"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:nM%id.62591$Vf.3087358@news000.worldonline.dk...
>> Det er meningsløst at tale om at man har medansvar for egen læring.
>
> Måske for dig, men ikke for andre.
>
> Fra undervisningsministeriets hjemmeside:
>
> "Begrebet AFEL sætter den pædagogiske dagsorden på spidsen og tilføjer med
> sin betoning af elevens eget ansvar i læringsprocessen en ny dimension til
> de didaktiske overvejelser og den pædagogiske praksis. Hvem har ansvaret
> for
> hvad, hvordan og hvornår?
> Det har da også vist sig, at AFEL i virkelighedens konkrete og klare lys
> praktiseres som MAFEL - Medansvar for egen læring. Det præciseres hermed,
> at
> der er tale om, at eleverne skal have et medansvar, ikke et alene-ansvar.
> Det overordnede didaktiske ansvar er fortsat skolens og lærernes."
Ja, hvis du læser det konkret, så tales der om, at det "praktiseres som
MAFEL" - men det er noget gedigent sludder - jeg ved ikke hvilken klovn, der
har skrevet dette, men det er ikke særlig begavet - især ikke når de
henvisninger jeg gav dig akkurat stammer fra nogle af de samme kilder.
Man kan IKKE have et MEDANSVAR for EGEN læring, da begrebet LÆRING er
ensbetydende med at man selv tager ansvaret for at lære, da man ikke kan få
andre til at lære for sig.
Artiklen fra Undervisningsministeriets hjemmeside er noget pædagogiske
snik-snak.
Havde man skrevet at læreren havde ansvaret for undervisningen og eleven for
læringen i et dialektisk sammenspil, havde det været noget helt andet -men
da ordet "dialektik" desværre er politisk behæftet, så tør man ikke bruge
dette.
Men som sagt: artiklen er forvrøvlet -
>
>
http://pub.uvm.dk/2002/eud/05.htm
>
> Når du skriver: "Du kan tage medansvar for ANDRES læringsproces, men ikke
> medansvar for
> EGEN", mener du så ikke at 1 + 1 = 1 ?
Nej -jeg taler alene om at undervisning + læring er en dialektisk proces,
men at selve læringen er en individuel proces - at tage medansvar for egne
handlinger er noget nonsens. Når du foretager en handling, som du har
besluttet at foretage dig, så er det ikke andre, der har medansvar for selve
handlingen, da andre ikke kan udføre din handling.
Skyder du en person, så er det din handling -ikke noget andre har medansvar
for. De kan have tilskyndet dig til det på den ene eller anden måde, men det
er ikke dem, der udfører handlingen, men dig. Det er dig, der i givet fald
trykker på aftrækkeren og dermed rammer personen.
Og det er det, læring drejer sig om: andre kan ikke lære for dig, kun dig
selv.
AT nogle praksiserer det således at de tror at de - ved at undervise -også
lærer eleven noget, er i bund og grund det rene nonsens- ingen kan lære
nogen noget, men man kan lære SIG noget.
[...]
> Det giver mening i en undervisningssituation. Derudover står der jo sort
> på
> hvidt i folkeskoleloven: "Hvor eleven tager medansvar for egen læring og
> fordyber sig i fagene på egne forudsætninger!"
hvor???? §? Jeg kan ikke se noget i selve folkeskoleloven, der skulle
indbefatte noget sådant - er du venlig at give et link til ovenstående?
>
>
> Nej, naturligvis ikke, hvis man dykker ned og definerer. Men når jeg,
> sammen
> med mine kolleger eller elever, bruger ordet lektier eller hjemarbejde så
> ved vi alle hvad der menes - nemlig det eleverne har fået for.
Akkurat som dine kolleger og mine taler om eksamen, selvom der er tale om en
afgangsprøve - var det ikke dig og mig, der var rørende enige om, at det er
at udvande begreberne at kalde det for eksaminer når der er tale om
afgangsprøver? Eller husker jeg forkert her?
Det dunkelt sagte er oftest det dunkelt tænkte.
hverken du eller jeg giver eleverne lektier for -dette begreb dækker over at
man lirer noget af, som man har lært - enten ved udenadslæren eller ved
simpelt terperi - vi giver dem hjemmearbejde, men lægger muligvis noget
forskelligt i det indhold dette hjemmearbejde skal have. Men vi siger ganske
rigtigt lektier, eftersom der jo er tradition for at kalde det for lektier
akkurat som man kalder skolens afgangsprøver for eksaminer i stedet for
prøver.
>
>> Der er ingen mening i at være meget omhyggelig med ikke at kalde
>> afgangsprøverne for eksaminer, medens du samtidig er meget lidt
>> omhyggelig
>> med at skelne mellem lektier og hjemmearbejde.
>
> Ha! Måske skyldes det at jeg formoder at "eksamen"/"afgangsprøve" er en af
> dine kæpheste?
Næ, men jeg husker at vi -eller en anden -havde den opfattelse at vi blev
nødt til at kalde tingene ved deres rette navn. Det er så ikke dig, jeg har
diskuteret det med, kan jeg forstå.
>
>> Lektier er det, der ligger i ordet: at man kan noget, man kan lire af -
> man
>> har lært sin "lektie". Det betyder ikke at man har vist en fordybelse i
> det
>> stof man har memoreret.
>
> Yep! Og det er jo det der problemet med eksame... øhh... afgangsprøven,
> også
> på de højere læreanstalter.
De højere læreanstalter har eksaminer!
De fleste kan sagtens gå op og genfortælle stof
> de har forsøgt at memorere inden for de seneste par uger. Men det er ingen
> garanti for at de rent faktisk har tilegnet sig stoffet - at der har
> foregået en læring.
oho! vi nærmer os - der er ikke foregået en læring -men hvad med det, som
lærerne har induceret i disse studerende - er det ikke noget de har lært de
studerende? I så fald burde de jo kunne være sikre på at de studerende
mindst har forstået halvdelen af stoffet?
>
>> Du bør nok skelne mellem det man kan kalde for udvendig læring, altså
>> læring, der blot lires af for skolens (læs: lærerens) skyld og så det
>> forhold, at man går i skole for at lære for livet, som det så smukt står
>> skrevet: non scholae, sed vitae discimus.
>
> Nu kan logbogen jo være et fremragende middel til selvrefleksion.
logbogen? I hvilken sammenhæng?
>
>
> Helt enig. For hvis voksne ikke kan være bevidste om den kognitive proces,
> så kan det naturligvis heller ikke forventes af børn.
At lære noget er at være bevidst, aktiv og målrettet - den, der ikke er det,
lærer intet - uanset hvor god undervisning, der gives.
>
> Set i lyset af dette kan man godt forstå argumenterne der taler for flere
> test i folkeskolen (selvom jeg af en række andre grunde er modstander af
> dette).
Test er ikke nogen som helst garanti for læring -det er en prøve på, hvilke
ting eleverne har lært udenad inden for det område, testen foregår i - og
resultaterne vil være meget forskellige. Hvis man vil sikre at eleverne
lærer noget bestemt, skal man indføre et pensum i folkeskolen, hvad man
ikke har, hvorfor man så kan teste om eleverne kan huske stoffet. Den med
den bedste hukommelse og den, der kan kombinere inden for det beskedne
område eleverne skal lære ting udenad i, vil klare sig bedst i de tests-
men de siger intet om læringen.
>
> (...)
>> På samme måde med læring: du kan kun undervise, anvise veje hvortil
>> eleven
>> kan bevæge sig for at få et godt resultat - men du kan ikke lære for
> eleven.
>
> Nej, naturligvis ikke. Det er også derfor du ikke har det fulde ansvar,
> men
> 'kun' medansvar
Jamen, det er jo noget snak -prøv nu seriøst at læse, hvad du skriver (og
hvad man skriver på UV-hjemmesiden: man tager i praksis MEDansvar for at der
sker en læringsproces, men det er ikke det samme som at man tager medansvar
for selve det at lære -det kan man nemlig ikke. Hvordan kan jeg fx tage et
medansvar for at du lader dit vand på toilettet? Jo, jeg kan give dig et
skud impugan (lasix eller andre vandrivende midler), men jeg kan IKKE tisse
for dig, vel?
>
>> > Vil "desværre - elevernes læring er ikke mit ansvar" være et brugbart
>> > argument?
>
>> Ja - du kan ikke lære for eleven. Hvis eleven ikke vil lære noget, kan du
>> ikke tvinge det igennem - selv med nok så mange lektier.
>
> Hvordan kan man som menneske "bestemme" om man vil lære noget? Det er jo
> ikke noget man selv er herre over. Det sker automatisk, bevidst eller
> ubevidst.
> Selv "gider ikke, kan ikke, tør ikke"-eleverne lærer jo, dog ofte i et
> mere
> begænset omfang.
Du forstår - sådan som jeg ser det -slet ikke begrebet læring. Læring er et
begreb, der angår en BEVIDST, MÅLRETTET AKTIVITET (VIRKSOMHED) SOM ELEVEN
FORETAGER SIG. Læring kan altså føre til at man lærer noget, men en elev,
der ikke deltager i den aktive proces at lære noget, hos denne foregår der
INGEN LÆRING.
>
>> Du kan - med forældrenes hjælp -måske "tvinge" eleven til at lire noget
> af,
>> som den pågældende ikke forstår, ikke kan forholde sig til, men du kan
> ikke
>> tvinge nogen til at lære.
>
> Men medansvaret kommer jo også til sin ret ved at skabe de idéele rammer.
> Alle kan lære - det er blot et spørgsmål om tilgang.
Nej, det er en misforståelse - det er et udtryk for en reformpædagogisk
tankegang, hvor man sagde, at hvis man blot havde de rette rammer, så kunne
eleverne lære noget. Her blev det at lære til en proces, der gik fra eleven
og ud.
Den modsatte proces, nemlig fra omgivelserne og ind (behavioristisk) betød
at man kunne træne eleverne med de rette metoder, til at lære hvad som
helst -det skulle ske ved testprogrammer og træningsopgaver.
>
>> > Dette er selvfølgelig sat på spidsen.
>
>> Javist, men du går ud fra den falske præmis, at du tror at det at lære
>> noget, er noget du kan gøre for eleven, fordi du forveksler læring med
>> undervisning.
>
> Nej jeg gør ikke. Jeg kan ikke lære for eleven. Men jeg har et medanvar
> for
> at han/hun lærer noget ved at skabe trygge idéele rammer, gøre
> undervisningen levende (og humoristisk), undervisningsdifferentiere samt
> ved
> at vække elevernes nysgerrighed.
Det, du beskriver er jo netop IKKE læring, men undervisningen og det miljø
hvor undervisningen foregår.
>
> Når en gruppe kommer hen til mig og spørger om de ikke nok må bruge deres
> pause på at researche deres faglige stof i stedet for at spille bold, så
> mener jeg at jeg har opfyldt mere end min del af ansvaret.
Du har taget ansvaret for undervisningen (og opdragelsen) men ikke for
læringen. Du har stillet nogle rammer op, hvorunder læringen kan foregå, men
du har ikke lært for eleverne.
>
>>(...) -men at lære, det er en privat proces, som du ikke
>> kan være ansvarlig for. Du kan - som tidligere nævnt - ikke sidde inde i
>> elevens hovede og lære for denne. Det at lære er en kompliceret personlig
>> proces, hvorunder en elev kombinerer tidligere erfaringer og lærdom med
> det
>> nye - og ikke noget, du kan fremskynde eller forhíndre.
>
> Jeg har aldrig påstået at læreren har ansvaret for elevens læring. Han/hun
> har medansvar.
Nej, - det er IKKE korrekt - læreren har et ansvar for undervisningen -for
at skabe en læringsegnet situation - og det er sådan at hvis du ser på
elevens adfærd, elevens villighed til at lære, så er der her tale om elevens
medansvar for at sætte sig parat til at lære - at være medleven og aktiv i
processen, men selve læringen er elevens egen.
Du tager ansvaret for undervisningen - eleven tager ansvaret for læringen.
I har begge et medansvar for at skabe et miljø, der fremmer de psykologiske
muligheder for at der kan foregå læring -det er deri det dialektiske pricip
ligger - men når du skriver medansvar for egen læring, så er det ordet
"egen" der er i vejen. Du kan have medansvar for læringen, forstået således
at du tager et ansvar sammen med eleven for at læring kan foregå, men ikke
for EGEN læring.
Så det korrekte ville være, hvis UVM's hjemmeside havde skrevet at man i
praksis tog medansvar for læringen, men man kan ikke tage medansvar for EGEN
læring, for i så fald er der jo ikke tale om EGEN læring, vel?
> Og jeg er bestemt ikke enig i, at man ikke kan "fremskynde" læring.
>
> Et eksempel: I den fjerdeklasse hvor jeg bruger det meste af min
> undervisningstid, har jeg, med al beskedenhed, formået at "vække" hele
> klassen ifm historiefaget. Sidste år var det "det kedeligste fag" da de
> havde en anden lærer, nu er det pludselig blevet et favoritfag for langt
> de
> fleste. De labber det i sig, og kan se komplicerede sammenhænge, som er
> langt over niveau. De er generelt gået fra at være historiske analfabeter
> til - gennem historien - at være bevidste om hvorfor verden ser ud som den
> gør i dag.
Jamen, det er da strålende -gid jeg kunne gøre det samme i mine
historietimer
, men du er så dygtigere til dette, og det er meget fint.
Men det, du gør er at skabe rammerne for undervisningen, skabe mulighederne
for at læringen kan foregå, men du tager IKKE ansvaret for elevernes EGEN
læring. Forstår du NU forskellen?
>
> Er forudsætningen for elevernes læring her at de "kombinerer tidligere
> erfaringer og lærdom med det nye"? Overhovedet ikke. Historiske temaer og
> forløb som de aldrig tidligere har hørt om eller har et forhold til og som
> ikke nødvendigvis kombineres, kan skam virke ganske abstrakte. Det er
> elevernes motivation og nysgerrighed der driver deres egen læringsproces.
Det er også en del af det, men hvad er det, der betinger motivationen og
nysgerrigheden? Og hvordan du sørger for at "fænge" elevernes interesser kan
jeg kun sige noget om, når jeg kender til, hvad du gør i praksis.
Men jeg kan sagtens argumentere for at eleverne kombinerer tidligere
erfaringer og lærdom med nye. Jeg skriver IKKE at de kender til de
historiske ting, som du så kombinerer, men jeg fastslår at de kender til de
processer, der normalt foregår i forbindelse med læring- og når du så laver
noget anderledes, skaber det den motivation, der gør dem til medlevende og
virksomme i læringsprocessen.
De
> opfylder med andre ord deres del af medansvaret på samme måde som jeg
> opfylder min del. Ikke ved at læse op af en gammel bog om enevælden i
> klassen, men ved at appelere til hvad der tænder den enkelte elev. Dette
> forudsætter dog at man som lærer er bevidst om den enkelte elevs
> læringsprofil.
De tager medansvaret for læringsmiljøet, men de tager ansvaret for
læringen -du tager ligeledes medansvaret for læringsmiljøet, medens du alene
tager ansvaret for undervisningen.
>
>> > Hvis jeg tilmelder mig et kursus eller påbegynder en ny uddannelse, så
> har
>> > jeg en forventning om at underviseren har et medansvar for min læring -
>
>> Nej, underviseren har IKKE et medansvar for DIN læring.
>
> Lad mig give dig endnu et eksempel:
>
> Da jeg for snart et årti siden læste til datamatiker havde vi en lærer som
> underviste i C++. [...]
>
> I et andet fag - om databaser - havde vi en lærer som tit og ofte ville
> sikre sig at den enkelte studerende forstod stoffet. [...]
>
> Nuvel. Her har vi to fag - med to forskellige undervisere. I det ene
> dumper
> de fleste, i det andet består alle. Mener du virkelig at det fulde ansvar
> for elevernes udbytte her ligger hos eleverne selv? Eller kunne det tænkes
> at vi havde med to forskellige undervisere at gøre: Én som hellere end
> gerne
> vil opfylde sin del af medansvaret for de studerenes læring, mens den
> anden
> nærmest udviste total ligegyldighed?
JA, det mener jeg faktisk -men du glemmer at den første ikke tog medansvar
for at læringsprocessen blev optimal - medens den anden tilsyneladende
gjorde det. Sidstnævnte opfyldte tilsyneladende på smukkeste vis teorien om
hvordan man gik fra den aktuelle udviklingszone til nærmeste udviklingszone
som blandt andet er beskrevet med Vygotskijs arbejder.
Man tager ansvaret for at undervisningsprocessen kan foregå optimalt ved at
hjælpe eleven videre ved at stille spørgsmål til forståelsen - i stedet for
at blot stå og lire en lektie af. Den førstnævnte mente åbenbart at han blot
kunne fylde på de "tomme kar" - en undervisningssituation som man har
forladt på de fleste uddannelser på lavere niveau, medens de højere niveauer
meget ofte underviser på den måde: forelæsningsformen i lettere modificeret
form.
>
>> Den der underviser gør det med det eksplicitte formål at få eleven til at
>> lære sig noget. Så selve processen undervisning og læring er et
>> dialektisk
>> forhold, hvor læreren har et ANSVAR for at der kan foregå en læring,
> medens
>> eleven har et ansvar for at læringen bliver aktuel.
>
> Så det er nok bare at stille sig op og lire en masse ting af? "Enten
> forstår
> man det, eller også forstår man det ikke"?
Det er jo netop IKKE det jeg skriver - jeg forsøger blot at forklare dig,
hvorfor man IKKE kan sige MEDANSVAR for EGEN læring - fordi det dybest set
er noget sludder.
Problemet kommer af at man på fx engelsk har to begreber for tingene: to
learn og to teach. Eller på tysk zu lehren og zu lernen - på dansk kan vi
kun adskille de to begreber ved at tale om undervisning og at lære - vi har
nu fået indført det forholdsvist nye begreb "læring" (kun kendt i omkring 30
år
) , blandt andet indført af nordmanden, den norske sociolog, der
blandt andet skrev bogen "hva' er læring?" - vi siger stadigvæk som lærere:
jeg har lært eleverne at.... , selvom det dybest set er noget vrøvl. Det
skyldes at ting tager tid - vi er ikke gode til at ændre vaner og udtryk
(jf. det med lektier og hjemmearbejde eller eksaminer og prøver), så derfor
fortsætter vi ufortrødent med at udtale os upræcist. Et andet udtryk er
"vidensdeling", selvom det strengt taget ikke er viden, man deler, men
kundskaber - viden kommer via bearbejdede kundskaber. Men her er vi igen
upræcise.
Når vi altså anvender denne tautologi som EGEN LÆRING, så skyldes det at man
med det begreb vil understrege at man netop IKKE kan tale om at man lærer
for andre eller at andre kan lære for én.
Sagde vi blot læring, så mangler vi en præcisering af netop dette begreb
EGEN LÆRING, som ligger implicit i de engelske og tyske ord for begreberne.
Vi burde -hvis vi til fulde forstod begrebet "LÆRING" , trygt kunne skrive:
Ansvar for læringen, men det dækker ikke fuldt over at vi også skal udtrykke
hvem det er der lærer.
