/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Buller - dens flok - alzheimer
Fra : Ralph


Dato : 05-09-04 21:27

Kan en hund lide af dårlig korttidshukommelse?

Forhistorie:

Min svoger købte Buller - en 1 årig Riezenschnauzerhan - som bor hjemme hos
dem, dog tager han Buller med på job hver dag - vi arbejder samme sted, dog
har vi forskellige arbejdsopgaver, jeg sidder på kontor, han arbejder ude,
derfor er Buller nede på mit kontor, og HVER dag gør Buller helt vildt når
jeg kommer på kontoret, virker meget agressiv, men den ender som regel med
at lægge sig under et skrivebord eller en stol, jeg har prøvet at:

Snakke stille med den, lade den lugte til min hånd, og klappe den på
brystet - ikke hovedet, så bliver den bange
Ignorere den og sætte mig på min plads.
Sige højt og tydeligt, NEJ eller STOP, det virker engang imellem.
Komme ind på kontoret 10-15 gange i løbet af lige så mange minutter, og
sætte mig smaskende(lært af Søren Ryge) på min plads, det er nok det mest
effektive, til sidst gider den ikke fare op hver gang og ignorerer så også
mig, så det er det jeg bruger mest.

Ovenstående har stået på i lidt over en måned.

Nu er situation imidlertid en anden, min svoger er på ferie og jeg (og min
familie) passer Buller, og i løbet af få timer var JEG pludselig flokfører,
den ville vide hvor jeg er, vil helst ligge ved mine fødder eller i det hele
taget bare være sammen med mig - indtil i morges (andendagen) hvor jeg
hentede morgenbrød, da jeg kom hjem opførte den sig præcis som på kontoret,
gør, gemmer sig, halen mellem benene, var dog god igen efter ca. 15
minutter.

Idag var jeg så på kontoret igen, havde Buller med, og den opførte sig som
den plejer, hale mellem ben, bange, gø, gemme sig, dog kunne jeg uden
problemer få den ud i bilen (har dens eget bur bag i MIN bil), og vel hjemme
igen er jeg leder, vi snakker, går tur, slåsser, og nu er min kone også
(efter 1½ døgn) del af lederskabet i gruppen, og mine børn er trygge ved
hunden - og omvendt. Min egen hund og Buller ignorerer stort set hinanden,
er dog en smule jaloux på hinanden.

Skriver dette mens Buller ligger ved mine fødder - vi skal snart ud at gå
aftentur.

Glæder mig til at få et naturligt forhold til Buller, har nogle her i
gruppen en forklaring på hans opførsel. For første gang herhjemme - siden
igår - blev han bange for mig da jeg rullede pizzadej ud, har han fået
tærsk - med kagerullen - der hvor han kommer fra??

--
venligst
Ralph



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408942
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste