Scripsit "Philip" <philster@REMOVEphilster.dk>
> A har to børn fra et tidligere ægteskab, mens B ingen børn har. A
> ønsker at tilgodese sine børn bedst muligt, da hun ikke ønsker at
> B's forældre får en stor del af arven (fordi det vil de vel, hvis
> uheldet er ude, ikke?).
Hvis A dør først, vil hendes børn hver få 1/3 af hendes arvelod, og B
den sidste tredjedel. Hvis B derefter dør uden at have oprettet
testamente, vil hans forældre arve alt hvad han efterlader sig
inklusive tredjedelen fra A.
De to ægtefæller vil derfor sædvanligvis være interesseret i at
ændre fordelingen testamentarisk. B's forældre er ikke tvangsarvinger
og kan derfor holdes fuldstændig ude af arvegangen, hvis begge
ægtefæller er enige om det.
> Hvilken forskel gør det om testamentet bliver lavet før eller efter
> bryllupet?
Hvis ægtefællerne opretter gensidigt testamente, og det angiver at en
del af (eller hele) arven efter begge to tilfalder B's særbørn, er den
længstlevende bundet af fordelingen og kan således ikke ombestemme sig
med hensyn til andet en sit eget særeje og sin halvdel af fællesboet.
Dette vil så vidt jeg forstår gælde også selvom testamentet er
oprettet før ægteskabets indgåelse.
Under alle omstændigheder: Hvis der er nogensomhelst formue af
betydning, er det en god forretning at betale en advokat for at sørge
for at alle eventualiteter er dækket af testamentet.
--
Henning Makholm "Hør, hvad er det egentlig
der ikke kan blive ved med at gå?"