---

Hej,

Der findes i dag forskellige hjælpemidler, som man kan bruge, hvis man ikke
selv kan holde sig oppe, når man er ude at svømme: fx plader, svømmebælter,
baderinge, svømmevinger etc.

Nogle af dem får deres flydeevne fra de små luftlommer, der findes i
plastmaterialet, mens andre benytter sig af én stor luftlomme (fx en
badering).

Kan man sige noget om, hvad der har den bedste flydeevne?
Er det noget med forhold mellem materialets vægt og volumen af den
indespærrede luft?

Og hvis det er det, kan man så umiddelbart sige, at hvis man har to bolde -
den ene er oppustelig som en badebold, og den anden er massiv, som et
svømmebælte - så har den oppustelige en bedre flydeevne end den massive??
(Dårligt eksempel, I know)

Mvh
Mads TJ

---

> Kan man sige noget om, hvad der har den bedste flydeevne?
> Er det noget med forhold mellem materialets vægt og volumen af den
> indespærrede luft?

Der er noget med volumen af hele materialet og massen af hele materialet.
Opdriften i kg er : (volumen i lrt minus massen i kg) gange massen af en ltr
vædske
hvor vædsken er det du nedsænker dit objekt i. Det kan være vand
(fersk/salt) eller evt. kviksølv. Det gør en forskel.
Volumen af materialet er at betragte som den volumen som er nedsænket i
vand. Hvis ikke hele objektet er nedsænket, så er volumen mindre, men massen
er den samme.
For totalt nedsænkning i almindelig vand er opdriften = v-m;


> Og hvis det er det, kan man så umiddelbart sige, at hvis man har to
> bolde - den ene er oppustelig som en badebold, og den anden er massiv, som
> et svømmebælte - så har den oppustelige en bedre flydeevne end den
> massive?? (Dårligt eksempel, I know)

Nej. Hvis den oppustede består af en hinde af noget meget tungt og den
massive består af noget meget let, så kan det være omvendt.

---

>> Kan man sige noget om, hvad der har den bedste flydeevne?
>> Er det noget med forhold mellem materialets vægt og volumen af den
>> indespærrede luft?
>
> Der er noget med volumen af hele materialet og massen af hele materialet.
> Opdriften i kg er : (volumen i lrt minus massen i kg) gange massen af en
> ltr vædske
> hvor vædsken er det du nedsænker dit objekt i. Det kan være vand
> (fersk/salt) eller evt. kviksølv. Det gør en forskel.
> Volumen af materialet er at betragte som den volumen som er nedsænket i
> vand. Hvis ikke hele objektet er nedsænket, så er volumen mindre, men
> massen er den samme.
> For totalt nedsænkning i almindelig vand er opdriften = v-m;

okay.. så forstår jeg

>> Og hvis det er det, kan man så umiddelbart sige, at hvis man har to
>> bolde - den ene er oppustelig som en badebold, og den anden er massiv,
>> som et svømmebælte - så har den oppustelige en bedre flydeevne end den
>> massive?? (Dårligt eksempel, I know)
>
> Nej. Hvis den oppustede består af en hinde af noget meget tungt og den
> massive består af noget meget let, så kan det være omvendt.

Ja, det har du naturligvis ret i.

Jeg takker for hjælpen.

Mvh
Mads TJ

---

> Hej,
>
> Der findes i dag forskellige hjælpemidler, som man kan bruge, hvis man
ikke
> selv kan holde sig oppe, når man er ude at svømme: fx plader,
svømmebælter,
> baderinge, svømmevinger etc.
>
> Nogle af dem får deres flydeevne fra de små luftlommer, der findes i
> plastmaterialet, mens andre benytter sig af én stor luftlomme (fx en
> badering).
>
> Kan man sige noget om, hvad der har den bedste flydeevne?
> Er det noget med forhold mellem materialets vægt og volumen af den
> indespærrede luft?
>
> Og hvis det er det, kan man så umiddelbart sige, at hvis man har to
bolde -
> den ene er oppustelig som en badebold, og den anden er massiv, som et
> svømmebælte - så har den oppustelige en bedre flydeevne end den massive??
> (Dårligt eksempel, I know)

Det er massefylden der er afgørende! - Altså vægt per volumen...

Flamingo er der vist ikke meget luft i (hvis noget overhovedet..), og det
flyder da særdeles udemærket...


Brian

---

"Brian Lund" <geronimo@nomail-mobilixnet.dk> skrev > Flamingo er der vist
ikke meget luft i (hvis noget overhovedet..), og det
> flyder da særdeles udemærket...

Det er næsten ene luft, derfor den gode opdrift.
-
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Brian Lund skrev:

>Flamingo er der vist ikke meget luft

Hvorfor tror du så det kan presses sammen til ingenting?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> >Flamingo er der vist ikke meget luft
>
> Hvorfor tror du så det kan presses sammen til ingenting?

Fordi det er blødt? ;)
Jeg synes bare ikke der ser ud til at være noget luft i det... Nåh men...

Natrium vejer 0,971 g/cm³ dvs. at det kan flyde i vand... Det kan
selvfølgelig være svært og eller farligt at prøve efter da det reagerer
voldsomt med vand...

Lithium er på 0,534 g/cm³, så det ville også flyde forholdsvist godt i
vand...

Ingen af delene er der luft i!


Brian

---

"Brian Lund" <geronimo@nomail-mobilixnet.dk> skrev i en meddelelse
news:41a388db$0$313$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > >Flamingo er der vist ikke meget luft
> >
> > Hvorfor tror du så det kan presses sammen til ingenting?
>
> Fordi det er blødt? ;)
> Jeg synes bare ikke der ser ud til at være noget luft i det... Nåh men...
>
> Natrium vejer 0,971 g/cm³ dvs. at det kan flyde i vand... Det kan
> selvfølgelig være svært og eller farligt at prøve efter da det reagerer
> voldsomt med vand...
>
> Lithium er på 0,534 g/cm³, så det ville også flyde forholdsvist godt i
> vand...
>
> Ingen af delene er der luft i!

Næ, men at det skulle ændre ret meget på flamingo, har jeg svært ved at se.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Scripsit "Brian Lund" <geronimo@nomail-mobilixnet.dk>

> > >Flamingo er der vist ikke meget luft

> > Hvorfor tror du så det kan presses sammen til ingenting?

> Jeg synes bare ikke der ser ud til at være noget luft i det... Nåh men...

Flamingo fremstilles ved at opskumme polystyren med en gas som
drivmiddel (tidligere brugtes freon, men det er man gået bort fra).
Det består af utallige små luftfyldte bobler adskilt af et netværk af
tynde polystyrenvægge.

Hvis man lader polystyren størkne uden at opskumme det med luft, får
man en hård klar plast som bl.a. (hvis jeg husker ret) bruges til at
lave CD-æsker af.

--
Henning Makholm "What has it got in its pocketses?"

---

> > > >Flamingo er der vist ikke meget luft
>
> > > Hvorfor tror du så det kan presses sammen til ingenting?
>
> > Jeg synes bare ikke der ser ud til at være noget luft i det... Nåh
men...
>
> Flamingo fremstilles ved at opskumme polystyren med en gas som
> drivmiddel (tidligere brugtes freon, men det er man gået bort fra).
> Det består af utallige små luftfyldte bobler adskilt af et netværk af
> tynde polystyrenvægge.
>
> Hvis man lader polystyren størkne uden at opskumme det med luft, får
> man en hård klar plast som bl.a. (hvis jeg husker ret) bruges til at
> lave CD-æsker af.

Okay, så ved jeg da det :)


Brian

---

Henning Makholm wrote:
> Scripsit "Brian Lund" <geronimo@nomail-mobilixnet.dk>
>
-snip-

> Flamingo fremstilles ved at opskumme polystyren med en gas som
> drivmiddel (tidligere brugtes freon, men det er man gået bort fra).
> Det består af utallige små luftfyldte bobler adskilt af et netværk af
> tynde polystyrenvægge.

Ja, det har jeg hørt om.

> Hvis man lader polystyren størkne uden at opskumme det med luft, får
> man en hård klar plast som bl.a. (hvis jeg husker ret) bruges til at
> lave CD-æsker af.

Ja, PS er jo amorft. Der er jo både en glasklar side og en sort side i
et cd-cover, så du mener at ihvertfald forsiden (den gennemsigtige) er
af PS? Hvad med den sorte underside. Er det noget masterbatch man
tilsætter eller hvordan er det?

Iøvrigt fandt jeg denne oversigt:

----------
Flere typer plast

Der findes tre hovedtyper af plast: termoplast, hærdeplast og
elastomerer. De mest almindelige plasttyper, som den danske forbruger
støder på i hverdagen, er:
   •    Polyethylen (PE), som er den mest almindelige plasttype, og som
dækker ca. 45% af forbruget af plast i Danmark. Den findes i to typer:
Low density (LDPE), som bruges bl.a. til indpakning af madvarer og
bæreposer og high density (HDPE), som bruges f.eks. til legetøj og
shampooflasker.
   •     Polyvinylchlorid (PVC), som dækker 15% af forbruget af plast.
Blødgjort PVC bruges i emballage, kabel- og ledningsisolering,
kontorartikler og legetøj mm. Hård PVC bruges f.eks. til vinduer,
tagrender og kloakrør.
   •     Polypropylen (PP), der udgør 15% af markedet. Bruges bl.a. til
fødevareemballage.
   •     Polystyren (PS), som dækker 10% af markedet. Anvendes bl.a. til
yoghurtbægre og engangsservice.

Andre plasttyper er:
   •     Polyamid (PA eller nylon), der findes i bl.a. tekstiler
   •     Acrylonitril-Butadien-Styren (ABS), der bl.a. bruges til LEGO-klodser
   •     Ethyl-Vinyl-Acetate (EVA), der bruges som alternativ til PVC i
bl.a. legetøj
   •     Polycarbonat (PC), der bruges til bl.a. CDere og genbrugsflasker
til mælkedrikke
   •     Polyurethan (PU eller PUR), der bruges i bl.a. regntøj, skosåler,
møbelhynder, isolering i køleskabe og fjernvarmerør.
-------

Kilden er
http://www.miljoeogsundhed.dk/artikel.asp?artikelID=3589&kategoriID=418


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

> Natrium vejer 0,971 g/cm³ dvs. at det kan flyde i vand... Det kan
> selvfølgelig være svært og eller farligt at prøve efter da det reagerer
> voldsomt med vand...
>
> Lithium er på 0,534 g/cm³, så det ville også flyde forholdsvist godt i
> vand...
>
> Ingen af delene er der luft i!

Næ, som tidligere skrevet af en klog person "Der er noget med volumen af
hele materialet og massen af hele materialet".
Hvad er lige enheden for massefylde hvis ikke noget med volumen og masse?

---

Brian Lund skrev:

>Fordi det er blødt? ;)
>Jeg synes bare ikke der ser ud til at være noget luft i det...

Næ, det ser måske ikke ud til det, men hvis der ikke var luft der
kunne presses ud, kunne det ikke klemmes sammen.

>Natrium vejer 0,971 g/cm³ dvs. at det kan flyde i vand...

Ja, men prøv at presse det sammen.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Mads TJ wrote:

> Hej,
>
> Der findes i dag forskellige hjælpemidler, som man kan bruge, hvis man ikke
> selv kan holde sig oppe, når man er ude at svømme: fx plader, svømmebælter,
> baderinge, svømmevinger etc.
>
> Nogle af dem får deres flydeevne fra de små luftlommer, der findes i
> plastmaterialet, mens andre benytter sig af én stor luftlomme (fx en
> badering).
>
> Kan man sige noget om, hvad der har den bedste flydeevne?

Ja. Det er en ligevægt: Tyngdekraften, hiver ned med massen af din
badering. Opdriften svarer til massen af den fortrængte væske, SVJH.
Massen af den fortrængte væske = vandets densitet * volumen af din badering.

Så det gælder om at fylde mest og veje mindst. Om der er lufthuller
eller ej er ligegyldigt, bortset fra at det nedsætter vægten ift. det
samme materiale der er massivt.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

> Så det gælder om at fylde mest og veje mindst.

tak for god huskeregel