Det kan også skyldes at vi i mange år hyldede en tankpasserpædagogik, hvor
man "lærte" eleven noget - altså der var nogen, der gjorde noget ved nogen,
og at dem, der blev gjort noget ved var eleverne. De var passive modtagere
af det, som læreren docerede - de var "tomme kar".
Senere gjorde man det så til en proces, hvor det stort set var ligegyldigt
hvad læreren gjorde (fx sagt i tesen om at "eleverne lærer på trods af
lærerens undervisning, sålænge omgivelserne blot er skikket til det) - og
endelig har vi haft begreber som dialektiske forhold oppe at vende, men det
blev for mange mennesker sat som værende lig med indoktrinering af
venstreorienterede synspunkter fordi dem, der var førende på det område, var
russere som Elkonin, Vygotskij og Leontjew.
Min seminarielærer i dansk - som i øvrigt var en drukkenbold - fortalte
altid med væmmelse om Luria og de tre nævntes bidrag til
undervisningsdebatten - han var ved at brække sig over dem, og var i øvrigt
dybt, dybt reaktionær på alle punkter.
>
>> Prøv at se på sætningen igen: EGEN læring - ikke DIN læring, men EGEN
>> læring. Det er ens eget ansvar.
>
> Yep! Hvis jeg gerne vil lære noget om Flash-animationer og læser bøger om
> dette, så er det mit eget ansvar. Hvis jeg gerne vil lære noget om
> afrikanske giraffers parringsmønstre og undersøger dette, så er det mit
> eget
> ansvar. Men i det øjeblik jeg træder ind i et undervisningslokale og
> modtager undervisning, så har jeg faktisk en forventning om, at
> underviseren
> kan lære fra sig.
Jamen, det har jo ikke noget med LÆRING at gøre. Det har noget at gøre med
underviserens personlighed, miljøet hvorunder undervisningen foregår etc.
Ikke ved at være den type underviser som lige jeg
> foretrækker, men ved at vise at han er interesseret i at dele ansvaret for
> min læring.
Han kan IKKE dele ansvaret for DIN LÆRING - han kan dele ansvaret for den
proces hvorunder læringen foregår!
Ved at forklare de sammenhænge jeg ikke forstår. Ved at
> differentiere. Ved at vise almen interesse i at jeg har tilegnet mig
> stoffet. Ikke ved at sige "enten forstår man det, eller også forstår man
> det
> ikke."
Det er - jf. tidligere -heller ikke det jeg har skrevet.
>
> (...)
>
> Jeg har af tidsmæssige årsager desværre snippet resten af dit indlæg. Hvis
> der var noget af det du gerne vil have at jeg tager stilling til, kan du
> bare sige til.
Egentlig ikke - jeg kan blot tilføje, at jeg såmænd godt forstår
forvirringen. Da jeg læste pædagogik på universitetet, tog det også en rum
tid før jeg dybt inde forstod det meste af teorierne om læring - og jeg vil
da ikke hævde at jeg på alle punkter er 100 procent på forkant med
begrebet - der er skrevet tonsvis af bøger om emnet, og jeg er bare en lille
cand.pæd. i pædagogik, der stadig står særdeles ydmyg over for dette begreb
som for mig hænger uløseligt sammen med virksomhedsteorien (activity
theori), som jeg finder særdeles spændende, men hvilket emne, jeg stadig kun
kan nærme mig asymptotisk til i relation til den fulde bevidsthed om dette
begreb. Men det er jo ikke uspændende -og hver gang jeg debatterer dette
område, nærmer jeg mig en endnu dybere forståelse af begrebet, samtidig med
at jeg erkender hvor komplekst det hele er i praksis - her deler det skæbne
med begrebet "undervisningsdifferentiering" som en masse lærere heller ikke
forstår dimensionerne af -og især i praksis ikke formår at omsætte, fordi de
ikke til fulde fatter forholdet mellem princippet i begrebet og så den
praksis hvorunder det skal virke - og det forstår jeg inderligt godt. Det er
vanskelige sager vi har med at gøre.
--
ahw