---

Hejsa.

Er der nogen der ved hvad skattefordelene er ved at indbetale til en
kapitalpension, eller en ratepension, gennem arbejdsgiveren, i forhold til
hvis det er private indbetalinger.

Håber i kan hjælpe

Hilsen Sandra

---

sandra <soltrolden@yahoo.dk> wrote:

> Er der nogen der ved hvad skattefordelene er ved at indbetale til en
> kapitalpension, eller en ratepension, gennem arbejdsgiveren, i
> forhold til hvis det er private indbetalinger.

En skattefordel: der er ikke nogen øvre grænse for indbetalingen til
rate med fuld fradrag i indkomsten. For en privat ratepension, kan du
max indbetale ca 40k per år. Dvs. du kan godt betale mere, men så får du
kun fuld fradrag hvis du forpligter dig til at betale det samme beløb i
10 år. Du mister dog aldrig fradraget, da det overføres til de følgende
år (hvis du indbetaler mere end 40k som engangsbeløb).

--
Jesper Lund

---

"sandra" <soltrolden@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:cif446$2etl$1@news.cybercity.dk...
> Hejsa.
>
> Er der nogen der ved hvad skattefordelene er ved at indbetale til en
> kapitalpension, eller en ratepension, gennem arbejdsgiveren, i forhold til
> hvis det er private indbetalinger.
>
> Håber i kan hjælpe
>
> Hilsen Sandra

Der er vist støv i den afdeling i hovedet, hvor jeg skal lede efter
svaret...

Jeg mener at beregninger siger 1% i besparelse ved at indbetale til
arbejdsgiverordning, fremfor privat. Var det mon SP man sparede?

Ud over det skattemæssige, kan du få lavere risikopræmie hvis du f.eks. har
ekstrasikring, invaliderente eller livsforsikring med.
Du kan givetvis også få en lavere omkostningsprocent. Som privat kan du
komme til at betale 11%, og arbejdsgiverordninger ligger typisk på 2-4%.

MAndersen

---

MAndersen <ups@post.uk> wrote:

> Jeg mener at beregninger siger 1% i besparelse ved at indbetale til
> arbejdsgiverordning, fremfor privat. Var det mon SP man sparede?

Nej, man betaler 1% SP bidrag (eller rettere: betalte) af indbetalingen,
hvadenten det er en privat eller arbejdsgiver ordning. Ved arbejdsgiver
ordningen er det dog pensionsselskabet, som forestår betalingen af SP
for dig. Det samme gælder i øvrigt de 8% i AM bidrag (aka bruttoskat).

--
Jesper Lund

---

Jesper Lund <jelu@despammed.com> wrote:

>> Jeg mener at beregninger siger 1% i besparelse ved at indbetale til
>> arbejdsgiverordning, fremfor privat. Var det mon SP man sparede?
>
> Nej, man betaler 1% SP bidrag (eller rettere: betalte) af
> indbetalingen, hvadenten det er en privat eller arbejdsgiver
> ordning. Ved arbejdsgiver ordningen er det dog pensionsselskabet,
> som forestår betalingen af SP for dig. Det samme gælder i øvrigt de
> 8% i AM bidrag (aka bruttoskat).

Oooops, ved nærmere eftertanke har jeg beklageligvis forvekslet SP
bidrag med AM bidrag her. Pensionsselskabet betaler 8% AM bidrag af
indskudet, men ikke SP bidrag. Så man "sparer" ganske rigtigt 1%. Man
kan dog diskutere om det er en besparelse, da man selv beholder den
faktiske indbetaling til SP.

Beklager det misvisende svar

--
Jesper Lund

---

"Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev i en meddelelse
news:414b44fa$0$174$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > Nej, man betaler 1% SP bidrag (eller rettere: betalte) af
> > indbetalingen, hvadenten det er en privat eller arbejdsgiver
> > ordning. Ved arbejdsgiver ordningen er det dog pensionsselskabet,
> > som forestår betalingen af SP for dig. Det samme gælder i øvrigt de
> > 8% i AM bidrag (aka bruttoskat).
>
> Oooops, ved nærmere eftertanke har jeg beklageligvis forvekslet SP
> bidrag med AM bidrag her. Pensionsselskabet betaler 8% AM bidrag af
> indskudet, men ikke SP bidrag. Så man "sparer" ganske rigtigt 1%. Man
> kan dog diskutere om det er en besparelse, da man selv beholder den
> faktiske indbetaling til SP.

Jeg er lidt i tvivl om du mener det rigtige - husk nemlig, at der ikke
opkræves SP i år, og at den forskel mellem arbejdsgiver og privatordning
derfor (foreløbig for i år) er udvisket.

MK

---

Devilicious <Magickemi@hotmail.com> wrote:

>> Oooops, ved nærmere eftertanke har jeg beklageligvis forvekslet SP
>> bidrag med AM bidrag her. Pensionsselskabet betaler 8% AM bidrag af
>> indskudet, men ikke SP bidrag. Så man "sparer" ganske rigtigt 1%.
>> Man kan dog diskutere om det er en besparelse, da man selv
>> beholder den faktiske indbetaling til SP.
>
> Jeg er lidt i tvivl om du mener det rigtige - husk nemlig, at der
> ikke opkræves SP i år, og at den forskel mellem arbejdsgiver og
> privatordning derfor (foreløbig for i år) er udvisket.

Jeg er klar over at der ikke opkræve SP bidrag i år og næste år. Så det
jeg skrive gælder for 2003 samt 2006 og frem.

--
Jesper Lund

---

"Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev:

> Ved arbejdsgiver
> ordningen er det dog pensionsselskabet, som forestår betalingen af
> SP for dig. Det samme gælder i øvrigt de 8% i AM bidrag (aka
> bruttoskat).

Nu blander du vist forsikringsordninger gennem et pensionsselskab (hvor
de indbetalte penge ikke er dine og ikke kommer til udbetaling ved "for
tidlig" død og i øvrigt ordninger, der ofte ikke kan svare sig
medmindre man mindst bliver ca. 85 alt efter selskab) sammen med rate-
og kapitalpensioner, der er en meget mere fornuftig ide for en selv og
eventuelle efterladte.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

---

Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:

>> Ved arbejdsgiver
>> ordningen er det dog pensionsselskabet, som forestår betalingen af
>> SP for dig. Det samme gælder i øvrigt de 8% i AM bidrag (aka
>> bruttoskat).
>
> Nu blander du vist forsikringsordninger gennem et pensionsselskab
> (hvor de indbetalte penge ikke er dine og ikke kommer til
> udbetaling ved "for tidlig" død og i øvrigt ordninger, der ofte
> ikke kan svare sig medmindre man mindst bliver ca. 85 alt efter
> selskab) sammen med rate- og kapitalpensioner, der er en meget mere
> fornuftig ide for en selv og eventuelle efterladte.

Der er en mangfoldighed af pensionsordninger i Danmark. Hvilke penge der
er "dine" i de forskellige typer pensionsordninger er i øvrigt en ganske
interessant juridisk problemstilling, krydret med lidt aktuarvidenskab
og måske økonomi

Der er ikke noget i vejen for at en arbejdsgiverfinansieret ordning
gennem et pensionsselskab (livsforsikringsselskab) kan være en
ratepension, evt. i kombination med en kapitalpension. Det er faktisk
meget almindeligt for firmapensionsordninger på det private
arbejdsmarked. Kombinationen med kapitalpension er dog ikke så populær
mere, da man betaler topskat af indbetalingen.

Uanset om ordningen er en livrente, rate eller rate/kapital, vil
pensionsselskabet trække 8% AM bidrag af indbetalingen (men ikke 1% SP
bidrag som jeg fejlagtigt skrev i går, jf. min rettelse lidt senere).

P.S. og med risiko for at blive off-topic: hvad baserer du udtalelsen om
"...at man skal blive 85 år før at en livrente kan betale sig" på? Så
vidt jeg ved skønner pensionsselskaberne snarere levetiden for lavt lige
i øjeblikket, bl.a. fordi de bruger et beregningsgrundlag fra 1982.

--
Jesper Lund

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns95686BAE59598.miljokemi.dk@miljokemi.dk...
> "Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev:
>
> > Ved arbejdsgiver
> > ordningen er det dog pensionsselskabet, som forestår betalingen af
> > SP for dig. Det samme gælder i øvrigt de 8% i AM bidrag (aka
> > bruttoskat).
>
> Nu blander du vist forsikringsordninger gennem et pensionsselskab (hvor
> de indbetalte penge ikke er dine og ikke kommer til udbetaling ved "for
> tidlig" død og i øvrigt ordninger, der ofte ikke kan svare sig
> medmindre man mindst bliver ca. 85 alt efter selskab) sammen med rate-
> og kapitalpensioner, der er en meget mere fornuftig ide for en selv og
> eventuelle efterladte.

Forsikringsordninger i et pensionsselskab kan sagtens udbetales ved "for
tidlig død"
Du laver blot en livsvarig livsbetinget rente forsikring (skattekode 1) -
(udbetales f.eks. fra du fylder 65 år til du dør) sikret med en forsikring,
der fortsætter udbetaling til den efterladte.
Dør du inden du fylder 65, kan den suppleres med dækning til den efterladte,
der udbetaler fra den dag, den afdøde ville være fyldt 65 år.

MAndersen

---

"Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev:

> Der er en mangfoldighed af pensionsordninger i Danmark. Hvilke
> penge der er "dine" i de forskellige typer pensionsordninger er i
> øvrigt en ganske interessant juridisk problemstilling, krydret med
> lidt aktuarvidenskab og måske økonomi

Jeg kan levende forestille mig, at det er et meget avanceret område.


> Der er ikke noget i vejen for at en arbejdsgiverfinansieret
> ordning gennem et pensionsselskab (livsforsikringsselskab) kan
> være en ratepension, evt. i kombination med en kapitalpension.

Det er rigtigt. Problemet opstår i det øjeblik man er offentligt
ansat, eller ansat i en privat virksomhed med overenskomst, og
derved underlagt en overenskomst, der tvinger en til at bruge et
bestemt pensionsselskab.


> Det
> er faktisk meget almindeligt for firmapensionsordninger på det
> private arbejdsmarked. Kombinationen med kapitalpension er dog
> ikke så populær mere, da man betaler topskat af indbetalingen.

Vel snarere, at man ikke kan trække indbetalingerne fra i topskatten?



> P.S. og med risiko for at blive off-topic: hvad baserer du
> udtalelsen om "...at man skal blive 85 år før at en livrente kan
> betale sig" på?

Beregninger på de tal som Magistrenes Pensionskasse oplyser på deres
hjemmeside. Beregningen baserer sig på, hvad der er indbetalt
sammenholdt med, hvad man får udbetalt. Det viser sig, at man skal
være pensioneret op mod 20 år før man får udbetalt det man har
indbetalt.


http://www.mp-pension.dk/media(236,1030)/Vejledning_for_overenskomstansatte.pdf

Optag i pensionskassen: 30 år
Samlet månedligt bidrag (arbejdsgiver + eget): 3184,-

Pensionsalder: 67 år

Der indbetales i 37 år ialt: 37*12*3184=1413696

Den største pensionsudbetaling årligt: 90588

Dvs. der går 1413696/90588=15,6 år før man har fået det udbetalt man
har indbetalt.

Ved død udbetales der kun godt 200.000 (dvs. det økonomisk er en
skidt ting at dø før man er fyldt 80-81 år)

Beregningen forudsætter en forrentning svarende til grundlagsrenten
på 1,5%. Den aktuelle rente ligger på 2,5%. Dvs. tidspunktet, hvor
det har kunnet svare sig ligger lidt tidligere.


> Så vidt jeg ved skønner pensionsselskaberne
> snarere levetiden for lavt lige i øjeblikket, bl.a. fordi de
> bruger et beregningsgrundlag fra 1982.

Jeg ville tage pensionsselskabernes egne beregninger med et gran
salt. Tænk bare på al balladen om gebyrer, der bliver opkrævet
selvom disse ikke er bekendtgjort overfor kunderne.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

---

Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:

>> Det
>> er faktisk meget almindeligt for firmapensionsordninger på det
>> private arbejdsmarked. Kombinationen med kapitalpension er dog
>> ikke så populær mere, da man betaler topskat af indbetalingen.
>
> Vel snarere, at man ikke kan trække indbetalingerne fra i
> topskatten?

Resultatet er vel det samme? Det afgørende er at indbetalingen til
kapitalpensioner indgår i grundlaget for topbeskatning. Se regneeksempel
her
http://www.erhverv.toldskat.dk/ToldSkat.aspx?oID=133174&vID=200389&i=78#i133174

>> P.S. og med risiko for at blive off-topic: hvad baserer du
>> udtalelsen om "...at man skal blive 85 år før at en livrente kan
>> betale sig" på?
>
> Beregninger på de tal som Magistrenes Pensionskasse oplyser på deres
> hjemmeside. Beregningen baserer sig på, hvad der er indbetalt
> sammenholdt med, hvad man får udbetalt. Det viser sig, at man skal
> være pensioneret op mod 20 år før man får udbetalt det man har
> indbetalt.

[klip]

> Optag i pensionskassen: 30 år
> Samlet månedligt bidrag (arbejdsgiver + eget): 3184,-

Husk at dette tal er før fradrag af 8% AM bidrag.

> Pensionsalder: 67 år
>
> Der indbetales i 37 år ialt: 37*12*3184=1413696
>
> Den største pensionsudbetaling årligt: 90588
>
> Dvs. der går 1413696/90588=15,6 år før man har fået det udbetalt man
> har indbetalt.

Dog kun 14,4 år hvis du fradrager 8% AM bidrag. Men du får også
tilskrevet renter undervejs (1,5% i denne beregning). Til gengæld
omfatter din pensionsordning andet end den løbende ydelse ved
pensionering. Der er dækning ved død, incl. børnepension, samt
invalidepension til dig og eventuelle børn. Begge dele koster.

> Ved død udbetales der kun godt 200.000 (dvs. det økonomisk er en
> skidt ting at dø før man er fyldt 80-81 år)

Jeg er temmelig sikker på at invalidedækningen er en større udgift for
pensionsselskabet end dødsfaldsdækningen.

> Beregningen forudsætter en forrentning svarende til grundlagsrenten
> på 1,5%. Den aktuelle rente ligger på 2,5%. Dvs. tidspunktet, hvor
> det har kunnet svare sig ligger lidt tidligere.

Hvilken rente er 2,5% aktuelt? Der er mange renter i spil i en
pensionsordning, men de mest relevante er grundlagsrenten på 1,5% her
(efter skat) og den årlige kontorente. I praksis vil du få en større
pension end de 90.500 kr fordi kontorenten overstiger 1,5% (det kaldes
bonustilskrivning). Ideen i de traditionelle pensionsordninger er at
pensionsselskabet skal garantere dig en årlig ydelse (de 90.500 kr), og
det beløb skal fastsættes forsigtigt. Overskuddet ved at investeringerne
giver et højere afkast end dette konservative estimat skal fordeles til
pensionstagerne som bonustilskrivning.

--
Jesper Lund

---

"MAndersen" <ups@post.uk> skrev:

> Forsikringsordninger i et pensionsselskab kan sagtens udbetales
> ved "for tidlig død"
> Du laver blot en livsvarig livsbetinget rente forsikring
> (skattekode 1) - (udbetales f.eks. fra du fylder 65 år til du dør)
> sikret med en forsikring, der fortsætter udbetaling til den
> efterladte. Dør du inden du fylder 65, kan den suppleres med
> dækning til den efterladte, der udbetaler fra den dag, den afdøde
> ville være fyldt 65 år.

Der er ikke noget, der hedder bare. Hvis du er underlagt en
overenskomst er du tvunget ind i et bestemt pensionsselskab, hvor
mulighederne kan være og formentligt oftest er meget begrænsede. Her er
forsikringerne tegnet som forsikringsordninger af solidaritetshensyn
idet folk, der bliver invalideret i en tidlig alder så kan få
udbetalinger fra pensionsopsparingen. Dette betales af dem, der
pensioneres på et mere "normalt" tidspunkt, hvorved det for mange i den
sidstnævnte gruppe vil ende med at være en ret skidt fidus at have
indbetalt til pensionsordningen.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9568852B2347D.miljokemi.dk@miljokemi.dk...
> "MAndersen" <ups@post.uk> skrev:
>
> > Forsikringsordninger i et pensionsselskab kan sagtens udbetales
> > ved "for tidlig død"
> > Du laver blot en livsvarig livsbetinget rente forsikring
> > (skattekode 1) - (udbetales f.eks. fra du fylder 65 år til du dør)
> > sikret med en forsikring, der fortsætter udbetaling til den
> > efterladte. Dør du inden du fylder 65, kan den suppleres med
> > dækning til den efterladte, der udbetaler fra den dag, den afdøde
> > ville være fyldt 65 år.
>
> Der er ikke noget, der hedder bare. Hvis du er underlagt en
> overenskomst er du tvunget ind i et bestemt pensionsselskab, hvor
> mulighederne kan være og formentligt oftest er meget begrænsede.
Ordningerne bliver mindre og mindre begrænsede. Du har som oftest mulighed
for at tegne mere, og du har mange steder også mulighed for at vælge, hvor
din opsparing skal placeres, aktier, obligationer.

> Her er forsikringerne tegnet som forsikringsordninger af
solidaritetshensyn
> idet folk, der bliver invalideret i en tidlig alder så kan få
> udbetalinger fra pensionsopsparingen. Dette betales af dem, der
> pensioneres på et mere "normalt" tidspunkt, hvorved det for mange i den
> sidstnævnte gruppe vil ende med at være en ret skidt fidus at have
> indbetalt til pensionsordningen.

Jeg vil ikke give dig ret i din påstand, at de der bliver pensioneret på et
normalt tidspunkt, betaler for de der bliver invalideret eller dør tidlig.
Risikopræmierne bliver jo ikke dyrere ved, at enkelte dør eller bliver
invalideret.

I nogle grupper betaler du efter en gennemsnitsalder af gruppen, og i andre
grupper kan betale efter sin egen alder.
Den typiske er dog efter gennemsnitsalder, hvor de unge betaler for de
gamle.

MAndersen

---

"Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev:

>> Optag i pensionskassen: 30 år
>> Samlet månedligt bidrag (arbejdsgiver + eget): 3184,-
>
> Husk at dette tal er før fradrag af 8% AM bidrag.

Jeg ved ikke, hvorfor du vil drage skatten ind i dette spørgsmål. Den
beregning jeg laver er en beregning, der viser, hvor længe du skal være
pensioneret før du opnår en positiv forrentning af de indbetalte penge.


>> Pensionsalder: 67 år
>>
>> Der indbetales i 37 år ialt: 37*12*3184=1413696
>>
>> Den største pensionsudbetaling årligt: 90588
>>
>> Dvs. der går 1413696/90588=15,6 år før man har fået det udbetalt
>> man har indbetalt.
>
> Dog kun 14,4 år hvis du fradrager 8% AM bidrag.

Hvorfor vil du det?


> Men du får også
> tilskrevet renter undervejs (1,5% i denne beregning). Til gengæld
> omfatter din pensionsordning andet end den løbende ydelse ved
> pensionering. Der er dækning ved død, incl. børnepension, samt
> invalidepension til dig og eventuelle børn. Begge dele koster.

Ja men dækningen ved død og børnepensionen skærer kun 3 år af. Dvs. man
skal være pensioneret i 13 år fra det fyldte før man opnår en positiv
forrentning af sine penge når man fylder 80 og det forudsætter, at der
er en overlevende ægtefælle samt børn.


>> Ved død udbetales der kun godt 200.000 (dvs. det økonomisk er en
>> skidt ting at dø før man er fyldt 80-81 år)
>
> Jeg er temmelig sikker på at invalidedækningen er en større udgift
> for pensionsselskabet end dødsfaldsdækningen.

Sikkert og det er jo netop det, der er problemet for det store flertal,
der ikke er blevet invalide og berettigede til pension før den normale
pensionsalder. Det er dette, der medfører, at
forsikringspensionsordninger er en skidt fidus for flertallet.


>> Beregningen forudsætter en forrentning svarende til
>> grundlagsrenten på 1,5%. Den aktuelle rente ligger på 2,5%. Dvs.
>> tidspunktet, hvor det har kunnet svare sig ligger lidt tidligere.
>
> Hvilken rente er 2,5% aktuelt?

Afkastet som pensionsselskabet har haft i det seneste halvår.


> Der er mange renter i spil i en
> pensionsordning, men de mest relevante er grundlagsrenten på 1,5%
> her (efter skat) og den årlige kontorente. I praksis vil du få en
> større pension end de 90.500 kr fordi kontorenten overstiger 1,5%
> (det kaldes bonustilskrivning).

Ja i teorien i praksis ædes det formentligt op af diverse gebyrer som
kunderne ikke er blevet oplyst om.

Alt i alt er det en bedre ide selv at administrere sin pension via en
kapital- eller ratepension og så forsikre sig mod invaliditet.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

---

Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:

>> Husk at dette tal er før fradrag af 8% AM bidrag.
>
> Jeg ved ikke, hvorfor du vil drage skatten ind i dette spørgsmål.
> Den beregning jeg laver er en beregning, der viser, hvor længe du
> skal være pensioneret før du opnår en positiv forrentning af de
> indbetalte penge.

Hvis din arbejdsgiver indbetaler 3000 kr til din pensionsordning, skal
pensionsselskabet sende 8% heraf til staten i form af AM bidrag. Din
reelle indbetaling er således kun 3000-240=2760 kr. Til gengæld betaler
du ikke AM bidrag, når pensionen udbetales.

Når du udregner "samlet indbetaling" / "årlig pension", skal tælleren
reduceres med 8% pga. AM bidraget. Begge tal skal være efter AM bidrag,
og nævneren er per definition efter AM bidrag, da dette slet ikke
betales for pensioner.

>> Jeg er temmelig sikker på at invalidedækningen er en større udgift
>> for pensionsselskabet end dødsfaldsdækningen.
>
> Sikkert og det er jo netop det, der er problemet for det store
> flertal, der ikke er blevet invalide og berettigede til pension før
> den normale pensionsalder. Det er dette, der medfører, at
> forsikringspensionsordninger er en skidt fidus for flertallet.

Mit hus er brændte ikke ned i denne uge. Derfor har jeg ikke haft gavn
af min brandforsikring!? Det var en rigtig skidt fidus at tegne den (vi
ser lige bort fra at panthaverne forlanger en brandforsikring).
Flertallet af alle huse brænder ikke ned. Sådan kan man selvfølgelig
ikke argumentere, hverken for brandforsikringer eller
invaliditetsforsikringer.

> Alt i alt er det en bedre ide selv at administrere sin pension via
> en kapital- eller ratepension og så forsikre sig mod invaliditet.

Måske, måske ikke. En ting er dog sikkert: du kommer til at betale mere
i gebyrer på den måde.

--
Jesper Lund

---

"MAndersen" <ups@post.uk> skrev:

>> Der er ikke noget, der hedder bare. Hvis du er underlagt en
>> overenskomst er du tvunget ind i et bestemt pensionsselskab, hvor
>> mulighederne kan være og formentligt oftest er meget begrænsede.
> Ordningerne bliver mindre og mindre begrænsede.

Prøv at tag et kig på de pensionsselskaber, der tager sig af
overenskomstpensioner. Det er langt fra det samme som pensionsselskaber
man frivilligt vælger at gøre brug af. Med pension via en overenskomst
er man tvunget til at betale til et bestemt pensionsselskab.


>> Her er forsikringerne tegnet som forsikringsordninger af
>> solidaritetshensyn idet folk, der bliver invalideret i en tidlig
>> alder så kan få udbetalinger fra pensionsopsparingen. Dette
>> betales af dem, der pensioneres på et mere "normalt" tidspunkt,
>> hvorved det for mange i den sidstnævnte gruppe vil ende med at
>> være en ret skidt fidus at have indbetalt til pensionsordningen.
>
> Jeg vil ikke give dig ret i din påstand, at de der bliver
> pensioneret på et normalt tidspunkt, betaler for de der bliver
> invalideret eller dør tidlig.

Det er ret tydeligt, at det er tilfældet. Og sådan må det nødvendigvis
også være og sådan er det med enhver forsikring. Dem der ikke gør brug
af forsikringen betaler for dem, der gør brug af forsikringen.


> Risikopræmierne bliver jo ikke
> dyrere ved, at enkelte dør eller bliver invalideret.
>
> I nogle grupper betaler du efter en gennemsnitsalder af gruppen,
> og i andre grupper kan betale efter sin egen alder.
> Den typiske er dog efter gennemsnitsalder, hvor de unge betaler
> for de gamle.

Vi snakker vist ikke om det samme.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

---

"MAndersen" <ups@post.uk> skrev i en meddelelse
news:414b368e$0$259$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "sandra" <soltrolden@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:cif446$2etl$1@news.cybercity.dk...
> > Hejsa.
> >
> > Er der nogen der ved hvad skattefordelene er ved at indbetale til en
> > kapitalpension, eller en ratepension, gennem arbejdsgiveren, i forhold
til
> > hvis det er private indbetalinger.
> >
> > Håber i kan hjælpe
> >
> > Hilsen Sandra
>
> Der er vist støv i den afdeling i hovedet, hvor jeg skal lede efter
> svaret...
>
> Jeg mener at beregninger siger 1% i besparelse ved at indbetale til
> arbejdsgiverordning, fremfor privat. Var det mon SP man sparede?
>
> Ud over det skattemæssige, kan du få lavere risikopræmie hvis du f.eks.
har
> ekstrasikring, invaliderente eller livsforsikring med.
> Du kan givetvis også få en lavere omkostningsprocent. Som privat kan du
> komme til at betale 11%, og arbejdsgiverordninger ligger typisk på 2-4%.
>
> MAndersen
>
>
>
>

---

"Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev:

> Hvis din arbejdsgiver indbetaler 3000 kr til din pensionsordning,
> skal pensionsselskabet sende 8% heraf til staten i form af AM
> bidrag. Din reelle indbetaling er således kun 3000-240=2760 kr.

Nej, Hvis du havde kigget på de tal, der ligger til grund for min
beregning så er der taget højde for dette.


>>> Jeg er temmelig sikker på at invalidedækningen er en større
>>> udgift for pensionsselskabet end dødsfaldsdækningen.
>>
>> Sikkert og det er jo netop det, der er problemet for det store
>> flertal, der ikke er blevet invalide og berettigede til pension
>> før den normale pensionsalder. Det er dette, der medfører, at
>> forsikringspensionsordninger er en skidt fidus for flertallet.
>
> Mit hus er brændte ikke ned i denne uge. Derfor har jeg ikke haft
> gavn af min brandforsikring!? Det var en rigtig skidt fidus at
> tegne den (vi ser lige bort fra at panthaverne forlanger en
> brandforsikring). Flertallet af alle huse brænder ikke ned. Sådan
> kan man selvfølgelig ikke argumentere, hverken for
> brandforsikringer eller invaliditetsforsikringer.

Alt i alt er det en bedre ide selv at administrere sin pension
via en kapital- eller ratepension og så forsikre sig mod
invaliditet.
Man får sørme begge dele med min metode - bare billigere og ikke nok
med, at man sikrer sig selv bedre man sikrer også sine efterladte
bedre, da de får hele pensionen udbetalt ved død.


>> Alt i alt er det en bedre ide selv at administrere sin pension
>> via en kapital- eller ratepension og så forsikre sig mod
>> invaliditet.
>
> Måske, måske ikke.

Du bør ikke være i tvivl på baggrund af den meget enkle beregning. Med
en grundlagsrente på 4,25% skal man være pensioneret til man bliver 80
før man opnår en positiv forrentning.


> En ting er dog sikkert: du kommer til at betale
> mere i gebyrer på den måde.

Du kommer helt sikkert *ikke* til at betale mere i gebyrer.
Tag et kig på Skandiabanken som et eksempel. Renten på deres
kapitalpension er 2,30% allerede her er vi væsentligt over
grundlagsrenten i pensionsselskaberne flest.
Der er selvfølgelig gebyrer for køb/salg af aktier og obligationer, men
det kommer ikke i nærheden af de ufatteligt store beløb man betaler for
administrationen af pensionsordningen i et pensionsselskab og ydermere
betaler man officielle såvel som uofficielle gebyrer i den helt store
stil i pensionsselskaberne.

Det kan da også bemærkes, at økonomer i foråret var fremme med det
samme som jeg har angivet i denne tråd.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

---

Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:

>> Hvis din arbejdsgiver indbetaler 3000 kr til din pensionsordning,
>> skal pensionsselskabet sende 8% heraf til staten i form af AM
>> bidrag. Din reelle indbetaling er således kun 3000-240=2760 kr.
>
> Nej, Hvis du havde kigget på de tal, der ligger til grund for min
> beregning så er der taget højde for dette.

Der står 3184,- incl AM bidrag i dit pdf link. Det læser jeg som at der
skal betales 8% af beløbet.

>>> Alt i alt er det en bedre ide selv at administrere sin pension
>>> via en kapital- eller ratepension og så forsikre sig mod
>>> invaliditet.
>>
>> Måske, måske ikke.
>
> Du bør ikke være i tvivl på baggrund af den meget enkle beregning.
> Med en grundlagsrente på 4,25% skal man være pensioneret til man
> bliver 80 før man opnår en positiv forrentning.

Ud af de tal, som du har fremlagt, kan man ikke se hvad der rent faktisk
betales for invalidedækningen hos MP. Så jeg ved ikke hvad du mener med
din "enkle" beregning? Det fremgår heller ikke af dine eksempler hvad
det koster at få den samme invalidedækning som selvstændig forsikring.
Uden det tal er det rent gætteri hvad der er billigst.

Tråden bør nok fortsætte i dk.videnskab.oekonomi el.lign.

--
Jesper Lund

---

"Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev:

> Der står 3184,- incl AM bidrag i dit pdf link. Det læser jeg som
> at der skal betales 8% af beløbet.

Der står:
"Pensionsbeløbene er baseret på en grundlagsrente - grundlagsrenten er
den minimumsrente, der anvendes ved beregningen af pensionernes
størrelse - på 1,5% p.a. og indeholder ikke fremtidige
bonustilskrivninger. Pensionsbidragene er i beregningerne fratrukket
arbejdsmarkedsbidrag (brut-toskat) som udgør 8%"


> Ud af de tal, som du har fremlagt, kan man ikke se hvad der rent
> faktisk betales for invalidedækningen hos MP. Så jeg ved ikke hvad
> du mener med din "enkle" beregning?

Af den enkle beregning fremgår det, at man skal være pensioneret til
man er fyldt godt og vel 80 før man opnår en positiv forrentning af
sine penge.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili