---

Hej !

Efter at have fulgt lidt med i de eksisterende tråde om emnet
kom jeg til at tænke på, hvor delene egentlig befinder sig idag ?

1´ste og andet rakettrin er vel skvattet i havet et sted, men hvad med
kommando modulet og "Lunar landeren" hvor er det idag, farer det stadig
rundt derude et sted ?

Mvh
Kaj kristian Thomsen

---

In article <41dd6b00$0$158$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>, "Kristian" <Who
Knows@nowhere.invalid> says...
> 1?ste og andet rakettrin er vel skvattet i havet et sted, men hvad med
> kommando modulet og "Lunar landeren" hvor er det idag, farer det stadig
> rundt derude et sted ?

Med hensyn til første rakettrin mener jeg at dette først blev frakoblet efter
undvigelseshastigheden på ca. 8,5 km/sec var nået, dermed falder det ikke tilbage til jorden,
men fortsætter ud i universet.

Vedr. lunar landerne mener jeg at de blev samlet op sammen med astronauterne, og er
sansynligvis endt på et museum.

Du kan sikkert finde en del på nettet om dette, hvis ikke andre svarer i denne tråd.



--
Best regards

Lars
science is 10% new data and 90% confirmation!!
religion is 100% superstition and 0% confirmation!!

---

Hej

> Vedr. lunar landerne mener jeg at de blev samlet op sammen med
> astronauterne, og er
> sansynligvis endt på et museum.

Den ene lunarlander står på Washington "space" muserum lige "ved siden af"
det hvide hus jeg har selv haft fornøjelsen af at stå og kigge på den

m.v.h.
lasse

---

Lasse Madsen wrote:
::: Vedr. lunar landerne mener jeg at de blev samlet op sammen med
::: astronauterne, og er
::: sansynligvis endt på et museum.
::
:: Den ene lunarlander står på Washington "space" muserum lige "ved
:: siden af" det hvide hus jeg har selv haft fornøjelsen af at stå og
:: kigge på den

Du tænker sikkert på denne her, men den har nu aldrig været på Månen.
http://www.nasm.si.edu/exhibitions/gal112/99wb0003.jpg

Ialt blev der vidst lavet 12 Månelandere.
Understellene fra 6 står stadig på Månen (Apollo 11,12,14,15,16,17)
Apollo 9 og 10 brugte hver en til at træne fri- og sammenkoblinger i
kredsløb om Jorden
Apollo 13's blev brugt som redningsbåd på turen rundt om Månen og tilbage
fra den forulykkede mission. Den svæver vel nok rundt endnu hvis ikke den er
brændt op i atmosfæren. Det samme gælder for kabinerne af de 6 der har været
på Månen og de 2 der har været i kredsløb. Så er der 3 tilbage, hvoraf en
står på Smithsonian Air & Space Museum.
De sidste 2 kan jeg ikke helt gøre rede for men tilsyneladende står det en i
Philadelphia
http://sln.fi.edu/qa00/attic5/
måske står der så også en enten i Houston, på Cape Canaveral eller i
Californien.

Landingskapslen som blev samlet op med astronauterne var ikke en del af
landeren, men istedet en del af hovedmodulet (spidsen) som kredsede om Månen
under missionerne.
/Klaus

---

In article <41dd9d78$0$164$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, Pongo@Mail.dk says...
> Landingskapslen som blev samlet op med astronauterne var ikke en del af
> landeren, men istedet en del af hovedmodulet (spidsen) som kredsede om Månen
> under missionerne.

Selvfølgelig, hvad tænkte jeg dog på Jeg har sikkert ikke fået kaffe nok til aften

--
Best regards

Lars
science is 10% new data and 90% confirmation!!
religion is 100% superstition and 0% confirmation!!

---

Pongo:

> Du tænker sikkert på denne her, men den har nu aldrig været på Månen.
> http://www.nasm.si.edu/exhibitions/gal112/99wb0003.jpg

Enig, det har den ikke.

> Understellene fra 6 står stadig på Månen (Apollo 11,12,14,15,16,17)

Ja.

> Apollo 9 og 10 brugte hver en til at træne fri- og sammenkoblinger i
> kredsløb om Jorden

Apollo 10 gjorde det i bane om Månen.

> Apollo 13's blev brugt som redningsbåd på turen rundt om Månen og tilbage
> fra den forulykkede mission. Den svæver vel nok rundt endnu hvis ikke den er
> brændt op i atmosfæren.

Det er den.

> Det samme gælder for kabinerne af de 6 der har været
> på Månen ...

De, der har været på Månen blev, som nævnt andet steds i tråden, sendt
ned til kollision mod Månen overflade.

> ... og de 2 der har været i kredsløb.

Jeg husker ikke, hvad man gjorde ved Apollo 10s lander. Der var jo
ingen videnskabelig idé i at banke den ned i Månen, da seismograferne
først blev opstillet fra Apollo 11.

Apollo 9's lander er brændt op i Jordens atmosfære.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

In article <crk459$1t4q$1@news.cybercity.dk>, Lasse.madsen@elektronik.dk says...
> Den ene lunarlander står på Washington "space" muserum lige "ved siden af"
> det hvide hus jeg har selv haft fornøjelsen af at stå og kigge på den

Hehe, gad vide hvornår Jahnu kommer og råber (ups, skriver) konspiration

--
Best regards

Lars
science is 10% new data and 90% confirmation!!
religion is 100% superstition and 0% confirmation!!

---

Lars wrote:

> Hehe, gad vide hvornår Jahnu kommer og råber (ups, skriver)
> konspiration

Ham og Elvis er til afhøring i en anden galaxe, ang. mordet på JFK.

---

Lars wrote:
> In article <41dd6b00$0$158$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>, "Kristian"
> <Who Knows@nowhere.invalid> says...
>> 1?ste og andet rakettrin er vel skvattet i havet et sted, men hvad
>> med kommando modulet og "Lunar landeren" hvor er det idag, farer det
>> stadig rundt derude et sted ?
>
> Med hensyn til første rakettrin mener jeg at dette først blev
> frakoblet efter undvigelseshastigheden på ca. 8,5 km/sec var nået,
> dermed falder det ikke tilbage til jorden, men fortsætter ud i
> universet.
>
> Vedr. lunar landerne mener jeg at de blev samlet op sammen med
> astronauterne, og er sansynligvis endt på et museum.
>
> Du kan sikkert finde en del på nettet om dette, hvis ikke andre
> svarer i denne tråd.

Google var svaret
Det er blot ikke nemt at hitte rundt i alle de hits det gir?
Men jeg fandt denne her :
http://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/lunar/apolloloc.html
Det ser ud til at "hele" raketten forblev i rummet, inkl alle rakettrin
Lunar landerne blev åbenbart sendt i døden rundt om på månen
inden de vendte hjem deroppefra.
Iøvrigt ser det ud til, at der er nok isenkram rundtom på museerne
til at tage turen derop igen, hvis de fik lyst

Mhv
Kaj kristian Thomsen, der straks vil kaste sig over nogen af alle de
flotte billeder det gav at søge på "Lunar lander"

---

Kristian:

> > 1?ste og andet rakettrin er vel skvattet i havet et sted, men hvad med
> > kommando modulet og "Lunar landeren" hvor er det idag, farer det stadig
> > rundt derude et sted ?

Lars:

> Med hensyn til første rakettrin mener jeg at dette først blev frakoblet efter
> undvigelseshastigheden på ca. 8,5 km/sec var nået, dermed falder det ikke tilbage til jorden,
> men fortsætter ud i universet.

Det er ikke korrekt. 1. og 2. trin nåede ikke engang banehastighed og
faldt tilbage.

(Undvigelseshastigheden er i øvrigt 11,2 km/s)

> Vedr. lunar landerne mener jeg at de blev samlet op sammen med astronauterne, og er
> sansynligvis endt på et museum.

Der er ikke bragt noget af månelanderne tilbage til Jorden. De blev
efterladt på og omkring Månen.

Kun blev månelanderen på Apollo 13 brugt til at skubbe
Kommando-service-sektionen tilbage til Jorden og den tjente som
opholdskabine under hjemturen. Astronauterne forlod månelanderen, da
de var ved at være hjemme, og den brændte op i Jordens atmosfære.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

2005-01-08 N Foldager wrote
> Kristian:
>
>> > 1?ste og andet rakettrin er vel skvattet i havet et sted, men hvad med
>> > kommando modulet og "Lunar landeren" hvor er det idag, farer det stadig
>> > rundt derude et sted ?
>
> Lars:
>
>> Med hensyn til første rakettrin mener jeg at dette først blev frakoblet efter
>> undvigelseshastigheden på ca. 8,5 km/sec var nået, dermed falder det ikke tilbage til jorden,
>> men fortsætter ud i universet.
>
> Det er ikke korrekt. 1. og 2. trin nåede ikke engang banehastighed og
> faldt tilbage.
>
> (Undvigelseshastigheden er i øvrigt 11,2 km/s)

Er det ikke afhængigt af hvor langt oppe (ude) man er?


/Morten

---

"Morten Guldager" <spamtrap@mogul.dk> skrev i en meddelelse news:slrnctvl4e.iso.spamtrap@linuxine.mogul.dk...
> >
> > (Undvigelseshastigheden er i øvrigt 11,2 km/s)
>
> Er det ikke afhængigt af hvor langt oppe (ude) man er?
>
Den er omvendt proportional med radius^½. Altså ca
½-delen 25000 km fra centrum af Jorden.

Mvh
Martin

---

Jeg:

> > (Undvigelseshastigheden er i øvrigt 11,2 km/s)


Morten Guldager:

> Er det ikke afhængigt af hvor langt oppe (ude) man er?

Jo, det er klart. Den er f.eks. 0 km/s, hvis man allerede er uendeligt
langt væk. De 11,2 km/s er fra overfladen.

Jeg husker ikke lige banehøjden på Apollo-fartøjernes parkeringsbane;
men 300 km er nok ikke ved siden af. I dén højde er
undvigelseshastigheden 10,9 km/s.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

In article <g6kvt0thakdf3nje9159jio2bossvehg3c@4ax.com>, nfoldager-takethisaway@yahoo.com
says...
> Det er ikke korrekt. 1. og 2. trin nåede ikke engang banehastighed og
> faldt tilbage.

Du har sikkert ret, jeg husker det kun svagt

> (Undvigelseshastigheden er i øvrigt 11,2 km/s)

Ja, ved jordoverfladen. 9.000 km ude er undvigelseshastigheden nede på ca. 7 km/sec. Raketten
fyrede jo ikke hele ladningen af den første km op, jvf. trin 1 & 2 herover

> Der er ikke bragt noget af månelanderne tilbage til Jorden. De blev
> efterladt på og omkring Månen.

Dette postulat med lunar landeren var en tanketorsk fra min side, hvilket jeg korrigerede d.
6/1 kl 23:10


--
Best regards

Lars
science is 10% new data and 90% confirmation!!
religion is 100% superstition and 0% confirmation!!

---

> > Det er ikke korrekt. 1. og 2. trin nåede ikke engang banehastighed og
> > faldt tilbage.

Lars:

> Du har sikkert ret, jeg husker det kun svagt

Hvis 1. trin nåede i bane, havde man ikke noget at bruge 2. trin til.

Hvis 2. trin nåede i bane, havde man ikke noget at bruge 3. trin til.
(fraset (gen)starten mod Månen)

> > (Undvigelseshastigheden er i øvrigt 11,2 km/s)

> Ja, ved jordoverfladen. 9.000 km ude er undvigelseshastigheden nede på ca. 7 km/sec.

Ja.

Men hvilken relevans har 9.000 km i denne sammenhæng?

> Raketten fyrede jo ikke hele ladningen af den første km op, jvf. trin 1 & 2 herover

Nej, men den gjorde det, mens den var i lav jordbane (185 km).

Tredie trin bragte fartøjet i bane om Jorden.

Undvigelseshastigheden i dén bane er 11,0 km/s (og ikke som jeg
tilnærmet skrev 11,2).

Banehastigheden 7,8 km/s.

Tredie trin tændtes igen efter næsten 3 timer, hvilket øgede
hastigheden med 3,28 km/s og sendte fartøjerne til Månen.

Men den affyring lagde så godt som *intet* til banehøjden, mens den
fandt sted, så den relevante undvigelseshastighed var de 11,0 km/s.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

In article <rl62u0l3a770t970ajrombvdr1f3buj3kl@4ax.com>, nfoldager-takethisaway@yahoo.com
says...
> Hvis 1. trin nåede i bane, havde man ikke noget at bruge 2. trin til.

Som tidligere nævnt er det langt tid siden, jeg kiggede nærmer på emnet, hvorfor jeg også
beskrev min usikkerhed på svaret i første tråd. Jeg tog mig ikke tid til at gøre nogen
research.

> Undvigelseshastigheden i dén bane er 11,0 km/s (og ikke som jeg
> tilnærmet skrev 11,2).

Ja, det er et simpelt regnestykke, idet jordens masse er kendt samt afstand til tyngdecenter.


--
Best regards

Lars
science is 10% new data and 90% confirmation!!
religion is 100% superstition and 0% confirmation!!

---

Lars wrote:

> Med hensyn til første rakettrin mener jeg at dette først blev
> frakoblet efter undvigelseshastigheden på ca. 8,5 km/sec var nået,
> dermed falder det ikke tilbage til jorden, men fortsætter ud i
> universet.

Læg mærke til, at da Månen er i en lukket bane om Jorden, behøver man ikke
nå op på Jordens undvigelseshastighed for at rejse til Månen - Månen ligger
inde i Jordens tyngdefelt.

Generelt er undvigelseshastigheden fra et legeme med massen M, når man
befinder sig R meter fra dets centrum, givet ved

v_esc = sqrt(2*G*M/R)

hvor G er gravitationskonstanten.

Derudover er det ikke korrekt, at en genstand ville fortsætte ud i
universet, såfremt den havde opnået undvigelseshastigheden. Den ville i så
fald gå ind i et kredsløb om Solen. I Jordens afstand er
undvigelseshastigheden for Solen over 42 km/s, som genstanden så yderligere
skulle tilføres, og end ikke da ville genstanden fortsætte ud i universet,
men gå i kredsløb om Mælkevejens centrum.

Mvh Steen

---

"Steen" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse news:41e591a2$0$169$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> I Jordens afstand er
> undvigelseshastigheden for Solen over 42 km/s, som genstanden så yderligere
> skulle tilføres, og end ikke da ville genstanden fortsætte ud i universet,
> men gå i kredsløb om Mælkevejens centrum.
>
Voyager 2 forlod Jorden med 36km/s og tog derpå hjælp fra
Jupiter til at komme over solsystemets undvigelseshastighed.

Gad vide hvor lille hastighed man kunne nøjes med, hvis man
tog al den teoretisk mulige gravitationelle hjælp på vejen. Det
er klart at man ikke behøver mere hjælp efter Jupiter. Mon en
stor asteroide kunne bruges?

Mvh
Martin

---

Kristian:

> Efter at have fulgt lidt med i de eksisterende tråde om emnet
> kom jeg til at tænke på, hvor delene egentlig befinder sig idag ?
>
> 1´ste og andet rakettrin er vel skvattet i havet et sted, men hvad med
> kommando modulet og "Lunar landeren" hvor er det idag, farer det stadig
> rundt derude et sted ?

Ja. Saturn-rakettens 1. og 2. trin faldt tilbage.

Tredie trin med hele nyttelasten gik i bane om Jorden (ca. 8 km/s).

Senere blev 3. trin genstartet. Det bragte farten op på
undvigelseshastighed (ca. 11 km/s) og kursen blev sat mod Månen.

På nogle af missionerne (efter Apollo 11, hvor man havde sat
seismografer op på Månens overflade) lod man 3. trin banke ned på
Månen. Derved gav man Månen en målelig rystelse med nøjagtigt kendt
energi. Det gav interessante informationer om dens indre.

Kommando-Service-sektionen blev brugt på hele missionen. Først ved
hjemkomsten blev Servicesektionen koblet fra. Den gik til grunde i
Jordens atmosfære.

Astronauterne landede i Kommando-sektionen. Så de står rundt omkring
på museer. (Apollo 8 og 10 har været vist i Danmark.)

Månelanderens landingsdel blev efterladt på Månen. Så dem står der 6
stk af.

Astronauterne forlod Månen i landerens returdel. De er mig bekendt
alle blevet banket ned i Månen mhp. målinger som nævnt foroven under
3. trin.

Se undtagelser vedr. Apollo 13 andet sted i tråden.

Venlig hilsen

Niels Foldager