| En kammerats pc gik ned, da han installerede win xp sp2 fra updaten.
 Tidligere kørte den uden problemer med sp 1 og diverse updates (han bruger
 autoupdate)
 Det er et msi 6540 mb med en 2,4 Intel P4.
 Diverse test viste så, at der åbenbart var fejl i nogle clustre på hans hd.
 Jeg fik den så hjem for at sætte en ny hd i.
 Jeg har så testet lidt på den og fundet ud af følgende:
 Windows kan godt installeres og diverse mb drivere m.m.
 Men hvis sp 2 lægges ind, går den ned og kan efterfølgende ikke starte,
 heller ikke i fejlsikret. Hvis man laver en reparation oven i, kører den
 igen.
 Der sker altså nøjagtig det samme med min hd og med den som oprindeligt
 sidder i.
 Ville så prøve, om jeg kunne finde ud af, hvilken opdatering fra ms, som får
 den til at gå ned. Så jeg startede forsigtigt med sp 1, som den jo har kørt
 med før.
 Gik ned med et drøn igen. Satte en anden hd i og installerede forfra osv.
 Nøjagtigt samme problemer.
 Den har indbygget grafikkort plus et eftermonteret geforce. Pillede så det
 eftermonterede ud, men stadig fejl.
 Fint - så tester jeg lige ram, da der er 2 kredse i, og måske er der fejl på
 det ene. Brugte memtest86. Bootede lige op og kom med en fejlskærm med en
 masse koder, som viste at den slet ikke kom igang med de normale test.
 Der er prøvet alle mulige konstellationer med ram - også alene i begge
 porte. Jeg har også prøvet med ram fra min egen pc med samme resultat.
 Prøvede flere gange med samme resultat. Hentede så en nyere version og nu
 kan man ikke nå at se fejlskærmen, idet pc.en genstarter når den opdager
 fejlen. Programmet virker på min egen pc.
 Herved er jeg så nået frem til, at der må være noget memory fejl på enten mb
 eller cpu, men da jeg ikke lige har adgang til en pc med intel cpu, kan jeg
 ikke komme videre.
 Nogen ideer om, hvad jeg kan gøre. Evt. programmer skal være freeware.
 
 Kurt
 
 
 
 
 |