|
|
 | Anklagede skal bevise sin uskyld - Kan det~
Fra : JSM |
Dato : 17-09-04 12:52 |
|
I denne artikel, http://www.jp.dk/itogc/artikel:aid=2618356/ , fra JP kan
man læse følgende :
"Begår hackeren noget kriminelt, såsom at hente børneporno eller bestille
dyre varer ved at betale med et stjålent dankort, er det ejeren af
forbindelsen, der i første omgang må stå til regnskab over for politiet, når
det banker på døren. »Det er den pågældende, der ejer netværket, der har
bevisbyrden,« siger Jakob Lyngsø, direktør for IT-Brancheforeningen."
Holder denne udtalelse virkelig vand ? Jeg har da gået rundt og troet at
man er uskyldig indtil det modsatte er bevist og at det var op til
anklageren at bevise at man er skyldig.
mvh
Jesper
| |
 Per Christoffersen (17-09-2004)
| Kommentar
Fra : Per Christoffersen |
Dato : 17-09-04 13:10 |
|
"JSM" <sevelsted@spamnejtakpc.dk> skrev i en meddelelse
news:414acff3$0$206$14726298@news.sunsite.dk...
> Holder denne udtalelse virkelig vand ? Jeg har da gået rundt og troet at
> man er uskyldig indtil det modsatte er bevist og at det var op til
> anklageren at bevise at man er skyldig.
Udtalelsen er nok temmelig bombastisk, hvis man tager den for pålydende og
som generel vurdering.
Men Lyngsø har da ret i, at et IP-nummer på den formastelige nemt kan komme
til at fungere som en 'rygende pistol' i bevisførelsen. Hvis man feks er
privat og kun er trådløs med sig selv, og ikke har en god forklaring på,
hvordan andre muligvis har været inde på ens netværk (eller endnu bedre en
bevisførelse baseret på logging) så kan man nemt komme til at sidde med
aben.
Men i mange trådløse netværket vil det være umuligt under alle
omstændigheder, at påvise, hvem der konkret har udført den pågældende
handling. Det vil principielt gælde alle netværk med mere end en bruger.
Man kan umuligt forestille sig en direktør eller en systemansvarlig i en
virksomhed blive dømt for kriminelle handlinger, der udelukkende kan spores
til netværket og ikke til dem personligt.
/Per
| |
Rune Wold (17-09-2004)
| Kommentar
Fra : Rune Wold |
Dato : 17-09-04 13:14 |
|
JSM wrote:
[klip]
> Holder denne udtalelse virkelig vand?
Nej selvfølgelig skal anklageren stadig stadig bevise skyld. Men det kan
måske føles for tiltalte, at det reelt er ham, der har bevisbyrden.
Anklagemyndigheden kan bevise, at X kriminelle handling, blev begået
igennem Y internetforbindelse, der er tilkoblet Z computer.
Det er T, der ejer Z og har abonnement på Y, det er derfor en naturlig
følgeslutning, at T er skyldig.
Hvis T benægter med en henvisning til artiklens problematik og sit
trådløse udstyr, så har politiet faktisk pligt til at efterforske
påstanden, og anklagemyndigheden må i hvert fald inddrage denne
problematik i deres overvejelser om at rejse tiltale.
Hvis politiet ikke finder skyggen af bevis for tiltaltes påstand, og
anklagemyndigheden ikke finder nogen rimelig grund til ikke at rejse
tiltale, så opstår der et problem.
Vil den omstændighed, at tiltalte ejer en trådløs forbindelse til
internetopkobblingen, og iøvrigt gør gældende, at X kriminelle handling
er udført af 3.mand, på den i artiklen nævnte måde, være nok til, at der
er rimelig tvivl om tiltaltes uskyld?
/Rune Wold
| |
Gerner (17-09-2004)
| Kommentar
Fra : Gerner |
Dato : 17-09-04 15:07 |
|
On Fri, 17 Sep 2004 13:52:18 +0200, "JSM" <sevelsted@spamnejtakpc.dk> wrote in
dk.videnskab.jura:
>I denne artikel, http://www.jp.dk/itogc/artikel:aid=2618356/ , fra JP kan
>man læse følgende :
>"Begår hackeren noget kriminelt, såsom at hente børneporno eller bestille
>dyre varer ved at betale med et stjålent dankort,
Hvad er det der hackes i den forbindelse ? Ved journalisten i det hele taget
hvad hacking vil sige ?
Og det er da ligegyldigt om man bestille dyre eller billige vare med et stjålent
dankort for at det er kriminelt.
Den slags journalistik passer bedre hos ekstrabladet.
fut dk.medier
--
Gerner
fuku wa uchi, oni wa soto
| |
|
|