""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gog61c.8zeq2i19hw3jmN%spam@husumtoften.invalid...
> Jeg ser netop i Salmonsen ordet «skoleret«, og i artiklen står der:
>
> »Skoleret, en barbarisk Skolestraf (ius classium), der kan sammenlignes
> med Soldaternes Spidsrodsstraf, var antagelig indført for at fritage
> Latinskolens Elever for borgerlig Straf for visse Forbrydelser (Litt: R.
> J. F. Henrichsen. »Bidrag til Skoletugtens Historie i Norden« [»Program
> for Odense Skole« 1853, 1870 og 1871]: B. Bendtsen, »Program for
> Frederiksborg Skole 1822).
>
> Hvad var straffen egentlig, og ovennævnte stemmer vist ikke med den
> betydning man i dag lægger i ordet.
Der var tale om en straffemetode, hvorunder "forbryderen" (som regel en
person, der havde begået alvorlige ting på skolen som fx tyveri)blev
beordret at gå gennem en spidsrod af skolens elever, der stod med kæppe så
de kunne slå vedkommende når han gik forbi.
Alle elever,d er ikke slog hårdt nok fik selv samme straf.
Der var også en "mildere" straf, nemlig "klasseret", hvor det så var
klassen, der afstraffede.
Straffen kunne man se praksiseret helt op på seminarieniveau.
Af andre straffemetoder var der ferle, et skelignende instrument af træ,
besat med søm cirkulært omkring skeens hulrum. Det kunne lemlæste hånden
ganske alvorligt og det var en straf, der efterhånden kun måtte benyttes af
skolens rektor og kun med et maximalt antal slag.
Derpå kom der rotting og tamp, som også blev benyttet på søen af
kaptajnen: reb med knuder - en eller flere
Spanskrør var også en af straffemetoderne, der af og til blev anvendt.
Du kan finde en god beskrivelse i bogen: skoletugt - træk af
skoleopdragelsens historie af Svend Ellehammer
Andersen og Mogens Brun på Dansk Psykologisk forlag.
Der står bag i bogen blandt andet:
Set i historisk perspektiv er der ingen tvivl om, at opdragelsen - som før
hed tugten - er skolens primære opgave. Det har aldrig været stukket under
stolen, at børn gik i skole for at lære lydighed og tilpasning. Dette gjaldt
både de børn, der senere skulle byde og dem - de allerfleste - der aldrig
skulle dét.
Skoleopdragelsen har altid bygget på straf - eller frygt for straf.
I grunden er det skolehistorisk en meget ny tanke, at man overhovedet skulle
tænke sig en skole, som ikke baseres på straf.
--
ahw
|