/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Anbefaling af hæk?
Fra : Philip Kofoed


Dato : 30-08-04 23:50

Hej,

Jeg har søgt lidt på nettet efter info om forskellige typer hæk, og har
da også fundet en del. Måske kan nogen her hjælpe mig videre.

Hækken skal kunne tåle blæst og meget sol, der bliver ikke skygge der
hvor den skal stå. Den skal være tæt og helst stedsegrøn. Jordbunden tør
jeg ikke sige noget kvalificeret om, men min far kalder den 'god
landbrugsjord' :)
Helst en klippet hæk der kan nøjes med en efterårsklipning. Målet er ca
2 m højde, men et par steder dog op til 3,5 meter. Hækken kommer til at
stå mellem en græsplæne og dyrkede marker.
Da jeg skal bruge ca 50-75 meter har prisen også noget at sige!

Umiddelbart synes jeg at thuja ser fin ud, men til gengæld skrækkeligt
dyr!
Bøgehække bryder jeg mig ikke om, så måske er det liguster jeg skal
kigge på?

mvh
Philip Kofoed


 
 
Philip Kofoed (30-08-2004)
Kommentar
Fra : Philip Kofoed


Dato : 30-08-04 23:59

...at skrive at det også gerne skulle være en type som kan fås i rimelig
størrelse fra starten, sådan at jeg ikke skal vente 5 år inden hækken har
passende højde.

> mvh
> Philip Kofoed


Inger Pedersen (31-08-2004)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 31-08-04 08:41


"Philip Kofoed" <kofoed@tiscali.dk> skrev i en meddelelse

> Bøgehække bryder jeg mig ikke om,

Det var ærgerligt, for den er efter min mening den mest velegnede til
formålet.
Især fordi du kan klippe den så bred, at den holder det ukrudt, der
uvægerligt vil komme listende fra ydersiden, nede.
Der er ikke noget, der kravler under en bøgehæk, der er blevet en meter
bred.

Desuden falder den også bedre ind i landskabet end både liguster og da især
thuja, der vil se ud som en knytnæve i landskabet.

Hilsen Inger



Aksel Pedersen (31-08-2004)
Kommentar
Fra : Aksel Pedersen


Dato : 31-08-04 12:56

Inger Pedersen wrote:
> "Philip Kofoed" <kofoed@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>
>
>>Bøgehække bryder jeg mig ikke om,
>
>

Hvá med noget så robust og dejligt son Naur?
Aksel


Inger Pedersen (31-08-2004)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 31-08-04 13:08


"Aksel Pedersen" <aksel.pe@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ch1ovc$gpc$1@news.net.uni-c.dk...
> Inger Pedersen wrote:
> > "Philip Kofoed" <kofoed@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
> >
> >
> >>Bøgehække bryder jeg mig ikke om,
> >
> >

Jeg er lidt ked af, at du citerer MIG for ikke at bryde mig om bøgehække, da
jeg synes, det er den suverænt bedste hæk til de fleste formål.

Hilsen Inger



Ruth Nielsen (31-08-2004)
Kommentar
Fra : Ruth Nielsen


Dato : 31-08-04 13:39


> > > "Philip Kofoed" skrev i en meddelelse



> > >>Bøgehække bryder jeg mig ikke om, ...


En mirabellehæk er også en fin og tæt hæk. Efter bare et par år
er den SÅ dejligt nem at klippe til, som man vil have den. Bred,
smal, - flad foroven eller spids foroven. Den kan bruges på alle måder.

Det du skriver, at den helst skal have højden fra starten, - øhm det
er vel i virkeligheden ikke så smart. For den vokser jo hele tiden.
Så vil den jo meget hurtigt blive alt for høj. Eller hvad ... ?

Ruth





Mads Lie Jensen (31-08-2004)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 31-08-04 19:52

On Tue, 31 Aug 2004 14:38:55 +0200, "Ruth Nielsen"
<cfs29093a@post.cybercity.dk> wrote:

>En mirabellehæk er også en fin og tæt hæk. Efter bare et par år
>er den SÅ dejligt nem at klippe til, som man vil have den. Bred,
>smal, - flad foroven eller spids foroven. Den kan bruges på alle måder.

Jeg kan sagtens se det pæne i en blomstrende mirabelle-hæk. Men så
slutter det sjove også ... jeg syntes mirabeller er noget forb.....
noget. De stikker.

Jeg har indtil flere gange haft torne af mirabelle siddende i fingre og
hænder - det gør avs.

>Det du skriver, at den helst skal have højden fra starten, - øhm det
>er vel i virkeligheden ikke så smart. For den vokser jo hele tiden.
>Så vil den jo meget hurtigt blive alt for høj. Eller hvad ... ?

Det klipper man da bare af?

Jeg kan godt se formålet med en hæk som er høj fra starten så der lukkes
af hurtigt. Så skal man bare klippe den i toppen noget før man ellers
skulle.

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk
Kig også ind på http://hjoerringnyplanteskole.dk/

Philip Kofoed (31-08-2004)
Kommentar
Fra : Philip Kofoed


Dato : 31-08-04 21:08


Tak for jeres svar allesammen :)

Lige et par yderligere kommentarer:

Mirabeller: At de stikker er jeg heller ikke så meget for, og de smider vel
også bladene....

Naur: Jeg kender den ikke, og synes ikke at jeg har kunnet finde billeder af
den....

Bøg: At jeg ikke er helt hooked på bøgehæk skyldes måske at flere af den jeg
har set har været gamle/dårligt vedligeholdt(?) De har ikke været særligt
tætte, og det har set ud som om man ville være nødt til at bruge motorsav
for at klippe dem. En bøgehæk vil vel før eller senere ende med at være
lutter tykke stammer og grene?
Inger skriver at bøgen passer bedre i landskabet, og der har da også en hel
del at sige. Jeg ville sikkert blive træt af noget der virkede lige så
malplaceret som en palme i Julianehåb :)

Starthøjden: Jeg gerne have en rimeligt høj hæk fra starten, i stedet for at
starte med 40 cm, og vente i flere år. Desuden er det sikkert fornuftigt med
en højde hvor rådyrene ikke kan guffe det hele i sig. Her hvor jeg bor er
jeg nødt til at have min køkkenhave indhegnet, og roserne på terassen er
heller ikke i fred. Rådyrene går da bare op af trappen til terassen, se
selv:
http://www.provosoft.com/home/fotos/_2003/0810/hjem.html :)

I løbet af september vil jeg lige fortsætte min søgen, og også checke de
lokale planteskoler.

mvh
Philip



Inger Pedersen (31-08-2004)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 31-08-04 21:25


"Philip Kofoed" <kofoed@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>
> Bøg: At jeg ikke er helt hooked på bøgehæk skyldes måske at flere af den
jeg
> har set har været gamle/dårligt vedligeholdt(?)

Jamen du er da velkommen til at komme og se min og mine naboers


> De har ikke været særligt
> tætte, og det har set ud som om man ville være nødt til at bruge motorsav
> for at klippe dem.

Så HAR de været dårligt vedligeholdt., ja.

> En bøgehæk vil vel før eller senere ende med at være
> lutter tykke stammer og grene?

Nej, ikke hvis de bliver klippet en gang om året.
Jeg klipper min 3 gange - men det er mest af hensyn til mig selv: Jeg bryder
mig ikke om, at hækken er for lådden for lang tid ad gangen - og så kan jeg
bare lade afklippet blive liggende og formulde.
Det er for mig hurtigere at klippe en ekstra gang, end det er at rive
sammen.
Ingen af mine naboer klipper mere end én gang om året.

Da jeg flyttede ind for 8 år siden, var hækken vist ikke klippet de sidste
10 år, og det VAR faktisk nødvendigt at bruge motorsav til at klippe den.
Det stykke, der var værst (grene så tykke som min underarm), savede jeg ned
til 30 cm (efter aftale med naboen), da vi vurderede det håbløst at få den
til at se ordentligt ud på andre måder.
Den var smuk igen året efter.

Når du klipper jævnligt, kommer der hele tiden en masse små, tynde kviste og
skud - og så bliver det netop IKKE tykke stammer og grene.

Jeg har set 3 m. høje bøge-"hække" i landskaber, hvor der skulle være læ,
men det ikke skulle se for "have-agtigt" ud, og hvor det var meningen, de
kun skulle klippes hvert andet år.
De bliver grovere og ser lidt hærgede ud lige efter klipning, men passer
godt i et åbent landskab.

> Inger skriver at bøgen passer bedre i landskabet, og der har da også en
hel
> del at sige. Jeg ville sikkert blive træt af noget der virkede lige så
> malplaceret som en palme i Julianehåb :)

Det kan jeg godt forstå. Jeg ville være træt af en del mindre. Men en god
illustration
Men ærlig talt, synes jeg, thuja i åbent landskab virker som noget i den
retning - ligesom en allé af blodbøg på den jyske hede.

>
> Starthøjden: Jeg gerne have en rimeligt høj hæk fra starten, i stedet for
at
> starte med 40 cm, og vente i flere år.

Hvis du har "god landbrugsjord", går det hurtigt med bøg. Især hvis de får
vand i tørre perioder.
Mads ved noget om ideelle plantestørrelser, set i forhold til bankkontoen.

> Desuden er det sikkert fornuftigt med
> en højde hvor rådyrene ikke kan guffe det hele i sig.

De kan godt nok nå højt. Jeg er bange for, du bliver nødt til at hegne
hækken ind i god afstand, så de ikke kan nå topskuddene.
Men hvis du sætter vildthegn eller lign. i den rette afstand, klarer
rådyrene vel så sideklipningen af hækken i årene fremover?

> Her hvor jeg bor er
> jeg nødt til at have min køkkenhave indhegnet, og roserne på terassen er
> heller ikke i fred. Rådyrene går da bare op af trappen til terassen, se
> selv:
> http://www.provosoft.com/home/fotos/_2003/0810/hjem.html :)
>

Hvor hyggeligt - og hvor upraktisk!
Ja, dem er du da nødt til at forholde dig til.

> I løbet af september vil jeg lige fortsætte min søgen, og også checke de
> lokale planteskoler.

God ide.

Hilsen Inger




Maria Frederiksen (31-08-2004)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 31-08-04 20:47

> Bøgehække bryder jeg mig ikke om,

Øv, beskrivelsen passede ellers lige på en prik.

Når nu det er mellem mark og have, hvad så med et regulært plantebælte? Hæg,
Hyld, Rønnebær og med en bund af fjelribes og potentil. Den vil stort set
passe sig selv og alligevel se pæn ud.

Mvh Maria



Philip Kofoed (31-08-2004)
Kommentar
Fra : Philip Kofoed


Dato : 31-08-04 21:53

>
> Når nu det er mellem mark og have, hvad så med et regulært plantebælte? Hæg,
> Hyld, Rønnebær og med en bund af fjelribes og potentil. Den vil stort set
> passe sig selv og alligevel se pæn ud.

Jeg har tænkt lidt på det, og tanken tiltaler mig af flere grunde.
Dels ville det være pænt, dels ville det kunne gøres rigtig fuglevenligt.
Endelig ville jeg sikkert kunne skaffe mange planter gratis ved at hente dem i
min fars skov. At det kan passe sig selv er endnu et plus.

mvh
Philip


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177562
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408960
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste