/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Fysik og fodbold - precession
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 25-10-04 09:14


Er der en fysiker med fodbold-erfaring?

Når jeg giver bolden et skud med min højre fods 'yderside' sådan at den skruer, så ser jeg boldens
bane, ikke kun med en op/ned-parabelbue, men med en højre-drejning. Er det noget jeg bilder mig ind,
at bolden skruer? Mit problem er, at når jeg ser fysisk på det, så hænger det ikke rigtigt sammen
med det jeg kender: Bolden har et vinkel-moment og er påvirket af både tyngdekraften og
friktionsmodstanden. Man kunne forestille sig, at bolden kunne 'trille' på denne friktion, men i så
fald vil den bevæge sig til venstre, og ikke til højre.
Bolden har et vinkel-moment og formodes at precessere. Fordi det er aktuelt i klima-modeller og
tilhørende beregninger for Jorden/Solens bevægelser er det altså ikke helt lige meget om bolden ved
precession ændrer omdrejnings-akse (boldens akse tvister omkring boldens centrum) eller om bolden
faktisk, som det ser ud, ændrer omdrejningsvinkel omkring et andet punkt end sit centrum.
Jeg har uden held prøvet at goggle, og 'University physics' Young and Freedman giver kun et
eksempel: gyroskopet. Gyroskoper viser jo fint en precession, men de er hængt op i en pivot og har
derfor et fast givet omdrejningspunkt - så hvor præcist kan man udlede konklusioner derfra på
planeternes bevægelse?
Jeg er iøvrigt ret sikker på, at bolden faktisk skruer til højre!


Carsten



 
 
ML-78 (25-10-2004)
Kommentar
Fra : ML-78


Dato : 25-10-04 09:39

Carsten Troelsgaard skrev:

> Når jeg giver bolden et skud med min højre fods 'yderside' sådan at
den skruer, så ser jeg boldens
> bane, ikke kun med en op/ned-parabelbue, men med en højre-drejning. Er
det noget jeg bilder mig ind,
> at bolden skruer?

Næh, det er sådan man skruer en bold. Det kaldes Magnus-effekten og
skyldes at luftstrømmen på højre og venstre side af bolden har
forskellig hastighed pga. boldens rotation.

Den side af bolden, der roterer fremad set i forhold til
bevægelsesretning (i dit eksempel venstre side af bolden) vil bremse den
passerende luft, mens den side der roterer baglæns (højre side) vil
trække den passerende luft med rundt så der bliver større hastighed. Det
resulterer i forskelligt tryk på højre- og venstreside og dermed en
resulterende kraft.

Der er vist noget om det her:
http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/pber.html#base


ML-78


Carsten Troelsgaard (25-10-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 25-10-04 13:21


"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:clie3i$1ena$1@news.cybercity.dk...
> Carsten Troelsgaard skrev:
>
> > Når jeg giver bolden et skud med min højre fods 'yderside' sådan at
> den skruer, så ser jeg boldens
> > bane, ikke kun med en op/ned-parabelbue, men med en højre-drejning. Er
> det noget jeg bilder mig ind,
> > at bolden skruer?
>
> Næh, det er sådan man skruer en bold. Det kaldes Magnus-effekten og
> skyldes at luftstrømmen på højre og venstre side af bolden har
> forskellig hastighed pga. boldens rotation.
>
> Den side af bolden, der roterer fremad set i forhold til
> bevægelsesretning (i dit eksempel venstre side af bolden) vil bremse den
> passerende luft, mens den side der roterer baglæns (højre side) vil
> trække den passerende luft med rundt så der bliver større hastighed. Det
> resulterer i forskelligt tryk på højre- og venstreside og dermed en
> resulterende kraft.
>
> Der er vist noget om det her:
> http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/pber.html#base

Det lyder rimeligt og ukompliceret.
Jeg prøver pt at sætte mig ind i 'precession'. Ikke nok med at det ikke er helt ukompliceret - der
ser ligefrem ud til at være en astronomisk kontrovers om emnet.

http://orca.phys.uvic.ca/~tatum/celmechs/celm6.pdf

versus

http://www.binaryresearchinstitute.org/introduction/binary.shtml

Carsten



ML-78 (25-10-2004)
Kommentar
Fra : ML-78


Dato : 25-10-04 13:28

Carsten Troelsgaard skrev:

> Det lyder rimeligt og ukompliceret.
> Jeg prøver pt at sætte mig ind i 'precession'. Ikke nok med at det
ikke er helt ukompliceret - der
> ser ligefrem ud til at være en astronomisk kontrovers om emnet.

Ok. Men hvis jeg forstår din beskrivelse af boldens skru korrekt, så har
det ikke noget med præcession at gøre men er et rent aerodynamisk
fænomen.


ML-78


Carsten Troelsgaard (25-10-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 25-10-04 16:25


"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:clirht$1r5q$1@news.cybercity.dk...
> Carsten Troelsgaard skrev:
>
> > Det lyder rimeligt og ukompliceret.
> > Jeg prøver pt at sætte mig ind i 'precession'. Ikke nok med at det
> ikke er helt ukompliceret - der
> > ser ligefrem ud til at være en astronomisk kontrovers om emnet.
>
> Ok. Men hvis jeg forstår din beskrivelse af boldens skru korrekt, så har
> det ikke noget med præcession at gøre men er et rent aerodynamisk
> fænomen.

Den køber jeg lige på stedet.

Carsten



Sven Nielsen (26-10-2004)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 26-10-04 19:59

In article <417cef8c$0$84655$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>,
carsten.troelsgaard@mail.dk says...

> Jeg prøver pt at sætte mig ind i 'precession'. Ikke nok med at det ikke er helt ukompliceret - der
> ser ligefrem ud til at være en astronomisk kontrovers om emnet.

> http://orca.phys.uvic.ca/~tatum/celmechs/celm6.pdf
> versus
> http://www.binaryresearchinstitute.org/introduction/binary.shtml

Der er ingen kontrovers. Binaryresearchinstitute består af en samling
kooks, der har den fikse ide, at Solen er en del af et
dobbeltstjernesystem. Solens partnerstjerne er af uforklarlige årsager er
usynlig, men så påstår de som grebet ud af luften, at præcessionen af
Jordens omdrejningsakse må skyldes den usynlige stjerne, hvorfor den jo
må eksistere! Det er jo blot tåbeligheder stablet ovenpå hinanden.

Pdf-dokumentet ser derimod ud til at være en standard gennemgang af
fænomenet præcession af Jordens omdrejningsakse, der skyldes Solens (og
Månens) træk i den roterende Jord. Det virker, fordi Jorden ikke er
perfekt kugleformet. Jorden er en oblat sfæroide.

Med venlig hilsen Sven.

Hans Henrik Hansen (26-10-2004)
Kommentar
Fra : Hans Henrik Hansen


Dato : 26-10-04 22:28

Sven Nielsen <sven@DONT.SPAM.ME.SCIENTIST.COM> wrote:
....
> Jorden er en oblat sfæroide.

Hvad betyder 'oblat'?


--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

Sven Nielsen (27-10-2004)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 27-10-04 22:52

In article <1gmadw2.qdu5701rob5u4N%sleth2vh@webspeed.dk>,
sleth2vh@webspeed.dk says...

> Sven Nielsen <sven@DONT.SPAM.ME.SCIENTIST.COM> wrote:
> > Jorden er en oblat sfæroide.

> Hvad betyder 'oblat'?

Hmm, det er måske ikke et rigtigt ord på dansk. På engelsk har man ordene
oblate og prolate, så man kan skelne mellem de to forskellige former for
sfæroider. Jeg antog, at man kunne bruge begreberne oblat og prolat på
dansk i stedet, da vi ellers mangler et ord for det.

En 'oblate' sfærodie er formen af det rumlige legeme, man får når man
roterer en ellipse om lilleaksen. Den 'prolate' sfæroide er når man
roterer om storaksen. Eks. : En amerikansk fodbold er 'prolat.' En diskus
er 'oblat.' Jorden er oblat.

Man kunne måske sige, at diskussen er "fladtrykt" og den amerikanske
fodbold er "langstrakt." Det er jo danske ord, men måske kan de
misforstås.

Med venlig hilsen Sven.

Henning Makholm (27-10-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 27-10-04 23:07

Scripsit Sven Nielsen <sven@DONT.SPAM.ME.SCIENTIST.COM>

> En diskus er 'oblat.' Jorden er oblat.

Jesu Kristi legeme er oblat...

--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."

Hans Henrik Hansen (27-10-2004)
Kommentar
Fra : Hans Henrik Hansen


Dato : 27-10-04 23:22

Sven Nielsen <sven@DONT.SPAM.ME.SCIENTIST.COM> wrote:
....
> En 'oblate' sfærodie er formen af det rumlige legeme, man får når man
> roterer en ellipse om lilleaksen. Den 'prolate' sfæroide er når man
> roterer om storaksen. Eks. : En amerikansk fodbold er 'prolat.' En diskus
> er 'oblat.' Jorden er oblat.

OK, tak - så er jeg med (igen!)

--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

Carsten Troelsgaard (03-11-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 03-11-04 11:11


"Sven Nielsen" <sven@DONT.SPAM.ME.SCIENTIST.COM> skrev i en meddelelse

> > http://orca.phys.uvic.ca/~tatum/celmechs/celm6.pdf


> Pdf-dokumentet ser derimod ud til at være en standard gennemgang af
> fænomenet præcession af Jordens omdrejningsakse, der skyldes Solens (og
> Månens) træk i den roterende Jord. Det virker, fordi Jorden ikke er
> perfekt kugleformet. Jorden er en oblat sfæroide.

Hej Svend

Jeg har kigget på pdf'en. Han bruger samme formel på Jordens perifere bulge som på et gyroskop
(Young and Freedman 'University physics'). Gyroskopet vil rotere omkring sin primære akse (den,
hvorom den har det største inerti). Når det ligger på en bordkant har det også en rotation omkring
kanten - det er påvirket af et konstant kraftfelt, tyngdekraften, og det begynder at precessere.
Hvis Jordens egenrotation stopper vil den orientere sin primære akse efter rotationen omkring Solen
(imo), så hvor gyroen falder til jorden vipper Jorden sin akse mod solen.
Precession er tænkt som en reaktionen på de differentielle kræfter der virker på den perifere bulge.
Når Jorden drejer om solen ændres de 23 graders tilt ikke stort fra år til år. Og her er problemet:
Det moment der genereres af Solens (eller Månens) differentielle træk i den perifere bulge ændrer
retning igennem året (til forskel fra det konstante tyngdefelt der virker på gyroen) - det skifter
både fortegn og størrelse undervejs!
Jeg er ikke alene om at se en brist i 'standard gennemgang af precession' :

http://mb-soft.com/public/precess.html
C. Johnson skriver:
quote
The 23.45 degree tilt of the earth's axis causes the Sun and the Moon (separately) to sometimes be
above the plane of the Earth's Equator and sometimes below it. In the traditional thinking, this
allows the Sun or Moon to gravitationally pull differentially upward or downward on that belt of
material that is the Earth's effective gyroscope. The thinking is that the component of that force
that is normal to the Ecliptic represents that 2.9 * 1019 newton-meter torque moment. This logic
seems to have weaknesses though, because that normal component would seem to symmetrically alternate
upward and downward through the month and year.
unquote

Lidt 'langhåret' men i formelle termer: moment (T), vinkelmoment (L)
dL/dt = T ->
L = Sum(T) fra t1 til t2

Jorden spinner og har en L (vektor orienteret med spin-aksen). Hvis en ny L lægges til ved
påvirkning gennem en T, og den nye L har en anden orientering, så bliver summen af de to L'er altså
udtryk for den vektor der repræsenterer den nye omdrejningsakse. Hvis T er konstant, som i tilfældet
med gyroskopet bliver retningsændringen (precessionen) også konstant. Men det T der virker som
Solens eller Månens tiltrækning på Jorden er af størrelsen T = T(max)*cos(tid på året). Summen af T
i en fuld omdrejning må være i omegnen af 0 (ihvertfald sammenlignet med gyroen) -> ingen
precession.


Carsten



Carsten Troelsgaard (03-11-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 03-11-04 16:11


"Carsten Troelsgaard" <carsten.troelsgaard@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4188aea5$0$248$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Sven Nielsen" <sven@DONT.SPAM.ME.SCIENTIST.COM> skrev i en meddelelse
>
> > > http://orca.phys.uvic.ca/~tatum/celmechs/celm6.pdf
>
>
> > Pdf-dokumentet ser derimod ud til at være en standard gennemgang af
> > fænomenet præcession af Jordens omdrejningsakse, der skyldes Solens (og
> > Månens) træk i den roterende Jord. Det virker, fordi Jorden ikke er
> > perfekt kugleformet. Jorden er en oblat sfæroide.
>
> Hej Svend
>
> Jeg har kigget på pdf'en. Han bruger samme formel på Jordens perifere bulge som på et gyroskop
> (Young and Freedman 'University physics'). Gyroskopet vil rotere omkring sin primære akse (den,
> hvorom den har det største inerti). Når det ligger på en bordkant har det også en rotation omkring
> kanten - det er påvirket af et konstant kraftfelt, tyngdekraften, og det begynder at precessere.
> Hvis Jordens egenrotation stopper vil den orientere sin primære akse efter rotationen omkring
Solen
> (imo), så hvor gyroen falder til jorden vipper Jorden sin akse mod solen.
> Precession er tænkt som en reaktionen på de differentielle kræfter der virker på den perifere
bulge.
> Når Jorden drejer om solen ændres de 23 graders tilt ikke stort fra år til år. Og her er
problemet:
> Det moment der genereres af Solens (eller Månens) differentielle træk i den perifere bulge ændrer
> retning igennem året (til forskel fra det konstante tyngdefelt der virker på gyroen) - det skifter
> både fortegn og størrelse undervejs!
> Jeg er ikke alene om at se en brist i 'standard gennemgang af precession' :
>
> http://mb-soft.com/public/precess.html
> C. Johnson skriver:
> quote
> The 23.45 degree tilt of the earth's axis causes the Sun and the Moon (separately) to sometimes be
> above the plane of the Earth's Equator and sometimes below it. In the traditional thinking, this
> allows the Sun or Moon to gravitationally pull differentially upward or downward on that belt of
> material that is the Earth's effective gyroscope. The thinking is that the component of that force
> that is normal to the Ecliptic represents that 2.9 * 1019 newton-meter torque moment. This logic
> seems to have weaknesses though, because that normal component would seem to symmetrically
alternate
> upward and downward through the month and year.
> unquote
>
> Lidt 'langhåret' men i formelle termer: moment (T), vinkelmoment (L)
> dL/dt = T ->
> L = Sum(T) fra t1 til t2
>
> Jorden spinner og har en L (vektor orienteret med spin-aksen). Hvis en ny L lægges til ved
> påvirkning gennem en T, og den nye L har en anden orientering, så bliver summen af de to L'er
altså
> udtryk for den vektor der repræsenterer den nye omdrejningsakse. Hvis T er konstant, som i
tilfældet
> med gyroskopet bliver retningsændringen (precessionen) også konstant.

> Men det T der virker som
> Solens eller Månens tiltrækning på Jorden er af størrelsen T = T(max)*cos(tid på året). Summen af
T
> i en fuld omdrejning må være i omegnen af 0 (ihvertfald sammenlignet med gyroen) -> ingen
> precession.

Fejltagelse. T(Max) ændrer ikke fortegn

Carsten



Sven Nielsen (05-11-2004)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 05-11-04 23:59

In article <4188aea5$0$248$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
carsten.troelsgaard@mail.dk says...

> Hej Svend

Kald mig bare Sven (uden d). Det hedder jeg.

> Når Jorden drejer om solen ændres de 23 graders tilt ikke stort fra år til år. Og her er problemet:
> Det moment der genereres af Solens (eller Månens) differentielle træk i den perifere bulge ændrer
> retning igennem året (til forskel fra det konstante tyngdefelt der virker på gyroen) - det skifter
> både fortegn og størrelse undervejs!

Nej, det er ikke korrekt. Skal jeg forstå din efterfølgende meddelelse i
denne tråd, som om at du også selv har indset dette?

> Jeg er ikke alene om at se en brist i 'standard gennemgang af precession' :
> http://mb-soft.com/public/precess.html

Det er da utrolig, som du kan finde frem til alle tåbernes hjemmesider.
Du burde være lidt mere kildekritisk. Uanset at C. Johnson underskriver
sig som fysiker fra University of Chicago (måske har han blot studeret
der?), så er han temmelig langt ude. Lad mig blot påpege et par helt
åbenlyse fejl, som han begår i sin analyse af Jordens præcession:

Han skriver: "Earth has a moment of inertia of about 8,070e37 kg*m^2. But
this number has no value in analyzing the precessional movement of
Earth!" Han har ret med inertimomentet (det har han vel slået op). Den
anden påstand er latterlig. Det gør det svært at tro på, at han kan nogen
fysik overhovedet.

Han skriver også om et kraftmoment på 2,9 * 10e19 N*m. Det har til
gengæld ingen relevans i analysen. Men når man (som han gør) hiver tal ud
af luften, så kan man jo få det resultat, man ønsker.

Så skriver han: "The Sun's total gravitational attraction for the whole
Earth is around 3,6e22 N, and the Moon's total gravitational attraction
of the Earth is 1,9e20 N." Det er muligvis korrekt, men fuldstændig
irrelevant. Han har tydeligvis ikke forstået, at det, der giver et
kraftmoment på Jorden ikke er selve kraften, men kraftens gradient (lige
som tidevandskræfter). Kraftmomentet er proportional med G*M/a^3, hvilket
er ca. dobbelt så stor for Månen som for Solen.

Det er som allerede nævnt også også forkert, hvad han skriver med at
kraftmomentet varierer og ændrer retning.

> Lidt 'langhåret' men i formelle termer: moment (T), vinkelmoment (L)
> dL/dt = T ->
> L = Sum(T) fra t1 til t2
>
> Jorden spinner og har en L (vektor orienteret med spin-aksen). Hvis en ny L lægges til ved
> påvirkning gennem en T, og den nye L har en anden orientering, så bliver summen af de to L'er altså
> udtryk for den vektor der repræsenterer den nye omdrejningsakse. Hvis T er konstant, som i tilfældet
> med gyroskopet bliver retningsændringen (precessionen) også konstant. Men det T der virker som
> Solens eller Månens tiltrækning på Jorden er af størrelsen T = T(max)*cos(tid på året). Summen af T
> i en fuld omdrejning må være i omegnen af 0 (ihvertfald sammenlignet med gyroen) -> ingen
> precession.

Kraftmomentet T er (nogenlunde) konstant. Den varierer lidt pga. Månens
bane, som er svagt elliptisk og hvis baneplan skærer ekliptika med ca. 5
grader. Men det er småting.

Nu skal du få analysen. Den står jo heller ikke i pdf-dokumentet.

Først: Kraftmomentet på Jorden fra Månen og Solen har retning vinkelret
på rotationsaksen, og er rettet så det forsøger at rette Jordens nordpol
mod Solsystemets nordpol. Dvs. så jordaksen forsøges drejet ind vinkelret
på ekliptika.

Sætningen dL/dt = T giver det kraftmoment, der drejer jordaksen. Lad os
se, om det passer.

Venstresiden dL/dt har størrelsen |dL/dt| som vi kan finde ud fra
kendskab til Jordens impulsmoment og den astronomiske observation, at
jordaksen præcesserer med perioden 25770 år.

|dL/dt| = C * omega * sin(i) * d(phi)/dt
= 8,038e37kg*m^2 * 7,292e-5 s^-1 *sin(23,5grad)*2*pi/8,133e11 s
= 1,806e22 N*m

Dvs. at HVIS forklaringen på den såkaldte præcession virkelig er
præcession som med en snurretop, så skal Jorden påvirkes med et
kraftmoment på denne størrelse. Har jeg ret eller ej?

Jamen, så må vi udregne højresiden, dvs. kraftmomentet på Jorden, ud fra
den hypotese, at kraftmomentet skyldes gravitationsfeltet fra Månen og
Solen. Størrelsen af kraftmomentet T fra en (fjern) masse på den
fladtrykte tiltede jord er givet ved:
T = 3/4 * G*M/a^3 * J_2 *m*R^2 * sin(2*i) * (1-e^2)^{-3/2}

Det sidste led tager hensyn til banens ellipticitet (afstanden midlet
over en omdrejning). Faktoren G*M/a^3 stammer fra Månen eller Solens
masse og store halvakse (afstanden).

J_2 * m ^ R^2 er Jordens gravitationelle quadropolmoment (eller hvad det
nu kaldes) som afgøres af jordens fladtrykte form. J_2 er målt til
1,08263e-3, så denne faktor er 2,632e35 kg*m^2.

Ved at indsætte data for Måne og Sol får jeg:

Kraftmoment fra Månen T(Måne) = 1,253e22 N*m
Kraftmoment fra Solen T(Sol) = 0,573e22 N*m

Sum af disse: T_total = 1,826e22 N*m

Det er lige omkring 1% for meget i forhold til det observerede, men
alligevel ret overbevisende. Hvordan kan nogen fortsat være i tvivl om,
at Jordens præcession i langt overvejende grad er forklaret ud fra det
kraftmoment, som Månen og Solen påvirker den fladtrykte Jord med?!

Med venlig hilsen Sven


Carsten Troelsgaard (24-11-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 24-11-04 08:45


"Sven Nielsen" <sven@DONT.SPAM.ME.SCIENTIST.COM> skrev i en meddelelse
news:MPG.1bf6241dde15467b9896c2@news.cybercity.dk...
> In article <4188aea5$0$248$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
> carsten.troelsgaard@mail.dk says...
>
> > Hej Svend
>
> Kald mig bare Sven (uden d). Det hedder jeg.
>
> > Når Jorden drejer om solen ændres de 23 graders tilt ikke stort fra år til år. Og her er
problemet:
> > Det moment der genereres af Solens (eller Månens) differentielle træk i den perifere bulge
ændrer
> > retning igennem året (til forskel fra det konstante tyngdefelt der virker på gyroen) - det
skifter
> > både fortegn og størrelse undervejs!
>
> Nej, det er ikke korrekt. Skal jeg forstå din efterfølgende meddelelse i
> denne tråd, som om at du også selv har indset dette?

Ja

> > Jeg er ikke alene om at se en brist i 'standard gennemgang af precession' :
> > http://mb-soft.com/public/precess.html
>
> Det er da utrolig, som du kan finde frem til alle tåbernes hjemmesider.
> Du burde være lidt mere kildekritisk. Uanset at C. Johnson underskriver
> sig som fysiker fra University of Chicago (måske har han blot studeret
> der?), så er han temmelig langt ude. Lad mig blot påpege et par helt
> åbenlyse fejl, som han begår i sin analyse af Jordens præcession:
>
> Han skriver: "Earth has a moment of inertia of about 8,070e37 kg*m^2. But
> this number has no value in analyzing the precessional movement of
> Earth!" Han har ret med inertimomentet (det har han vel slået op). Den
> anden påstand er latterlig. Det gør det svært at tro på, at han kan nogen
> fysik overhovedet.
>
> Han skriver også om et kraftmoment på 2,9 * 10e19 N*m. Det har til
> gengæld ingen relevans i analysen. Men når man (som han gør) hiver tal ud
> af luften, så kan man jo få det resultat, man ønsker.
>
> Så skriver han: "The Sun's total gravitational attraction for the whole
> Earth is around 3,6e22 N, and the Moon's total gravitational attraction
> of the Earth is 1,9e20 N." Det er muligvis korrekt, men fuldstændig
> irrelevant. Han har tydeligvis ikke forstået, at det, der giver et
> kraftmoment på Jorden ikke er selve kraften, men kraftens gradient (lige
> som tidevandskræfter). Kraftmomentet er proportional med G*M/a^3, hvilket
> er ca. dobbelt så stor for Månen som for Solen.
>
> Det er som allerede nævnt også også forkert, hvad han skriver med at
> kraftmomentet varierer og ændrer retning.

Ja, jeg har siden mailet et par gange med ham og påpeget de fejl jeg har erfaret .. vist nok uden at
det vil få konsekvenser for det han skriver på hans side ..

> > Lidt 'langhåret' men i formelle termer: moment (T), vinkelmoment (L)
> > dL/dt = T ->
> > L = Sum(T) fra t1 til t2
> >
> > Jorden spinner og har en L (vektor orienteret med spin-aksen). Hvis en ny L lægges til ved
> > påvirkning gennem en T, og den nye L har en anden orientering, så bliver summen af de to L'er
altså
> > udtryk for den vektor der repræsenterer den nye omdrejningsakse. Hvis T er konstant, som i
tilfældet
> > med gyroskopet bliver retningsændringen (precessionen) også konstant. Men det T der virker som
> > Solens eller Månens tiltrækning på Jorden er af størrelsen T = T(max)*cos(tid på året). Summen
af T
> > i en fuld omdrejning må være i omegnen af 0 (ihvertfald sammenlignet med gyroen) -> ingen
> > precession.
>
> Kraftmomentet T er (nogenlunde) konstant. Den varierer lidt pga. Månens
> bane, som er svagt elliptisk og hvis baneplan skærer ekliptika med ca. 5
> grader. Men det er småting.
>
> Nu skal du få analysen. Den står jo heller ikke i pdf-dokumentet.
>
> Først: Kraftmomentet på Jorden fra Månen og Solen har retning vinkelret
> på rotationsaksen, og er rettet så det forsøger at rette Jordens nordpol
> mod Solsystemets nordpol. Dvs. så jordaksen forsøges drejet ind vinkelret
> på ekliptika.
>
> Sætningen dL/dt = T giver det kraftmoment, der drejer jordaksen. Lad os
> se, om det passer.
>
> Venstresiden dL/dt har størrelsen |dL/dt| som vi kan finde ud fra
> kendskab til Jordens impulsmoment og den astronomiske observation, at
> jordaksen præcesserer med perioden 25770 år.
>
> |dL/dt| = C * omega * sin(i) * d(phi)/dt
> = 8,038e37kg*m^2 * 7,292e-5 s^-1 *sin(23,5grad)*2*pi/8,133e11 s
> = 1,806e22 N*m
>
> Dvs. at HVIS forklaringen på den såkaldte præcession virkelig er
> præcession som med en snurretop, så skal Jorden påvirkes med et
> kraftmoment på denne størrelse. Har jeg ret eller ej?
>
> Jamen, så må vi udregne højresiden, dvs. kraftmomentet på Jorden, ud fra
> den hypotese, at kraftmomentet skyldes gravitationsfeltet fra Månen og
> Solen. Størrelsen af kraftmomentet T fra en (fjern) masse på den
> fladtrykte tiltede jord er givet ved:
> T = 3/4 * G*M/a^3 * J_2 *m*R^2 * sin(2*i) * (1-e^2)^{-3/2}
>
> Det sidste led tager hensyn til banens ellipticitet (afstanden midlet
> over en omdrejning). Faktoren G*M/a^3 stammer fra Månen eller Solens
> masse og store halvakse (afstanden).
>
> J_2 * m ^ R^2 er Jordens gravitationelle quadropolmoment (eller hvad det
> nu kaldes) som afgøres af jordens fladtrykte form. J_2 er målt til
> 1,08263e-3, så denne faktor er 2,632e35 kg*m^2.
>
> Ved at indsætte data for Måne og Sol får jeg:
>
> Kraftmoment fra Månen T(Måne) = 1,253e22 N*m
> Kraftmoment fra Solen T(Sol) = 0,573e22 N*m
>
> Sum af disse: T_total = 1,826e22 N*m
>
> Det er lige omkring 1% for meget i forhold til det observerede, men
> alligevel ret overbevisende. Hvordan kan nogen fortsat være i tvivl om,
> at Jordens præcession i langt overvejende grad er forklaret ud fra det
> kraftmoment, som Månen og Solen påvirker den fladtrykte Jord med?!
>
> Med venlig hilsen Sven


Hej Sven

Tak for din suveræne gennemgang. Jeg har først fået øje på mailen i dag.


Carsten



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste