/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
månen endnu en gang
Fra : Sebastjan in Malta


Dato : 28-06-04 09:38

For nylig drøftede vi beskrivelser af månens udseende, dels hos H.C.
Andersen, dels hos Karen Blixen.

Nu var ingen af disse to "astronom", selv ikke i ordets videste
betydning. Det var derimod Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), som livet
igennem dyrkede astronomien som hobby, foruden at han interesserede
sig for Tycho Brahe (oftere behandlet i hans skrifter).

I dag kendes i det mindste ét af Heibergs værker af alle: festspillet
"Elverhøi" (1828). I tredje akt fejrer bønderne under åben himmel
lensmandens bryllup. Det anføres udtrykkelig at

Det er Aften, dog inden Solens Nedgang.

http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=28&p_sidenr=79

Akten indledes med den kendte sang:

Nu lider Dagen saa jevnt, saa trindt,
Alt Maanen staaer over Stevens Klint.
[.....]

Snart tænder Maanen, ei længer bleg,
Sit Natlys høit over Bøg og Eeg.
Stjernerne funkle
Snart paa det Dunkle,
Naar smykket til Høitiden Aftenen staaer.
Freia vil spinde
Sit gule Haar [...]

Uden tvivl har Heiberg omhyggeligt gennemtænkt hvad disse linjer
astronomisk set indebærer. Spørgsmålet er nu: Hvor nøjagtigt kan vi
bestemme den måned, evt. tillige den omtrentlige dato, hvortil
handlingen tænkes henlagt?

Sebastjan

 
 
Martin Larsen (28-06-2004)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 28-06-04 21:26

"Sebastjan in Malta" <sebastjan60@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:cf497f76.0406280038.68f8a357@posting.google.com...
>
> Snart tænder Maanen, ei længer bleg,
> Sit Natlys høit over Bøg og Eeg.
> Stjernerne funkle
> Snart paa det Dunkle,
> Naar smykket til Høitiden Aftenen staaer.
> Freia vil spinde
> Sit gule Haar [...]
>
> Uden tvivl har Heiberg omhyggeligt gennemtænkt hvad disse linjer
> astronomisk set indebærer. Spørgsmålet er nu: Hvor nøjagtigt kan vi
> bestemme den måned, evt. tillige den omtrentlige dato, hvortil
> handlingen tænkes henlagt?
>
Herligt, en sommernat
drage til elverkrat,
hvile ved kilden, den svale
Luna sit sølverbånd
snor om Endymion,
spejder i busk og i dale.

Som jeg forstår det befinder vi os her en sommernat på
Latmus-bjerget, hvor en evigt fårehyrde bliver
krammet af månegudinden

Mvh
Martin



Herluf Holdt, 3140 (29-06-2004)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 29-06-04 07:28

Martin Larsen skrev:
> [...]
> Som jeg forstår det befinder vi os her en sommernat på
> Latmus-bjerget, hvor en evigt fårehyrde bliver
> krammet af månegudinden

Jeg troede at vi befandt os ved Tryggevælde å - med Stevns
Klint (usynlig i baggrunden mod østsydøst) - en sommeraften
før solnedgang, og med Månen på vej op.

Til Sebastjan:
Skulle vi indstille vore "himmelglobe-programmer" til sommeren
1828 ved Tryggevælde å?

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt


Martin Larsen (29-06-2004)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 29-06-04 09:58

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse news:40e10cb2$0$236$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Til Sebastjan:
> Skulle vi indstille vore "himmelglobe-programmer" til sommeren
> 1828 ved Tryggevælde å?
>
Jamen barn dog. Er du ikke klar over at mor Karen levede
på Chr. IV's tid.
Endymion slumrer evigt og det gør elverkongen sikkert også.

Mvh
Martin



Herluf Holdt, 3140 (29-06-2004)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 29-06-04 10:12

Martin Larsen skrev:

> Jamen barn dog.

Det er længe siden jeg er blevet kaldt "barn". Jeg er født
i oktober 1945, og er p.t. i gang med min "sommer" nr. 58.

> Er du ikke klar over at mor Karen levede
> på Chr. IV's tid.
> Endymion slumrer evigt og det gør elverkongen sikkert også.

Jamen siig så blot frit frem, hvilken Sommeraftning jeg min
"Himmelglobus" indstille paae. :·)

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere


Sebastjan in Malta (30-06-2004)
Kommentar
Fra : Sebastjan in Malta


Dato : 30-06-04 08:29

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> wrote in message news:<40e13312$0$180$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>...
>
> > [...] mor Karen levede på Chr. IV's tid.
> > [.....]
> >
Til de fremkomne forslag vover jeg min egen tolkning.

Det må være sommer, siden man fester under åben himmel. Men da
"Stjernerne funkle / Snart paa det Dunkle", kan det ikke godt være i
de lyse nætter. Disse varer i Danmark fra omkring 5. maj til omkring
8. august. Mest sandsynligt er det derfor at Heiberg tænker sig
handlingen henlagt til (lad os sige) midten af august.

Men - her kommer det springende punkt (som Heiberg ikke kan have
overset). De anførte datoer er efter den gregorianske kalender, og den
blev som bekendt først indført i Danmark i året 1700, altså efter
Christian IV's tid. Den 15. august (gregoriansk) svarede til 4. august
(juliansk). Mit bud er derfor at Elverhøi må tænkes at foregå i
begyndelsen af august.

Da månen allerede inden solnedgang er stået op, må det være et par
dage inden fuldmåne. Jeg råder ikke over midler til at se hvor højt
månen kan komme på himlen under de givne omstændigheder.

Sebastjan

Aage Andersen (29-06-2004)
Kommentar
Fra : Aage Andersen


Dato : 29-06-04 10:14


> Spørgsmålet er nu: Hvor nøjagtigt kan vi
> bestemme den måned, evt. tillige den omtrentlige dato, hvortil
> handlingen tænkes henlagt?

Mine bedste bud: 29 maj eller 28 juni 1828.

I begge tilfælde står fuldmånen lavt i sydøst og venus ses i nordvest,
klarest den 29 maj

Aage



N. Foldager (29-06-2004)
Kommentar
Fra : N. Foldager


Dato : 29-06-04 17:52

Sebastjan:


> Det er Aften, dog inden Solens Nedgang.
>
>http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=28&p_sidenr=79
>
>Akten indledes med den kendte sang:
>
> Nu lider Dagen saa jevnt, saa trindt,
> Alt Maanen staaer over Stevens Klint.
> [.....]
>
> Snart tænder Maanen, ei længer bleg,
> Sit Natlys høit over Bøg og Eeg.
> Stjernerne funkle
> Snart paa det Dunkle,
> Naar smykket til Høitiden Aftenen staaer.
> Freia vil spinde
> Sit gule Haar [...]
>
>Uden tvivl har Heiberg omhyggeligt gennemtænkt hvad disse linjer
>astronomisk set indebærer. Spørgsmålet er nu: Hvor nøjagtigt kan vi
>bestemme den måned, evt. tillige den omtrentlige dato, hvortil
>handlingen tænkes henlagt?

Ikke særligt nøjagtigt, som jeg læser teksten.

Jeg får ikke anden information, end at han befinder sig ved
Tryggevælde og ser Månen over Stevns. Dvs. det er *kort* efter, at
Månen er stået op. Og så skal det være kort før Solen går ned, så vi
befinder os omkring fuldmåne.

Det er ikke givet nøjagtigt, hvor lang tid efter, henholdsvis før
Måneopgang/Solnedgang, vi er.

Hvis det foregår i 1828 (gør det?), og vi skal have Solen helt ned i
horisonten, kan man kun sige, at det må være højst et par dage *før*
disse datoer:

31-1
1-3
31-3
30-4
29-5
28-6
28-7
26-8
24-9
22-10
21-11
20-12

Jeg ved ikke om det fremgår i resten af stykket, hvor på året,vi er.

Venlig hilsen

Niels Foldager

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste