/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Garmin GPSmap 172C <=NMEA=> Furuno LS4100 ~
Fra : Per Strandhauge


Dato : 08-10-04 00:02

Hej!
Jeg har for nylig købt en Garmin GPSmap 172C, som jeg skal have tilslutte et
Furuno LS4100 ekkolod via NMEA.
Garmin skal være både "talker" og "listener" og Furonoen skal også være
"talker" og "listener", forstået på den måde at Garmin sender position- og
fartdata til ekkoloddet. Ekkoloddet sender dybdedata til Garmin.
Nu har jeg rodet med det i 2 dage og nu har jeg grå hår over det hele :).
Jeg kan få en ting til at virke, men så virker den anden ikke og modsat.

Garmin har følgende tilslutninger:
Rød ledning = + 10 - 35 V DC
Sort ledning = Ground (Power og Data)
Blå ledning = NMEA OUT (Com 1 TX)
Brun ledning = NMEA IN (Com 1 RX)
Hvid ledning = RTCM/NMEA in (Com 2 RX)
Grøn ledning = NMEA OUT (Com 2 TX)
Gul ledning = Alarrm Low

Kan ses her i manualen side 92
http://www.garmin.com/manuals/GPSMAP172C_OwnersManual.pdf

Furuno LS4100 har følgende tilslutninger:
Hvid ledning = TD-A
Blå ledning = TD-B
Gul ledning = RD-A
Grøn ledning = RD-B
Rød ledning = + 12 V DC
Sort ledning = Minus

Kan ses her i manualen side 36
http://www.furuno.se/graphics/03_manuals/04_engl_op_manuals/05_sounder/LS6100.pdf

Jeg har forbundet således:
Garmin Furuno
Brun <-------------Hvid
Grøn ------------->Gul
Sort <------------Blå og grøn

På denne måde får jeg positionsudlæsning på ekkoloddet, men ingen
dybdeudlæsning på Garmin.
Hvis jeg afmonterer Furono'ens blå og gule ledning fra Garmin minusledning
får jeg dybdeudlæsning på Garmin, men ingen positionsudlæsning på
ekkoloddet.
Jeg har prøvet alle mulige kombinationer og byttet ledninger o.s.v., men får
samme resultat ud af det.
Det ser for mig ud som om at ekkoloddet ikke kan lide, at Garmin bruger
minus ledningen som fælles dataledning.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det bliver, når jeg skal have koblet min
autopilot og VHF på Garmin!

Kan nogen hjælpe mig med mit problem er jeg yderst taknemlig.

Hilsen Per.



 
 
Claus Tersgov (08-10-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 08-10-04 00:23

Per Strandhauge skriblede og skrablede følgende:

> Det ser for mig ud som om at ekkoloddet ikke kan lide, at Garmin
> bruger minus ledningen som fælles dataledning.

Det er også en frygtelig fadæse af Garmin!

det er en grim uskik at blande stel med data, fordi hvis apparatets minus
ledning skulle gå i stykker, så trækker apparatet sin minusstrøm gennem
datakredsløbet og dermed også gennem de tilsluttede dataenheder...
(af præcis samme grund er der altid to seperate minusledninger i alle
powerstikkene i f.eks. en PC)

Dit problem er nok, at udstyret ikke kan finde ud af, hvornår og hvem der
skal bestemme, når der skal lyttes og sendes. Jeg vil tro, at du måske skal
prøve med en NMEA multiplexer...

Er der noget af dit udstyr, som kører NMEA2000?

Jeg er blevet fortalt, at det ikke altid er helt problemløst i forhold til
ældre NMEA 0183, men jeg har ikke selv nogen praktisk erfaring med det.

Har du være alle menuindstillinger igennem for at se, om der er en bestemt
protokol, som skal sættes op under NMEA?

> Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det bliver, når jeg skal have
> koblet min autopilot og VHF på Garmin!

Jeg skal til præcis samme suppedas om en uges tid på en båd, hvor jeg er ved
at installere NMEA netværk

Claus



Per Strandhauge (08-10-2004)
Kommentar
Fra : Per Strandhauge


Dato : 08-10-04 00:52

Claus Tersgov skrev:

> Det er også en frygtelig fadæse af Garmin!
Enig

> Dit problem er nok, at udstyret ikke kan finde ud af, hvornår og hvem der
> skal bestemme, når der skal lyttes og sendes. Jeg vil tro, at du måske
> skal prøve med en NMEA multiplexer...

Jeg har prøvet at koblet Garmin's NMEA 1 udgang (TX) til ekkoloddets indgang
(RX) og Garmin's NMEA 2 indgang (RX) til ekkoloddets udgang (TX).
Herved vil jeg mene at de skulle kunne finde ud af det eftersom de nu sender
og modtager på hver sin NMEA-port, men det giver nøjagtig samme resultat.
Med hensyn til multiplexer har det strejfet mine tanker. Bare ærgeligt hvis
man skal til at ofre penge på sådan en også :(

> Er der noget af dit udstyr, som kører NMEA2000?

Ikke mig bekendt. Ekkoloddet er sat til at køre NMEA 0183 3.0. Jeg har
prøvet NMEA 0183 2.0 og NMEA 0183 1.5 uden held.
Garmin skulle selv finde ud af det. Den er sat til NMEA IN/OUT på både port
1 og 2

> Jeg er blevet fortalt, at det ikke altid er helt problemløst i forhold til
> ældre NMEA 0183, men jeg har ikke selv nogen praktisk erfaring med det.
>
> Har du være alle menuindstillinger igennem for at se, om der er en bestemt
> protokol, som skal sættes op under NMEA?

Ja. Det mener jeg at jeg har.

> Jeg skal til præcis samme suppedas om en uges tid på en båd, hvor jeg er
> ved at installere NMEA netværk

Er det også med Garmin udstyr?

Hilsen Per.



Claus Tersgov (08-10-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 08-10-04 00:35

Per Strandhauge skriblede og skrablede følgende:

> Hvis jeg afmonterer Furono'ens blå og gule ledning fra Garmin
> minusledning får jeg dybdeudlæsning på Garmin, men ingen
> positionsudlæsning på ekkoloddet.
> Jeg har prøvet alle mulige kombinationer og byttet ledninger o.s.v.,
> men får samme resultat ud af det.
> Det ser for mig ud som om at ekkoloddet ikke kan lide, at Garmin
> bruger minus ledningen som fælles dataledning.

Jeg ville prøve at koble *alt* elektrisk udstyr fra. Sæt de to apparater
direkte på batteriet alene (husk passende sikringer) og se, om det gør en
forandring. Brug fælles stel til begge apparater og sørg for, at kablerne er
nye og rene. Vær også opmærksom på at anvende korrekt ledningstværsnit.

Måske er det et skud i tågen, men det ku' måske være støj eller anden
mystik på minuskablet fra et eller andet i skivet?

Claus



Per Strandhauge (08-10-2004)
Kommentar
Fra : Per Strandhauge


Dato : 08-10-04 01:09

Claus Tersgov skrev:

> Jeg ville prøve at koble *alt* elektrisk udstyr fra. Sæt de to apparater
> direkte på batteriet alene (husk passende sikringer) og se, om det gør en
> forandring. Brug fælles stel til begge apparater og sørg for, at kablerne
> er nye og rene. Vær også opmærksom på at anvende korrekt ledningstværsnit.

Direkte på batteriet....hmmmm. Det har jeg godt nok ikke prøvet.
Jeg har tilsluttet minus, som er fælles for det hele i båden.

> Måske er det et skud i tågen, men det ku' måske være støj eller anden
> mystik på minuskablet fra et eller andet i skivet?

Der var KUN tændt for Garmin og ekkoloddet. Intet andet! Så jeg kan ikke se,
hvor den evt. støj skulle komme fra. Men dit forslag er udmærket.

Furuno ekkoloddets tilslutninger er benævnt som TD-A, TD-B, RD-A og RD-B.
Ved du om man kan gå ud fra at:
TD-A = TX + (hot)
TD-B = TX - (cold)
RD-A = RX + (hot)
RD-B = RX - (cold)
?????

Hilsen Per.



Claus Tersgov (08-10-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 08-10-04 10:22

Per Strandhauge skriblede og skrablede følgende:

> Direkte på batteriet....hmmmm. Det har jeg godt nok ikke prøvet.
> Jeg har tilsluttet minus, som er fælles for det hele i båden.

Der er jo ikke andet at gøre end at bruge udelukkelsesmetoden...

Min tanke er, at du måske har en minus som er utilstrækkelig, eller måske
en lader eller andet, som kan lave støj på datatransmissionens minusside...

NMEA er følsomt, der skal ikke megt støj, før det driller...

Hvis du prøver med ordenlige friske kabler på batteriet, så er den tanke i
hvert fald aflivet. Jeg har da set en del installationer, hvor problemerne
både med strøm og NMEA bunder i dårlige og utilstrækkelig forbindelser.

Iøvrigt er der mange rigtig gode sider om NMEA problemer på nettet. Desværre
er alle mine "foretrukne" lige blevet slettet, men hvis jeg få tid i
weekenden til at finde dem fra af backuppen, så kan jeg poste dem. Desværre
er der også meget skidt , hvis man søger på NMEA på google, så det kan
hurtigt blive uoverskueligt

Claus



Per Strandhauge (08-10-2004)
Kommentar
Fra : Per Strandhauge


Dato : 08-10-04 18:53

Claus Tersgov

> Hvis du prøver med ordenlige friske kabler på batteriet, så er den tanke i
> hvert fald aflivet. Jeg har da set en del installationer, hvor problemerne
> både med strøm og NMEA bunder i dårlige og utilstrækkelig forbindelser.

Nu har jeg prøvet at afmontere polskoene på batteriet og tilsluttet Garmin
og ekkolod som de 2 eneste forbrugere på batteriet. Det gav nøjagtig det
samme resultat.

> Iøvrigt er der mange rigtig gode sider om NMEA problemer på nettet.
> Desværre er alle mine "foretrukne" lige blevet slettet, men hvis jeg få
> tid i weekenden til at finde dem fra af backuppen, så kan jeg poste dem.
> Desværre er der også meget skidt , hvis man søger på NMEA på google, så
> det kan hurtigt blive uoverskueligt

Jeg glæder mig til at høre om du finder noget.
Jeg har talt både med Garmin's og Furunos teknikkere idag. Afhængig af hvem
du spørger, så er det selvfølgelig det andet apparat der laver kuk i det.
Jeg fik dog af teknikkeren ved Furuno oplyst, at der i indgangene på
ekkoloddet sidder optokoblere, men ikke på udgangene og at det er derfor at
det går galt, når man begynder at bruge minus som reference. Den umiddelbare
løsning han kunne komme med var hvis der kunne bygges en optokobler ind i
NMEA out fra ekkoloddet. Skulle nogen vide hvordan dette skal konstrueres
hører jeg meget gerne om det. Jeg kan selv lave printplade og lodde, bare
jeg ved hvordan det skal forbindes.

Indtil videre nøjes jeg med positionsudlæsningen på ekkoloddet.

Med venlig hilsen
Per.



Claus Tersgov (09-10-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 09-10-04 14:34

Per Strandhauge skriblede og skrablede følgende:

> Nu har jeg prøvet at afmontere polskoene på batteriet og tilsluttet
> Garmin og ekkolod som de 2 eneste forbrugere på batteriet. Det gav
> nøjagtig det samme resultat.

Ok, men det var absolut et forsøg værd.

> Jeg glæder mig til at høre om du finder noget.

Jeg har en hel samling af NMEA links, men du må have tålmodighed, jeg skal
lede 40-50 cd rommer igennem. Så det er ikke ret højt prioriteret lige nu..

> Jeg har talt både med Garmin's og Furunos teknikkere idag. Afhængig
> af hvem du spørger, så er det selvfølgelig det andet apparat der
> laver kuk i det. Jeg fik dog af teknikkeren ved Furuno oplyst, at der
> i indgangene på ekkoloddet sidder optokoblere, men ikke på udgangene
> og at det er derfor at det går galt, når man begynder at bruge minus
> som reference. Den umiddelbare løsning han kunne komme med var hvis
> der kunne bygges en optokobler ind i NMEA out fra ekkoloddet. Skulle
> nogen vide hvordan dette skal konstrueres hører jeg meget gerne om
> det. Jeg kan selv lave printplade og lodde, bare jeg ved hvordan det
> skal forbindes.

Prøv at spørge i dk.teknik.elektronik, der er sikkert masser af hjælp fra
elektronik eksperterne. Jeg tror ikke, at det er nogen stor operation.
Færdige optokoblere koster intet, og de er forholdsvis nemme at tilpasse.

Men jeg kom til at tænke på, at måske er en simpel diode nok??

Prøv at se, hvad der sker, hvis du sætter en diode på alle ind- og udgange,
sådan, at den kun tillader forbindelse i signalretningen. Måske er det
nok...?

Jeg aner ikke, om det virker, men det koster kun en ti'er at prøve, og du
kan i hvert fald ikke ødelægge noget...

Claus



Carsten Holck (09-10-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Holck


Dato : 09-10-04 22:39

Per Strandhauge wrote:
> Claus Tersgov
>
>
>>Hvis du prøver med ordenlige friske kabler på batteriet, så er den tanke i
>>hvert fald aflivet. Jeg har da set en del installationer, hvor problemerne
>>både med strøm og NMEA bunder i dårlige og utilstrækkelig forbindelser.
>
>
> Nu har jeg prøvet at afmontere polskoene på batteriet og tilsluttet Garmin
> og ekkolod som de 2 eneste forbrugere på batteriet. Det gav nøjagtig det
> samme resultat.
>
>
>>Iøvrigt er der mange rigtig gode sider om NMEA problemer på nettet.
>>Desværre er alle mine "foretrukne" lige blevet slettet, men hvis jeg få
>>tid i weekenden til at finde dem fra af backuppen, så kan jeg poste dem.
>>Desværre er der også meget skidt , hvis man søger på NMEA på google, så
>>det kan hurtigt blive uoverskueligt
>
>
> Jeg glæder mig til at høre om du finder noget.

Du kan starte her http://vancouver-webpages.com/peter/ - han er tæt på
at være oraklet om nmea.
/carsten

Harding E. Larsen (12-10-2004)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 12-10-04 10:10

Carsten Holck <cholck@malling.com.invalid> skrev:
>Du kan starte her
>http://vancouver-webpages.com/peter/ -
>han er tæt på
>at være oraklet om nmea.
>/carsten
Hej Per Strandhauge
Det er rigtigt som Carsten skriver, læs på vancouver-webpages.
Peter Bennett skriver:

An NMEA-0183 circuit can only have one "talker" (source), although
it may have several "listeners". If you want to have data from
more than one talker on a single circuit, you will require an NMEA
Multiplexer to combine the data streams from the individual
talkers.

NMEA Multiplexers are available from several sources, with varying
features. Typically, a multiplexer will accept data from four NMEA-
0183 sources, and will provide one or more NMEA-0183 and/or RS-232
outputs.

Der er kun én komponent som kan være "talker" hvis der ikke
anvendes en multiplexer.
Har du komponenter som både har NMEA og SEATALK kan
kombinationsmuligheden anvendes; men kun mellem de instrumenter
som har disse stik monteret.

Mvh
Harding E. Larsen


Per Strandhauge (19-10-2004)
Kommentar
Fra : Per Strandhauge


Dato : 19-10-04 11:56

Harding E. Larsen skrev:


> Der er kun én komponent som kan være "talker" hvis der ikke
> anvendes en multiplexer.

Der er jo også kun en talker på hver sin ledning!

Mvh. Per.



Per Fogt (13-10-2004)
Kommentar
Fra : Per Fogt


Dato : 13-10-04 02:58

On Fri, 8 Oct 2004 01:01:42 +0200, Per Strandhauge
<Strandhauge@nospamtele2adsl.dk> wrote:

> Jeg har for nylig købt en Garmin GPSmap 172C, som jeg skal have
> tilslutte et Furuno LS4100 ekkolod via NMEA.
> Garmin skal være både "talker" og "listener" og Furonoen skal også være
> "talker" og "listener", forstået på den måde at Garmin sender position-
> og fartdata til ekkoloddet. Ekkoloddet sender dybdedata til Garmin.

Først og fremmest - Seriel kommunikation er noget bøvl!
Der findes rigtigt mange standarter og mange flere måder at fortolke dem
på!!!!

Garmin har valgt at bruge RS232 standarden for seriel kommunikation til at
implementere NMEA.
Det betyder (bl.a.) at de bruger én ledning til at sende(TX) og én til at
modtage(RX) (og så naturligvis en jordledning). Man har valgt at lave to
af disse porte (com1 & com2) - hvilket gør at man kan slutte to seperate
instrumenter til deres GPS.
RS232 gør det nemt at tale med computere ol idet det er den samme
teknologi der anvendes på pc'ens seriel-porte.

Furuno har valgt at bruge RS422 standarden for seriel kommunikation til at
implementere NMEA.
RS422 bruger to ledere(balanceret) til at sende(TD-A & TD-B) og to til at
modtage(RD-A & RD-B)(og så naturligvis en jordledning). Det er en teknisk
set bedre løsning end RS232 idet den kan klare længere ledninger,
hurtigere data-rater og er meget mere støj imun- men den kræver til
gengæld flere ledere i kablet...

Man kan købe konvertere mellem de to formater - men det kan for det meste
også lade sig gøre at "snyde" lidt og koble dem sammen uden konverter -
det bliver dog temmeligt følsomt overfor støj...
Prøv at forbinde:
RS232-TX ---> RS422-RD-A (Grøn--->Gul)
RS232-RX <--- RS422-TD-A (Hvid<---Hvid)

RS422 RD-B forbindes til jord (Grøn til Sort - Begge på Furuno)
RS422 TD-B lader man "svæve" - altså ingen forbindelse.

RS232-Jord --- RS422 Jord (Sort---Sort)

Med lidt held skulle dette klare signalerne mellem de to instrumenter.
Løsningen svarer til den nederste af de 3 forbundne instrumenter i Garmins
Manual (S92 "GDS 20, Beacon...").

> Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det bliver, når jeg skal have koblet
> min autopilot og VHF på Garmin!
Hvis du bruger den ene port på din Garmin(Com2: hvid/grøn) til ovenstående
kan du senere anvende den anden(Com1: blå/brun) til at forbinde din
Autopilot og VHF.
Autopilot og Garmin skal formodentlig forbindes til tovejskomunikation
(både RX og TX) som ovenstående - men jeg vil tro du kan nøjes med at
forbinde Garmins TX(og jord...) til VHF'en da den formodentlig blot skal
modtage koordinater - og ikke sende noget til GPS'en. På den måde undgår
du at der er flere der sender på den samme leder på en gang.

Håber ovenstående smøre er nogenlunde forståelig - og at det virker )

God fornøjelse
/Per

Per Fogt (13-10-2004)
Kommentar
Fra : Per Fogt


Dato : 13-10-04 03:01

On Fri, 8 Oct 2004 01:01:42 +0200, Per Strandhauge
<Strandhauge@nospamtele2adsl.dk> wrote:

> Jeg har for nylig købt en Garmin GPSmap 172C, som jeg skal have
> tilslutte et Furuno LS4100 ekkolod via NMEA.
> Garmin skal være både "talker" og "listener" og Furonoen skal også være
> "talker" og "listener", forstået på den måde at Garmin sender position-
> og fartdata til ekkoloddet. Ekkoloddet sender dybdedata til Garmin.

Først og fremmest - Seriel kommunikation er noget bøvl!
Der findes rigtigt mange standarter og mange flere måder at fortolke dem
på!!!!

Garmin har valgt at bruge RS232 standarden for seriel kommunikation til at
implementere NMEA.
Det betyder (bl.a.) at de bruger én ledning til at sende(TX) og én til at
modtage(RX) (og så naturligvis en jordledning). Man har valgt at lave to
af disse porte (com1 & com2) - hvilket gør at man kan slutte to seperate
instrumenter til deres GPS.
RS232 gør det nemt at tale med computere ol idet det er den samme
teknologi der anvendes på pc'ens seriel-porte.

Furuno har valgt at bruge RS422 standarden for seriel kommunikation til at
implementere NMEA.
RS422 bruger to ledere(balanceret) til at sende(TD-A & TD-B) og to til at
modtage(RD-A & RD-B)(og så naturligvis en jordledning). Det er en teknisk
set bedre løsning end RS232 idet den kan klare længere ledninger,
hurtigere data-rater og er meget mere støj imun- men den kræver til
gengæld flere ledere i kablet...

