/ Forside / Karriere / Penge / Økonomi / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Økonomi
#NavnPoint
Nordsted1 8234
ans 3763
dova 3605
refi 3378
Bille1948 3007
svendgive.. 2320
golfhouse 2300
Paulus1 1990
transor 1945
10  alka 1803
Hvad koster det at afskaffe sort arbejde?
Fra : Jakob Munck


Dato : 09-12-04 22:55

Nu har tv lige haft endnu en udsendelse, der viser hvor meget "sort arbejde"
der er i (f.eks.) rengøringsbranchen. Og det er rigtigt meget, som det
sikkert også er i mange andre brancher. Men er der ikke nogen der har lavet
udregninger af, hvad det ville koste samfundet, hvis man helt (ved et
trylleslag!) og 100% kunne afskaffe alle former for sort arbejde? Resultatet
ville f.eks. blive:

1. En masse små firmaer gik fallit og deres legalt ansatte medarbejdere
ville blive arbejdsløse. Pris?

2. En del virksomheder ville få forøgede omkostninger og deraf forringet
konkurrenceevne. Altså flere lukninger og flere arbejdsløse. Pris?

3. Skattemyndigheder og politi ville få væsentlig mindre at gøre. Altså
færre medarbejdere og flere arbejdsløse. Pris?

3. En hel del nødvendige opgaver m.h.t. rengøring og vedligeholdelse af huse
og ejendomme og virksomheder ville ikke blive løst, fordi det blev for dyrt.
Resultatet ville blive værditab, manglende vedligeholdelse, forøgede
forsikringsudgifter. Pris?

Dette er bare en lille hurtig redegørelse. Er der ikke nogen, der mere
grundigt har analyseret økonomien i en 100% afskaffelse af alle former for
såkaldt sort arbejde?

v.h.
Jakob Munck



 
 
Jon Bendtsen (09-12-2004)
Kommentar
Fra : Jon Bendtsen


Dato : 09-12-04 23:26

Jakob Munck wrote:
> Nu har tv lige haft endnu en udsendelse, der viser hvor meget "sort arbejde"
> der er i (f.eks.) rengøringsbranchen. Og det er rigtigt meget, som det
> sikkert også er i mange andre brancher. Men er der ikke nogen der har lavet
> udregninger af, hvad det ville koste samfundet, hvis man helt (ved et
> trylleslag!) og 100% kunne afskaffe alle former for sort arbejde? Resultatet
> ville f.eks. blive:
>
> 1. En masse små firmaer gik fallit og deres legalt ansatte medarbejdere
> ville blive arbejdsløse. Pris?

Hvorfor mener du at det sker?


> 2. En del virksomheder ville få forøgede omkostninger og deraf forringet
> konkurrenceevne. Altså flere lukninger og flere arbejdsløse. Pris?

Tilgengæld vil andre virksomheder få forbedret konkurrence evne,
og dermed deres indtægt, hvilket giver mere arbejde, og mere skat.


> 3. Skattemyndigheder og politi ville få væsentlig mindre at gøre. Altså
> færre medarbejdere og flere arbejdsløse. Pris?

Politiet ville bare kunne varetage andre politi opgaver.
Skattevæsnet har sikkert også nogle andre ting de kan lave.


> 3. En hel del nødvendige opgaver m.h.t. rengøring og vedligeholdelse af huse
> og ejendomme og virksomheder ville ikke blive løst, fordi det blev for dyrt.
> Resultatet ville blive værditab, manglende vedligeholdelse, forøgede
> forsikringsudgifter. Pris?

Eller også ville langt flere gøre det selv.


> Dette er bare en lille hurtig redegørelse. Er der ikke nogen, der mere
> grundigt har analyseret økonomien i en 100% afskaffelse af alle former for
> såkaldt sort arbejde?

Uden at være økonom så synes jeg at du glemmer at se de positive sider
af sagen.

Noget arbejde der pt. er sort arbejde vil stadig blive udført, det giver
en øget indtægt af skat.

Folk der har udført sort arbejde har stadig behov for en indtægt, de
vil derfor nok finde sig et almindeligt arbejde, og dermed betale skat.




JonB

Jakob Munck (10-12-2004)
Kommentar
Fra : Jakob Munck


Dato : 10-12-04 07:31

Jon Bendtsen wrote:
> Jakob Munck wrote:
>> Nu har tv lige haft endnu en udsendelse, der viser hvor meget "sort
>> arbejde" der er i (f.eks.) rengøringsbranchen. Og det er rigtigt
>> meget, som det sikkert også er i mange andre brancher. Men er der
>> ikke nogen der har lavet udregninger af, hvad det ville koste
>> samfundet, hvis man helt (ved et trylleslag!) og 100% kunne afskaffe
>> alle former for sort arbejde? Resultatet ville f.eks. blive:
>>
>> 1. En masse små firmaer gik fallit og deres legalt ansatte
>> medarbejdere ville blive arbejdsløse. Pris?
>
> Hvorfor mener du at det sker?

En del opgaver ville slet ikke blive udført og firmaerne ville få højere
priser, og dermed blive ikke-konkurrencedygtige i forhold til f.eks.
udenlandske firmaer med (lovlige) udenlandske lønninger. Resultat gæt:
30.000 flere arbejdsløse og dertil svarende højere udgifter for landets
skatteydere.


>
>> 2. En del virksomheder ville få forøgede omkostninger og deraf
>> forringet konkurrenceevne. Altså flere lukninger og flere
>> arbejdsløse. Pris?
>
> Tilgengæld vil andre virksomheder få forbedret konkurrence evne,
> og dermed deres indtægt, hvilket giver mere arbejde, og mere skat.
>

Ja, men næppe særlig mange. Da Danmark er et af verdens højlønsområder,
ville den generelle tendens være (yderligere) tab af arbejdslpladser.


>
>> 3. Skattemyndigheder og politi ville få væsentlig mindre at gøre.
>> Altså færre medarbejdere og flere arbejdsløse. Pris?
>
> Politiet ville bare kunne varetage andre politi opgaver.
> Skattevæsnet har sikkert også nogle andre ting de kan lave.
>

Det har du selvfølgelig ret i. Det kræver så lidt omskoling, som også koster
penge.



>
>> 3. En hel del nødvendige opgaver m.h.t. rengøring og vedligeholdelse
>> af huse og ejendomme og virksomheder ville ikke blive løst, fordi
>> det blev for dyrt. Resultatet ville blive værditab, manglende
>> vedligeholdelse, forøgede forsikringsudgifter. Pris?
>
> Eller også ville langt flere gøre det selv.
>

Man kan nu engang ikke lave alting selv, hvis man ikke har håndværksmæssige
forudsætninger. Resultatet ville blive, at kvaliteten af opgaverne ville gå
ned, megen byggesjusk ville blive skabt og store risici ville følge af
dette. Sandsynligvis også en del unødvendige arbejdsskader og deraf følgnde
hospitalsudgifter. Men sagen er, at det meste ikke ville blive lavet, da
køberne af "sort arbejde" ikke har tid eller mulighed for selv at lave det.


>
>> Dette er bare en lille hurtig redegørelse. Er der ikke nogen, der
>> mere grundigt har analyseret økonomien i en 100% afskaffelse af alle
>> former for såkaldt sort arbejde?
>
> Uden at være økonom så synes jeg at du glemmer at se de positive sider
> af sagen.
>

Det indrømmer jeg. Sort harbejde har både positive og negative konsekvenser
på samfundsøkonomien, så netop derfor efterlyser jeg videnskabelige
redegørelser af dets konsekvenser. Dette som alternativ til
anti-sort-arbejde propaganda, som tv og visse politikere gør sig populære
på.


> Noget arbejde der pt. er sort arbejde vil stadig blive udført, det
> giver en øget indtægt af skat.
>
> Folk der har udført sort arbejde har stadig behov for en indtægt, de
> vil derfor nok finde sig et almindeligt arbejde, og dermed betale
> skat.
>

Nej, det vil de ikke. For når mennesker overhovedet har sort arbejde, så er
det næsten altid fordi de ikke kan få et job af samme art med "hvid"
betaling. Enhver der frit kan vælge, vil jo vælge det sidste.

Konklusionen er at sort arbejde sætter mange i job og gør samfundet rigere.
Stop for sort arbejde vil give forøget fattigdom og arbejdsløshed.

v.h.
Jakob Munck



Jon Bendtsen (10-12-2004)
Kommentar
Fra : Jon Bendtsen


Dato : 10-12-04 10:08

Jakob Munck wrote:
> Jon Bendtsen wrote:
>
>>Jakob Munck wrote:
>>
>>>Nu har tv lige haft endnu en udsendelse, der viser hvor meget "sort
>>>arbejde" der er i (f.eks.) rengøringsbranchen. Og det er rigtigt
>>>meget, som det sikkert også er i mange andre brancher. Men er der
>>>ikke nogen der har lavet udregninger af, hvad det ville koste
>>>samfundet, hvis man helt (ved et trylleslag!) og 100% kunne afskaffe
>>>alle former for sort arbejde? Resultatet ville f.eks. blive:
>>>
>>>1. En masse små firmaer gik fallit og deres legalt ansatte
>>>medarbejdere ville blive arbejdsløse. Pris?
>>
>>Hvorfor mener du at det sker?
>
>
> En del opgaver ville slet ikke blive udført og firmaerne ville få højere
> priser, og dermed blive ikke-konkurrencedygtige i forhold til f.eks.
> udenlandske firmaer med (lovlige) udenlandske lønninger. Resultat gæt:
> 30.000 flere arbejdsløse og dertil svarende højere udgifter for landets
> skatteydere.

Noget arbejde kan ikke udføres i udlandet, og de højere priser vil
give højere skattegrundlag.


[klip]

>>Noget arbejde der pt. er sort arbejde vil stadig blive udført, det
>>giver en øget indtægt af skat.
>>
>>Folk der har udført sort arbejde har stadig behov for en indtægt, de
>>vil derfor nok finde sig et almindeligt arbejde, og dermed betale
>>skat.
>>
>
>
> Nej, det vil de ikke. For når mennesker overhovedet har sort arbejde, så er
> det næsten altid fordi de ikke kan få et job af samme art med "hvid"
> betaling. Enhver der frit kan vælge, vil jo vælge det sidste.

Vrøvl, alle dem jeg kender der laver sort arbejde gør det for at
få de extra penge, og de har tit et dagjob ved siden af. Fx.
håndværkere der om aftenen og i weekenden tjener lidt extra
ved siden af deres dagarbejde. Det er sort fordi det kan lade
sig gøre at det er sort. Hvis det ikke kunne det skulle arbejdet
jo stadig gøres.
Eller den studerende der står på en tank men på en eller anden
måde bliver tingene ikke opgjort til told&skat.
Hvis de ikke kunne gøre det arbejde sort så ville de kunne få
andre arbejder, de har sågar andre arbejder.


> Konklusionen er at sort arbejde sætter mange i job og gør samfundet rigere.
> Stop for sort arbejde vil give forøget fattigdom og arbejdsløshed.

Den køber jeg ikke, ivertfald ikke uden en længere videnskabelig
redegørelse



JonB

Jakob Munck (10-12-2004)
Kommentar
Fra : Jakob Munck


Dato : 10-12-04 15:27

>
> Noget arbejde kan ikke udføres i udlandet, og de højere priser vil
> give højere skattegrundlag.
>

nej, men udenlandske håndværkere kan - fuldt lovligt - arbejde i Danmark til
udenlandsk overenskomst og løn. Det er gældende EU-ret, og det kan Danmark
ikke sætte sig ud over. Desuden kan megen produktion flyttes til udlandet,
som det også sker p.t.

