---

Som lægmand indenfor naturvidenskaben, læser jeg med stor tilfredshed en
stor del af indlæggene herinde. Især de der omhandler astronomi, GR,
kvantefysik og lignende.

Jeg har i den forbindelse læst et par tråde, der har ledt mig i vildrede om
det der med tidsforskelle i og omkring tyngdebrønde. Har man taget det med i
beregningerne når man beregner Universets alder eller er den neglibel i den
forbindelse? Eller er det måske et lokalt fænomen der ikke har nogen
betydning på de store tids- og afstandsskalaer? Jeg tænker her på de store
"tomme" huller der er mellem galaksehobene, hvor tiden jo må gå
langsommere end tæt på et galaksecentrum. Eller er jeg helt galt
afmarcheret.

Forklaring bedes givet med et fåtal af formler, da de ikke er min stærke
side.

MVH
Qrt

---

Scripsit "Qrt Winding" <l_black_shadow_l@hotmail.com>

> Jeg tænker her på de store "tomme" huller der er mellem
> galaksehobene, hvor tiden jo må gå langsommere end tæt på et
> galaksecentrum.

Det nu omvendt. Nede i en tyngdebrønd går tiden langsommere.

Ellers et interessant spørgsmål. Det er ikke lige til at google sig
frem til vurderinger af hvor stor forskellen er, men hvis den var
større end få procent (og her tror jeg jeg er overordentlig generøs)
ville den give anledning til

1) En så stor afbøjning af lys nær galaksens udkant at man burde kunne
observere en tydelig forskel i den tilsynelandede tæthed af
galakser set i forskellige retninger her fra vores position i
udkanten af galaksen. Men tværtimod er retningerne til de fjerne
galakser påfaldende jævnt fordelt.

2) En udtalt forskel i rødforskydning mellem stjerner i udkanten og i
midten af nære galakser. Jeg tvivler på at sådan en forskel er
observeret; den burde i så fald være nævnt i alle lærebøger som et
stærkt argument for eksistensen af gravitationel tidsforkortelse.

Dertil kommer at den gravitationelle effekt har samme størrelse uanset
hvor langt der er til den galakse vi kigger på, mens den kosmologiske
rødforskydning vokser med afstanden. Lokale effekter vil derfor
efterhånden domineres af de kosmologiske, og derfor er det acceptabelt
at bruge observationer gjort fra jorden til at afstemme de sædvanlige
kosmologiske modeller (der som bekendt rent matematisk går ud fra at
alt universets stof er jævnt fordelt uden lokale tyngdebrønde og at
observationer gøres mellem "gennemsnitspunkter").

--
Henning Makholm Science, by its nature, is an uncertain undertaking, and
offers plenty of opportunity for failure no matter how you
approach it. Yet among the myriad ways to get nowhere, the only
fully reliable one is doing and thinking the same as everyone else.