> Jeg har det tit sådan at det hele lige går lidt for stærkt og føler
> med dig. Det kan virkelig være en omgang uden lige og man kan føle
> alting bevæger sig rundt om en uden man kan følge med.
Ja ...følelsen af at være tilskuer til sit eget liv
tænker mere at det faktum, at jeg ikke selv er herre over mit liv og
gøren er det værste, erkendelsen at jeg ikke længere kan klare mit job
har sq været en hård nød at knække.
>
> I øjeblikket er jeg sygemeldt med depression fra min søgen efter
> flexjob. Jeg er virkelig træt oven i hoved af alle de ting man skal
> tænke på og over.
Flexjob hænger ikke på træerne..desværre :-/
Når jeg tænker på, hvor stor en del af min identitet, der hænger
sammen med mit job. Hvor vigtigt det er for mig, at bibeholde noget af
det jeg er rigtig god til, så kan jeg godt forstå at du er røget i en
depression.
Håber at du på et tidspunkt er så heldig at finde et job, hvilken
branche er du i ?
Nu er jeg ikke lige den rette til at sige, at livet osse er andet end
job - men det er en af de ting, jeg prøver at overbevise mig selv om
dagligt.
Forsøger på at finde et andet indhold i mit liv end, at knokle til
langt ud på natten for at stille alle andre end mig selv tilfreds.
> Hoved op :) føler med dig!
skammer mig næsten over ikke at være lykkelig for min situation - det
kan jeg så kun sige at det er jeg ikke , men mon superwoman ville være
glad for at
blive degraderet ??
er nok den følelse jeg har indeni....
Er meget taknemmelig over, at min chef ikke har smidt mig ud
forlængst,
men virkelig været den, der har holdt mig på arbejdsmarkedet.
Fik en nedtur kort efter at min diagnose blev stillet (meget
naturligt) og sendte mig straks på et selvudviklingskursus....hvilket
har hjulpet mig meget når jeg står face to face med begrænsningerne i
min hverdag.
Mangler nu bare at få sat ord på det, der gør at jeg ikke er superglad
tænker at jeg havde brug for at være den svage istedet, for altid være
stærk, kampdygtig og usårelig
og her ganske anonymt...var det
egentlig meget okey at være sårbar.
Karina