>
> Vrøvl, alle dem jeg kender der laver sort arbejde gør det for at
> få de extra penge, og de har tit et dagjob ved siden af. Fx.
> håndværkere der om aftenen og i weekenden tjener lidt extra
> ved siden af deres dagarbejde. Det er sort fordi det kan lade
> sig gøre at det er sort. Hvis det ikke kunne det skulle arbejdet
> jo stadig gøres.
> Eller den studerende der står på en tank men på en eller anden
> måde bliver tingene ikke opgjort til told&skat.
> Hvis de ikke kunne gøre det arbejde sort så ville de kunne få
> andre arbejder, de har sågar andre arbejder.
>

Vrøvl selv! Dem du kender ville alle helst arbejde hvidt, hvis de kunne
tjene det samme på denne måde. Enhver vil jo helst være lovlig, hvis det kan
lade sig gøre. Sort arbejde er en frihedsbevægelse, og en helt forståelig
protest mod en storslugende formynderstat skal tjene 400 mia, om året for at
kunne give sine lidet produktive ansatte løn.


>
>> Konklusionen er at sort arbejde sætter mange i job og gør samfundet
>> rigere. Stop for sort arbejde vil give forøget fattigdom og
>> arbejdsløshed.
>
> Den køber jeg ikke, ivertfald ikke uden en længere videnskabelig
> redegørelse
>

Enig, vi savner videnkabelige analyser. Hvor er de? Men indtil videre vil
jeg hævde, at et lavere skattetryk er den eneste medicin mod sort arbejde,
og at meget sort arbejde i øvrigt er gavnligt og nødvendigt. Alternativet er
30.000 ekstra på understøttelse/bistandshjælp og de deraf følgende
konsekvenser for familierne, børnene og de pågældende selv. Sort arbejde
stimulerer produktion og forbrug, og det er det mest gavnlige for os alle.
Alternativet er en halvering af mindstelønnen her i landet. Det ville også
være godt, men det er næppe politisk realistisk efter at Fogh Ramussen er
blevet socialdemokrat.

v.h.
Jakob



David T. Metz (04-01-2005)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 04-01-05 17:49

Jakob Munck kalligraferede, i
news:41b9b221$0$65007$edfadb0f@dread14.news.tele.dk
>> Noget arbejde kan ikke udføres i udlandet, og de højere priser vil
>> give højere skattegrundlag.
>
> nej, men udenlandske håndværkere kan - fuldt lovligt - arbejde i
> Danmark til udenlandsk overenskomst og løn.

Det kræver jo at de er udenlandske, dvs. ikke bosat i DK. Det sætter en vis
grænse for konkurrencen.

> Det er gældende EU-ret,
> og det kan Danmark ikke sætte sig ud over. Desuden kan megen
> produktion flyttes til udlandet, som det også sker p.t.

Ja, men hvis man argumenterer på din måde så vil alternativet altså være
enten sort arbejde eller udenlandsk produktion. Begge dele får statens
økonomi til at bryde sammen, men det værste ville være hvis alt var sort
arbejde. Simpelt hen fordi ved arbejdspladsudflytning frigør man
arbejdskraft som, omend for en pris, kan benyttes i mere konkurrencedygtige
erhverv. Man kan betragte det som omstillingsudfordring med tilhørende
omkostninger.

> Sort arbejde er en frihedsbevægelse, og
> en helt forståelig protest mod en storslugende formynderstat skal
> tjene 400 mia, om året for at kunne give sine lidet produktive
> ansatte løn.

Det er for useriøst til yderligere kommentar.

> Enig, vi savner videnkabelige analyser. Hvor er de?

Andetsteds er Rockwoolfondens us. nævnt.

> Men indtil videre
> vil jeg hævde, at et lavere skattetryk er den eneste medicin mod sort
> arbejde,

Det er næsten rigtigt. Den rette medicin er nedsættelse af skatten på
arbejdsindkomst helst ækvivaleret med virksomhedsbeskatningen, så
incitamenterne mindskes. Man behøver såmænd ikke nedsætte al skat - en del
kunne med store fordele hæves betragteligt (især den på fortjeneste på
boliger).

> og at meget sort arbejde i øvrigt er gavnligt og nødvendigt.

Det er tvivlsomt. Hvis vi fx levede i en politistat hvor det var umuligt at
udføre sort arbejde er der intet der tyder på at det ville give økonomiske
problemer.

> Alternativet er
> 30.000 ekstra på understøttelse/bistandshjælp og de deraf følgende
> konsekvenser for familierne, børnene og de pågældende selv.

Næeh, alternativet er fx nedsatte forbrugsmuligheder for nogle grupper.
Forbrug der efter al sandsynlighed er skadeligt for betalingsbalancen. Jeg
har fx til gode at se en dansk håndværker køre i en dansk bil. Men o.k. det
kan da være at B&O ville miste indenlandske markedsandele ...

> Sort
> arbejde stimulerer produktion og forbrug, og det er det mest gavnlige
> for os alle. Alternativet er en halvering af mindstelønnen her i
> landet. Det ville også være godt, men det er næppe politisk
> realistisk efter at Fogh Ramussen er blevet socialdemokrat.

Det er ikke urealistisk med en markant nedsættelse af lønninger hvis skatten
på arbejdsindkomst nedsættes, men siden du nu selv nævner den siddende
regering så har de jo bundet sig selv på hænder og fødder med skattestoppet.

David



Jon Bendtsen (04-01-2005)
Kommentar
Fra : Jon Bendtsen


Dato : 04-01-05 23:50

David T. Metz wrote:
> Jakob Munck kalligraferede, i
> news:41b9b221$0$65007$edfadb0f@dread14.news.tele.dk



>>Men indtil videre
>>vil jeg hævde, at et lavere skattetryk er den eneste medicin mod sort
>>arbejde,
>
>
> Det er næsten rigtigt. Den rette medicin er nedsættelse af skatten på
> arbejdsindkomst helst ækvivaleret med virksomhedsbeskatningen, så

mener du at man skal hæve virksomhedsbeskatningen for at indtjene
det tabte personskat så man undgår service forringelser?
Eller hvad ligger der i "ækvivaleret med virksomhedsbeskatningen" ?
Har det ikke nogle konsekvenser at hæve virksomhedsbeskatningen?


[klip]

>>Sort
>>arbejde stimulerer produktion og forbrug, og det er det mest gavnlige
>>for os alle. Alternativet er en halvering af mindstelønnen her i
>>landet. Det ville også være godt, men det er næppe politisk
>>realistisk efter at Fogh Ramussen er blevet socialdemokrat.
>
>
> Det er ikke urealistisk med en markant nedsættelse af lønninger hvis skatten
> på arbejdsindkomst nedsættes, men siden du nu selv nævner den siddende
> regering så har de jo bundet sig selv på hænder og fødder med skattestoppet.

De vil da godt sætte den ned, men de kan ikke finde pengene til det
uden at give service forringelser?



JonB

David T. Metz (05-01-2005)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 05-01-05 10:52

Jon Bendtsen kalligraferede, i news:crf6j8$15pv$1@munin.diku.dk
> David T. Metz wrote:

>> Det er næsten rigtigt. Den rette medicin er nedsættelse af skatten på
>> arbejdsindkomst helst ækvivaleret med virksomhedsbeskatningen, så
>
> mener du at man skal hæve virksomhedsbeskatningen for at indtjene
> det tabte personskat så man undgår service forringelser?

Nej, blot at idealet er at der ikke er forskel på virksomheds- og
lønindkomstbeskatningen. Simpelt hen for at undgå spekulation i forskellige
satser og nedbringe adm.omk.

> Eller hvad ligger der i "ækvivaleret med virksomhedsbeskatningen" ?
> Har det ikke nogle konsekvenser at hæve virksomhedsbeskatningen?

Jo, selvfølgelig. Det er ikke farbart at nedsætte indkomstskat og kompensere
for provenutabet alene via hævning af virksomhedsskat. Det er selvmord.

