---

USA vil måske begynde at kræve at offentlig finansieret forskning skal
stilles gratis tilrådighed for offentligheden, altså ikke kun
publiceres i (dyre) blade:

<http://www.upi.com/view.cfm?StoryID=20040804-112352-5352r>

En måde at finansiere det på for peer-reviewed journals er som her

<http://www.plosbiology.org/>

hvor man betaler US$ 1500 for at publicere (med rabat for "fattige"
forskere), medens selve bladet ikke koster noget at hente på nettet,
og er forholdsvis billigt at købe på papir.

Det betyder at man skal sætte et relativt lille ekstra beløb af til
publicering når man søger om et projekt, men til gengæld sparer et
betragteligt beløb på abonnement.

Burde Danmark og EU stille tilsvarende krav om publicering af
forskningsresultater finansieret af staten og EU? Hvad syntes I?

---

Per Abrahamsen skrev:

> Burde Danmark og EU stille tilsvarende krav om publicering af
> forskningsresultater finansieret af staten og EU? Hvad syntes I?

Jeg synes, at det er et emne, der ikke hører til i denne gruppe.


Ivar Magnusson

---

Ivar wrote:

>
> Jeg synes, at det er et emne, der ikke hører til i denne gruppe.

Hvorfor, og hvor ellers ?

--
/Anders
http://www.usenet.dk/grupper.pl?get=dk.videnskab

---

Anders Matthiessen wrote:

>> Jeg synes, at det er et emne, der ikke hører til i denne gruppe.
>
> Hvorfor,

Du har en link i din signatur der forklarer det. Et klip:

Eksempler på uønskede emner:
- Bevillinger til videnskaben, henvises til dk.politik.

Om hvorvidt der skal være fri adgang til offentligt finansieret
forskning nærmer sig meget en debat om bevillinger til videnskaben.

> og hvor ellers ?

Som nævnt er dk.politik nok det bedste sted.

--
PeKaJe

We are Pentium of Borg. Division is futile. You will be approximated.

---

Peter Jensen skrev:

> Eksempler på uønskede emner:
> - Bevillinger til videnskaben, henvises til dk.politik.

Desuden står der:
"Diskussion af videnskabens forhold til samfundet er uønsket, og
henvises til dk.politik"


Ivar Magnusson

---

Peter Jensen wrote:

> Anders Matthiessen wrote:
>
>
>>>Jeg synes, at det er et emne, der ikke hører til i denne gruppe.
>>
>>Hvorfor,
>
> Du har en link i din signatur der forklarer det. Et klip:

Jeg kommenterede blot hvorpå måden Ivar afskrev debatten her i gruppe

Min signatur har ikke noget at gøre med resten

/Anders

---

Per Abrahamsen wrote ...

> USA vil måske begynde at kræve at offentlig finansieret forskning skal
> stilles gratis tilrådighed for offentligheden, altså ikke kun
> publiceres i (dyre) blade:
>
> <http://www.upi.com/view.cfm?StoryID=20040804-112352-5352r>
>
> En måde at finansiere det på for peer-reviewed journals er som her

En måde at publicere afhandlinger over foretagen forskning, uanset
hvem den er betalt af, ville være at:

(1) katalogisere afhandlingerne biblioteksmæssigt rigtigt.
(2) tilgængeliggøre dem for offentligheden via en internet server.

Bent

---

Scripsit Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk>

> USA vil måske begynde at kræve at offentlig finansieret forskning skal
> stilles gratis tilrådighed for offentligheden, altså ikke kun
> publiceres i (dyre) blade:

Det ville være pragtfuldt hvis en så stor finansieringskilde ville
skubbe på for at vriste det videnskabelige publiceringssystem ud af
forlagenes kontrol.

(Men i grunden troede jeg at man i USA *allerede* havde sådan et krav,
i form af "Works by Government"-doktrinen om at der ikke findes
ophavsret på materialer udarbejdet for statslige midler?)

> En måde at finansiere det på for peer-reviewed journals er som her
> hvor man betaler US$ 1500 for at publicere (med rabat for "fattige"
> forskere), medens selve bladet ikke koster noget at hente på nettet,
> og er forholdsvis billigt at købe på papir.

Dét er højst en midlertidig løsning. Når vi snakker ny forskning, er
papirversioner af artikler allerede forældede. I det omfang artiklen
bruges som grundlag for videre forskning, er det langt at foretrække
at den findes på nettet. Og når den først *er* på nettet, er det
fuldstændig ligegyldigt om den også findes på papir. Selv hvis min
arbejdsgiver abonnerer på tidsskriftet, er det nærmeste netstik mange
størrelsesordener tættere på end biblioteket er.

Hvad der er brug for på længere sigt, er en *mentalitetsændring* hvor
det at blive distribueret i papirform ikke længere er afgørende for om
en artikel kan skrives på et CV med god samvittighed.

Det bliver nødt til at ske parallelt med en udvikling (eller
udbredelse) af elektroniske publikationsfora hvor bidragene er
peer-reviewed til samme standard som man normalt forventer i et
papirmedium. Hvis blot det lykkes at skabe samme prestige om sådan et
forum som om et af de nuværende papirmedier, kan det drives helt uden
udgifter!

Redaktører og bedømmere hos papirtidsskrifterne arbejder *allerede*
ulønnet - peer review i sig selv er gratis. Og distributionen af
artiklerne kan forfatterne selv stå for - de har med meget stor
sikkerhed selv en webserver der kan klare dét. Så det eneste forummet
har brug for at distribuere er selve det blå stempel på artiklen. En
kort liste af MD5-værdier på chefredaktørens webside kan klare det.

På længere sigt er der brug for en mekanisme der sikrer at artiklen
ikke forsvinder hvis forfatteren rydder for hårdhændet op i sin
personlige webplads. Teknologien til at løse dét problem findes
imidlertid allerede: det er peer-to-peer fildeling. Man skal blot
etablere en fælles forventing om at ethvert universitet (eller
institution) der leverer artilker til elektroniske fora også kører en
p2p-server der leverer mindst 10N tilfældigt udvalgte artikler fra
forummet, hvor N er antallet af artikler institutionen selv har fået
publiceret.

> Burde Danmark og EU stille tilsvarende krav om publicering af
> forskningsresultater finansieret af staten og EU? Hvad syntes I?

Ja!

--
Henning Makholm "Larry wants to replicate all the time ... ah, no,
all I meant was that he likes to have a bang everywhere."

---

Henning Makholm wrote ...

> Det ville være pragtfuldt hvis en så stor finansieringskilde ville
> skubbe på for at vriste det videnskabelige publiceringssystem ud af
> forlagenes kontrol.

Og ind under hvis kontrol?

> (Men i grunden troede jeg at man i USA *allerede* havde sådan et krav,
> i form af "Works by Government"-doktrinen om at der ikke findes
> ophavsret på materialer udarbejdet for statslige midler?)

Hvad baserer du den tro på? Ophavsret er i U.S.A. baseret på lov, ikke
doktriner. Du må gerne udpege den her relevante lov, der skulle nægte
ophavsmænd ophavsret under de nævnte omstændigheder.

> at den findes på nettet. Og når den først *er* på nettet, er det
> fuldstændig ligegyldigt om den også findes på papir.

Ikke helt. Nettet er ikke domkumentægte.

> Hvad der er brug for på længere sigt, er en *mentalitetsændring* hvor
> det at blive distribueret i papirform ikke længere er afgørende for om
> en artikel kan skrives på et CV med god samvittighed.

Hvis levnedsløbsbeskriveren anfører i levnedsløbsbeskrivelsen, at
artiklen kun er publiceret via nettet, hvorfor skulle
levnedsløbsbeskriveren så have dårlig samvittighed?

> Det bliver nødt til at ske parallelt med en udvikling (eller
> udbredelse) af elektroniske publikationsfora hvor bidragene er
> peer-reviewed til samme standard som man normalt forventer i et
> papirmedium.

Det kan bidragene jo blive hen ad vejen, efterhånden som de læses af
ligemænd, overmænd og andre. Hver ligemand kan skrive sin kommentar,
hvortil der er et link. Så kan folk klikke på kommentaren og læse den,
hvis de gider.

> Hvis blot det lykkes at skabe samme prestige om sådan et
> forum som om et af de nuværende papirmedier, kan det drives helt uden
> udgifter!

Det kunne jo være reklamefinansieret.

> Redaktører og bedømmere hos papirtidsskrifterne arbejder *allerede*
> ulønnet - peer review i sig selv er gratis.

Gør de nu det?

> Og distributionen af
> artiklerne kan forfatterne selv stå for - de har med meget stor
> sikkerhed selv en webserver der kan klare dét. Så det eneste forummet
> har brug for at distribuere er selve det blå stempel på artiklen. En
> kort liste af MD5-værdier på chefredaktørens webside kan klare det.

Der må gerne være lidt mere end et stempel, f.eks. bedømmelse -
review. Hvad er MDS-værdier?

> På længere sigt er der brug for en mekanisme der sikrer at artiklen
> ikke forsvinder hvis forfatteren rydder for hårdhændet op i sin
> personlige webplads.

Ja, nettet er som sagt ikke dokumentægte. Hvis forfatteren lader en
artikel forsvinde, er den enten ikke værd at læse, eller også er den
virkeligt værd at læse.

> Teknologien til at løse dét problem findes
> imidlertid allerede:

osv. Meget fantasifuldt.

Bent

---

Scripsit kongaead@my-deja.com (Bent Jensen)
> Henning Makholm wrote ...

> > Det ville være pragtfuldt hvis en så stor finansieringskilde ville
> > skubbe på for at vriste det videnskabelige publiceringssystem ud af
> > forlagenes kontrol.

> Og ind under hvis kontrol?

Forskernes egen.

> > (Men i grunden troede jeg at man i USA *allerede* havde sådan et krav,
> > i form af "Works by Government"-doktrinen om at der ikke findes
> > ophavsret på materialer udarbejdet for statslige midler?)

> Hvad baserer du den tro på? Ophavsret er i U.S.A. baseret på lov, ikke
> doktriner.

Nogen doktriner er lovfæstede.

> > Og når den først *er* på nettet, er det fuldstændig ligegyldigt om
> > den også findes på papir.

> Ikke helt. Nettet er ikke domkumentægte.

Det bliver det hvis man tilsætter en smule velkendt hyldevarekrytografi.

> > det at blive distribueret i papirform ikke længere er afgørende for om
> > en artikel kan skrives på et CV med god samvittighed.

> Hvis levnedsløbsbeskriveren anfører i levnedsløbsbeskrivelsen, at
> artiklen kun er publiceret via nettet, hvorfor skulle
> levnedsløbsbeskriveren så have dårlig samvittighed?

CV'et forventes i almindelighed kun at omfatte *publicerede* artikler.
Hvis man spammer sit CV til revl og krat lige fra artikler i
skolebladet til sin weblog, så vil man gøre indtryk af at man ikke har
nok *rigtige* publikationer at føre på den -- uanset at man loyalt
sætter en fodnote på alt pladderet der siger at det ikke er relevant.

> > elektroniske publikationsfora hvor bidragene er peer-reviewed til
> > samme standard som man normalt forventer i et papirmedium

> Det kan bidragene jo blive hen ad vejen, efterhånden som de læses af
> ligemænd, overmænd og andre. Hver ligemand kan skrive sin kommentar,
> hvortil der er et link

Hvad du beskriver er ikke peer review.

> > Hvis blot det lykkes at skabe samme prestige om sådan et
> > forum som om et af de nuværende papirmedier, kan det drives helt uden
> > udgifter!

> Det kunne jo være reklamefinansieret.

Hvorfor det, når der ikke er nogen udgifter?

> > Redaktører og bedømmere hos papirtidsskrifterne arbejder *allerede*
> > ulønnet - peer review i sig selv er gratis.

> Gør de nu det?

Ja.

> > Så det eneste forummet har brug for at distribuere er selve det
> > blå stempel på artiklen. En kort liste af MD5-værdier på
> > chefredaktørens webside kan klare det.

> Der må gerne være lidt mere end et stempel, f.eks. bedømmelse -
> review.

Næh. Papirtidsskrifterne trykker i almindelighed ikke
bedømmelsesrapporterne, så hvorfor skulle et elektronisk
publikationsforum nødvendigvis gøre det?

> Hvad er MDS-værdier?

MD5, ikke MDS. Det er kryptografiske tjeksummer som formodes at have
den egenskab at det er beregningsmæssigt uoverkommeligt at konstrurere
en klartekst der har en given tjeksum, og som er forskellig fra den
oprindelige klartekst tjeksummen blev taget af.

> > På længere sigt er der brug for en mekanisme der sikrer at artiklen
> > ikke forsvinder hvis forfatteren rydder for hårdhændet op i sin
> > personlige webplads.

> Ja, nettet er som sagt ikke dokumentægte.

Som sagt, det er det hvis man tilsætter lidt tjeksummer.

> Hvis forfatteren lader en artikel forsvinde, er den enten ikke værd
> at læse, eller også er den virkeligt værd at læse.

Eller også er forfatteren trådt ud foran en bus og hans arbejdsplads
har slettet hans konto og webkatalog.

> > Teknologien til at løse dét problem findes imidlertid allerede:

> osv. Meget fantasifuldt.

Næh, det kræver ikke særlig meget fantasi.

--
Henning Makholm "Al lykken er i ét ord: Overvægtig!"

---

On 07 Aug 2004 14:24:21 +0100, Henning Makholm <henning@makholm.net>
wrote:

>(Men i grunden troede jeg at man i USA *allerede* havde sådan et krav,
>i form af "Works by Government"-doktrinen om at der ikke findes
>ophavsret på materialer udarbejdet for statslige midler?)

Hvis arbejdet er udført af ansatte i den føderale regering, så er der
ikke copyright.
Hvis det er udført for regeringsmidler, gælder følgende klausul:
"In the case of a Work performed under a U.S. Government contract or
grant [..] the U.S. Government has royalty-free permission to
reproduce all or portions of the Work, and to authorize others to do
so, for official U.S. Government purposes only, if the contract/grant
so requires."

--
Faber quisque fortunae suae.
- Appius Claudius

---

Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> (Men i grunden troede jeg at man i USA *allerede* havde sådan et krav,
> i form af "Works by Government"-doktrinen om at der ikke findes
> ophavsret på materialer udarbejdet for statslige midler?)

Det gælder kun rene statsinstitutioner, ikke for eksempel private
universiteter med NSF bevillinger.

>> En måde at finansiere det på for peer-reviewed journals er som her
>> hvor man betaler US$ 1500 for at publicere (med rabat for "fattige"
>> forskere), medens selve bladet ikke koster noget at hente på nettet,
>> og er forholdsvis billigt at købe på papir.
>
> Dét er højst en midlertidig løsning. Når vi snakker ny forskning, er
> papirversioner af artikler allerede forældede.

Du misforstår. Indleveringsgebyret på US$ 1500 dækker de
administrative omkostninger i forbindelse med peer-review systemet,
samt driften af web-serveren.

Prisen på papirversioner er alene til at dække tryk og forsendelse,
som en ekstra service for dem der gerne vil have en pænere udgave end
deres egen laserprinter kan levere.

Web-versioner er den primære og fri for alle.

Indleveringsgebyret er i øvrigt ikke nyt eller stort, min kontorgenbo
har lige betale US$900 for at få sin artikel publiceret.

---

Per Abrahamsen ytrede sig i <rjk6w45pg3.fsf@sheridan.dina.kvl.dk> med
dette:

>Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
>
>> (Men i grunden troede jeg at man i USA *allerede* havde sådan et krav,
>> i form af "Works by Government"-doktrinen om at der ikke findes
>> ophavsret på materialer udarbejdet for statslige midler?)
>
>Det gælder kun rene statsinstitutioner, ikke for eksempel private
>universiteter med NSF bevillinger.
>
>>> En måde at finansiere det på for peer-reviewed journals er som her
>>> hvor man betaler US$ 1500 for at publicere (med rabat for "fattige"
>>> forskere), medens selve bladet ikke koster noget at hente på nettet,
>>> og er forholdsvis billigt at købe på papir.
>>
>> Dét er højst en midlertidig løsning. Når vi snakker ny forskning, er
>> papirversioner af artikler allerede forældede.
>
>Du misforstår. Indleveringsgebyret på US$ 1500 dækker de
>administrative omkostninger i forbindelse med peer-review systemet,
>samt driften af web-serveren.
>
>Prisen på papirversioner er alene til at dække tryk og forsendelse,
>som en ekstra service for dem der gerne vil have en pænere udgave end
>deres egen laserprinter kan levere.
>
>Web-versioner er den primære og fri for alle.
>
>Indleveringsgebyret er i øvrigt ikke nyt eller stort, min kontorgenbo
>har lige betale US$900 for at få sin artikel publiceret.

Det undrer mig at ingen har tænkt på at det i forvejen er bibliotekernes
opgave at indkøbe, opbevare og udlåne værker. Hvorfor så lade ikke blot
lade dem stå for den elektroniske opbevaring og distribution?

Bibliotekerne verden over har i forvejen et godt samarbejde gennem IFLA
og vil med stor glæde påtage sig opgaven. Faktisk kører der allerede nu
mange forsøg med kun at have de elektroniske versioner af mange
periodika, da der er gode muligheder her for besparelser (personale,
plads, mm.).
--
Mvh
Allan Stig Kiilerich Frederiksen

---

ASKF wrote ...

> Det undrer mig at ingen har tænkt på at det i forvejen er bibliotekernes
> opgave at indkøbe, opbevare og udlåne værker.

Jag har skam tænkt på, at det er bibliotekernes opgave at katalogisere
skriftlige frembringelser. Det fremgår også af min tidligere
meddelelse. Faktisk gå bibliotekaruddannelsen ud på at lære at
klassificere skriftlige frembringelser.

Imidlertid er det, som du siger, "værker", de offentlige biblioteker
beskæftiger sig med, dvs. ting, som allerede er trykt på papir i et
vist oplag og solgt i en vis mængde. Hvis en mand melder sig med en
CD, hvorpå han siger, han har skrevet en revolutionerende
videnskabelig afhandling, og ønsker den publiceret, er det ikke
sikkert, de vil tro på, at der er tale om noget, der er værd at
publicere for skatteydernes penge.

Bent

---

Bent Jensen ytrede sig i
<9a3bbfb0.0408192156.68e016ae@posting.google.com> med dette:

>ASKF wrote ...
>
>> Det undrer mig at ingen har tænkt på at det i forvejen er bibliotekernes
>> opgave at indkøbe, opbevare og udlåne værker.
>
>Jag har skam tænkt på, at det er bibliotekernes opgave at katalogisere
>skriftlige frembringelser. Det fremgår også af min tidligere
>meddelelse. Faktisk gå bibliotekaruddannelsen ud på at lære at
>klassificere skriftlige frembringelser.

Jeg ville nu sige "Faktisk går bibliotekaruddannelsen bl.a. ud på at
lære at klassificere skriftlige frembringelser m.m.", Der er i
princippet ingen forskel på om det er en radioudsendelse, et stykke
musik, en lyrisk eller faglitterær tekst, derfor kalder jeg blot det
hele værker. Indenfor biblioteksverdenen benytter man blot udtrykkene
"værker" eller "dokumenter" og begge termer skal forståes i videst
muligt omfang, hvis de da ikke kontekstuelt er nærmere præciseret.

>Imidlertid er det, som du siger, "værker", de offentlige biblioteker
>beskæftiger sig med, dvs. ting, som allerede er trykt på papir i et
>vist oplag og solgt i en vis mængde. Hvis en mand melder sig med en
>CD, hvorpå han siger, han har skrevet en revolutionerende
>videnskabelig afhandling, og ønsker den publiceret, er det ikke
>sikkert, de vil tro på, at der er tale om noget, der er værd at
>publicere for skatteydernes penge.

Det er ikke bibliotekernes opgave at lave den vurdering, som
bibliotekarer har vi ikke den fornødne faglige baggrund til at lave en
selektion af videnskablige dokumenter. Derfor benyttes der fagreferenter
på alle uddannelses- og forskningsbiblioteker, og deres opgave er at
anbefale de værker der skal indkøbes. På samme vis kan det lades op til
et peer-review system at vurdere om en afhandling er værd at publicerer.

En anden metode kunne være blot at publicere alt online, og have
forskellige peer-review systemer, og abstract databaser, som der kan
abbonerers på. Det man betaler for er så at få anbefalet de "vigtigste"
værker. Der bliver jo som bekendt skrevet alt for mange unødvendige
artikler, pga. publiceringskrav for forskere ved læreanstalter, så der
vil være behov for en eller anden form for filter.
--
Mvh
Allan Stig Kiilerich Frederiksen

---

kongaead@my-deja.com (Bent Jensen) writes:

> Henning Makholm wrote ...
>
>> (Men i grunden troede jeg at man i USA *allerede* havde sådan et krav,
>> i form af "Works by Government"-doktrinen om at der ikke findes
>> ophavsret på materialer udarbejdet for statslige midler?)
>
> Hvad baserer du den tro på? Ophavsret er i U.S.A. baseret på lov, ikke
> doktriner. Du må gerne udpege den her relevante lov, der skulle nægte
> ophavsmænd ophavsret under de nævnte omstændigheder.

Lov om ophavsret. I USA tilfalder ophavsretten til et vært
arbejdsgiveren, hvis ikke andet er aftalt. Det kaldes "work for
hire". Det er i modsætning til for eksempel Danmark, hvor
ophavsretten for alt andet end edb-programmer tilfalder skaberen, hvis
ikke andet er aftalt.

Hvis arbejdsgiveren (i USA) er staten, så tilfalder ophavsretten alle
(public domain), fordi staten i princippet repræsenterer alle.

---

Per Abrahamsen wrote:
> USA vil måske begynde at kræve at offentlig finansieret forskning skal
> stilles gratis tilrådighed for offentligheden, altså ikke kun
> publiceres i (dyre) blade:

Det er en rigtig god ide.

Det er i forvejen uklart hvor grænsen går mellem at betale for
publicering (page charges) og for at købe jounaler eller elektronisk
adgang til journaler.

> hvor man betaler US$ 1500 for at publicere (med rabat for "fattige"
> forskere), medens selve bladet ikke koster noget at hente på nettet,
> og er forholdsvis billigt at købe på papir.
På sigt vil papir distributionsformen forsvinde anyways.

> Burde Danmark og EU stille tilsvarende krav om publicering af
> forskningsresultater finansieret af staten og EU? Hvad syntes I?

Så vidt jeg husker har EU kommissionen en høring i gang netop
om publicering af og adgang til forskningsresultater.
(Har desværre smidt link og papirer bort)

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk

---

Carsten Svaneborg wrote ...

> Det er i forvejen uklart hvor grænsen går mellem at betale for
> publicering (page charges)

Det kaldes også annoncering.

Bent