---

Jeg er desværre i den situation, at jeg skal behandle dødsboet efter min
kæreste. Da hun kun var blandt os i 25 år og derfor har været studerende det
meste af hendes liv er der jo ikke meget at slås om.

Vores datter på snart 17 måneder er enearving, da vi ikke var gift. Hendes
aktiver er opgjort til ca 12.000 og passiver (primært begravelsen) er
opgjort til 29.000. Jeg skal nu skrive inder på at "Jeg/vi forbligter mig/os
til at betale udgifterne til begravelsen og boets behandling, og til at ryde
afdødes bolig"
Underskriften giver mig så en skifteretsattest, så jeg kan få adgang til
hendes aktiver. Boets behåldning er opgjort til -17.800kr.

Hvad hvis jeg ikke skriver under? Hvem skal så betale begravelsesudgifterne?
Det kan da ikke passe, at man kan bestille en stort opsat begravelse til
50-100.000kr og så ikke vedgå sig regningerne vel vidende at der ikke er
penge i boet til at betale med?

Håber i kan hjælpe

---

"Ole Frederiksen" <baltzer_FJERN_DETTE_@mail-online.dk> skrev i en
meddelelse news:41bc1628$0$141$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg er desværre i den situation, at jeg skal behandle dødsboet efter min
> kæreste. Da hun kun var blandt os i 25 år og derfor har været studerende
det
> meste af hendes liv er der jo ikke meget at slås om.

Jeg har desværre ikke noget svar men jeg kondolerer.


Jesper.

---

On Sun, 12 Dec 2004 10:57:59 +0100, Ole Frederiksen wrote:

> Hvad hvis jeg ikke skriver under? Hvem skal så betale begravelsesudgifterne?

Den der har bestilt begravelsen.
--
MVH
osv...

---

"Ole Frederiksen" <baltzer_FJERN_DETTE_@mail-online.dk> skrev i en
meddelelse news:41bc1628$0$141$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg er desværre i den situation, at jeg skal behandle dødsboet efter min
> kæreste. Da hun kun var blandt os i 25 år og derfor har været studerende
det
> meste af hendes liv er der jo ikke meget at slås om.
>
> Vores datter på snart 17 måneder er enearving, da vi ikke var gift. Hendes
> aktiver er opgjort til ca 12.000 og passiver (primært begravelsen) er
> opgjort til 29.000. Jeg skal nu skrive inder på at "Jeg/vi forbligter
mig/os
> til at betale udgifterne til begravelsen og boets behandling, og til at
ryde
> afdødes bolig"
> Underskriften giver mig så en skifteretsattest, så jeg kan få adgang til
> hendes aktiver. Boets behåldning er opgjort til -17.800kr.
>
> Hvad hvis jeg ikke skriver under? Hvem skal så betale
begravelsesudgifterne?
> Det kan da ikke passe, at man kan bestille en stort opsat begravelse til
> 50-100.000kr og så ikke vedgå sig regningerne vel vidende at der ikke er
> penge i boet til at betale med?
>
> Håber i kan hjælpe
>


Må jeg starte med at kondolere.


Jeg har altid fået at vide (hjemmefra) at jeg ikke skulle vedgå mig mig arv
og gæld efter mine forældre. Ikke fordi de var insolvente, men hvis der blev
overskud i boet, skulle jeg nok få disse penge, modsat et eventuelt
underskud, hæftede jeg ikke for. Og begravet skulle de nok blive under alle
omstændigheder.
Mit indtryk er at der desværre findes mennesker som spekulerer i at når man
står i sådan en ulykkelige situation og skal tage stilling til begravelse,
kiste, kirkeudsmykning, salmer. mv. udnutter dette til at berige sig selv
på det groveste

Har haft haft dødsfald i familien. Alene udgifter til bobestyreren rendte op
i 40.000kr.
Jeg ordnede selv meget af det praktiske (lukning af telefon, forsikringer,
aviser rydning af boet osv. osv.)

Der var ikke rede penge at arve, ud over de livsforsikringer, som var
dedekeret til børn, og altså gik uden om boet.


Er det i øvrigt undersøgt om afdøde havde eventuelle livsforsikringer gennem
fagforening el. Ligeledes giver sådanne ofte et engangsbeløb til
begravelseshjælp. Det kan også være kommunen yder tilskud til
begravelseshjælp.

mvh
JBH
--

"If you make something idiot-proof, someone will invent a better idiot."

---

Scripsit "JBH" <skodkontoen@hotmail.com>

> Jeg har altid fået at vide (hjemmefra) at jeg ikke skulle vedgå mig mig arv
> og gæld efter mine forældre. Ikke fordi de var insolvente, men hvis der blev
> overskud i boet, skulle jeg nok få disse penge, modsat et eventuelt
> underskud, hæftede jeg ikke for.

Reglerne er ændret siden. Nu findes muligheden for at vedgå arv og
gæld i princippet slet ikke - ud over at arvingerne i et privat skifte
ifalder ansvar hvis de forsømmer at betale boets gældsposter før de
udlodder arven til sig selv.

Oles situation lyder som et boudlæg. Det er en helt speciel
konstruktion hvor den nærmeste pårørende - som ikke behøver være
arving! - får udleveret alle boets aktiver som ejendom mod at påtage
sig begravelsesomkosningerne. Eventuelle andre arvinger får en bar røv
at trutte i. Det samme gør afdødes kreditorer.

Fremgangsmåden anvendes ved dødsboer hvor aktiverne ikke overstiger
32.000 kr; se dødsboskiftelovens §§ 18-21.

--
Henning Makholm "*Dansk Folkeparti*, nazistisk orienteret dansk parti
1941-1945, grundlagt af Svend E. Johansen og Th.M. Andersen"

---

On Sun, 12 Dec 2004 11:55:43 +0000, Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote
in dk.videnskab.jura:


>Oles situation lyder som et boudlæg. Det er en helt speciel
>konstruktion hvor den nærmeste pårørende - som ikke behøver være

Også den der har samboet med afdøde kan få boudlæg.

>arving! - får udleveret alle boets aktiver som ejendom mod at påtage
>sig begravelsesomkosningerne. Eventuelle andre arvinger får en bar røv
>at trutte i. Det samme gør afdødes kreditorer.

Ved ligbrænding kan der vel max blive tale om ca. 9000 kr og kommunen bidrager
med fra 1000 til 8100 kr. alt efter boopgørelsen.
>
>Fremgangsmåden anvendes ved dødsboer hvor aktiverne ikke overstiger
>32.000 kr; se dødsboskiftelovens §§ 18-21.

§ 18 er vel at foretrække da den kan blive gebyrfri.

--
Gerner

Folk med stress bruger planlægningskalendere.
Folk der bruger planlægningskalendere får stress.
(denne signatur er beskyttet mod kommentarer).

---

"Stærk Tobak" <no_spam@postkasse.org> wrote in message
news:t3nor0teqpifdnvsg5jp78vbfqe6uo25sn@4ax.com...
> On Sun, 12 Dec 2004 11:55:43 +0000, Henning Makholm <henning@makholm.net>
> wrote
> in dk.videnskab.jura:

> Ved ligbrænding kan der vel max blive tale om ca. 9000 kr og kommunen
> bidrager
> med fra 1000 til 8100 kr. alt efter boopgørelsen.

Jeg kan sige, at i mit tilfælle koster begravelsen ialt ca. 30.000 og det er
uden at have ødslet noget væk.

Bedemand (incl. kiste, kirkepynt og brænding) 16.000
Gravsten 7.000
Mindesammenkomst 2.500
Gravsted (10 år) 3.200

M.v.h. Ole Frederiksen

---

> > Ved ligbrænding kan der vel max blive tale om ca. 9000 kr og kommunen
> > bidrager
> > med fra 1000 til 8100 kr. alt efter boopgørelsen.
>
> Jeg kan sige, at i mit tilfælle koster begravelsen ialt ca. 30.000 og det
er
> uden at have ødslet noget væk.
>
> Bedemand (incl. kiste, kirkepynt og brænding) 16.000
> Gravsten 7.000
> Mindesammenkomst 2.500
> Gravsted (10 år) 3.200

Ja, ud over begravelsen er der jo også "det løse" at tage hensyn til. Min
fars bisættelse, dvs. brænding, m.m. kostede ca. 18.000: 10.500 til
bedemanden, (han gav lidt til da han kendte ham), 5.000 til stenen, 1.500
til plæneklipning omkring urnestedet og lidt under 1.000 til kagen efter
ceremonien. De 10.500 til bedemanden er inkl. godt 1.000 kr. i
begravelseshjælp fra kommunen, og der var intet at hente hos fagforeningen,
men ja, nogle har sådan en ordning.

---

On Mon, 13 Dec 2004 22:30:52 +0100, "Ole Frederiksen"
<baltzer_FJERN_DETTE_@mail-online.dk> wrote in dk.videnskab.jura:

>
>"Stærk Tobak" <no_spam@postkasse.org> wrote in message
>news:t3nor0teqpifdnvsg5jp78vbfqe6uo25sn@4ax.com...
>> On Sun, 12 Dec 2004 11:55:43 +0000, Henning Makholm <henning@makholm.net>
>> wrote
>> in dk.videnskab.jura:
>
>> Ved ligbrænding kan der vel max blive tale om ca. 9000 kr og kommunen
>> bidrager
>> med fra 1000 til 8100 kr. alt efter boopgørelsen.
>
>Jeg kan sige, at i mit tilfælle koster begravelsen ialt ca. 30.000 og det er
>uden at have ødslet noget væk.
>
>Bedemand (incl. kiste, kirkepynt og brænding) 16.000
>Gravsten 7.000
>Mindesammenkomst 2.500
>Gravsted (10 år) 3.200
>
>M.v.h. Ole Frederiksen
>
Bedemandsfirmaer og deres priser har været til debat i mange år, og det er sådan
at bedemænd udnytter de efterlevendes mangel på kritik over priserne når de kære
skal begraves. Jeg ved af erfaring at en begravelse efter brænding højst koster
ca. 9000 kr, alt incl. så vil jeg mene at dem der betaler det dobbelte eller
mere, er blevet snydt.
Det er da også den udbredte mening i forbrugerorganisationskredse og i tv.

--
Gerner

Folk med stress bruger planlægningskalendere.
Folk der bruger planlægningskalendere får stress.
(denne signatur er beskyttet mod kommentarer).

---

On Sun, 12 Dec 2004 10:57:59 +0100, "Ole Frederiksen"
<baltzer_FJERN_DETTE_@mail-online.dk> wrote in dk.videnskab.jura:

>Jeg er desværre i den situation, at jeg skal behandle dødsboet efter min
>kæreste. Da hun kun var blandt os i 25 år og derfor har været studerende det
>meste af hendes liv er der jo ikke meget at slås om.
>
>Vores datter på snart 17 måneder er enearving, da vi ikke var gift. Hendes
>aktiver er opgjort til ca 12.000 og passiver (primært begravelsen) er
>opgjort til 29.000. Jeg skal nu skrive inder på at "Jeg/vi forbligter mig/os
>til at betale udgifterne til begravelsen og boets behandling, og til at ryde
>afdødes bolig"
>Underskriften giver mig så en skifteretsattest, så jeg kan få adgang til
>hendes aktiver. Boets behåldning er opgjort til -17.800kr.
>
>Hvad hvis jeg ikke skriver under? Hvem skal så betale begravelsesudgifterne?

Send den til bedsteforældrene.

Arveloven.:

§ 1. En arveladers nærmeste slægtsarvinger er hans børn. Børnene arver lige.

Stk. 2. Er et barn død, træder dets børn i dets sted og arver indbyrdes
lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger.

§ 2. Har arveladeren ikke efterladt sig børn eller andre livsarvinger, arver
hans forældre. Forældrene arver lige.

Stk. 2. Er en af forældrene død, træder hans livsarvinger i hans sted på
samme måde som bestemt i § 1, stk. 2. Er der ingen livsarvinger efter ham, arver
den anden af forældrene eller dennes livsarvinger alene.

§ 3. Er der ingen arvinger efter § 1 eller § 2, arver afdødes bedsteforældre.
Halvdelen af arven tilfalder bedsteforældrene på fædrene og halvdelen
bedsteforældrene på mødrene side.

Stk. 2. Er en af bedsteforældrene død, træder hans børn, men ikke fjernere
livsarvinger, i hans sted.

Stk. 3. Mellem fædrene eller mødrene arvinger indbyrdes deles arven som
fastsat i § 2. Er der kun arvinger på fædrene eller mødrene side, arver disse
alene.


--
Gerner

Folk med stress bruger planlægningskalendere.
Folk der bruger planlægningskalendere får stress.
(denne signatur er beskyttet mod kommentarer).