvis den ene browser kommer med noget nyt og smart, vil det
nok også være interessant for brugerne af den anden. Men presset er bare
langt mindre end hvis det var IE der udvidede med nye funktioner.

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Christian Bohr-Halli~ (28-01-2005)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 28-01-05 19:37

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> posting:

>O.k. - så forstår jeg bedre. Min kommentar om forskellene var en del af
>en mulig forklaring på hvorfor Opera ikke oplever samme tilstrømning af
>nye brugere som Firefox gør - og i denne sammenhæng er det
>standardbrugerne (de folk der bare skal have en browser og ikke tænker
>på indstillinger mv.) der er afgørende.

Ok, ja så er jeg nok tilbøjelig til at give dig ret.

>Jeg er stadig ikke sikker på hvad du mener med at tilpasse
>brugergrænsefladen. Handler det om hvilke værktøjsbjælker der skal vises
>og hvor de skal placeres?

Ja, samt hvad de kan indeholde. Jeg har ikke kunnet finde (måske har
jeg overset det?) samme muligheder i FFs standardinstallation som
følgende i Opera:
http://home12.inet.tele.dk/chrmax/temp/oui1.gif
http://home12.inet.tele.dk/chrmax/temp/oui2.gif
http://home12.inet.tele.dk/chrmax/temp/oui3.gif

>Omvendt kan Firefox og Opera (eller rettere, de folk der udvikler dem)
>sagtens tillade sig at lade browserne adskille sig fra hinanden - den

Jeg tror (der er stigende indikationer herpå i Operas fora), at
Opera har tænkt sig at nærme sig FF på mindst to områder, for det
virker tilsyneladende bedre mht. at tiltrække nye brugere fra IE.
For det første er brugergrænsefladen i beta-udgaven af 8'eren gjort
mere simpel (eksempelvis vil der ikke være menuer for post, chat og
rss før brugeren sætter sådanne kontoer op). For det andet tænker
man på, hvordan man bedst får introduceret nye brugere til browseren
(fx under installationen at vælge forskellige opsætninger fra helt
simpel til mere "normal" Opera).

Endeligt er der også snak om at lave et mere rent og "cool" -- vil
jeg kalde det -- PR-image i form af en maskot lige som FFs ildræv -
og det i stedet for blot et stort O for Opera, hvilket måske ikke er
så "frækt" igen.

Man kan så spørge sig selv, om det er den rette vej for Opera -- at
nærme sig FF -- for det gør de umiddelbare forskelle (for en
"standardbruger") endnu mere svære at finde, og Opera har stadig den
ulempe - for nogle - at den er med reklamer modsat FF.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Jens Gyldenkærne Cla~ (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 27-01-05 23:55

Peter Brodersen skrev:

> Nogle browsere har da i tidens løb haft mulighed for at man
> kunne rette i cache-udgaven i hukommelsen. Det har været
> temmeligt effektivt endda, hvis man lige ville teste
> strukturen på et website eller rette en fejl i fx en form, så
> man kan få lov til at bruge den.

Hvis det drejer sig om css-rettelser, kan man bruge edit-css (del
af Web Developer toolbar). Her retter man netop direkte i css-
koden, og ændringerne kommer fluks.

Principielt kan man også godt rette både html og css via DOM
Inspector, men det holder kun til en vis grænse - retter man for
mange ting, kan browseren gå ned.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste