---

Min kæreste har tidligere haft to lange forhold hvor hun har været
udsat for psykisk vold i svær grad. Vi var meget gode venner før vi
blev kærester, og er dags dato gået fra hinanden fordi hun er psykisk
er helt i bund og ikke kan magte noget, hun siger at hun ikke engang
kan have følelser for mig og hendes familie, den eneste hun kan elske
er hendes datter. Vi er gået fra hinanden fordi jeg hele tiden prøvede
på at være den perfekte kæreste, men hun havde brug for at være alene
med sine problemer og jeg var ikke god nok til at fatte det når hun
sagde fra. Vi er fortsat venner og jeg elsker hende, jeg vil nødigt
begå lignene fejl igen. Hvordan kan jeg hjælpe hende, hun siger at
ingen kan forstå det og at jeg derfor ikke kan hjælpe, men det er
svært at acceptere en af grundende til vores brud. Hvad kan jeg gøre
for at hjælpe, skal jeg bare lade hende klare problemerne selv eller
er der noget jeg kan gøre?

---

Kenneth wrote:
> Min kæreste har tidligere haft to lange forhold hvor hun har været
> udsat for psykisk vold i svær grad. Vi var meget gode venner før vi
> blev kærester, og er dags dato gået fra hinanden fordi hun er psykisk
> er helt i bund og ikke kan magte noget, hun siger at hun ikke engang
> kan have følelser for mig og hendes familie, den eneste hun kan elske
> er hendes datter. Vi er gået fra hinanden fordi jeg hele tiden prøvede
> på at være den perfekte kæreste, men hun havde brug for at være alene
> med sine problemer og jeg var ikke god nok til at fatte det når hun
> sagde fra. Vi er fortsat venner og jeg elsker hende, jeg vil nødigt
> begå lignene fejl igen. Hvordan kan jeg hjælpe hende, hun siger at
> ingen kan forstå det og at jeg derfor ikke kan hjælpe, men det er
> svært at acceptere en af grundende til vores brud. Hvad kan jeg gøre
> for at hjælpe, skal jeg bare lade hende klare problemerne selv eller
> er der noget jeg kan gøre?

Vis hende at du er der for hende, men uden at være anmassende eller
påtrængende. Skriv evt. et brev til hende om hvad du føler for hende, og at
du er der for hende, men at du vil give hende tid, ro og plads til at få
bearbejdet de ting hun har brug for, med tilbuddet om at hun kan kontakte
dig når hun er klar, eller har brug for at se dig....Der er dog den hage ved
det, OM hun overhovedet bliver klar til dig igen, og hvor længe du vil vente
på det....det kan godt tage tid for hende at komme ovenpå igen, har hun søgt
nogen form for hjælp til det?

---

hun går til psykolg, men ellers vil hun klare problemerne helt alene.

---

Kenneth wrote:
> hun går til psykolg, men ellers vil hun klare problemerne helt alene.

Det må du så respektere, og håbe det bedste for hende....men jeg kan godt
forstå at du gerne vil være en del af hendes liv imens, og at du sikkert har
svært ved at forstå hvorfor hun fravælger dig og din støtte...det er ikke
til at vide hvad der sker, men nogen gange har man brug for fred og ro til
at få sat tingene på plads, og finde ud af hvad og hvem man vil...nu er det
så op til dig hvad du vil med dit liv, imens hun fokuserer på sit...

---

Tak for dine råd, jeg vil give hende al den plads hun har brug for og
lade hende forstå at jeg er der 100 % for hende dag og nat. Hvad angår
mig, jeg giver ikke op før slaget er tabt, hun er den eneste ene,
hende jeg vil dele resten af livet med. Jeg venter på hende, ved godt
at det kan tage lang tid, men hun er det værd og er ikke afvisende
overfor at vi kan genoptage forholdet når det ser lysere ud

TAK

---

Kenneth wrote:
> Tak for dine råd, jeg vil give hende al den plads hun har brug for og
> lade hende forstå at jeg er der 100 % for hende dag og nat. Hvad angår
> mig, jeg giver ikke op før slaget er tabt, hun er den eneste ene,
> hende jeg vil dele resten af livet med. Jeg venter på hende, ved godt
> at det kan tage lang tid, men hun er det værd og er ikke afvisende
> overfor at vi kan genoptage forholdet når det ser lysere ud
>
> TAK

Velbekomme, og held og lykke til jer begge... :) Det er dejligt at høre at
du er villig til at kæmpe for det du tror på....jeg håber det bedste for
jer...

---

Tak Christina
Det kan godt være at det virker banalt men det er sgu rart at få lidt
responce på sine tanker fra en neutral person, du er sgu en skat. Kan
hilse dig og sige at hun allerede er begyndt at henvende sig til mig
som den første lige så snart hun har brug for en at snakke med, ligsom
før vi blev kærester...håbet lever. Men hun skal nok få al den tid hun
har brug for, er bare lykkelig over at vores venskab ser ud til at
have overlevet.

TAK CHRISTINA AF HELE MIT HJERTE

---

Kenneth wrote:
> Tak Christina
> Det kan godt være at det virker banalt men det er sgu rart at få lidt
> responce på sine tanker fra en neutral person, du er sgu en skat.

Tak skal du da have :) Og du har helt ret, i følelsesmæssige sager er det
godt lige at høre fra en neutral person der ikke selv er følelsesmæssigt
involveret i nogen af parterne - og det er ikke spor banalt...

>Kan hilse dig og sige at hun allerede er begyndt at henvende sig til mig
> som den første lige så snart hun har brug for en at snakke med, ligsom
> før vi blev kærester...håbet lever.

Dejligt at høre, det sker som regel når man får lov til selv at henvende sig


Men hun skal nok få al den tid hun
> har brug for, er bare lykkelig over at vores venskab ser ud til at
> have overlevet.
>
> TAK CHRISTINA AF HELE MIT HJERTE

Selv tak

---

Kenneth schrieb:

> hun går til psykolg, men ellers vil hun klare problemerne helt alene.

Hei på deg, Kenneth.

Navnet mitt er Manfred. Jeg er tyskfødt men har bodd i Norge i flere år,
noe som allerede igjen er 20 år siden. Nå tenkte jeg at jeg har lyst å
"prøve" igjen språket litt for ikke å glemme det helt.

Mens jeg bodde i Norge (Lillehammer) drev jeg med forskjellige ting som
gjorde det nødvendig med noen fagbøker - som ikke fantes på norsk. Så vi
måtte ta danske, og da forsto jeg at jeg kunne lese dansk språk ganske
bra. Så hvis jeg får lov vil jeg gjerne si noe til dette her.

Får jeg?

--
Gruß,
Manfred.

---

manfred aubert wrote:
> Kenneth schrieb:
>
>> hun går til psykolg, men ellers vil hun klare problemerne helt alene.
>
> Hei på deg, Kenneth.
>
> Navnet mitt er Manfred. Jeg er tyskfødt men har bodd i Norge i flere
> år, noe som allerede igjen er 20 år siden. Nå tenkte jeg at jeg har
> lyst å "prøve" igjen språket litt for ikke å glemme det helt.
>
> Mens jeg bodde i Norge (Lillehammer) drev jeg med forskjellige ting
> som gjorde det nødvendig med noen fagbøker - som ikke fantes på
> norsk. Så vi måtte ta danske, og da forsto jeg at jeg kunne lese
> dansk språk ganske bra. Så hvis jeg får lov vil jeg gjerne si noe til
> dette her.
>
> Får jeg?

Ordet er frit, så skriv du bare løs

---

Christina schrieb:

>>>hun går til psykolg, men ellers vil hun klare problemerne helt alene.

[ ... ]

> Ordet er frit, så skriv du bare løs

Takk skal du ha!

Erfaringen min er at man sjelden kan greie det alene. For det meste er
det et tegn for en slags redsel overfor ting som liksom kunne dukke opp
under terapien.

Det eneste man kan (og bør) gjøre er "å holde døren oppe", dvs. å vise
at hun fremdeles har plassen sin i mitt hjerte. Så er det opp til henne
å benytte seg av det.

--
Gruß,
Manfred.

---

manfred aubert wrote:
> Christina schrieb:
>
>>>> hun går til psykolg, men ellers vil hun klare problemerne helt
>>>> alene.
>
> [ ... ]
>
>> Ordet er frit, så skriv du bare løs
>
> Takk skal du ha!
>
> Erfaringen min er at man sjelden kan greie det alene. For det meste er
> det et tegn for en slags redsel overfor ting som liksom kunne dukke
> opp under terapien.
>
> Det eneste man kan (og bør) gjøre er "å holde døren oppe", dvs. å vise
> at hun fremdeles har plassen sin i mitt hjerte. Så er det opp til
> henne å benytte seg av det.

Præcis :)