>> Det er ikke urealistisk med en markant nedsættelse af lønninger hvis
>> skatten på arbejdsindkomst nedsættes, men siden du nu selv nævner
>> den siddende regering så har de jo bundet sig selv på hænder og
>> fødder med skattestoppet.
>
> De vil da godt sætte den ned, men de kan ikke finde pengene til det
> uden at give service forringelser?

Det er jo bare fordi de ikke vil finansiere via fx skat på boligindkomst -
det er det der er problemet ved skattestoppet: at man ikke kan omlægge skat,
kun finansiere en nedskæring med besparelse. Det er den mest idiotiske
finanspolitik man kan forestille sig. Som det allerede fremgår er den
diskussion svær at føre uden at:
1 blive meget politisk
2 jeg hidser mig voldsomt op ...

David



Martin Jørgensen (11-12-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 11-12-04 19:03

Jakob Munck wrote:

> Jon Bendtsen wrote:
-snip-

>>>1. En masse små firmaer gik fallit og deres legalt ansatte
>>>medarbejdere ville blive arbejdsløse. Pris?
>>
>>Hvorfor mener du at det sker?
>
>
> En del opgaver ville slet ikke blive udført og firmaerne ville få højere
> priser, og dermed blive ikke-konkurrencedygtige i forhold til f.eks.
> udenlandske firmaer med (lovlige) udenlandske lønninger. Resultat gæt:
> 30.000 flere arbejdsløse og dertil svarende højere udgifter for landets
> skatteydere.

Fuldstændigt vrøvl. Langt ude gæt, uden hold i virkeligheden.

>>>2. En del virksomheder ville få forøgede omkostninger og deraf
>>>forringet konkurrenceevne. Altså flere lukninger og flere
>>>arbejdsløse. Pris?
>>
>>Tilgengæld vil andre virksomheder få forbedret konkurrence evne,
>>og dermed deres indtægt, hvilket giver mere arbejde, og mere skat.
>>
>
>
> Ja, men næppe særlig mange. Da Danmark er et af verdens højlønsområder,
> ville den generelle tendens være (yderligere) tab af arbejdslpladser.

Fuldstændigt vrøvl. Der er altid opgaver der skal løses og kan de ikke
løses sort, bliver de løst hvidt. Komplet latterligt at tro at
arbejdsopgaverne bare forsvinder "ud i den blå luft".

>>>3. Skattemyndigheder og politi ville få væsentlig mindre at gøre.
>>>Altså færre medarbejdere og flere arbejdsløse. Pris?
>>
>>Politiet ville bare kunne varetage andre politi opgaver.
>>Skattevæsnet har sikkert også nogle andre ting de kan lave.
>>
>
>
> Det har du selvfølgelig ret i. Det kræver så lidt omskoling, som også koster
> penge.

Alt koster penge. Det er det som holder samfundet i gang. Du har meget
at lære...

>>>3. En hel del nødvendige opgaver m.h.t. rengøring og vedligeholdelse
>>>af huse og ejendomme og virksomheder ville ikke blive løst, fordi
>>>det blev for dyrt. Resultatet ville blive værditab, manglende
>>>vedligeholdelse, forøgede forsikringsudgifter. Pris?
>>
>>Eller også ville langt flere gøre det selv.
>>
>
>
> Man kan nu engang ikke lave alting selv, hvis man ikke har håndværksmæssige
> forudsætninger. Resultatet ville blive, at kvaliteten af opgaverne ville gå
> ned, megen byggesjusk ville blive skabt og store risici ville følge af
> dette. Sandsynligvis også en del unødvendige arbejdsskader og deraf følgnde
> hospitalsudgifter. Men sagen er, at det meste ikke ville blive lavet, da
> køberne af "sort arbejde" ikke har tid eller mulighed for selv at lave det.

Fuldstændigt vrøvl. Som sagt forsvinder arbejdsopgaverne ikke ud i den
blå luft, hvis det er det du tror. De ville blive udført "hvidt", når
behovet er der og behovet forsvinder aldrig for vedligeholdelse.

>>>Dette er bare en lille hurtig redegørelse. Er der ikke nogen, der
>>>mere grundigt har analyseret økonomien i en 100% afskaffelse af alle
>>>former for såkaldt sort arbejde?
>>
>>Uden at være økonom så synes jeg at du glemmer at se de positive sider
>>af sagen.
>>
>
>
> Det indrømmer jeg. Sort harbejde har både positive og negative konsekvenser
> på samfundsøkonomien, så netop derfor efterlyser jeg videnskabelige
> redegørelser af dets konsekvenser. Dette som alternativ til
> anti-sort-arbejde propaganda, som tv og visse politikere gør sig populære
> på.

Du lyder ikke til at forstå at det er vigtigt at politikerne gør noget
for at straffe sort arbejde og at det sorte arbejde, ikke som du påstår
er kilden til flere i arbejde i DK.

>>Noget arbejde der pt. er sort arbejde vil stadig blive udført, det
>>giver en øget indtægt af skat.
>>
>>Folk der har udført sort arbejde har stadig behov for en indtægt, de
>>vil derfor nok finde sig et almindeligt arbejde, og dermed betale
>>skat.
>>
>
>
> Nej, det vil de ikke. For når mennesker overhovedet har sort arbejde, så er
> det næsten altid fordi de ikke kan få et job af samme art med "hvid"
> betaling. Enhver der frit kan vælge, vil jo vælge det sidste.
>
> Konklusionen er at sort arbejde sætter mange i job og gør samfundet rigere.

Vrøvl. Det gør den enkelte håndværker og betaleren rigere. Ikke
statskassen eller samfundet som sådan. De bliver faktisk fattigere fordi
der skal opkræves flere penge hos lovlydige borgere, for at opnå samme
serviceniveau i den offentlige administration.

> Stop for sort arbejde vil give forøget fattigdom og arbejdsløshed.

Hold kæft, hvor en gang fis og propaganda, som du ikke engang har spor
belæg for at udtale dig om, såvidt jeg kan se...

"Hurra, sort arbejde løser alle vores problemer"...

> v.h.
> Jakob Munck


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Jakob Munck (12-12-2004)
Kommentar
Fra : Jakob Munck


Dato : 12-12-04 08:48

>
> Fuldstændigt vrøvl. Der er altid opgaver der skal løses og kan de ikke
> løses sort, bliver de løst hvidt. Komplet latterligt at tro at
> arbejdsopgaverne bare forsvinder "ud i den blå luft".

Martin Jørgensen vrøvler. Det for forholder sig sådan, at hvis opgaver, der
ikke kan løses sort, enten bliver løst af udenlandsk arbejdskraft til lavere
pris, løst af mennesker som gør det for sig selv (altså uden faglige
forudsætninger) eller slet ikke løst. Derfor er f.eks. København Europas
mest beskidte hovedsatad, en ren svinesti. Også selv om der er masser af
arbejdløse i København. Opgaverne bliver nemlig ikke løst, fordi prisen på
at løse dem er for høj. Derfor er der p.t. 180.000 arbejdsløse og samtidig
tusinder af opgaver, som ikke løses.

>>
>> Det har du selvfølgelig ret i. Det kræver så lidt omskoling, som
>> også koster penge.
>
> Alt koster penge. Det er det som holder samfundet i gang. Du har meget
> at lære...
>

Vås Martin Jørgensen. Disse penge skal jo betales af skatteyderne, og det
betyder højere skat, herunder højere virksomhedsskab. Resultat, flere
firmaer flytter østpå og vi får flere arbejdsløse.


>> del unødvendige arbejdsskader og deraf følgnde hospitalsudgifter.
>> Men sagen er, at det meste ikke ville blive lavet, da køberne af
>> "sort arbejde" ikke har tid eller mulighed for selv at lave det.
>
> Fuldstændigt vrøvl. Som sagt forsvinder arbejdsopgaverne ikke ud i den
> blå luft, hvis det er det du tror. De ville blive udført "hvidt", når
> behovet er der og behovet forsvinder aldrig for vedligeholdelse.
>

Martin Jørgensen vrøvler videre. Som allerede vist og eksemplificeret, så
løses arbejdsopgaverne ganske enkelt ikke. Vi lever heldigvis i en åben og
international økonomi, og derfor er dyr dansk arbejdskraft ikke den eneste
mulighed. Vi ser derfor i Danmark at de fleste huse og ejendomme ikke
vedligeholdes tilstrækkeligt. Det fører til dårlig boligkvalitet, mangel på
rengøring og dårlig livskvalitet.


> Du lyder ikke til at forstå at det er vigtigt at politikerne gør noget
> for at straffe sort arbejde og at det sorte arbejde, ikke som du
> påstår er kilden til flere i arbejde i DK.
>

Heller ikke her har Martin Jørgensen forstået en pind af det hele. Pointen
er netop, at politikerne burde gøre noget ved det sorte arbejde, men det
skal være noget, som gør Danmark rigere og friere og som sætter flere i
arbejde. Det handler kort sagt om at sætte skatterne drastisk ned.

>>
>> Konklusionen er at sort arbejde sætter mange i job og gør samfundet
>> rigere.
>
> Vrøvl. Det gør den enkelte håndværker og betaleren rigere. Ikke
> statskassen eller samfundet som sådan. De bliver faktisk fattigere
> fordi der skal opkræves flere penge hos lovlydige borgere, for at opnå
> samme
> serviceniveau i den offentlige administration.
>

Martin Jørgensen tror altså at samfundet = statskassen, men det er forkert.
Samfundet er os alle sammen. Når håndværkere og virksoheder bliver rigere,
så bliver vi alle rigere, for de skal jo bruge deres penge til et eller
andet, altså forbrug. Rigdom har det heldigvis med at sprede sig, og
formålet med samfundet er ikke at skabe en rig statskasse, men at skabe rige
og lykkelige mennesker.


>
> Hold kæft, hvor en gang fis og propaganda, som du ikke engang har spor
> belæg for at udtale dig om, såvidt jeg kan se...
>
> "Hurra, sort arbejde løser alle vores problemer"...
>

Martin Jørgensen kan åbenbart ikke læse. Jeg har aldrig skrevet at sort
arbejde løser vores problemer. Sort arbejde er en nødvendig, gavnlig og
uundgåelig frihedskamp mod udbytterstaten. Hvis politikerne vil udrydde sort
arbejde, kan de bare sætte skatten ned. For det er de høje skatter som gør
os alle fattige, ikke det sorte arbejde.

jm



Rasmus Carlsen (10-12-2004)
Kommentar
Fra : Rasmus Carlsen


Dato : 10-12-04 20:16


"Jakob Munck" <jm2_fjern_dette@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:41b8c98d$0$39525$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Dette er bare en lille hurtig redegørelse. Er der ikke nogen, der mere
> grundigt har analyseret økonomien i en 100% afskaffelse af alle former for
> såkaldt sort arbejde?

- ja Rockwoolfonden. Et af projekterne om sort arbejde er udgivet i bogform.
Forfatteren hedder så vidt jeg husker Gunnar Viby Mogensen og titlen er
noget i retning af "danskernes sorte arbejde".

ras



Lior Ron (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Lior Ron


Dato : 21-12-04 12:31


"Rasmus Carlsen" <rasmus[punktum]carlsen@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:FBmud.555$6r6.290@news.get2net.dk...
>
> "Jakob Munck" <jm2_fjern_dette@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
> news:41b8c98d$0$39525$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>> Dette er bare en lille hurtig redegørelse. Er der ikke nogen, der mere
>> grundigt har analyseret økonomien i en 100% afskaffelse af alle former
>> for såkaldt sort arbejde?
>
> - ja Rockwoolfonden. Et af projekterne om sort arbejde er udgivet i
> bogform. Forfatteren hedder så vidt jeg husker Gunnar Viby Mogensen og
> titlen er noget i retning af "danskernes sorte arbejde".
>
> ras

Bogen hedder retmæssigt "Danmarks uformelle økonomi"

Hilsen
Lior



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste