/ Forside / Teknologi / Internet / Browser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Browser
#NavnPoint
Klaudi 20366
molokyle 12124
o.v.n. 8114
miritdk 4839
stl_s 3840
refi 3598
dk 2598
arlet 2470
tedd 2383
10  webnoob 2075
Firefoxs andel stærkt stigende?
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 06-01-05 15:28

Er der nogen af jer med egen hjemmeside som har oplevet, at brugerne har
skiftet browser i de seneste par måneder?

Jeg har oplevet en meget stor stigning i brugen af Firefox, men dels har
jeg ikke så forfærdelig mange brugere, så det er forholdsvis nemt at
tippe statistikken, og dels har jeg nogle artikler om Firefox som
naturligt nok trækker flere brugere af browseren ind.

Mine tal er:
Oktober 9,5%
November 12,3%
December 29,3%
Januar 34,7%

Er der tale om en bred tendens, eller er det bare hos mig?

--
Mvh. Kim Ludvigsen
34 tips & tricks til Internet Explorer
http://kimludvigsen.dk

 
 
Martin Hintzmann And~ (06-01-2005)
Kommentar
Fra : Martin Hintzmann And~


Dato : 06-01-05 15:51

Kim Ludvigsen wrote:
> Er der nogen af jer med egen hjemmeside som har oplevet, at brugerne har
> skiftet browser i de seneste par måneder?
>

Det stat jeg har tilgang til og som jeg har holdt øje med, ser den ud
til at være støt stigende.

Jeg har ikke staten over længere tid, men kun her og nu.
På min personlig side er det således.
IE 6.0 74%
NS 5+ 15% (Firefox o.lign.)
OP 7+ 4%
IE 5.x 3%
Safari 1%


På et lidt større site jeg har adgang til med næsten 3000 besøgende om
dagen. Ser talene således ud for december. Det er en teknisk side om
hardware, men ikke specifik om Firefox.

IE 6.0 81%
NS 5+ 13% (Firefox o.lign.)
IE 5.x 2%
OP 7+ 1%



--
Martin Hintzmann Andersen
http://www.hintzmann.dk/

Finn (06-01-2005)
Kommentar
Fra : Finn


Dato : 06-01-05 18:50

Er der egentlig ikke nogen steder hvor der er en mere generel måling?
Årsagen er at jeg har skrevet til et dansk site hvor FF ikke kan bruges men
firmaet mener de har over 95% af Danmarks internetbrugere som muligt kunder.
I princippet er jeg ligeglad for jeg har fundet andre græsgange men det
kunne være sjovt at sende en generel statistik til dem.

Mvh
Finn



Kim Ludvigsen (06-01-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 06-01-05 19:10

Den 06-01-05 18.50 skrev Finn følgende:

> Er der egentlig ikke nogen steder hvor der er en mere generel måling?

Jeg er lige faldet over denne artikel på ComputerWorld Online:
http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=26563

Den er nok ikke lige den, man skal henvise til, når man vil have et site
til at understøtte Firefox. FDMIs opgørelse for december giver blot
Firefox en andel på cirka 2,5% - hvilket dog er en fordobling i forhold
til målingen i oktober.

Der er målt på nogle af de allerstørste danske sites. Man kan så sige,
at målingen skævvrides, fordi MSN er med som den suverænt mest besøgte
side, og den får jo af en eller anden grund en masse hits fra IE-brugere.

Det er straks lidt mere opløftende at læse tallene fra Computerworlds
site: 64% IE og 17% Firefox. Forskellen op til de 100% består vist mest
af RSS-læsere.

Og så kan man jo tænke tilbage på Google. I starten var det også
nørderne og de mere teknisk kyndige, der tog Google til sig, mens andre
holdt fast ved Jubii og Yahoo. Jeg er i hvert fald sikker på, at Firefox
absolut ikke får besvær med at nå målet om en markedsandel på 10% ved
årets udgang.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Nemmere, hurtigere og mere sikkert internet med Firefox
http://kimludvigsen.dk

ThomasD \(dk\) (07-01-2005)
Kommentar
Fra : ThomasD \(dk\)


Dato : 07-01-05 13:47

Kim Ludvigsen skrev:

..MSIE v6.X 171505 78,9%
MSIE v5.X 39098 18%
Mozilla 2729 1,25%
Andre browsere 1183 0,54%
MSIE v4.X 751 0,34%
Opera v7.X 564 0,25%
Safari 357 0,16%
Netscape v4.X 329 0,15%
MS FrontPage v4.X 216 0,09%
MS FrontPage v5.X 120 0,05%
Opera v6.X 119 0,05%
Netscape v6.X 49 0,02%
Konqueror v3.X 40 0,01%
BorderManager v3.X 33 0,01%
Mozilla/Netscape 6 16 0,007%
MS FrontPage v6.X 10 0,004%
Opera v5.X 6 0,002%
WebTV 4 0,001%
MSIE v3.X 3 0,001%
Konqueror v2.X 2 0,0009%
Lynx 2 0,0009%
Netscape v3.X 2 0,0009%
Lotus-Notes v5.X 1 0,0004


Sådan ser det ud på mit site - der er endnu ingen fremgang at spore
for mozilla, jeg beklager
thomas
ps www.dansk-oss.com/malaga/


Christian Bohr-Halli~ (07-01-2005)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 07-01-05 23:56

"ThomasD \(dk\)" <thomasdue@12move.dk> posting:

---klip--
>Sådan ser det ud på mit site - der er endnu ingen fremgang at spore

Jeg kan se, du anvender http://www.nedstat.net/
Tager den højde for Opera per standard er indstillet til at id sig
som IE? Jeg ved fx http://statcounter.com fejltæller Opera som IE,
når der er tale om ovennævnte.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

ThomasD \(dk\) (08-01-2005)
Kommentar
Fra : ThomasD \(dk\)


Dato : 08-01-05 10:21

Christian Bohr-Halling skrev:

> Jeg kan se, du anvender http://www.nedstat.net/
> Tager den højde for Opera per standard er indstillet til at id sig
> som IE? Jeg ved fx http://statcounter.com fejltæller Opera som
> IE, når der er tale om ovennævnte.

Jeg ved det ikke, der vises kun de sidste 20 hits og p.t. er der
ingen opera-besøg
thomas


Chr. Bohr-Halling (08-01-2005)
Kommentar
Fra : Chr. Bohr-Halling


Dato : 08-01-05 10:45

"ThomasD \(dk\)" <thomasdue@12move.dk> posting:

>> Tager den højde for Opera per standard er indstillet til at id sig
>Jeg ved det ikke, der vises kun de sidste 20 hits og p.t. er der
>ingen opera-besøg

Hm. Jeg var inde med Opera, da jeg skrev indlægget - og endda hvor
den IDer sig som Opera.

Nu har du lige fået et par Opera-hits:
Mozilla/4.71 (Windows 95;US) Opera 3.62 [en]
Mozilla/4.0 (compatible; MSIE 5.0; Windows 95) Opera 6.05 [da]

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Christian Bohr-Halli~ (06-01-2005)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 06-01-05 19:20

"Finn" <f12@minemail.dk> posting:

>kunne være sjovt at sende en generel statistik til dem.

Danmark:
http://wikimedia.org/stats/da.wikipedia.org/usage_200410.html#TOPAGENTS

Rusland:
http://wikimedia.org/stats/ru.wikipedia.org/usage_200410.html#TOPAGENTS

Tyskland:
http://wikimedia.org/stats/de.wikipedia.org/usage_200410.html#TOPAGENTS

Finland:
http://wikimedia.org/stats/fi.wikipedia.org/usage_200410.html#TOPAGENTS

Japan:
http://wikimedia.org/stats/ja.wikipedia.org/usage_200410.html#TOPAGENTS

Bemærk, den er for okt. 2004 (nyere findes åbenbart ikke).

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Jens Gyldenkærne Cla~ (07-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 07-01-05 12:52

Kim Ludvigsen skrev:

> Der er målt på nogle af de allerstørste danske sites. Man kan
> så sige, at målingen skævvrides, fordi MSN er med som den
> suverænt mest besøgte side, og den får jo af en eller anden
> grund en masse hits fra IE-brugere.

Jep - vi har haft det oppe før. MSN er prædefineret startside for
IE, og desuden tæt integreret med Windows Messenger. Er der nogen
der ved om MSN.dk får et hit hver gang man bruger Messenger?


> Og så kan man jo tænke tilbage på Google. I starten var det
> også nørderne og de mere teknisk kyndige, der tog Google til
> sig, mens andre holdt fast ved Jubii og Yahoo.

Jeg tror ikke man kan bruge Googles fremmarch som en spådom over
hvordan det vil gå med udbredelsen af Firefox.

Først og fremmest skal Google ikke installeres før det kan bruges,
og dernæst så var Google-søgninger noget nyt uden nogen reelle
alternativer (da det kom frem).

Firefox er i den sammenhæng ikke "noget nyt", men snarere "noget
bedre" (flere funktioner, bedre sikkerhed mv.)

IE sidder forholdsvist sikkert i sadlen en rum tid endnu - så længe
det er IE der er præinstalleret og standardbrowser på enhver ny
windowscomputer, mens Firefox skal hentes og installeres, og i
øvrigt alligevel ikke fuldstændigt kan erstatte IE, så vil IE være
så godt som umulig at slå.

Men mindre kan selvfølgelig også gøre det - når Firefox op på de
magiske 10 %, vil det være langt lettere at få webadministratorer
til at tage hensyn til den - og følgelig stadig lettere at få folk
til at skifte.

Det er positivt at notere at direktøren for FDIM, Jon Lund,
allerede nu opfordrer til at tage hensyn til andet end IE:

,--------
| Selvom Internet Explorer på det brede marked fortsat dominerer, så
| opfordrer Jon Lund alligevel kraftigt medlemmerne af FDIM til at
| tage alle målgrupper med i overvejelserne, når de skal udvikle nye
| websites.
|
| - Jeg synes helt klart, at man skal tænke på alle. Det smarteste er
| at lave det, så det duer til alle browsere med samme kode, siger
| Jon Lund.
`--------

<http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=26563>

Henrik Gemals blog har links til flere artikler om fremgangen for
Firefox:
<http://gemal.dk/blog/2005/01/07/ny_browser_vinder_frem/?from=rss>
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Kim Ludvigsen (07-01-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 07-01-05 13:14

Den 07-01-05 12.51 skrev Jens Gyldenkærne Clausen følgende:
> Kim Ludvigsen skrev:

>>Og så kan man jo tænke tilbage på Google. I starten var det
>>også nørderne og de mere teknisk kyndige, der tog Google til
>>sig, mens andre holdt fast ved Jubii og Yahoo.
>
> Jeg tror ikke man kan bruge Googles fremmarch som en spådom over
> hvordan det vil gå med udbredelsen af Firefox.

Jeg tænkte også mere på tendensen med, at det er nørderne, der først får
øjnene op for nye og smarte teknologier, og at de derefter udbredes til
resten af befolkningen.

> IE sidder forholdsvist sikkert i sadlen en rum tid endnu - så længe
> det er IE der er præinstalleret og standardbrowser på enhver ny
> windowscomputer, mens Firefox skal hentes og installeres, og i
> øvrigt alligevel ikke fuldstændigt kan erstatte IE, så vil IE være
> så godt som umulig at slå.

Klart, jeg tænkte heller ikke på verdensdominans, men blot på, at man
nok skal nå målet på de 10%. Ser vi på det lokale marked, vil det
sikkert hjælpe, hvis et stort computerblad opfordrer sine læsere at
sende IE på pension - og det skulle vist ikke være helt umuligt, at det
sker.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Nemmere, hurtigere og mere sikkert internet med Firefox
http://kimludvigsen.dk

Bo Christensen (08-01-2005)
Kommentar
Fra : Bo Christensen


Dato : 08-01-05 00:27

Jens Gyldenkærne Clausen skrev:

> Først og fremmest skal Google ikke installeres før det kan bruges,
> og dernæst så var Google-søgninger noget nyt uden nogen reelle
> alternativer (da det kom frem).

Korrektion:

Der har eksisteret robotbaserede søgemaskiner lige så længe som der har
været webkataloger.

Kan I huske altavista, lycos, hotbot....?

--
Bo

Jens Gyldenkærne Cla~ (07-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 07-01-05 13:49

Kim Ludvigsen skrev:

> Jeg tænkte også mere på tendensen med, at det er nørderne, der
> først får øjnene op for nye og smarte teknologier, og at de
> derefter udbredes til resten af befolkningen.

Det har du bestemt ret i. Det er i øvrigt også værd at tage med i
overvejelserne når man skal vælge hvilke browsere man vil
understøtte. Selv om Firefox endnu kun sidder på en ret begrænset
andel af det samlede browsermarked, så er de folk der bruger det,
dels mere aktive end gennemsnittet og dels oftere nogen der vil
brokke sig hvis en side ikke virker.


> Ser vi på det lokale marked, vil det sikkert hjælpe, hvis et
> stort computerblad opfordrer sine læsere at sende IE på pension

Givetvis. Men jeg tvivler på at det vil ske uden forbehold. Jeg kan
sagtens forestille mig computerblade der vil anbefale at man
skifter til Firefox, men det er i praksis håbløst helt at slippe
for IE - ikke mindst for de forholdsvis "almindelige" brugere der
er målgruppen for de kulørte computerblade.

Noget der potentielt kunne være en mulighed var den kommende udgave
af Netscape - hvor man i browseren kan skifte mellem Gecko- og IE-
visning. Det indebærer godt nok en større sikkerhedsrisiko, fordi
man i IE-mode formentlig vil være udsat for de samme svagheder som
når man bruger en "normal" IE - men det vil gøre det langt enklere
at skifte til en visning der fungerer når man havner på en IE-only-
side.

Selv om andelen af sider der ikke virker i Firefox er støt
faldende, er det stadig ikke usædvanligt at støde på en af dem.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Kim Ludvigsen (07-01-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 07-01-05 14:56

Den 07-01-05 13.49 skrev Jens Gyldenkærne Clausen følgende:
> Kim Ludvigsen skrev:

>>Ser vi på det lokale marked, vil det sikkert hjælpe, hvis et
>>stort computerblad opfordrer sine læsere at sende IE på pension
>
> Givetvis. Men jeg tvivler på at det vil ske uden forbehold.

Skal vi vædde?
(tjek evt. om-siden på adressen i min signatur)

> sagtens forestille mig computerblade der vil anbefale at man
> skifter til Firefox, men det er i praksis håbløst helt at slippe
> for IE - ikke mindst for de forholdsvis "almindelige" brugere der
> er målgruppen for de kulørte computerblade.

Man fortæller så blot læserne om udvidelsen View in IE, og hvordan den
virker.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Nemmere, hurtigere og mere sikkert internet med Firefox
http://kimludvigsen.dk

Bo Christensen (08-01-2005)
Kommentar
Fra : Bo Christensen


Dato : 08-01-05 01:14

Jens Gyldenkærne Clausen skrev:
> Kim Ludvigsen skrev:
>
>
>>Jeg tænkte også mere på tendensen med, at det er nørderne, der
>>først får øjnene op for nye og smarte teknologier, og at de
>>derefter udbredes til resten af befolkningen.
>
>
> Det har du bestemt ret i. Det er i øvrigt også værd at tage med i
> overvejelserne når man skal vælge hvilke browsere man vil
> understøtte. Selv om Firefox endnu kun sidder på en ret begrænset
> andel af det samlede browsermarked, så er de folk der bruger det,
> dels mere aktive end gennemsnittet og dels oftere nogen der vil
> brokke sig hvis en side ikke virker.
>
Brugen af IE kræver et langt højere aktivitetsniveau end brugen af
f.eks. FF. Hvis man bruger IE til andet end Windows Update, Homebanking
og andre betroede sites (der kun virker med IE) så er det bydende
nødvendigt at man ofte renser sin computer for Spyware og Trojanere.
>
>>Ser vi på det lokale marked, vil det sikkert hjælpe, hvis et
>>stort computerblad opfordrer sine læsere at sende IE på pension
>
>
> Givetvis. Men jeg tvivler på at det vil ske uden forbehold. Jeg kan
> sagtens forestille mig computerblade der vil anbefale at man
> skifter til Firefox, men det er i praksis håbløst helt at slippe
> for IE - ikke mindst for de forholdsvis "almindelige" brugere der
> er målgruppen for de kulørte computerblade.

Det er jo allerede sket, og ikke bare i nørdede specialblade:
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=346898

Jeg er sikker på at almindelige brugere bedre kan acceptere at der er
nogle sider der ser fjollede ud eller ikke virker, frem for at De
pludselig får ubrugelige ekstra værktøjslinjer eller en pinlig startside
som ikke kan fjernes.

For mine børn og deres bedsteforældre (her er det mig der er
systemadministrator) har jeg sat FF op som standardbrowser. Jeg håber at
dette kan give dem den samme positive oplevelse af www, som jeg selv
havde tilbage i de uskyldige år.

Ligeledes har jeg i år sendt elektroniske julekort (e-mail) til alle
familiemedlemmer og nære bekendte i mit adressekatalog, hvor jeg bl.a.
under henvisning til ovenstående artikel og Kim Ludvigsens fremragende
web-site anbefalede opgraderingen til FF. (Hvis de ikke skifter til FF,
så er det mig der skal ud og rydde op på deres computere.)

--
Bo

Chr. Bohr-Halling (08-01-2005)
Kommentar
Fra : Chr. Bohr-Halling


Dato : 08-01-05 10:52

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> posting:

>> Ser vi på det lokale marked, vil det sikkert hjælpe, hvis et
>> stort computerblad opfordrer sine læsere at sende IE på pension
>Givetvis. Men jeg tvivler på at det vil ske uden forbehold. Jeg kan

Så vidt jeg husker var det nu uden forbehold, at følgende stod at
læse i Politiken den 2. jan. 2003:
"Skift Microsoft ud. Hvis du gør som 95 procent af alle andre, så
surfer du på nettet med Microsofts browser, Internet Explorer. Vi
anbefaler et skift til det lille norske program Opera"

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Chr. Bohr-Halling (08-01-2005)
Kommentar
Fra : Chr. Bohr-Halling


Dato : 08-01-05 10:57

Chr. Bohr-Halling <nospam@direkte.org> posting:

>Så vidt jeg husker var det nu uden forbehold, at følgende stod at
>læse i Politiken den 2. jan. 2003:
--klip--
Altså på forsiden (jeg har ikke selve artiklen ved hånden).

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Kim Ludvigsen (08-01-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 08-01-05 11:22

Den 08-01-05 10.51 skrev Chr. Bohr-Halling følgende:

>>Givetvis. Men jeg tvivler på at det vil ske uden forbehold. Jeg kan
>
>
> Så vidt jeg husker var det nu uden forbehold, at følgende stod at
> læse i Politiken den 2. jan. 2003:

Der er forskel på en avis og et computerblad, der henvender sig til
"almindelige" brugere, som måske aldrig har prøvet at hente et program
fra internettet. Der er efterhånden mange aviser, danske såvel som
udenlandske, som har anbefalet et skift væk fra IE.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Nemmere, hurtigere og mere sikkert internet med Firefox
http://kimludvigsen.dk

Christian Bohr-Halli~ (08-01-2005)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 08-01-05 12:27

Kim Ludvigsen <usenet@kimludvigsen.dk> posting:

>> Så vidt jeg husker var det nu uden forbehold, at følgende stod at
>> læse i Politiken den 2. jan. 2003:
>
>Der er forskel på en avis og et computerblad, der henvender sig til
>"almindelige" brugere, som måske aldrig har prøvet at hente et program
>fra internettet. Der er efterhånden mange aviser, danske såvel som
>udenlandske, som har anbefalet et skift væk fra IE.

Hvad mener du? Snakker vi nu om et konkret computerblad, eller bare
om et computerblad?

Du mener altså, at der er forskel på, hvad et computerblad (om det
er nok så bredt og ikke-nørdet) og hvad en almen avis siger, når det
relateres i forhold til at få folk til at skifte væk fra IE, således
at computerbladet vil have en større effekt end den almene avis? Er
det korrekt forstået? I så fald er jeg nu ikke enig i den tanke.
Computerbladet vil altid være et fagblad (underordnet om det er
rettet imod newbies), mens den almene avis vil være, ja almen og
mere bredt dækkende.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Kim Ludvigsen (08-01-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 08-01-05 13:27

Den 08-01-05 12.26 skrev Christian Bohr-Halling følgende:

> Du mener altså, at der er forskel på, hvad et computerblad (om det
> er nok så bredt og ikke-nørdet) og hvad en almen avis siger, når det
> relateres i forhold til at få folk til at skifte væk fra IE, således
> at computerbladet vil have en større effekt end den almene avis?

Ja. Hvis du for eksempel tager Politiken og Komputer for alle, så har
Politiken et større oplag, men en stor del læser aldrig IT-artiklerne.
Hertil kommer, at en avis kun har en kort holdbarhed, og at den "blot"
anbefaler et bestemt produkt.

Et computerblad har en meget længere holdbarhed, og her er ikke kun en
anbefaling af et produkt, man tager ofte - og i hvert fald i dette
tilfælde - læseren ved hånden, fortæller om programmets lyksageligheder,
og bringer en letforståelig trin for trin-guide til, hvordan programmet
bruges. Programmet ligger selvfølgelig på en magasin-cd, hvorfra det er
let at installere.

> mens den almene avis vil være, ja almen og
> mere bredt dækkende.

Komputer for alle har et oplag i Danmark på 60.000 eksemplarer, og så
udkommer det for øvrigt også i Sverige, Norge og Finland. Og jeg vil
desuden tro, at hvert eksemplar af bladet læses af flere end hvert
eksemplar af Politiken.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Nemmere, hurtigere og mere sikkert internet med Firefox
http://kimludvigsen.dk

Christian Bohr-Halli~ (08-01-2005)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 08-01-05 23:35

Kim Ludvigsen <usenet@kimludvigsen.dk> posting:

>> at computerbladet vil have en større effekt end den almene avis?
>Ja. Hvis du for eksempel tager Politiken og Komputer for alle, så har
>Politiken et større oplag, men en stor del læser aldrig IT-artiklerne.

Tja, den omtalte sag var nu på forsiden, øverste halvdel. Mon ikke
de fleste bemærker, når avisen anbefaler "skift Microsoft ud".

>Hertil kommer, at en avis kun har en kort holdbarhed, og at den "blot"
>anbefaler et bestemt produkt.

Det er ikke - så vidt jeg ved - ofte, at en avis direkte anbefaler
folk at skifte fra MS.

>Et computerblad har en meget længere holdbarhed, og her er ikke kun en
>anbefaling af et produkt, man tager ofte - og i hvert fald i dette
>tilfælde - læseren ved hånden, fortæller om programmets lyksageligheder,

Det gjorde Politken nu også ved omtalte eksempel. Politiken er jo
netop ikke et hardcore fagblad.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.opera.com/products/desktop/opera-ie/

Jens Gyldenkærne Cla~ (07-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 07-01-05 16:03

Kim Ludvigsen skrev:

>> Givetvis. Men jeg tvivler på at det vil ske uden forbehold.
>
> Skal vi vædde?

Så skal vi lige have præciseret spørgsmålet - hvad udgør et
forbehold, og hvad er tidsbegrænsningen på væddemålet.

> (tjek evt. om-siden på adressen i min signatur)

Gjort (hvis du mener <http://kimludvigsen.dk/omludvigs.html>).
Jeg forstår ikke helt hvad du mener.


> Man fortæller så blot læserne om udvidelsen View in IE, og
> hvordan den virker.

Så kan man jo netop ikke sende IE på pension.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Kim Ludvigsen (07-01-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 07-01-05 16:28

Den 07-01-05 16.02 skrev Jens Gyldenkærne Clausen følgende:
> Kim Ludvigsen skrev:
>
>>>Givetvis. Men jeg tvivler på at det vil ske uden forbehold.
>>
>>Skal vi vædde?
>
> Så skal vi lige have præciseret spørgsmålet - hvad udgør et
> forbehold,

Det bestemmer du stort set selv.

> og hvad er tidsbegrænsningen på væddemålet.

Skal vi sige sådan cirka 14. april?

>>(tjek evt. om-siden på adressen i min signatur)
>
> Gjort. Jeg forstår ikke helt hvad du mener.

Det fremgår nederst på siden, hvilket blad jeg har relation til.

>>Man fortæller så blot læserne om udvidelsen View in IE, og
>>hvordan den virker.
>
> Så kan man jo netop ikke sende IE på pension.

Nok det tætteste vi kommer, så længe webdesignerne ikke kan finde ud af
at lave ordentlige hjemmesider. Jeg har stærkt på fornemmelsen, at
læserne også vil blive informeret om, hvorfor det kan blive nødvendigt
at skifte til IE på nogle hjemmesider.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Få en lille, pratisk og gratis lommeregner i proceslinjen
http://kimludvigsen.dk

Jens Gyldenkærne Cla~ (08-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 08-01-05 00:57

Bo Christensen skrev:

> Der har eksisteret robotbaserede søgemaskiner lige så længe
> som der har været webkataloger.
>
> Kan I huske altavista, lycos, hotbot....?

Jeg kan sagtens huske dem - men jeg vil stadig påstå at det ikke
var reelle alternativer til Google da den kom frem.

Før Google brugte jeg ofte et webkatalog for at finde en specifik
side - det var som regel hurtigere den vej. Da Google kom frem
havde den tre markante fordele - hurtigere søgning, et større
udvalg af sider og vigtigst af alt en effektiv rangordning af
søgeresultater.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Jens Gyldenkærne Cla~ (08-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 08-01-05 23:28

Bo Christensen skrev:

> Brugen af IE kræver et langt højere aktivitetsniveau end
> brugen af f.eks. FF. Hvis man bruger IE til andet end Windows
> Update, Homebanking og andre betroede sites (der kun virker
> med IE) så er det bydende nødvendigt at man ofte renser sin
> computer for Spyware og Trojanere.

Det er bedre at forebygge end at helbrede. Min egen holdning er at
hvis man har IE på computeren, så bør man sørge for at holde den
opdateret via Windows Update samt benytte et opdateret
virusprogram. De to ting bliver selvfølgelig vigtigere jo mere
"suspekte" sider man besøger, men i praksis kan det være svært at
vide hvornår man havner på en side der kan smitte med spyware.

Man kan fx havne på en side ved at klikke på et link i en mail fra
en bekendt - ikke en spammail eller lignende, men bare en normal
mail "udvidet" med et eller andet smart og tillokkende.


[anbefalinger uden forbehold]

> Det er jo allerede sket, og ikke bare i nørdede specialblade:
> http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=346898

Uden forbehold?

Et par citater fra artiklen:
,--------
| "Han påpeger, at selv om der sikkerhedsmæssigt kan være gode grunde
| til at skifte fra Internet Explorer, kan man som privatbruger eller
| virksomhed støde på knas med visningen af nogle hjemmesider, hvis
| man anvender et alternativ."
| ...
| "Vil man for alvor af med Internet Explorer 6.0, bør man skifte
| hele styresystemet."
`--------


> Jeg er sikker på at almindelige brugere bedre kan acceptere at
> der er nogle sider der ser fjollede ud eller ikke virker, frem
> for at De pludselig får ubrugelige ekstra værktøjslinjer eller
> en pinlig startside som ikke kan fjernes.

Sådan ser valget bare ikke ud for de fleste. Sikkerhedsproblemet er
en risiko som kan være svært at forstå hvis man ikke har prøvet
det. Problemet med sider der ikke virker er til gengæld særdeles
konkret og opleves så snart man skifter (hvis man er så uheldig at
have en IE-only-side blandt sine yndlinge).

Misforstå mig ikke - jeg er stor fan af Firefox, og lægger den også
ud hvor jeg kan slippe af med det. Jeg er bare bange for at
oversælge produktet. For det første kan ingen browser erstatte IE
helt på en windowscomputer - den kan ikke afinstalleres. Det
betyder at man også som Firefox-bruger er nødt til at holde sig
opdateret via Windows Update. Og for det andet har IE stadig en så
stor andel af browsermarkedet, at man kan finde sider der kun
virker i IE - og siteadministratorer der melder "vi understøtter
kun IE" når man gør opmærksom på det.

Som rutineret computerbruger er det ingen sag at åbne IE når man
støder på en sådan side (evt. via en af de udvidelser der kan klare
det direkte). Men for en bruger der bare "går på nettet", uden at
tænke over hvilke programmer der skal involveres, er et skift til
et andet program en ret besværlig handling - og skal det foretages
mere end et par gange om ugen, skal der store fordele til at opveje
ulemperne.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Jens Gyldenkærne Cla~ (09-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 09-01-05 00:03

Kim Ludvigsen skrev:

> Det fremgår nederst på siden, hvilket blad jeg har relation
> til.

- jeg skal vist have pudset mine briller.

Jeg tror vi dropper væddemålet ;)
Men jeg vil nu stadig se artiklen når den kommer - mon ikke der vil
stå lidt om mulige problemer ved at skifte fra IE.

OT: Jeg har bevidst undladt at købe det nævnte blad på grund af
deres bevidste fejlstavning af computer. Men jeg har dog smugkigget
i det hos et familiemedlem der ikke er så kræsen.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Kim Ludvigsen (09-01-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 09-01-05 00:39

Den 09-01-05 00.02 skrev Jens Gyldenkærne Clausen følgende:

> Jeg tror vi dropper væddemålet ;)
> Men jeg vil nu stadig se artiklen når den kommer - mon ikke der vil
> stå lidt om mulige problemer ved at skifte fra IE.

Så bliver det noget, redaktøren har skrevet. Skribenten nævner blot, at
ikke alle sider vises "korrekt", og forklarer samtidig, hvorfor og
hvordan man bruger udvidelsen View in IE.

Forklaringen minder lidt om den, du finder på min hjemmeside - har jeg
ladet mig fortælle.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Læs om nyhedsgrupperne, hvordan de opstod, og hvordan de bruges
http://kimludvigsen.dk

John Hansen (08-01-2005)
Kommentar
Fra : John Hansen


Dato : 08-01-05 08:17

Statistics for www.the-site.dk
Generated at: 04:06:42 01/01/05

December 2004

# Hits % Visits Browser
1 2079885 81.55 5480 Internet Explorer 6.x
2 111742 4.38 262 Firefox/1.0
3 93283 3.66 319 Internet Explorer 5.x
4 52737 2.07 108 Internet Explorer 5.5
5 50890 2.00 124 Netscape 7.x
6 35834 1.41 77 compatible Mozilla/5.x
7 26713 1.05 66 Opera 7.x
8 25382 1.00 0 Yahoo-MMCrawler/3.x (mms dash mmcrawler ...
9 12089 0.47 75 Mozilla 1.7x
10 10756 0.42 6 Mozilla 1.6x

-----------------------------------------------------------------

Statistics for www.the-site.dk
Generated at: 16:16:31 07/06/04

June 2004

# Hits % Visits Browser
1 4066203 77.43 5946 Internet Explorer 6.x
2 338384 6.44 546 Internet Explorer 5.x
3 176167 3.35 408 Internet Explorer 5.5
4 122223 2.33 135 Netscape 7.x
5 112208 2.14 131 Opera 7.x
6 74703 1.42 64 compatible Mozilla/3.x
7 71921 1.37 97 Firefox/0.8
8 35812 0.68 54 compatible Mozilla/5.x
9 33991 0.65 1 HTTrack 3.0x
10 27065 0.52 34 Firefox/0.9

"Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> wrote in message
news:41dd4b2b$0$165$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Er der nogen af jer med egen hjemmeside som har oplevet, at brugerne har skiftet browser i de
> seneste par måneder?
>


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408927
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste