---

Jeg er relativ nybegynder i slægtsforskning, men har dog efterhånden
lært "at hige og søge" i diverse edb-medier samt lokalhistoriske
samlinger. Men nu til spørgsmålet:
Min tipoldefar - Thomas Christensen - fik i 1828 en datter, hvor han i
Kirkebogen for Sdr. Bjert sogn. N. Tyrstrup Herred, Vejle Amt står
anført med efternavnet Skovsende. Ved to tidligere børns dåb i hhv.
1825 og 1826, samt ved hans giftermål 11.12.1824 står han uden navnet
Skovsende.

Nu kan præsten i Sdr. Bjert jo have været en meget "lovlydig mand" og
efterlevet kravet om et slægtsnavn, men findes der noget skriftligt
noget sted, hvor man nærmere kan se "hvorfor" den gode herr Thomas
fandt på at tage navnet Skovsende?

Lidt morsomt er der endvidere: Idet der i byen Sdr. Stenderup (der
ligger øst for Sdr. Bjert bor en mand - Hans Petersen - der på samme
tid tager navnet Skovsende (jeg her endnu ikke fuldt bevist, at de var
fætre/grandfætre på den mødrende side, men det kommer nok). Hans har
forøvrigt en ældre bror, der bor i Haderslev Amt, Sdr. Tyrstrup som
også tager navnet Skovsende, men han "døber" sine børn Baggesgaard,
hvor ovennævnte Thomas og Hans "fortsætter" med Skovsende.

Kender nogen til skrifter om årsagen til, at man i 1828 tager
"bynavnet" eller må jeg bare leve i fortsat uvidenhed?

Læs nærmere om "min familie" på http://www.skovsende.dk

---

for english speaking researchers I have written

Danish personal names and naming FAQ http://www.rootsweb.com/~dnkcen/FAQ/names.html

you should read my sources

De danske efternavne på -sen: fra Personalhistorisk Tidsskrift 2001:1 Landbefolkningens reaktioner på navnelovene af 1828 og 1856
http://www.genealogi.dk/sen-navne.htm

is one the best

påbød alle gamle adelsslægter at føre et fast slægtsnavn.
..Slægtshistorisk Forening, Århus - nyhedsbrev nr. 54

http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/slaegt/nyheder/nyt54.htm


http://www.borgos.nndata.no/names.htm

http://www.norwayheritage.com/ships/names.htm

Statens ArkiverUntitled Document: Registeret over navneforandringer og forbeholdte navne er udbygget siden 1905 og er fortsat i
anvendelse. Befinder sig i Civilretsdirektoratet, hvor man kan rette henvendelse vedr. forbeholdte og beskyttede navne
http://www.sa.dk/ra/brugearkivet/justitsm/05-M05-1kt-navn.htm

Ikke-afleverede arkivalier:

Visse arkivalier, som fortsat benyttes i den løbende administration, er ikke afleveret til Rigsarkivet, uansetat de tidsmæssigt går
langt tilbage. Det drejer sig bl.a. om Register over beskyttede og forbeholdte navne 1904ff og den såkaldt 'Grønne bog' 1919ff (om
dommerembedernes normeringsforhold, retsbygninger


http://www.sa.dk/ra/brugearkivet/RAsaml/efter1848/justits/B0005.htm


good luck

Hugh W


--

I'm trying to make a weB LOG every day
http://hughw36.blogspot.com/

www.genealogi.co.uk

"Bent Skovsende" <bent@skovsende.dk> wrote in message news:b344cf0e.0407190906.233cf5b1@posting.google.com...
> Jeg er relativ nybegynder i slægtsforskning, men har dog efterhånden
> lært "at hige og søge" i diverse edb-medier samt lokalhistoriske
> samlinger. Men nu til spørgsmålet:
> Min tipoldefar - Thomas Christensen - fik i 1828 en datter, hvor han i
> Kirkebogen for Sdr. Bjert sogn. N. Tyrstrup Herred, Vejle Amt står
> anført med efternavnet Skovsende. Ved to tidligere børns dåb i hhv.
> 1825 og 1826, samt ved hans giftermål 11.12.1824 står han uden navnet
> Skovsende.
>
> Nu kan præsten i Sdr. Bjert jo have været en meget "lovlydig mand" og
> efterlevet kravet om et slægtsnavn, men findes der noget skriftligt
> noget sted, hvor man nærmere kan se "hvorfor" den gode herr Thomas
> fandt på at tage navnet Skovsende?
>
> Lidt morsomt er der endvidere: Idet der i byen Sdr. Stenderup (der
> ligger øst for Sdr. Bjert bor en mand - Hans Petersen - der på samme
> tid tager navnet Skovsende (jeg her endnu ikke fuldt bevist, at de var
> fætre/grandfætre på den mødrende side, men det kommer nok). Hans har
> forøvrigt en ældre bror, der bor i Haderslev Amt, Sdr. Tyrstrup som
> også tager navnet Skovsende, men han "døber" sine børn Baggesgaard,
> hvor ovennævnte Thomas og Hans "fortsætter" med Skovsende.
>
> Kender nogen til skrifter om årsagen til, at man i 1828 tager
> "bynavnet" eller må jeg bare leve i fortsat uvidenhed?
>
> Læs nærmere om "min familie" på http://www.skovsende.dk

---

bent@skovsende.dk (Bent Skovsende) skrev 19 Jul 2004 10:06:43 -0700


>Kender nogen til skrifter om årsagen til, at man i 1828 tager
>"bynavnet" eller må jeg bare leve i fortsat uvidenhed?
>
Der er ikke nogen dybere årsag, for det er nemlig slet ikke et navn han
har "taget" eller selv har valgt at kalde sig.

Det er simpelthed det navn omgivelserne (dvs. naboerne samt præsten og
degnen) har vænnet sig til at kalde ham.

Og der er typisk 3 grunde til at et gård- eller bynavn bliver tilknyttet
en person:

1.
Han kommer dérfra (Niels fra Sønderby = Niels Sønderby)

2.
Han bor på dét sted (Niels i Søndergaard = Niels Søndergaard).

3.
Hans far har været kendt under dét navn af een af de 2 grunde ovenfor.
Det er især relativt unge menesker der nævnes på den måde - og senere i
livet bliver de måske kendt under et helt andet navn.


Som du kan se kan der altså godt være 2 Niels Søndergaard i samme sogn
med få års mellemrum - uden at disse overhovedet er i familie med
hinanden.

Og omvendt kan der også godt være en Niels Søndergaard som aldrig har
været i nærheden af Søndergaard - men hans far er måske født der og
kaldes derfor sådan.

Når du nævner et tilfælde af et tilsyneladende 'navneskifte', så er det
sansynligvis en kombination af 1 og 2. Faderen kommer formentlig fra
Skovsende og kaldes derfor sådan, men han bor i Baggesgaard (eller hans
kone kommer derfra) og børnene kaldes så sådan.

I det sidstnævnte tilfælde, altså hvor børnene er indført med det
pågældende navn i kirkebogen, er det givetvis et bevist valg fra
forældrenes side. Men for forældrenes og faddernes navne er det
normalvis det navn de på det pågældende tidspunkt var kendt under.

Hertil kommer så at brugen af patronymer (i stedet for faste efternavne)
mange steder fortsætter helt op i sidste halvdel af 1800 tallet. Og
endelig er det i en periode ret almindeligt at bruge både patronym og
efternavn (a' la: Niels Peder Jensen Hansen).


--
mvh, A:\Feldborg

Folketællinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

Bent Skovsende wrote:

> Min tipoldefar - Thomas Christensen - fik i 1828 en datter, hvor han i
> Kirkebogen for Sdr. Bjert sogn. N. Tyrstrup Herred, Vejle Amt står
> anført med efternavnet Skovsende. Ved to tidligere børns dåb i hhv.
> 1825 og 1826, samt ved hans giftermål 11.12.1824 står han uden navnet
> Skovsende.
.......
> Lidt morsomt er der endvidere: Idet der i byen Sdr. Stenderup (der
> ligger øst for Sdr. Bjert bor en mand - Hans Petersen - der på samme
> tid tager navnet Skovsende ....

> Kender nogen til skrifter om årsagen til, at man i 1828 tager
> "bynavnet" eller må jeg bare leve i fortsat uvidenhed?


Navngivning i 1800-tallet er en speget affære. Et ex er mit eget navn
Askholm. Det begynder vist med at min tipoldefar fødes på ejendommen
"Eskholm" (som lægdsrullen siger) i 1801 (hans far har købt de få tdr.
land i slutningen af 1700-tallet). I kirkebogen hedder han Nielsen til
efternavn, men ellers er det betegnelsen "Hole" der er gængs århundredet
igennem. Da min tipoldefar får en søn i 1834 forlenes han med
efternavnet Askholm, og siden går de fleste af oldefars mange søskende -
den eneste undtagelse er den sidste i rækken, der "kommer gruelig galt
afsted" og siden blir gift i sognet mens hun og manden bor i Sverige.
Af en eller anden grund glemmes navnet Askholm, og alle kommer til at gå
under det officielle navn Nielsen, indtil omkring år 1900, da nogen af
brødrene "køber" navnet Askholm tilbage.
Dertil kommer at nogen af oldefars brødre beholdt navnet Askholm, mens
andre fortsatte med at gi deres børn patronymer.

Forvirringen er således total.

Børge Askholm

---

"Bent Skovsende" <bent@skovsende.dk> skrev i en meddelelse
news:b344cf0e.0407190906.233cf5b1@posting.google.com...
<klip>
Kender nogen til skrifter om årsagen til, at man i 1828 tager "bynavnet"
eller må jeg bare leve i fortsat uvidenhed?
<klip>
En hel del bynavne er blevet til slægtsnavne fordi hæren (rytteriet) brugte
at klade soldaterne ved det sted, de kom fra. Der kan således meget vel have
været to soldater fra samme lokalitet, men indkaldt på forskellige
tidspunkter.
Årsagen til skikken var, at husarer og dragoner blev brugt til
opklaringstjeneste (sted- og stifindere). Når officeren så kom til et ukendt
sted kunne han (næsten) altid ved at råbe stednavnet få en stedkendt soldat
ved sin side.
Stefan K