----- Original Message -----
From: "Allan Norsk" <allan_norskSLETDETTE@hotmail.com>
>
> Nu er jeg ikke psykolog. Jeg har dog den idé at hvis man har fobier så kan
> man gennem terapi lære at kontrollere frygten og de irrationelle
> handlinger
> de kan medføre. Men man kommer aldrig af med den dybereliggende frygt. Har
> en dykker således vandskræk, men har lært at kontrollere den via
> dykningen,
> er grænsen til panik tættere på end hos en "normal" dykker, hvis
> vedkommende
> kommer ud i stressede situationer. Igen - jeg er ikke psykolog, så jeg kan
> naturligvis tage fejl.
>
> Vandskræk skal ikke forveksles med usikkerhed overfor det ukendte. Har man
> det lidt dårligt med at hoppe i vandet fordi man svømmer elendigt er man
> ikke vandskræk i min bog. Hvis man derimod får kvælningsfornemmelser og er
> tæt på at vende det hvide ud af øjnene når man får hovedet under vand - ja
> så er man ikke egnet som dykker.
Hejsa Allan
Tak for dine indlæg.
Jamen ud fra din definition/bog tror jeg så næsten ikke der findes folk der
er vandskræk, for jeg har oplevet at mine medkursister på vandskrækholdet i
svømmeren inkl. undertegnede har sagt::
"Det er væmmelig at have hovedet under vand",
"Jeg tør ikke hoppe ud i vandet, jeg tror det forsvinder under mig" og
"Bare jeg ser vandet bliver dybt begynder min hjerte at banke".
Men lektionerne har nu givet kursisterne tillid til vandet, og på nuværende
tidspunkt svømmer alle kursister gerne ½ m under vandet ude på det dybe i
svømmehallen! Og det er efter blot 7 lektioner.
Det har altså vist sig at folk ikke havde en fobi, som de blot er blevet
dygtigere til at kontrollere. De er simpelthen ikke vandskræk mere, og kan
ikke forstå de har været det. Een af mine kammerater sagde "Svømningen er
bare et sprog jeg aldrig har fået lært ordentlig", og den kan jeg tilslutte
mig.
Så i min bog svarer vores (tidligere) "vandskræk", simpelthen til at kalde
små børn "cykelskræk" fordi de ikke har lært at holde balancen endnu på en 2
hjulet cykel - uden støttehjul! Cykelskrækken er jo sådan set også reel nok,
for man kan slå sig gruelig når man falder, fordi man ikke kunne holde
balancen. Men "cykelskrækken" forsvinder helt, når man får tillid til at man
kan holde balancen.
Jeg kan ikke kalde mig vandskræk mere, fordi jeg ikke er bange for vandet
når jeg er i. På den anden siden har jeg stor respekt for vandet, for der
kan jo opstå uheldig situationer hvor vandet bliver livstruende for een. Så
et eller andet sted går jeg ud fra at selv den mest rutinerede dykker kan
blive bange under vandet (uden at være vandskræk), ellers har man vel ikke
den rette respekt for det våde element!?
På den anden siden kan jeg kun give dig helt ret i, at folk der lige har
fået tillid til vandet (voksne der har lært at svømme sent), måske godt
kunne tænkes at blive grebet af panik lidt hurtigere end dem der har svømmet
2 gange om ugen siden 1. klasse. Der har jo noget at gøre med lang tids
erfaring - og den kan man jo ikke få på 7 lektioner på et vandskrækshold
uanset hvordan man vender og drejer det.
mange hilsner Peter