/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Selvforsvar
Fra : Elbarto


Dato : 19-08-04 14:20

Hvis en person overfalder en og man forsvare sig bla med slag personen
falder og slår hovedet mod kantsten eller ligende med døden til følge

Kan man dømmes for det og i såfald hvad er straffen ?

Elbarto
OZ3BTO



 
 
TGD (19-08-2004)
Kommentar
Fra : TGD


Dato : 19-08-04 15:22


"Elbarto" <elbarto@lite.dk> skrev i en meddelelse
news:cg29l7$1e1h$1@news.cybercity.dk...
> Hvis en person overfalder en og man forsvare sig bla med slag personen
> falder og slår hovedet mod kantsten eller ligende med døden til følge
>
> Kan man dømmes for det og i såfald hvad er straffen ?

Du kan altid dømmes, når det kommer til selvforsvarssituationer er det ikke
ligetil at komme med et konkret svar.



Bertel Lund Hansen (19-08-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 19-08-04 15:38

Elbarto skrev:

>Hvis en person overfalder en og man forsvare sig bla med slag personen
>falder og slår hovedet mod kantsten eller ligende med døden til følge

>Kan man dømmes for det

Ja, men det kan også ske at man går fri. En relevant paragraf er
straffelovens § 13:

§ 13.   Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt
   de har været nødvendige for at modstå eller afværge et
   påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke
   åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets
   farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes
   betydning er forsvarligt.

Stk. 2.   Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver
   han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt
   begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller
   ophidselse.

Det kommer altså an på om man har holdt sig til hvad der var
nødvendigt, og om man evt. er undskyldt af panik. Man kan kun
blive straffet hvis ingen af delene er tilfældet.

>og i såfald hvad er straffen ?

Det kommer an på hvad skade der er sket, og hvordan forbrydelsen
vurderes:

§ 244.   Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en
   andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3
   år.

§ 245.   Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal
   eller farlig karakter eller gør sig skyldig i
   mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et
   sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller
   helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig
   skærpende omstændighed.

Stk. 2.   Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en
   anden person skade på legeme eller helbred, straffes med
   fængsel indtil 6 år.

Hvis man udøver lovligt nødværge, og skaden ved faldet er helt
utilsigtet og ikke kan bebrejdes personen, vil jeg tro (!) at man
kan gå helt fri. Det er et ret grundlæggende princip i mange
forhold at der skal være hensigt til resultatet hvis det skal
betragtes som en forbrydelse.

Men vurderingen i det sidste afsnit skal tages med det forbehold
at jeg ikke er jurist og ikke har erfaring med voldssager.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Hugo Østergaard-Ande~ (19-08-2004)
Kommentar
Fra : Hugo Østergaard-Ande~


Dato : 19-08-04 22:32


Bertel Lund Hansen skrev sålydende:

> Elbarto skrev:
>
>> Hvis en person overfalder en og man forsvare sig bla med slag
>> personen falder og slår hovedet mod kantsten eller ligende med døden
>> til følge
>
>> Kan man dømmes for det
>
> Ja, men det kan også ske at man går fri. En relevant paragraf er
> straffelovens § 13:
>
> § 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt
> de har været nødvendige for at modstå eller afværge et
> påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke
> åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets
> farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes
> betydning er forsvarligt.
>
> Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver
> han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt
> begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller
> ophidselse.
>
> Det kommer altså an på om man har holdt sig til hvad der var
> nødvendigt, og om man evt. er undskyldt af panik. Man kan kun
> blive straffet hvis ingen af delene er tilfældet.

Se også § 248. "For legemsangreb under slagsmål, eller når den angrebne
har øvet gengæld mod angriberen, kan straffen under særlig formildende
omstændigheder bortfalde."

>
>> og i såfald hvad er straffen ?
>
> Det kommer an på hvad skade der er sket, og hvordan forbrydelsen
> vurderes:
>
> § 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en
> andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3
> år.
>
> § 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal
> eller farlig karakter eller gør sig skyldig i
> mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et
> sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller
> helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig
> skærpende omstændighed.
>
> Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en
> anden person skade på legeme eller helbred, straffes med
> fængsel indtil 6 år.
>

Du mangler § 246. "Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller §
245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader
eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende
omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år."

> Hvis man udøver lovligt nødværge, og skaden ved faldet er helt
> utilsigtet og ikke kan bebrejdes personen, vil jeg tro (!) at man
> kan gå helt fri. Det er et ret grundlæggende princip i mange
> forhold at der skal være hensigt til resultatet hvis det skal
> betragtes som en forbrydelse.
>

Og derfor bliver voldsparagrafferne næppe relevante efter det beskrevne
hændelsesforløb, fordi forsættet mangler. Der kan derimod blive tale om
tiltale for uagtsomt manddrab, jf. straffelovens § 241. "Den, som
uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil
4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år."

Den kan man geråde i konflikt med uden forsæt.

Efter det beskrevne handlingsforløb er et sandsynligt udfald enten
straffrihed, hvis den angrebnes reaktion ligger inden for beskrivelsen i
nødværgeparagraffen, eller en straf for uagtsomt manddrab.

--

Mvh

høa



MAndersen (20-08-2004)
Kommentar
Fra : MAndersen


Dato : 20-08-04 09:24


"Elbarto" <elbarto@lite.dk> skrev i en meddelelse
news:cg29l7$1e1h$1@news.cybercity.dk...
> Hvis en person overfalder en og man forsvare sig bla med slag personen
> falder og slår hovedet mod kantsten eller ligende med døden til følge
>
> Kan man dømmes for det og i såfald hvad er straffen ?
>
> Elbarto
> OZ3BTO

Frit fra hukommelsen.
En tidligere sag om nødværge/selvforsvar har været i retten. Jeg mener kun
den kom til byretten. Mener også kun jeg har læst den i FED, pga. eal
erstatning til børn.
En kvinde havde igennem lang tid været udsat for vold af sin mand. En dag
han tager kvælertag på hende, får hun fat i en kniv og stikker ham 6 gange.
Hun bliver erstatningsansvarlig, idet man vurderede, at det 6. stik ikke
havde været nødvendigt, og nødværge kunne ikke påberåbes. Selvforsvaret må
altså ses i forhold til den vold man er udsat for.
Et knytnæveslag berettiger sikkert ikke til at stikke manden i maven.

MAndersen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste