"Mette" <Mette@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:415a500f$0$229$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Andersen" <anita.andersen@tdcadsl.land-gæt-hvilket> skrev i en meddelelse
> news:4159dd3e$0$246$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> > Hej.........
> > Det kommer selvfølgelig an på om hvor gammel selv er...!
> > Og sørg altid for at følge ekstra godt med i "barnets" liv når det går i
> > byen osv. (Hensyn til stoffer og alkohol problem)
> > Da det er blevet meget slemt de sidste par år... Og det er fra
forskellige
> > baggrunde alle sammen, de fleste unge prøver de forskellige stoffer så
> hold
> > øje, det er ikke så svært at se tegnene på det, når man først kender
> >dem...!
>
>
> Men hvordan kan man følge med? Hvis man spørger direkte om hun/han tager
> stoffer eller drikker eller dyrker usikker sex, får man nok højst
> sandsynligt ikke et sandt svar. Og hvis man har "beviser", så klapper
> teenageren i som en østers og bliver endnu mere indelukket overfor
> forældrene. (Taler af erfaring, den gang jeg flippede ud som 13årig).
> Mine forældre viste mig en masse tillid og gav mig en lang line, fordi de
> troede at jeg ville leve op til det. Det gjorde jeg bare ikke - jeg
> udnyttede deres tillid helt vildt - drukfest i hjemmet, mens de tog en
> overnatning på en campingplads osv.
> Min veninde, der konstant fik stuearrest, gjorde stadigvæk hvad der
passede
> hende, når straffen var udstået.
>
> Hvad er det rigtige at gøre? Hvordan følger man med, uden at have stramme
> tøjler og uden at have for løse tøjler?
> Hvordan undgår man, at den vigtigste perle i ens liv ikke kommer ud for
de
> samme ting, som man selv var så vild efter at prøve, men som gav så mange
> sår?
>
Ja, det er skide svært.
Det vigtiste syntes jeg er at ungerne ikke er bange for at fortælle
sandheden uanset hvor slem den er.
Vi har gjort meget ud af at fortælle vores søn at lige meget hvad han har
lavet, så sig sandheden, at vi bliver mere tossede, hvis han ikke gør det.
Det har altså virket for os.
Han er 14, og har sniffet deodorant, hvilket vi overhovedet ikke anede at
man kunne ? Han har prøvet at ryge hash, har været MEGET fuld.
Vi ar snakket stolper op og stolper ned, sagt at han skal tage det roligt,
der skal også være noget at prøve, når han er myndig. Men det preller af.
Lige for tiden er vi inde i en rolig periode, haha.Vi kan da sagtens se og
forstå at han også ´lider´ men for fanden hvor er det svært indimellem.
Vi har også givet stuearrest, taget lommepenge fra ham.
Vi har snakket stille og roligt med ham, vi har råbt og skreget. Heldigvis
har jeg læst at jo tættere et barn er knyttet til sine forældre, jo hårdere
er løsrivnings processen. Så et eller andet sted er det vel naturligt.
Mvh. M. Jørgensen