Man kan købe konvertere mellem de to formater - men det kan for det meste
også lade sig gøre at "snyde" lidt og koble dem sammen uden konverter -
det bliver dog temmeligt følsomt overfor støj...
Prøv at forbinde:
RS232-TX ---> RS422-RD-A (Grøn--->Gul)
RS232-RX <--- RS422-TD-A (Hvid<---Hvid)

RS422 RD-B forbindes til jord (Grøn til Sort - Begge på Furuno)
RS422 TD-B lader man "svæve" - altså ingen forbindelse.

RS232-Jord --- RS422 Jord (Sort---Sort)

Med lidt held skulle dette klare signalerne mellem de to instrumenter.
Løsningen svarer til den nederste af de 3 forbundne instrumenter i Garmins
Manual (S92 "GDS 20, Beacon...").

> Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det bliver, når jeg skal have koblet
> min autopilot og VHF på Garmin!
Hvis du bruger den ene port på din Garmin(Com2: hvid/grøn) til ovenstående
kan du senere anvende den anden(Com1: blå/brun) til at forbinde din
Autopilot og VHF.
Autopilot og Garmin skal formodentlig forbindes til tovejskomunikation
(både RX og TX) som ovenstående - men jeg vil tro du kan nøjes med at
forbinde Garmins TX(og jord...) til VHF'en da den formodentlig blot skal
modtage koordinater - og ikke sende noget til GPS'en. På den måde undgår
du at der er flere der sender på den samme leder på en gang.

Håber ovenstående smøre er nogenlunde forståelig - og at det virker )

God fornøjelse
/Per

Per Fogt (13-10-2004)
Kommentar
Fra : Per Fogt


Dato : 13-10-04 03:03

On Wed, 13 Oct 2004 04:01:06 +0200, Per Fogt <news@fogt.dk> wrote:

UPS

Per Strandhauge (19-10-2004)
Kommentar
Fra : Per Strandhauge


Dato : 19-10-04 11:53

Per Fogt skrev:

> Garmin har valgt at bruge RS232 standarden for seriel kommunikation til at
> implementere NMEA.

Se det viste jeg ikke, så nu blev jeg så meget klogere.


> Man kan købe konvertere mellem de to formater - men det kan for det meste
> også lade sig gøre at "snyde" lidt og koble dem sammen uden konverter -
> det bliver dog temmeligt følsomt overfor støj...

Eller man kan lave den selv. Jeg har nu bestilt et par IC-kredse, således at
jeg kan lave en konverter der omsætter RS232 signalet til et RS422 signal og
omvendt. Jeg er spændt på resultatet, når jeg får det bikset sammen.

> Håber ovenstående smøre er nogenlunde forståelig - og at det virker )

Det var meget let forståeligt og lige netop det, der skulle til for, at jeg
forstod, hvorfor de 2 apparater havde så svært ved at snakke med hinanden.
Mange tak for det.

Undskyld mit sene svar, men jeg har været væk hjemmefra i 10 dage p.g.a.
arbejde.

> God fornøjelse

Tak!

Mvh.
Per.



Per Fogt (19-10-2004)
Kommentar
Fra : Per Fogt


Dato : 19-10-04 16:20

> Eller man kan lave den selv. Jeg har nu bestilt et par IC-kredse,
> således at jeg kan lave en konverter der omsætter RS232 signalet til et
> RS422 signal og omvendt. Jeg er spændt på resultatet, når jeg får det
> bikset sammen.
Lyder som en god(korrekt) løsning. Hører gerne lidt mere om hvilke og
hvordan...
- specielt når du får det til at virke

Jeg er dog fortsat rimeligt sikker på at det kan lade sig gøre at koble
dem sammen direkte, idet nutidens RSxxx driver-kredse ikke er så kritiske
overfor om de korrekte spændingsniveauer overholdes.
(RS232 standarden kræver større spændingsfald end RS422 - men RS232
drivere er mere fleksible end standarden foreskriver).
Desuden skriver du at du har haft signal igennem begge veje(blot ikke på
samme tid) - så hvis du får dem forbundet rigtigt så...

.... men det er selvfølgelig bedre(og sjovere?-) at konvertere...


/Per Fogt

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste