/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Hvilken lovgivning skal bruges?
Fra : Rick


Dato : 28-07-04 08:04

Jeg har følgende reelle problem:

Et tyskt firma med sæde i Tyskland har en hjemmeside på et .dk-domæne.
Siden er på dansk. Der er ikke nogle fysiske butikker i Danmark.
Firmaet påstår, at det er tysk ret, der er gældende og handler
derefter. Jeg påstår, at det er dansk ret, der er gældende.
Derfor:

Hvilken ret skal bruges til afgørelse af eventuelle tvister og
hvorfor?

Fly

 
 
Per Christoffersen (28-07-2004)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 28-07-04 09:42


"Rick" <x_nospam_x@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:3ed3ddab.0407272304.8ec9892@posting.google.com...
> Jeg har følgende reelle problem:
>
> Et tyskt firma med sæde i Tyskland har en hjemmeside på et .dk-domæne.
> Siden er på dansk. Der er ikke nogle fysiske butikker i Danmark.
> Firmaet påstår, at det er tysk ret, der er gældende og handler
> derefter. Jeg påstår, at det er dansk ret, der er gældende.
> Derfor:
>
> Hvilken ret skal bruges til afgørelse af eventuelle tvister og
> hvorfor?

Som udgangspunkt vil det være tysk lov, der gælder for handler indgået med
et firma bosiddende i Tyskland.
Men, der er mulighed for, at det i det konkrete tilfælde kan være dansk lov
der skal gælde.

Forbrugerombudsmanden anfører i sit 'Net-tjek for forbrugere' (på
www.forbrug.dk) følgende:
"Sælgeren kan nemlig ikke fratage dig de minimumsrettigheder, du har ifølge
dansk lovgivning. Det vil bl.a. sige, at du har de samme klagemuligheder,
hvis der er noget galt med varen og den samme ret til at fortryde købet
inden for de første 14 dage.

Det er dog en betingelse, at sælgeren har fremsat et særligt tilbud eller
reklameret for varen i Danmark, og du skal have afgivet din bestilling eller
accept af aftalen fra Danmark."

Der må altså være tale om en konkret afvejning, - hvordan den vil falde ud i
din situation er ikke umiddelbart gennemskueligt.
Noget andet er så, hvordan du får det tyske firma overbevist om, at det
hænger sådan sammen.

Hvad er det for et konkret problem du har?

/Per



Bertel Lund Hansen (28-07-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 28-07-04 11:46

Per Christoffersen skrev:

>Det er dog en betingelse, at sælgeren har fremsat et særligt tilbud eller
>reklameret for varen i Danmark,

Nemlig, men en dk-hjemmeside med dansk tekst er alt rigeligt til
at opfylde den betingelse.

>og du skal have afgivet din bestilling eller
>accept af aftalen fra Danmark."

Korrekt. I mit svar gik jeg ud fra at det er tilfældet.

(og jeg sendte det i to eksemplarer da der var koks med min
newsserver. Jeg har cancel'et det andet svar)

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Per Christoffersen (28-07-2004)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 28-07-04 12:02


"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:jq0fg0liir029dg3v4ldp0mgpq62cq3ssg@news.telia.dk...
> Per Christoffersen skrev:
>
> >Det er dog en betingelse, at sælgeren har fremsat et særligt tilbud eller
> >reklameret for varen i Danmark,
>
> Nemlig, men en dk-hjemmeside med dansk tekst er alt rigeligt til
> at opfylde den betingelse.

Det skulle man mene, ja.
Men da jeg ikke kan være helt sikker, så vælger jeg at svare lidt tøvende.

En kontakt til Forbrugerklagenævnet kan sikkert afklare det for spørgeren.

/Per



Bertel Lund Hansen (28-07-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 28-07-04 10:36

Rick skrev:

>Et tyskt firma med sæde i Tyskland har en hjemmeside på et .dk-domæne.
>Siden er på dansk. Der er ikke nogle fysiske butikker i Danmark.
>Firmaet påstår, at det er tysk ret, der er gældende og handler
>derefter. Jeg påstår, at det er dansk ret, der er gældende.

Du har ret.

>Hvilken ret skal bruges til afgørelse af eventuelle tvister og
>hvorfor?

Her er nogle noter fra en tidligere diskussion om samme
problematik. Peter G.C. skrev i sin tid (hvor jeg har klippet
store dele væk som ikke er så relevante):

========
> Forbrugeren er altså lige så beskyttet som ved al indenlandsk
> postordrehandel.

Din konklusion er sikkert rigtig. Men jeg tjekker lige om det nu
ér rigtigt.

Så jeg havde først fat i Gomards Civilproces. Og fandt der
Retsplejelovens § 244:

§ 244.   I sager om forbrugeraftaler, som ikke er indgået ved
   personlig henvendelse på den erhvervsdrivendes faste
   forretningssted, kan forbrugeren anlægge sag mod den
   erhvervsdrivende ved sit eget hjemting.

§ 244 gælder sager med sælgere med bopæl i EF. § 244 angiver,
hvor sælger skal stævnes. Så mangler vi lige at finde ud af,
hvilke regler der skal anvendes:

[Klip]

Karnov var min redning:

(6) Da hverken den udstrakte partsautonomi eller princippet
»sælgers bopælslov« er egnet til at sikre forbrugere den
forbrugerretlige beskyttelse ved internationale køb, er det på
Haagerkonferencens 14. session i 1980 vedtaget, at konventionen
ikke skal være til hinder for, at konventionsstaterne anvender
særlige regler om den på forbrugerkøb anvendelige lov. Sådanne
regler er gennemført i Danmark ved L 1984 188 § 3, der medfører,
at forbrugerkøb er omfattet af lovvalgsreglerne i EF-konventionen
om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser
mv (Rom-konventionen), især konventionens art 5.

Nå videre til Romkonventionen (Konvention 1980-06-19; K 1980
-06-19; om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige
forpligtelser (80/934/EØF)):

"Visse forbrugeraftaler Art 5.
1.   Denne artikel finder anvendelse på aftaler om levering
   til en person (»forbrugeren«) af løsøregenstande eller
   tjenesteydelser med henblik på en anvendelse, der må
   anses at ligge uden for hans erhvervsmæssige virksomhed,
   eller om ydelse af kredit til et sådant formål.

2.   Uanset artikel 3 kan parternes lovvalg ikke medføre, at
   forbrugeren berøves den beskyttelse, der tilkommer ham i
   medfør af ufravigelige regler i loven i det land, hvor
   han har sin bopæl,
    - såfremt der i dette land forud for aftalens indgåelse
   er fremsat særligt tilbud over for ham eller er foretaget
   reklamering, og han dér har foretaget de handlinger, der
   fra hans side er nødvendige for aftalens indgåelse, eller
    - såfremt den anden part eller dennes repræsentant har
   modtaget forbrugerens bestilling i dette land, eller
    - såfremt aftalen angår salg af løsøregenstande, og
   forbrugeren er rejst fra dette land til et andet land og
   har afgivet sin bestilling dér, under forudsætning af at
   forbrugerens rejse var arrangeret af sælgeren med det
   formål at formå forbrugeren til at afslutte køb.

3.   Uanset artikel 4 er en aftale, der er omfattet af
   nærværende artikel, i mangel af et lovvalg i henhold til
   artikel 3 undergivet loven i det land, hvor forbrugeren
   har sin bopæl, såfremt den er indgået under de i stk 2
   nævnte omstændigheder.

4.   Denne artikel finder ikke anvendelse på
a)   transportaftaler;
b)   aftaler om levering af tjenesteydelser, såfremt disse
   udelukkende skal præsteres i et andet land end det, hvor
   forbrugeren har sin bopæl.

5.   Uanset stk 4 finder denne artikel anvendelse på aftaler,
   hvorved der for en samlet pris ydes en kombination af
   rejse og ophold."

Det følger af art. 5, at forbrugeren ikke stilles ringere end,
hvad der følger af danske regler. Bemærk dog, at sælger skal
annoncere eller reklamere i Danmark.
========

Det er altså Romkonventionen der sikrer dig dine rettigheder som
de er fastlagt i dansk lov fordi Tyskland er medlem af EU og har
tiltrådt samme konvention.

Bortset fra det er jeg lidt overrasket. Jeg har ikke nærlæst tysk
ret, men et hurtigt kik i den tyske juragruppe viser at den hvad
forbrugerkøb angår ikke adskiller sig synderligt fra de danske
love. Hvad er stridspunktet konkret?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Martin Jørgensen (28-07-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 28-07-04 21:41

Bertel Lund Hansen wrote:

-snip-
> Bortset fra det er jeg lidt overrasket. Jeg har ikke nærlæst tysk
> ret, men et hurtigt kik i den tyske juragruppe viser at den hvad
> forbrugerkøb angår ikke adskiller sig synderligt fra de danske
> love. Hvad er stridspunktet konkret?

Danske politikere kigger tyskerne og franskmændene over nakken, når
vores love og regler skal laves og specielt mht. samhandel indenfor EU
er der siden Danmarks tiltrædelse i EF sket en vis harmonisering af
lovene, i det tilfælde at du ikke vidste det.

Jeg aner ikke hvilket stridspunkt du snakker om, men nu kan det være at
du ikke bliver overrasket næste gang du læser om harmonisering indenfor
EU. Jeg kunne nævne mere om det du er blevet forbløffet over, men tror
jeg stopper her.

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Peter G C (04-08-2004)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 04-08-04 12:44

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:87seg0123lhckloagib2gls886vn48q0cg@news.stofanet.dk...

[klip]

> Her er nogle noter fra en tidligere diskussion om samme
> problematik. Peter G.C. skrev i sin tid

Pas på med det! Der kan jo være fejl i.....

> (hvor jeg har klippet
> store dele væk som ikke er så relevante):

Det må være et forbehold om, at international kontraktsret ikke er min
livret.

[klip]

> Så jeg havde først fat i Gomards Civilproces. Og fandt der
> Retsplejelovens § 244:
>
> § 244. I sager om forbrugeraftaler, som ikke er indgået ved
> personlig henvendelse på den erhvervsdrivendes faste
> forretningssted, kan forbrugeren anlægge sag mod den
> erhvervsdrivende ved sit eget hjemting.
>
> § 244 gælder sager med sælgere med bopæl i EF. § 244 angiver,
> hvor sælger skal stævnes. Så mangler vi lige at finde ud af,
> hvilke regler der skal anvendes:

Gælder alene *værneting*, og ikke lovvalget - blot du er opmærksom på
forskellen.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste