/ Forside / Teknologi / Udvikling / ASP / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
ASP
#NavnPoint
smorch 9259
Harlekin 1866
molokyle 1040
Steffanst.. 758
gandalf 657
smilly 564
gibson 560
cumano 530
MouseKeep.. 480
10  Random 410
ASP eller ASP.NET
Fra : Kristian Kjærgaard


Dato : 20-08-04 15:11

Hvor meget bedre er ASP.NET end ASP? Hvor nange muligheder er der
i .NET som ikke er i ASP, og hvad er lettest?

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI eller ASP?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

 
 
Jens Gyldenkærne Cla~ (20-08-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 20-08-04 15:59

Kristian Kjærgaard skrev i asp-gruppen:

> Hvor meget bedre er ASP.NET end ASP?

Det er et meget subjektivt spørgsmål. I mine øjne er asp.net mange
gange bedre, selv om der stadig er nogle fejl (brug af ikke valid
kode) der gør asp.net mere besværligt end det kunne være.

At dømme efter preview-udgaven af ASP.NET 2.0 bliver det heldigvis
_meget_ bedre i denne version - og så er ASP.NET for alvor langt
foran traditionel asp.


> Hvor nange muligheder er der i .NET som ikke er i ASP

Mange - rigtig mange.

ASP.NET giver fx mulighed for at arbejde med klasser og arv, noget
der gør det muligt at samle kode i langt mere brugbare strukturer
end i traditionel asp.

En anden vigtig forskel er at man kan benytte webcontroller i
asp.net - det er prædefinerede skabeloner til forskellige
formelementer, fx en dropdownliste, som man lynhurtigt kan tildele
data, validering mv.

ASP.NET indholder også langt flere standardobjekter end traditionel
asp - man behøver således ikke have eksterne komponenter i nær
samme grad som tidligere.

Så indfører asp.net en livscyklus for websider, med forskellige
hændelser man kan manipulere og ændre. Og endelig vil jeg også
nævne at asp.net har typebestemte variable - dvs. at man erklærer
en variabel som String, integer eller lignende. Det gør det lettere
at styre hvilken type data man arbejder med.


> , og hvad er lettest?

For de flestes vedkommende vil jeg tro at indlæringskurven for
asp.net er stejlere end for traditionel asp. I almindelig asp kan
man groft sagt bare putte lidt asp-kode ind hvor man har lyst til
det - og så kører det i mange tilfælde. Hvis man vil have udbytte
af asp.net, skal man kunne strukturere sin kode og forstå
opdelingen af kode vs. præsentationslag. Men hvis man vil mere end
bare lave simple sider, så er asp.net's striksere krav til
kodestrukturen efter min mening en stor fordel. Man kan godt opnå
noget af det i traditonel asp, men her kræver det at man selv
forstår og formår at lave/holde strukturen. ASP.NET hjælper til med
at sikre at den basale kodestruktur er i orden.

Jeg krydsposter til dotnet-gruppen - her sidder flere folk der ved
noget om asp.net kontra traditionel asp. Undtagelsesvis er der ikke
sat FUT - men netop denne tråd hører vist hjemme begge steder.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste