/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Krav ifm salg af ejendom
Fra : Lars


Dato : 20-09-04 12:22

Hejsa,

Er der nogen der kan oplyse mig om hvordan jeg står i følgende sag.

Jeg har solgt mit hus, og køber har overtaget det. Tilbage da de fik
ejendommen forevist og sagde ja til købsaftalen lå der en 6 år gammel
induktionskogeplade i køkkenet. Senere, medio august går denne i stykker i
styreelektronikken og jeg får oplyst at det koster en mindre formue at
reparere kogepladen hvorfor jeg vælger at udskifte kogepladen til en ny som
så er traditionel glaskeramisk.

Den nye kogeplade fungerer fint og kostede cirka 2.500 kroner, men er
selvsagt af en anden type.

Straks efter overtagelsen har køber konstateret at kogepladen er udskiftet
og har via deres advokat fremsendt en skrivelse hvor de udbeder sig "mine
bemærkninger hertil", refererende til udskiftningen af "induktionskomfur"
til "almindeligt komfur".

I købsaftale og skøde står nævnt at "bordkomfur medfølger".

Set i bagklogskabens irriterende lys burde jeg nok have informeret køber ifm
at den gamle kogeplade gik i stykker og spurgt hvad de ønskede - men det
gjorde jeg altså ikke.

Er der nogen der kender til hvordan ovenstående sag afgøres, hvis køber nu
ikke vil acceptere det faktum at den gamle kogeplade var gået i stykker og
jeg derfor har skiftet den. Hvis man regner på nutidsværdien af
induktionspladen får jeg 1.500-2.000 kroner hvis jeg anvender samme
afskrivningstabel for el-apparater som mit forsikringsselskab (20% for 6+
år). Således må en strengt betragtet kr-øre model give nogenlunde status
quo.

Men er der andre forhold, der gør sig gældende da indretningen jo ret beset
ER ændret i forhold til det køber har købt omend set ud fra den totale
investering på 1.6 mio er det unægtelig ikke meget.


Mvh.

** Lars



 
 
Peter (20-09-2004)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 20-09-04 17:08

"Lars" <news41dot@landligt.dk> skrev i en meddelelse
news:cimeli$1uje$1@news.cybercity.dk...

[klip]

> Straks efter overtagelsen har køber konstateret at kogepladen er udskiftet
> og har via deres advokat fremsendt en skrivelse hvor de udbeder sig "mine
> bemærkninger hertil", refererende til udskiftningen af "induktionskomfur"
> til "almindeligt komfur".

Svar advokaten at du ikke vil betale og skriv hvorfor: det gik itu og du
installerede noget nyt - og redegør for priser mv. som du har gjort her og
vent og se om der sker mere.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Jan G. Nielsen (20-09-2004)
Kommentar
Fra : Jan G. Nielsen


Dato : 20-09-04 17:42


> "Lars" <news41dot@landligt.dk> skrev i en meddelelse

>Straks efter overtagelsen har køber konstateret at kogepladen er udskiftet
>og har via deres advokat fremsendt en skrivelse hvor de udbeder sig "mine
>bemærkninger hertil", refererende til udskiftningen af "induktionskomfur"
>til "almindeligt komfur".

OT:
Rent moralsk: jeg havde dæleme også brokket mig!! Og det med meget store
ord. Der er dæleme KÆMPE forskel på de to komfurer og dermed også stor
prisforskel. Ja surprise! Det er lige som hele grundlaget for vores
samfund: bedre ting koster mere.
Du var ikke sluppet med en "bemærkning hertil" hos mig. Du har fremvist
huset med noget af det ypperste pt. inden for komfur-teknik men
afleverer det med noget der slet ikke er det samme. Det kan man da kun
brokke sig over? Je gpersonligt værdsætter induktion højt pga. f.eks
sikkerhed over for mine (engang kommende) børn, og ser det som en stor
kvalitet ved det hus som jeg køber eller selv bygger.

> Set i bagklogskabens irriterende lys burde jeg nok have informeret
> køber ifm at den gamle kogeplade gik i stykker og spurgt hvad de
> ønskede - men det gjorde jeg altså ikke.

Nej og det forstår man jo ikke?

> Peter skrev...

> og vent og se om der sker mere.

Man forstår jo ikke hvad man skal med en advokat? Nå jo, nogen at bruge
penge på!


--
Med venlig hilsen Jan G. Nielsen

Sulten i Århus? Se www.ekstraost.dk

Jesper (20-09-2004)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 20-09-04 18:46


"Jan G. Nielsen" <no@mail.net> skrev i en meddelelse
news:414f0853$0$274$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> > "Lars" <news41dot@landligt.dk> skrev i en meddelelse
>
> >Straks efter overtagelsen har køber konstateret at kogepladen er udskiftet
> >og har via deres advokat fremsendt en skrivelse hvor de udbeder sig "mine
> >bemærkninger hertil", refererende til udskiftningen af "induktionskomfur"
> >til "almindeligt komfur".
>
> OT:
> Rent moralsk: jeg havde dæleme også brokket mig!! Og det med meget store
> ord. Der er dæleme KÆMPE forskel på de to komfurer og dermed også stor
> prisforskel. Ja surprise! Det er lige som hele grundlaget for vores
> samfund: bedre ting koster mere.
> Du var ikke sluppet med en "bemærkning hertil" hos mig. Du har fremvist
> huset med noget af det ypperste pt. inden for komfur-teknik men
> afleverer det med noget der slet ikke er det samme. Det kan man da kun
> brokke sig over? Je gpersonligt værdsætter induktion højt pga. f.eks
> sikkerhed over for mine (engang kommende) børn, og ser det som en stor
> kvalitet ved det hus som jeg køber eller selv bygger.
>
> > Set i bagklogskabens irriterende lys burde jeg nok have informeret
> > køber ifm at den gamle kogeplade gik i stykker og spurgt hvad de
> > ønskede - men det gjorde jeg altså ikke.
>
> Nej og det forstår man jo ikke?
>
> > Peter skrev...
>
> > og vent og se om der sker mere.
>
> Man forstår jo ikke hvad man skal med en advokat? Nå jo, nogen at bruge
> penge på!


Hehe! Er det dig der har købt huset ??




Jan G. Nielsen (20-09-2004)
Kommentar
Fra : Jan G. Nielsen


Dato : 20-09-04 21:08

Jesper wrote:

>>jeg HAVDE dæleme også brokket mig!!
>>Du var ikke sluppet med en "bemærkning hertil" hos mig.
>>...ved det hus som jeg køber eller selv bygger.

> Hehe! Er det dig der har købt huset ??

Skal du have flere clues?

--
Med venlig hilsen Jan G. Nielsen

Sulten i Århus? Se www.ekstraost.dk

Lars (21-09-2004)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 21-09-04 08:23

Hej Jan,

"Jan G. Nielsen" <no@mail.net> wrote in message
news:414f0853$0$274$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...


> OT:
> Rent moralsk: jeg havde dæleme også brokket mig!! Og det med meget store
> ord. Der er dæleme KÆMPE forskel på de to komfurer og dermed også stor
> prisforskel. Ja surprise! Det er lige som hele grundlaget for vores
> samfund: bedre ting koster mere.

Klart, klart - jeg forstår da egentlig også godt de brokker sig - det var
ikke lige det jeg stillede spørgsmålstegn ved.


> Du var ikke sluppet med en "bemærkning hertil" hos mig. Du har fremvist

Nok en juristbemærkning, hvor næste skridt kunne være at man fremsatte krav
om en eller anden form for kompensation.. Vil jeg tro!


> > Set i bagklogskabens irriterende lys burde jeg nok have informeret
> > køber ifm at den gamle kogeplade gik i stykker og spurgt hvad de
> > ønskede - men det gjorde jeg altså ikke.
> Nej og det forstår man jo ikke?

Nej, det var dumt. Og det er ikke nogen undskyldning - men det var relativt
hektisk i lige netop den periode hvor vi selv søgte efter ny bolig.
Kogepladen gik i stykker, vi var jo sådan set nødt til at løse problemet
rimelig hurtigt da vi ikke rigtig kunne lave mad...

** Lars



Lars (21-09-2004)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 21-09-04 08:20

Hej Peter,

"Peter" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message
news:414f0074$0$304$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> > Straks efter overtagelsen har køber konstateret at kogepladen er
udskiftet
> > og har via deres advokat fremsendt en skrivelse hvor de udbeder sig
"mine
> > bemærkninger hertil", refererende til udskiftningen af
"induktionskomfur"
> > til "almindeligt komfur".
> Svar advokaten at du ikke vil betale og skriv hvorfor: det gik itu og du
> installerede noget nyt - og redegør for priser mv. som du har gjort her og
> vent og se om der sker mere.

Det har jeg også gjort

De havde jo i øvrigt ikke fremsat krav om noget som helst, så jeg har ikke
skrevet noget om at jeg ikke vil betale. Til gengæld lavede jeg et lille
pænt regnestykke, der viser at erstatningskomfuret er af tilsvarende værdi
som det der lå der.

Så må vi se hvad der sker...

** Lars





Rune Wold (20-09-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 20-09-04 21:14

Lars wrote:

[klip]

> Men er der andre forhold, der gør sig gældende da indretningen jo ret beset
> ER ændret i forhold til det køber har købt omend set ud fra den totale
> investering på 1.6 mio er det unægtelig ikke meget.

Først og fremmest er det et spørgsmål, om der overhovedet er en mangel.

Selvom det er nævnt i aftalen, at bordkomfur medfølger, er det ikke ens
betydende med, at det kendeligt for sælger, at køber lagde afgørende
vægt på induktionskomfur.

Det er vistnok helt almindeligt, at slutsedler samt skøde fastslår, at
ejendommen overdrages med de eksisterende køkkeninstallationer. På den
måde ønkser man at sikre, at ejendommen ikke "rippes", efter den er
besigtiget af køber, idet køber ellers kunne stå med et bevisproblem.

En simpel passus om, at bordkomfur medfølger, mener jeg i hvert fald
ikke i sig selv indikerer, at køber lagde afgørende vægt på komfurets
induktions egenskaber.

Eftersom der iøvrigt ikke er sket nogen økonomisk værdiforringelse ved
udskiftningen, mener jeg, at det er tvivlsomt, om der overhovedet er
tale om en mangel.

Men der kan selvfølgelig være gjort kendeligt for dig på anden vis, at
køber havde en forventning om netop et induktionskomfur.

Iøvrigt følger du bare Peters Råd.

/Rune Wold

Bo Godtfred (20-09-2004)
Kommentar
Fra : Bo Godtfred


Dato : 20-09-04 21:25

"Rune Wold" <uuu@uuu.invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:414f3935$0$26360$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Lars wrote:
>
> [klip]
>
>
> Først og fremmest er det et spørgsmål, om der overhovedet er en mangel.
>

Er du i tvivl om det er en mangel? - det håber jeg ikke.

>
> Selvom det er nævnt i aftalen, at bordkomfur medfølger, er det ikke ens
> betydende med, at det kendeligt for sælger, at køber lagde afgørende
> vægt på induktionskomfur.
>

Det er da ligemeget om køber har "lagt vægt"
eller "afgørende vægt". Så længe køber ikke
har sagt "bare der er et komfur, så er jeg tilfreds"
er der ikke noget at diskutere. Det er en mangel.

Faktum er; Komfuret er ikke det samme
som køber forventede. Et er at den
skriftlige aftale ikke entydigt identificerer
apparatet, et andet er dog, at sælger har
skiftet det ud til en anden model end
den køber har besigtiget og med rette
kan forvente at forefinde ved overtagelsen.
Det er aldeles irrelevant at apparatet ikke
er benævnt ved model samt serienummer,
men desværre kan betegnelsen "komfur"
nu af sælger anvendes til at slippe for at
aflevere det han har solgt på korrekt måde.

--------

Og hvad kan man så lære af dette?
I forbindelse med mit arbejde kan jeg
oplyse og videregive følgende gode råd:
Når du handler hus, og der medfølger
installationer/apparater såsom køleskab,
komfur, vaskemaskine, fryser, emhætte,
gas/oliefyr, haveredskaber(maskiner),
belysning etc. etc. kort sagt alt hvad der
overhovedet kan skiftes eller byttes
inden du overtager ejendommen, er det
en aldeles god idé at notere alle apparaters
model og serienumre i købsaftalen.

Jeg har set masser af eksempler på
kreative ombytninger af alt fra komfurer
til havelamper. Sælgere kan desværre
ofte finde på den slags gerninger når
tingene ikke er nedfældet på papir.

Mvh
Bo





Rune Wold (20-09-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 20-09-04 21:49

Bo Godtfred wrote:

[klip]

> Det er da ligemeget om køber har "lagt vægt" eller "afgørende vægt".
> Så længe køber ikke har sagt "bare der er et komfur, så er jeg
> tilfreds" er der ikke noget at diskutere. Det er en mangel.

Du må meget gerne tydeliggøre den materielle forskel mellem følgende to
passus:

"bordkomfur medfølger"

"Bare der er et komfur, så er jeg tilfreds"

Bordkomfurer er jo langt fra altid induktionskomfurer.

[klip]

> Faktum er; Komfuret er ikke det samme som køber forventede.

Jeg vil tværtimod mene, at det er yderst tvivlsomt, hvad køber med rette
forventede, hvis det alene skulle bero på passusen: "bordkomfur medfølger".

Formuleringen burde istedet lyde induktionskomfur medfølger. Eller også
skulle køber have tilkendegivet sit ønske mundtligt ved besigtigelsen.

Jeg synes, det er meget flot, at du pba. af spørgerens indlæg kan
konstatere, hvad køber med *rette* forventede ved aftalens indgåelse.
I den juridiske vurdering af, hvad købere med rette kan forvente, indgår
der jo netop bedømmelse af, hvad der er kendeligt for sælger.

/Rune Wold



Johnt (20-09-2004)
Kommentar
Fra : Johnt


Dato : 20-09-04 22:38


"Rune Wold" <uuu@uuu.invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:414f4181$0$8710$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Bo Godtfred wrote:
>
> [klip]
>
>> Det er da ligemeget om køber har "lagt vægt" eller "afgørende vægt".
>> Så længe køber ikke har sagt "bare der er et komfur, så er jeg
>> tilfreds" er der ikke noget at diskutere. Det er en mangel.
>
> Du må meget gerne tydeliggøre den materielle forskel mellem følgende to
> passus:
>
> "bordkomfur medfølger"
>
> "Bare der er et komfur, så er jeg tilfreds"
>
> Bordkomfurer er jo langt fra altid induktionskomfurer.
>
> [klip]
>
Huset og medfølgende inventar skal fremstå i samme funktionsdygtig stand,
som ved salgsaftalens underskrivelse, det vil sige at køberne forventer at
der er det samme inventar som de har set i huset, og som sikkert også er
beskrevet i salgsopstillingen.

Noget andet er at beløbet nok går under bagatelgrænsen.

Hilsen
Johnt



Rune Wold (20-09-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 20-09-04 22:36

Johnt wrote:

[klip]

> Huset og medfølgende inventar skal fremstå i samme funktionsdygtig stand,
> som ved salgsaftalens underskrivelse, det vil sige at køberne forventer at
> der er det samme inventar som de har set i huset, og som sikkert også er
> beskrevet i salgsopstillingen.

Det er klart, at som udg.pkt. enhver økonomisk værdiforringelse, der
indtræder efter aftalens indgåelse indtil overtagelsen, er en mangel.

Jeg har hele tiden skrevet under forudsætning af, at der ikke er sket
nogen økonomisk værdiforringelse. Det er efter min mening temmelig
oplagt i overensstemmelse med realiteterne.

Spørgsmål i denne sag er alene, om der er en mangel i kraft af, at køber
ikke for induktion, men et konventionel komfur. NB: denne forskel er
ikke i sig selv en økonomisk værdiforringelse

Hvis det eneste køber kan hænge sin hat på, er pasussen "bordkomfur
medfølger", så er det efter min mening tvivlsomt, om det kan bære en
mangelsindsigelse vedr. induktionsløst komfur.

/Rune Wold

SoftMan Brian (21-09-2004)
Kommentar
Fra : SoftMan Brian


Dato : 21-09-04 08:22

"Rune Wold" <uuu@uuu.invalid.dk> wrote in message
news:414f4c67$0$13835$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Det er klart, at som udg.pkt. enhver økonomisk værdiforringelse, der
> indtræder efter aftalens indgåelse indtil overtagelsen, er en mangel.

og da et konventionelt komfur er billigere end et induktions, er der vel
også en værdiforringelse?

iøvrigt kan jeg kun læse "komfur medfølger" som at det er det komfur man har
set, der medfølger. Havde det været "et komfur medfølger" kunne det havde
været et vilkårligt.



Lars (21-09-2004)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 21-09-04 08:35

Hejsa,

"SoftMan Brian" <Brian_Hoey@hotmail.com> wrote in message
news:ciokom$r0j$1@news.net.uni-c.dk...

> > Det er klart, at som udg.pkt. enhver økonomisk værdiforringelse, der
> > indtræder efter aftalens indgåelse indtil overtagelsen, er en mangel.
> og da et konventionelt komfur er billigere end et induktions, er der vel
> også en værdiforringelse?

Vel ikke nødvendigvis, det var en halvgammel induktionsplade (over 6 år) og
nu er der en ny konventionel glaskeramisk plade. Værdimæssigt er du jo nødt
til at afskrive, selv om funktionen jo i og for sig er ligeså godt uanset om
komfuret er 1 eller 5 år.

Derudover, det de har købt er jo et HUS. Jeg vil næppe tro at salgsprisen
har ændret sig så meget som en milimeter - den nye kogeplade er pæn og
passer ind i køkkenets øvrigt inventar.


> iøvrigt kan jeg kun læse "komfur medfølger" som at det er det komfur man
har
> set, der medfølger. Havde det været "et komfur medfølger" kunne det havde
> været et vilkårligt.

Jo, men hvis jeg nu havde afleveret huset med et defekt bordkomfur, så havde
det jo også været et problem..... Hvis man nu skal vende den om, hvis jeg
som køber af noget var vildt glad for at der fulgte en specifik genstand
med - ville jeg helt personligt bede om at det stod i købsaftalen.



** Lars




Rune Wold (21-09-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 21-09-04 08:46

SoftMan Brian wrote:

[klip]

> og da et konventionelt komfur er billigere end et induktions, er der vel
> også en værdiforringelse?

Nej, fordi induktionskomfuret var jo brugt, jf. spørgerens beregninger.

Hvis køber havde en *berettiget* forventning om, at der var tale om
induktion, så fremgår denne omstændighed efter min mening ikke alene af
den omhandlede passus.

/Rune Wold

Carsten Holck (21-09-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Holck


Dato : 21-09-04 08:43

SoftMan Brian wrote:
> "Rune Wold" <uuu@uuu.invalid.dk> wrote in message
> news:414f4c67$0$13835$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
>> Det er klart, at som udg.pkt. enhver økonomisk værdiforringelse, der
>> indtræder efter aftalens indgåelse indtil overtagelsen, er en mangel.
>
> og da et konventionelt komfur er billigere end et induktions, er der
> vel også en værdiforringelse?

Tja, det gamle (induktions) var jo ikke meget værd - det viste sig jo at det
kun havde kort levetid tilbage, så et nyt konventionelt kan sagtens have
større værdi.
At køber måske ville have valgt at bruge pengene på en reparation istedet
for er en anden sag og det er måske der problemet er, at køber ikke har haft
valget, det er jo ham der skal leve med konsekvenserne.


--
/carsten



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408952
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste