/ Forside / Karriere / Penge / Økonomi / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Økonomi
#NavnPoint
Nordsted1 8234
ans 3763
dova 3605
refi 3378
Bille1948 3007
svendgive.. 2320
golfhouse 2300
Paulus1 1990
transor 1945
10  alka 1803
Ang. inflation
Fra : Thomas G


Dato : 12-09-04 15:30

hey NG.

Nu har min samfundsfagslærer flere gange forsøgt at forklare mig begrebet
inflation men jeg kan simpelthen ikke få det til at hænge sammen. Er der
ikke en der gider prøve at forklare mig det på en så pædagogisk og
fyldstgørende måde som muligt?

jeg har forstået at inflation resulterer i at penge bliver mindre værd
hvilket resultere i prisstigninger og lønstigninger. (ret mig hvis jeg tager
fejl)

jeg kan forstå at realløn og inflation har noget med hinanden at gøre men
hvad er jeg ikke sikker på.

og så er jeg i tvivl om hvad der bevirker at der kommer inflation.

håber nogen kan og vil hjælpe.

Mvh. Thomas



 
 
Jesper Lund (12-09-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 12-09-04 16:12

Thomas G <alt-mail@FJERNDETTEtunet.dk> wrote:

> Nu har min samfundsfagslærer flere gange forsøgt at forklare mig
> begrebet inflation men jeg kan simpelthen ikke få det til at hænge
> sammen. Er der ikke en der gider prøve at forklare mig det på en så
> pædagogisk og fyldstgørende måde som muligt?

Her et eksempel. Udgangspunkt er et du har 100 kr og at en fadøl koster
20 kr. Dvs. din formue kan opgøres til 5 fadøl.

Så stiger priserne med 25%, dvs. at en fadøl nu koster 20+5=25 kr. Da du
stadig har 100 kr, kan din formue nu opgøres til 4 fadøl. Dine penge er
blevet mindre værd.

Mere kompliceret behøver det faktisk ikke at være

I virkelighedens verden køber du (nok) andre varer en fadøl. Så skal du
bare erstatte fadøl med en kurv af varer, som den gennemsnitlige
forbruger køber. Hvis du gør det, er du meget tæt på den måde som
Danmarks Statistik bruger til at beregne forbrugerprisindekset, som er
det man oftest tænker på når man siger at inflationen i Danmark er x%.

--
Jesper Lund



Thomas G (12-09-2004)
Kommentar
Fra : Thomas G


Dato : 12-09-04 17:28


tak for dit svar men jeg har stadig et spørgsmål.

> Her et eksempel. Udgangspunkt er et du har 100 kr og at en fadøl koster
> 20 kr. Dvs. din formue kan opgøres til 5 fadøl.

hvordan er det begreberne "faste priser" og "realløn" har med inflation at
gøre?

Mvh. Thomas



Jesper Lund (12-09-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 12-09-04 18:07

Thomas G <alt-mail@FJERNDETTEtunet.dk> wrote:

> tak for dit svar men jeg har stadig et spørgsmål.
>
>> Her et eksempel. Udgangspunkt er et du har 100 kr og at en fadøl
>> koster 20 kr. Dvs. din formue kan opgøres til 5 fadøl.
>
> hvordan er det begreberne "faste priser" og "realløn" har med
> inflation at gøre?

Lad os sige at du modtager 100 kr i timen som løn for dit arbejde. Faste
priser er vareenheder, i vores tilfælde fadøl (som vi antager er den
eneste vare i økonomien). Din løn i faste priser er 5 fadøl.

Nu stiger prisen på fadøl med 25%, så i faste priser tjener du nu kun 4
fadøl i timen. Din realløn er blevet udhulet med 20% (1/1,25 - 1 = -0.2
eller 20% fald).

--
Jesper Lund





David T. Metz (14-09-2004)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 14-09-04 13:13

Jesper Lund wrote:

> Nu stiger prisen på fadøl med 25%, så i faste priser tjener du nu kun
> 4 fadøl i timen. Din realløn er blevet udhulet med 20% (1/1,25 - 1 =
> -0.2 eller 20% fald).

Altså når købekraften falder så falder reallønnen. "Reallønnen" er udtryk
for lønnens købekraft (her alene målt i fadøl).

Man bruger mig bekendt mest "realløn" i sammenhænge hvor lønnen er steget
eller faldet, men reallønnen har taget en anden udvikling.

Fx:
2003: løn = 100 Kr. Fadøl = 20 Kr. Købekraft = 5 Øl
2004: løn = 120 Kr. Fadøl = 30 Kr. Købekraft = 4 Øl

Om udviklingen fra 2003 til 2004 kan man sige at lønnen er steget med 20 %
[120-100/100], men reallønnen er faldet med 20 % [(5-4)/5]

David



Jesper Lund (14-09-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 14-09-04 13:50

David T. Metz <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> wrote:

> Man bruger mig bekendt mest "realløn" i sammenhænge hvor lønnen er
> steget eller faldet, men reallønnen har taget en anden udvikling.

I den økonomisk teori er realløn (real wages) et meget brugt begreb. Jeg
menes ikke at have set det brugt med den definition, som du angiver?

En anden ting er selvfølgelig diverse journalisters brug af ordet, men
det er efterhånden længe siden der har været et fald i reallønnen på den
danske arbejdsmarked. Fald i nominelle lønninger ses stort set aldrig i
Danmark (i større sammenhæng, dvs. der kan godt være mindre grupper som
oplever et fald i den nominelle løn).

--
Jesper Lund



David T. Metz (14-09-2004)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 14-09-04 22:36

Jesper Lund wrote:
> David T. Metz <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> wrote:
>
>> Man bruger mig bekendt mest "realløn" i sammenhænge hvor lønnen er
>> steget eller faldet, men reallønnen har taget en anden udvikling.
>
> I den økonomisk teori er realløn (real wages) et meget brugt begreb.
> Jeg menes ikke at have set det brugt med den definition, som du
> angiver?

Æhm, jeg giver da ikke nogen ny definition? Jeg siger bare den typisk kommer
på tale når der forskel på udviklingen i lønnen (den nominelle) og
reallønnen.

> En anden ting er selvfølgelig diverse journalisters brug af ordet, men
> det er efterhånden længe siden der har været et fald i reallønnen på
> den danske arbejdsmarked.

Ja, i hvert fald taget under et.

> Fald i nominelle lønninger ses stort set
> aldrig i Danmark (i større sammenhæng, dvs. der kan godt være mindre
> grupper som oplever et fald i den nominelle løn).

Arh, ja i helt nyere tid har der været en række prominente sager i IT og
Luftfart.

David



Povl H. Pedersen (15-09-2004)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 15-09-04 17:05

In article <4146e8e6$0$161$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>, Jesper Lund wrote:
> David T. Metz <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> wrote:
>
>> Man bruger mig bekendt mest "realløn" i sammenhænge hvor lønnen er
>> steget eller faldet, men reallønnen har taget en anden udvikling.
>
> I den økonomisk teori er realløn (real wages) et meget brugt begreb. Jeg
> menes ikke at have set det brugt med den definition, som du angiver?
>
> En anden ting er selvfølgelig diverse journalisters brug af ordet, men
> det er efterhånden længe siden der har været et fald i reallønnen på den
> danske arbejdsmarked.

Korrekt. Faldet i reallønnen ophørte da socialdemokratiet gik fra
magten, og den nye regering dikterede begrænsede lønstigninger, fremfor
som S at tage arbejdernes parti. Men under socialdemokratiet faldt
reallønnen ofte, sandsynligvis fordi usikkerheden fik priserne til at
stige for hurtigt. Styringen fik bremset spiralen.

> Fald i nominelle lønninger ses stort set aldrig i
> Danmark (i større sammenhæng, dvs. der kan godt være mindre grupper som
> oplever et fald i den nominelle løn).

Der kan være større grupper der gør det for at undgå fyringer af
nogle kolleger. Det er ikke unormalt. Men det er mere normalt med
fastfrysning af løn, da et fald sender et meget forkert signal.

--
Povl H. Pedersen - NoSpam@my.terminal.dk (yes - it works)
Fastnet - IP telefoni: 5 kr/md Se http://www.musimi.dk

Povl H. Pedersen (12-09-2004)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 12-09-04 22:08

In article <ci1u06$von$1@news.net.uni-c.dk>, Thomas G wrote:
>
> tak for dit svar men jeg har stadig et spørgsmål.
>
>> Her et eksempel. Udgangspunkt er et du har 100 kr og at en fadøl koster
>> 20 kr. Dvs. din formue kan opgøres til 5 fadøl.
>
> hvordan er det begreberne "faste priser" og "realløn" har med inflation at
> gøre?

Faste priser er at man ser på en gennemsnitspris af en varesammensætning.
Den faste pris for hele varekurven vil altid være 100 "enheder", men muligvis
120 kr hvis priserne er steget 20%.

Hvis brød i faste priser koster 105, så er det steget mere end gennemsnittet af
varekurven.

Hvis din realløn er under 100, så kan du købe mindre af varekurven,
hvis den er større kan du købe mere end du kunne før.

--
Povl H. Pedersen - NoSpam@my.terminal.dk (yes - it works)
Fastnet - IP telefoni: 5 kr/md Se http://www.musimi.dk

David T. Metz (14-09-2004)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 14-09-04 13:19

Thomas G wrote:
> og så er jeg i tvivl om hvad der bevirker at der kommer inflation.

Det er der mange der er ... Men fx meget forsimplet: hvis der nu er lønpres
(dvs. lønmodtagere kræver højere løn), så må producenter sætte priserne op
for at kunne betale de højer lønninger. Så stiger butikspriserne og dermed
kan lønmodtagerne købe mindre for de samme penge (mindsket købekraft). Det
kan forstærke eller fastholde lønpresset (fordi det er reallønnen
lønmodtagerne vil have til at stige) og så stiger priserne igen osv. osv.
Det er en spiral.

I praksis er det langt mere kompliceret pga. samhandel med udlandet og
forskellige finanspolitiske tiltag og meget andet.

David



Povl H. Pedersen (15-09-2004)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 15-09-04 17:07

In article <4146e1c6$0$164$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>, David T. Metz wrote:
> Thomas G wrote:
>> og så er jeg i tvivl om hvad der bevirker at der kommer inflation.
>
> Det er der mange der er ... Men fx meget forsimplet: hvis der nu er lønpres
> (dvs. lønmodtagere kræver højere løn), så må producenter sætte priserne op
> for at kunne betale de højer lønninger. Så stiger butikspriserne og dermed
> kan lønmodtagerne købe mindre for de samme penge (mindsket købekraft). Det
> kan forstærke eller fastholde lønpresset (fordi det er reallønnen
> lønmodtagerne vil have til at stige) og så stiger priserne igen osv. osv.
> Det er en spiral.
>
> I praksis er det langt mere kompliceret pga. samhandel med udlandet og
> forskellige finanspolitiske tiltag og meget andet.

En højere købekraft vil som regel også resultere i inflation. Det
er derfor man øger renten når der begynder at komme inflation (Greenspan
har gjort det i USA en gang eller 2 i år for at stoppe inflationen).

Effekten af den højere købekraft vil være en større efterspørgsel (hvis
pengene ikke spares op), større efterspørgsel betyder det er lettere
at komme af med sine varer, så mankan hæve prisen og stadig sælge det
samme antal.

--
Povl H. Pedersen - NoSpam@my.terminal.dk (yes - it works)
Fastnet - IP telefoni: 5 kr/md Se http://www.musimi.dk

Thomas G (15-09-2004)
Kommentar
Fra : Thomas G


Dato : 15-09-04 19:36

> > Det er der mange der er ... Men fx meget forsimplet: hvis der nu er
lønpres
> > (dvs. lønmodtagere kræver højere løn), så må producenter sætte priserne
op
> > for at kunne betale de højer lønninger. Så stiger butikspriserne og
dermed
> > kan lønmodtagerne købe mindre for de samme penge (mindsket købekraft).
Det
> > kan forstærke eller fastholde lønpresset (fordi det er reallønnen
> > lønmodtagerne vil have til at stige) og så stiger priserne igen osv.
osv.
> > Det er en spiral.
> >
> > I praksis er det langt mere kompliceret pga. samhandel med udlandet og
> > forskellige finanspolitiske tiltag og meget andet.
>
> En højere købekraft vil som regel også resultere i inflation. Det
> er derfor man øger renten når der begynder at komme inflation (Greenspan
> har gjort det i USA en gang eller 2 i år for at stoppe inflationen).
>
> Effekten af den højere købekraft vil være en større efterspørgsel (hvis
> pengene ikke spares op), større efterspørgsel betyder det er lettere
> at komme af med sine varer, så mankan hæve prisen og stadig sælge det
> samme antal.

tak for det goe svar..:)

mvh. Thomas



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste