/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Hvornår lå GT's canon færdig?
Fra : AF


Dato : 08-10-04 18:52

Jeg er blevet gjort opmærksom på dette link:
http://www.ibri.org/13jamnia.html

Hovedkonklussionen fra det link må være, at der der ikke i Jamnia
foregik en en egentlig synode, og da slet ikke en synode hvor de
GT-lige skrifter blev ophøjet til canon. Denne canonisering var jo i
praksis allerede overstået 2-300 tidligere.

Det er vist nok kun den ultraliberale bibelkritiske forskning der vil
fastholde idéen om en egentlig synode i Jamnia. Postulatet om en sådan
synode finder ikke rigtig nogen holdepunkter i de tilgængelige kilder.

Vi får en ganske god ledetråd omkring canoniseringen via bl.a. Siraks
Bog (husker ikke lige årstallet men mener at det var ca. 200-190
f.v.t.) og Septuaginta. Desuden er der en traktat i den babylonske
Talmud, som kaldes Baba Bathra (14b-15a). Der findes der stof,
tekster, der med stor sandsynlighed går tilbage til 1. og 2.
århundrede f.v.t., og som klart henviser til det tredelte GT (Loven,
Profeterne og Skrifterne) og som også opremser navnene på de fleste af
GT's bøger. Der nævnes ingen bøger som ikke er med i "vores" GT.

Også Dødehavsrullerne citerer eller henviser til til alle bøgerne i GT
bortset fra Esters Bog. Også Filon fra Alexandria (25 f.v.t. - ca. 50
e.v.t.) nævner alle bøerne i GT bortset fra nogle ganske få.

Der er altså ikke rigtig noget i de tilgængelige kilder der kan tale
imod at den hebraiske canon i praksis allerede lå fast mindst 200 år
f.v.t., og ikke nok med det: disse kilder giver rent faktisk ganske
god støtte for denne opfattelse, selv om en del fra den ultraliberale
bibelkritiske forskning ikke vil acceptere disse fakta. Det er også
hovedsageligt fra denne ultraliberale bibelkritiske forskning at man
fremfører, og fastholder, tanken om Moses ikke var nogen historisk
person, samt at Bibelen generelt er historisk upålidelig.

Du kan læse meget mere om canon-dannelsen af GT og NT i "Skrift og
åbenbaring" ISBN 87-7242-179-7, p. 151-170.

Det er forskere der har "konstrueret" denne Jamnia-synode. Den har et
yderst spinkelt grundlag i kilderne og bygges på en enkelt
Mishna-tekst, Yadin 3,5. Det eneste, som er tydeligt i teksten, er, at
der var en igangværende debat om to af de perifere bøger i gruppen
Skrifterne (ketubim) helt op til midsten af andet århundrede , og der
er andre rabbinske vidnesbyrd om, at man fortsatte med at diskutere
enkelte bøger, selv blandt Profeterne,, også efter denne periode.

(kilde: Oskar Skarsaune "Kristendommens jødiske rødder" bd. 2, p. 65.

For en mere detaljeret gennemgang af kritikken mod teorien om en
synode i Jamnia henvises til: W.M. Christie "The Jamnia Period In
Jewish Histori" in The Journal of Theological Studies 26 (1925),
p.347-365, samt til Peter Schäfer "Die sogenammte Synode von Jabne"
Judaica 31 (1975) p. 54-64 samt p. 116-124)

Der ud over kan der henvises til at også Qumran-folket tilsyneladende
også respekterede den almindeligt gængse canon, som altså i praksis
reelt set har været uændret siden í al fald år 132 f.v.t. da Jesu
Siraks sønnesøn oversatte hans bog "Siraks Bog" som menes at være
skrevet mindst 50 år tidligere.

Og ellers kan følgende da anbefales:
R. T. Beckwith, "Canon of The Old Testament" i New Bible Dictionary,
sec. edit.. IVP. Leichester 1982.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/
http://ravsted.dk/ - *Byen hvor der virkelig sker noget*
http://ravsted.net/ - *Lokalhistoriske sider*


 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste