/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Laererhojskolen DPU
Fra : Carsten Thrane


Dato : 01-08-04 09:17

Idag i jyllandsposten staar der at der skal bruges penge paa naturfag.

Det synes jeg er en god ide.
Jeg kunne godt taenke mig et ekstra liniefag i fysik, men jeg skal
selv betale
og maaske bliver det slet ikke muligt iaar, og saa skal jeg vente til
naeste aar.

Jeg kan ikke se at DPU udbyder liniefag mere. Hvorfor ?
Det maa de da godt goere. Jeg synes ioerigt ikke DPU er saerlig
progressiv.

Hvor er de nye tiltag ?
Nye spaendede bachelorgrader ?
Masser af aftenkursusaktivitet ?

Og saa koster alt en bondegaard.
Jeg kunne iovrigt ogsaa godt taenke mig et liniefag i biologi.

Hvorfor er der ikke en masse moduler paa DPU, saa man kan sammensaette
flere liniefag, og stille og roligt gaa og opkvalificere sig?

Sloejdlaerer ? Koster 30.000, tak for det, det er da ikke meningen.
en HD koster det halve, og mange faar stoette af deres arbejdsgiver.

Jeg kender en del til DPU i KBH da jeg har boet paa Emdrupborg
Kollegiet, og jeg har altid haft et daarligt indtryk af DPU, og har
derfor aldrig haft kurser der. Saa sig bare at jeg ikke ved hvad jeg
taler om, men maaske har jeg aldrig haft raad, og fysiklaerer kan jeg
ikke blive.

Og noget af deres kursusudbud virker alt for moderne, og dyrt.
Fjernstudie, gruppearbejde, alternativ arbejdsform ect.
Diplomuddannelserne er heller ikke til at finde ud af.

Hvorfor lagde man ikke IT universitet p[ emdrupborg ? Da de havde
husbehov ?
Hvorfor laver man ikke en datamatiker udd paa emdrupborg ?
Hvorfor laver man ikke en laereruddannelse paa DPU ?
Hvorfor flytter man/sammenlaegger man ikke KDAS og DPU ?

Hvorfor tager mange laerer aabent uddannelse paa de traditionelle
universiteter, men gaar forbi DPU ? Fordi de gamle uni-er er meget
billigere og bedre.
Og man faar en rigtig bachelorgrad med tiden.

Hvorfor stjaeler de gamle universiteter forskningsomraaderne omkring
folkeskolen ?
Hver gang man har opdaget nye ting om folkeskolen, saa er det sket paa
ruc eller auc, men aldrig paa DPU.
Og der er alt for mange 68'ere paa DPU.
Hvor er DPU i kanon-debatten ? Naturligvis skal vi have en kanon.
Og gerne i alle fag.
DK er helt unikt, hvad mangel paa kanon angaar, alle andre lande har
nationale pensa.

Larerne maa ogsaa varere villige til flesibilitet omkring
efteruddannelse.
Man maa forvente en lille egenbetaling, man kan ikke forvente at faa
modregnet timer, tidsforbrug i arbejdstiden.
Andre professioner efteruddanner sig ogsaa og det gaar de ogsaa i
fritiden.
Og saa er efteruddannelse ioerigt sjovt.

Der er konsekvent mangel paa laerere til tysk, musik, og fysik og
snart ogsaa biologi.
Hvorfor opbygger DPU ikke et tysk eller musik fagligt miljoe?
Et musikfagligt miljoe giver altid positiv stemning, og social
spinoff.

DPU forsoger at vaere universitet, men jeg tror de almindelige laere
mere har brug for en hoejskole. Som fx en folkehoejskole. Jeg deltager
jaevntligt i folkehojskolekurser og her faar masser af laerer ny
inspiration, fx i astronomi. Hvorfor kan de ikke faa den paa DPU?

Jeg har selv gaaet paa aftensemi, der var altid hygge i kantinen til
klokken 22. Hygge og det sociale betyder alt i undervisning, hvor er
PDU henne der.

Mange laerere er kede af, at de aldrig fik en rigtig
candidatuddannelse, dette forsoeger DPU at repererer paa. DPU's stab
er universitetsfolk, som gerne vil forske ect. Men hvis de ganske
almindelige laerere og samfundet i virkeligheden har brug for langt
mindre ambisioese og folkeskolenaere tiltag som er til at forstaa og
betale, samt tidsmaessigt(iform af realistisk modulstruktur) at
deltage i saa er det vel der DPU skal hen.

DPU har en god geografisk placering, meget smukke lokaler, egen
togstation, men alt for faa kursister, og et alt for alternativt
kursusudbud.

MVH
Carsten Thrane

 
 
Per Rønne (01-08-2004)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 01-08-04 10:08

Carsten Thrane <cthrane@hotmail.com> wrote:

> Hvor er DPU i kanon-debatten ? Naturligvis skal vi have en kanon.
> Og gerne i alle fag.

Kanon er relevant når man taler litteratur, og tilsvarende fag.

Men kanon i matematik, fysik-kemi, biologi?

Kanon er noget med at eleverne bør have læst mindst et digt af
Oehlenschläger inden de forlader skolen. Som Hakon Jarls Død eller
indledningen til Helge og Roar. Som lærervikar oplevede jeg at en 10.
klasse blev begejstret for sidstnævnte.
--
Per Erik Rønne

Arne H. Wilstrup (01-08-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 01-08-04 11:49


"Carsten Thrane" <cthrane@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:8994c314.0408010016.5178f925@posting.google.com...
> Idag i jyllandsposten staar der at der skal bruges penge paa naturfag.
>
> Det synes jeg er en god ide.
> Jeg kunne godt taenke mig et ekstra liniefag i fysik, men jeg skal
> selv betale
> og maaske bliver det slet ikke muligt iaar, og saa skal jeg vente til
> naeste aar.

Det hedder lov om åben uddannelse - det er ikke noget DPU eller andre
bestemmer noget om.Det foregår som regel på seminarierne med
brugerbetaling -indført af bl.a. Venstre og Haarder.
>
> Jeg kan ikke se at DPU udbyder liniefag mere. Hvorfor ?
Det er et universitet - det var det også da det hed lærerhøjskolen, men
nu har man valgt fra politisk hold at satse smalt på psykologi og
pædagogik for egen skyld -læs hjemmesiden.

> Det maa de da godt goere. Jeg synes ioerigt ikke DPU er saerlig
> progressiv.

Det er ikke DPU, der bestemmer, hvad man skal tilbyde af fag -det er
undervisningsministeren.
>
> Hvor er de nye tiltag ?

læs på deres hjemmeside - du kan kun blive klogere af det.

> Nye spaendede bachelorgrader ?

Du kan læse om disse på deres hjemmeside

> Masser af aftenkursusaktivitet ?

Det er ikke noget, der ligger i DPU-regi - det er politisk bestemt af
Venstre blandt andet.
>
> Og saa koster alt en bondegaard.

Det kan du takke Venstre for - brugerbetaling blev indført da Haarder
var undervisningsminister svjh.

> Jeg kunne iovrigt ogsaa godt taenke mig et liniefag i biologi.

Det kan du tage på seminarierne.
>
> Hvorfor er der ikke en masse moduler paa DPU, saa man kan sammensaette
> flere liniefag, og stille og roligt gaa og opkvalificere sig?

fordi DPU er et universitet - liniefag kan i dag næppe siges at være på
det niveau - du kan heller ikke tage dansk liniefag på KU -
>
> Sloejdlaerer ? Koster 30.000, tak for det, det er da ikke meningen.
> en HD koster det halve, og mange faar stoette af deres arbejdsgiver.

Det er stadig et valg en skole kan tage - nogle skoler der kan se at de
vil få mangel på sløjdlærere om lidt, sætter interesserede lærere på
skolebænken og betaler så afgiften.
>
> Jeg kender en del til DPU i KBH da jeg har boet paa Emdrupborg
> Kollegiet, og jeg har altid haft et daarligt indtryk af DPU, og har
> derfor aldrig haft kurser der. Saa sig bare at jeg ikke ved hvad jeg
> taler om, men maaske har jeg aldrig haft raad, og fysiklaerer kan jeg
> ikke blive.

Næ, det koster at uddanne sig videre i dag - hvis du fx er oppe i årene,
har familie, ejerbolig og gæld, vil du ikke kunne læse kinesisk på KU
uden videre: du skal nu have et obligatorisk ½ år i Kina - noget der
ikke var obligatorisk før - og hvem kan forlade sin familie ½ år uden
videre - hvad skal den leve af i mellemtiden?

Sådan er reglerne -de er sat af politikerne.

Prøv at se dette besynderlige forhold: jeg læste kinesisk på KU for
mange år siden. Hvis jeg ville læse videre, skal jeg dokumentere at jeg
er student eller har en hf-eksamen eller tilsvarende.
Men hvis jeg tropper op med min kandidateksamen fra DLH /DPU, vil det
ikke nytte noget. Selvom enhver kan indse at jeg næppe kunne blive
kandidat uden den baggrund, så vil man alligevel forlange at jeg
dokumenterer at jeg er student.
Man kan ikke blive lærer uden en gymnasial baggrund (herunder HF), og
slet ikke kandidat fra et universitet, men hvis du ønsker at studere ved
et universitet i Danmark er det bestemt ikke nok at du fremlægger bevis
på en højere uddannelse - kravene er stadig at du fremviser fx en 30 år
gammel studentereksamen, selvom du i den tid måske netop er blevet
dygtigere.
Havde jeg fx boet i Kina i en årrække, talte perfekt kinesisk og måske
endda havde uddannet mig fra et universitet dér, ville det ikke være nok
til at jeg kunne fortsætte studierne på KU - jeg ville stadig blive
afkrævet en studentereksamen - logik tæller ikke her - kun regler.
>
> Og noget af deres kursusudbud virker alt for moderne, og dyrt.

Moderne? først mener du at DPU ikke er særlig progressivt og så mener du
pludselig det modsatte - hvad mener du altså?
Og prisen er det samme på alle universiteter, der udbyder fag under lov
om åben uddannelse.

> Fjernstudie, gruppearbejde, alternativ arbejdsform ect.
> Diplomuddannelserne er heller ikke til at finde ud af.

jamen, så er du ikke egnet til et universitetsstudium.
>
> Hvorfor lagde man ikke IT universitet p[ emdrupborg ? Da de havde
> husbehov ?
Det var ikke i spil i det politiske system.

> Hvorfor laver man ikke en datamatiker udd paa emdrupborg ?

Spørg Haarder og de øvrige politikere.


> Hvorfor laver man ikke en laereruddannelse paa DPU ?

Fordi læreruddannelsen herhjemme ikke er et universitetsstudium - den
foregår på seminarierne rundt om i landet.

> Hvorfor flytter man/sammenlaegger man ikke KDAS og DPU ?

AF samme grund som ovenover.
>
> Hvorfor tager mange laerer aabent uddannelse paa de traditionelle
> universiteter, men gaar forbi DPU ? Fordi de gamle uni-er er meget
> billigere og bedre.

sludder - det har intet med sagen at gøre - hvis du vil læse jura på ÅU
koster det en bondegård pr. modul - flere tusinder faktisk.
Hvis du vil læse engelsk koster blot 1/8 årsværk 800 kr. Da der er tolv
moduler til en BA vil en hel BA koste mindst 19.000 kr.

> Og man faar en rigtig bachelorgrad med tiden.

Igen - alle fag, der måtte udbydes på universiteterne sker under lov om
åben uddannelse - et modul på jura koster så vidt jeg husker omkring
5000 kr. Hele uddannelsen blot til BA vil koste omkring 100.000 eller
mere - det er de enkelte institutter, der afgør prisen.

Vil du læse ph.d., og ikke kan få en institution til at betale, skal du
af med mindst 120.000 kr. blot for at læse 3 årsværk.
>
> Hvorfor stjaeler de gamle universiteter forskningsomraaderne omkring
> folkeskolen ?r
Det gør de heller ikke.

> Hver gang man har opdaget nye ting om folkeskolen, saa er det sket paa
> ruc eller auc, men aldrig paa DPU.

Det er ikke korrekt.

> Og der er alt for mange 68'ere paa DPU.

Det er noget sludder -og hvad har det i øvrigt med sagen at gøre?
De gamle 68'ere, som du har så ondt et vist sted af, er i dag så gamle
at de næppe længere frekventerer DPU - og desuden var det netop 68'erne,
der i sin tid talte for at uddannelse skulle være gratis - så mon ikke
du skulle se at få orden i dine synapser?

> Hvor er DPU i kanon-debatten ? Naturligvis skal vi have en kanon.
> Og gerne i alle fag.
Hvorfor? Hvem vil du skyde?

> DK er helt unikt, hvad mangel paa kanon angaar, alle andre lande har
> nationale pensa.

Alle?
>
> Larerne maa ogsaa varere villige til flesibilitet omkring
> efteruddannelse.

Der er vi også.

> Man maa forvente en lille egenbetaling, man kan ikke forvente at faa
> modregnet timer, tidsforbrug i arbejdstiden.

hvis en arbejdsgiver ønsker et bedre uddannet personale, så skal de
naturligvis også betale for det. Jeg skal da som lærer ikke have penge
med for at gå på arbejde - det ville være urimeligt.

> Andre professioner efteruddanner sig ogsaa og det gaar de ogsaa i
> fritiden.
Det er deres sag - men på den ene side synes du at det er for dyrt selv
at skulle betale på den anden side ønsker du alligevel at folk selv skal
betale - hvad mener du egentlig?

> Og saa er efteruddannelse ioerigt sjovt.

javist.
>
> Der er konsekvent mangel paa laerere til tysk, musik, og fysik og
> snart ogsaa biologi.

Og ...? så må man sørge for at der bliver flere uddannelsespladser. Det
koster naturligvis at vedligeholde arbejdskraften - det er ikke gratis.

> Hvorfor opbygger DPU ikke et tysk eller musik fagligt miljoe?

Det er politisk bestemt.

> Et musikfagligt miljoe giver altid positiv stemning, og social
> spinoff.

Igen - det er politisk bestemt.
>
> DPU forsoger at vaere universitet, men jeg tror de almindelige laere
> mere har brug for en hoejskole. Som fx en folkehoejskole. Jeg deltager
> jaevntligt i folkehojskolekurser og her faar masser af laerer ny
> inspiration, fx i astronomi. Hvorfor kan de ikke faa den paa DPU?

Fordi det ikke er en folkehøjskole - det er et universitet med
forskningsforpligtelser.
>
> Jeg har selv gaaet paa aftensemi, der var altid hygge i kantinen til
> klokken 22. Hygge og det sociale betyder alt i undervisning, hvor er
> PDU henne der.

Et universitetsmiljø er ikke det samme som et seminarium.
>
> Mange laerere er kede af, at de aldrig fik en rigtig
> candidatuddannelse, dette forsoeger DPU at repererer paa.

DPU/DLH har altid været et universitet.

DPU's stab
> er universitetsfolk, som gerne vil forske ect. Men hvis de ganske
> almindelige laerere og samfundet i virkeligheden har brug for langt
> mindre ambisioese og folkeskolenaere tiltag som er til at forstaa og
> betale, samt tidsmaessigt(iform af realistisk modulstruktur) at
> deltage i saa er det vel der DPU skal hen.

Nej, det varetages fint af seminarierne.
>
> DPU har en god geografisk placering, meget smukke lokaler, egen
> togstation, men alt for faa kursister, og et alt for alternativt
> kursusudbud.
>
hvad mener du med at det har et "alt for alternativt kursustilbud"?

Jeg tror samlet at du ikke har sat dig nok ind i sagerne - du burde
begynde med at læse DPUs hjemmeside og få lidt mere indsigt i, hvad det
drejer sig om - sådan som du fremstiller det her, viser det, at du ikke
rigtig kan blive enig med dig selv om, hvad du mener.

Som Muhamed sagde: søg viden!

--
ahw


Carsten Thrane (01-08-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Thrane


Dato : 01-08-04 21:47

Jeg har naturligvis laest dpu's hjemmeside, og saa har jeg boet paa
DPU, Emdrupborg Kollegiet, saa jeg kender en del til institutionen.
Og saa er jeg laerer med et behov for efteruddannelse og det kunne jeg
godt taenke mig at faa paa DPU, men som du saa rigtigt skriver er jeg
henvist til seminarierne. Og her forelaeses primaert i dagtimerne, og
med laererstuderende.

Aabent uddannelsespriserne er ikke de samme fra fag til fag. Og de
aabent uddannelses tilbud som er paa KU mv er besoegt af mange
folkeskolelaerer. Burde de ikke gaa til DPU isf? Men DPU er aabentbart
ikke attraktivt nok?
DPU ligger i den dyre ende ift kursusudbud og kursister.
Jeg synes godt man kan kraeve noget betaling af voksne, men DPU er
galdt paa den, de er for dyre.

Jeg kan ikke se at DPU tager noget ansvar ift integration.

Paa et universitet kan der godt vaere bachelorgrader, saa jeg mener at
DPU burde uddanne laerere ogsaa, og fx en datamatikeruddannelse, som
typisk vil blive brugt af laerere med IT-ansvar.
Hvorfor ? for at faa stoerre faglige miljoer.
Bachelorgrader generer altsaa ogsaa studerende.
Jeg kan ikke se at DPU i KBH har saerlig mange studerende.

Nej DPU som vaert for IT universitet (ITU) var ikke i spil, og det er
da synd, og saa kom ITU til at ligge paa en frisoerskole isf.
Men der kunne jo have kommet et spaendende samarbejde igang ikke?
Jeg efterlyser nye spaendende tiltag, men det kan da vaere at de er
paa vej.

Dagens debat gaar paa at faa bedre naturfag i folkeskolen mv. Fint
nok. Hvad goer DPU ?
Var det ikke bare en kerne opgave for DPU ? Skal det virkelig vaere
svaert for mig at faa et liniefag i fysik ? Tidligere var der rent
faktisk et liniefag i fysik paa DPU og det var velbesoegt.

Hvorfor er der ikke et band paa DPU, hvorfor er der ikke et
tyskfagligt miljoe, hvorfor skal laerere henvises til HF, for at faa
ny inspiration.
Der er ikke noget galdt med HF, men jeg synes bare at det er DPU's
opgave.

Jeg ser personligt ingen entsusiasme, mv paa dpu.
Alternative undervisningsformer:
Jeg ved godt at man arbejder med projekter og grupper ect nu om dage,
men min opfattelse er at det altsammen altsaa ogsaa kan blive for
moderne.
Jeg kan forestille mig at noget af DPU's undervisning gaar mere op
metode og diskussion af arbejdsform end at faa ny viden.

Jeg ser ingen foreningsaktivitet omkring Emdrupborg. Hvorfor har DLF
ikke et kontor der, hvorfor holder tsyklaererene ikke moede der engang
imellem.
Hvorfor er der ikke grundtvigsforedrag hver anden fredag, eller andre
aabne foredrag? Hvorfor er kantinen altid gabende tom?

Det er ikke kun politikerne som bestemmer om DPU. DPU har selv ret til
at komme med forslag og saa kunne de almindelige studerende som jeg og
andre jo ogsaa have en mening, og det har jeg saa og giver udtryk for
den her.
DPU har selv haft et oenske om at stroemline sit faglige udbud, fair
nok, men nu viser der sig bare et behov og en pose penge til
naturvidenskab, og saa maa jeg spoerge hvor DPU er hende?

Jeg tror de pende ville vaere givet godt ud hvis man genopbyggede det
naturfaglige miljoe paa DPU, men at give penge til bedre lokaler, blir
ikke det samme.

Saavidt jeg ved kan du godt soege optagelse paa en kandidat uddannelse
uden fuldt studentereksamensbevis, hvis du har andre beviser.
Men hvis du ikke kan det, saa er jeg sikker paa at du hurtgt kan
gennemfoerer en HF hvis du haar modet, og det er ikke formeget
forlagt.
Saavidt jeg ved kan man ikke laese PhD under aabent uddannelse, og
hvis man kan er det meget specielt.

MVH CT

Arne H. Wilstrup (02-08-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 02-08-04 16:06


"Carsten Thrane" <cthrane@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:8994c314.0408011247.66af75c9@posting.google.com...
> Jeg har naturligvis laest dpu's hjemmeside, og saa har jeg boet paa
> DPU, Emdrupborg Kollegiet, saa jeg kender en del til institutionen.
> Og saa er jeg laerer med et behov for efteruddannelse og det kunne jeg
> godt taenke mig at faa paa DPU, men som du saa rigtigt skriver er jeg
> henvist til seminarierne. Og her forelaeses primaert i dagtimerne, og
> med laererstuderende.

Hvorfor er det et problem at være sammen med lærerstuderende? Hvis du
vil have et ekstra liniefag, kan du jo bare gå på Aftenseminariet i
Skovlunde.
>
> Aabent uddannelsespriserne er ikke de samme fra fag til fag. Og de
> aabent uddannelses tilbud som er paa KU mv er besoegt af mange
> folkeskolelaerer. Burde de ikke gaa til DPU isf? Men DPU er aabentbart
> ikke attraktivt nok?

Det må du spørge politikerne om.

> DPU ligger i den dyre ende ift kursusudbud og kursister.
> Jeg synes godt man kan kraeve noget betaling af voksne, men DPU er
> galdt paa den, de er for dyre.

De er næppe dyrere end andre udbud af samme slags andre steder. Det er
jo ikke en aftenskole, men en akademisk uddannelse man får på den
institution.

> Jeg kan ikke se at DPU tager noget ansvar ift integration.

??? hvad mener du?
>
> Paa et universitet kan der godt vaere bachelorgrader, saa jeg mener at
> DPU burde uddanne laerere ogsaa, og fx en datamatikeruddannelse, som
> typisk vil blive brugt af laerere med IT-ansvar.

Igen: læreruddannelsen ligger på seminarierne - hvis du ikke ønsker at
frekventere disse, så må du selv finde andre steder. Sådan er
virkeligheden.
IT-undervisning foregår ikke på DPU -så enkelt kan det siges -om det
ville være smart at lave det i DPU-regi er igen noget, du må spørge
politikerne om. Det er nu sådan som det er - tilfreds eller utilfreds -
hvis du vil ændre det, må du forsøge at få overbevist beslutningstagerne
om disse ting.


> Hvorfor ? for at faa stoerre faglige miljoer.
> Bachelorgrader generer altsaa ogsaa studerende.
> Jeg kan ikke se at DPU i KBH har saerlig mange studerende.

Det slutter du af hvad? Kender du antallet af indskrevne dér? Desuden
foregår der faktisk fra tid til anden kursusforløb til lærere fra
folkeskolen. Fx har jeg og mine kolleger været på kursus om tosprogede
elever -det foregik i DPU-regi.
Hvad priserne angår, så er det op til institutionerne at bestemme disse.
>
> Nej DPU som vaert for IT universitet (ITU) var ikke i spil, og det er
> da synd, og saa kom ITU til at ligge paa en frisoerskole isf.
> Men der kunne jo have kommet et spaendende samarbejde igang ikke?
> Jeg efterlyser nye spaendende tiltag, men det kan da vaere at de er
> paa vej.

Igen: det er ikke DPU, der bestemmer det -ejheller ITU, men det
politiske system.
>
> Dagens debat gaar paa at faa bedre naturfag i folkeskolen mv. Fint
> nok. Hvad goer DPU ?

Det er ikke DPUs opgave.

> Var det ikke bare en kerne opgave for DPU ?
Nej - det er ikke DPUs opgave.

Skal det virkelig vaere
> svaert for mig at faa et liniefag i fysik ? Tidligere var der rent
> faktisk et liniefag i fysik paa DPU og det var velbesoegt.

Nej, du har aldrig kunnet få liniefag i fysik på DPU. Du kan kun få en
videreuddannelse i de pædagogiske/psykologiske fag.
På DLH kunne det lade sig gøre at få en videruddennelse i fysik/kemi,
men ikke et liniefag i skolemæssig forstand.

> Hvorfor er der ikke et band paa DPU, hvorfor er der ikke et
> tyskfagligt miljoe, hvorfor skal laerere henvises til HF, for at faa
> ny inspiration.

Ad tyskfagligt miljø: DPU underviser ikke i tysk.
Ad ny inspiration: du kan søge om liniefag gennem skolens årlige
tilbud - hvis skolen går med til det, så vil du få fri i det antal
timer, der svarer til liniefaget, hvor skolen betaler -hvis du får
afslag, så er det fordi skolen ikke vil betale eller prioriterer
anderledes. Sådan er vilkårene.

> Der er ikke noget galdt med HF, men jeg synes bare at det er DPU's
> opgave.

Nej, det er det ikke - DPUs opgave er fastlagt i loven - du kan mene at
det BURDE være det, men det ER det ikke.
>
> Jeg ser personligt ingen entsusiasme, mv paa dpu.

Det er det rene sludder. Der var masser af entusiasme, da jeg
frekventerede institutionen.

> Alternative undervisningsformer:
> Jeg ved godt at man arbejder med projekter og grupper ect nu om dage,
> men min opfattelse er at det altsammen altsaa ogsaa kan blive for
> moderne.

Hvorfor dog det? Projektopgaven og andre undervisningsformer har været
en del af skolens undervisningsform siden tresserne - det er ikke noget
nyt og moderne.

> Jeg kan forestille mig at noget af DPU's undervisning gaar mere op
> metode og diskussion af arbejdsform end at faa ny viden.

Det er forkert. DPU-undervisningen foregår som på ethvert andet
universitet: det er studier og ikke gymnasiekurser - man er selv
ansvarlig for hvor meget man læser, og hvordan man tilegner sig
kundskaber. Det er voksne mennesker, der går der.
>
> Jeg ser ingen foreningsaktivitet omkring Emdrupborg. Hvorfor har DLF
> ikke et kontor der, hvorfor holder tsyklaererene ikke moede der engang
> imellem.

??? igen - der kan ikke læses TYSK på DPU.

> Hvorfor er der ikke grundtvigsforedrag hver anden fredag, eller andre
> aabne foredrag? Hvorfor er kantinen altid gabende tom?

??? hvad i alverden har det med sagen at gøre? Hvis jeg kommer på KUAs
kantine kl. 15 om eftermiddagen, så er den også tom. Der er naturligvis
perioder med tomme stole og andre, hvor der er overfyldt - hvad har det
dog med undervisningen at gøre?
Og hvad vil du dog med Grundtvigsforedrag? - Hvis du vil på højskole, så
gør det, men DPU er et universitet - længere er den såmænd ikke.
>
> Det er ikke kun politikerne som bestemmer om DPU. DPU har selv ret til
> at komme med forslag og saa kunne de almindelige studerende som jeg og
> andre jo ogsaa have en mening, og det har jeg saa og giver udtryk for
> den her.

Der er ingen, der forbyder dig at have en mening, men DPU kan ikke
pludselig sige at nu vil de undervise i Fysk/kemi - det bestemmer
politikerne. Det koster jo også penge at oprette sådanne
undervisningshold - der skal være penge til lærerne etc.

> DPU har selv haft et oenske om at stroemline sit faglige udbud, fair
> nok, men nu viser der sig bare et behov og en pose penge til
> naturvidenskab, og saa maa jeg spoerge hvor DPU er hende?

Du spørger hvor DPU er henne! Svaret er jo kendt: det ligger i København
på Emdrupborg.
Og m.h.t. naturvidenskab: jamen, jeg forstår simpelthen ikke hvor du vil
hen med det spørgsmål, når jeg nu har forklaret dig at man IKKE
underviser i naturfag på DPU.
>
> Jeg tror de pende ville vaere givet godt ud hvis man genopbyggede det
> naturfaglige miljoe paa DPU, men at give penge til bedre lokaler, blir
> ikke det samme.

Muligvis - men det har man altså ikke valgt fra Folketingets side at
gøre.
>
> Saavidt jeg ved kan du godt soege optagelse paa en kandidat uddannelse
> uden fuldt studentereksamensbevis, hvis du har andre beviser.
> Men hvis du ikke kan det, saa er jeg sikker paa at du hurtgt kan
> gennemfoerer en HF hvis du haar modet, og det er ikke formeget
> forlagt.
> Saavidt jeg ved kan man ikke laese PhD under aabent uddannelse, og
> hvis man kan er det meget specielt.

Hmm - jeg ved ikke hvor det glipper, men noget halter i dine indlæg - du
skriver at du er lærer - er du nyuddannet eller meritlærer? Det lyder
nemlig som om du har en hel masse spørgsmål, der intet har med DPU at
gøre, men går hid og did mellem ønsker og konstateringer.

Kunne du ikke forsøge at holde tingene adskilt:

DPU er ikke et gymnasium, men et universitet, hvor man uddanner
kandidater. Det er altså ikke et universitet, hvor man begynder efter en
studentereksamen og så fortsætter den slagne vej til kandidatgraden.

Nogle universiteter har et studiemiljø som er beregnet på unge
mennesker, der lige er kommet ud fra gymnasierne. Uddannelserne på DPU
er tilrettelagt som heltidsstudier for studerende, som har afsluttet en
mellemlang videregående uddannelse eller har en bachelorgrad.

Forudsætningen for optagelse på studiet er altså, at man har enten en
relevant bacheloruddannelse fra et andet universitet, en relevant
professionsbacheloruddannelse eller en relevant mellemlang videregående
uddannelse. Ved optagelse på grundlag af professionsbacheloruddannelser
og mellemlange videregående uddannelser vil der være krav om, at man
gennemgår en suppleringsuddannelse, inden man fortsætter på selve
kandidatuddannelsen. Dette gælder dog ikke for ansøgere, der har en
professionsbacheloruddannelse som folkeskolelærer eller pædagog.

Derfor kunne man godt vælge at sige, at man kunne få tysk, fysik eller
lignende på DPU, men det er ikke tilfældet. Og hvorfor ikke, jo det
skyldes at Danmarks Pædagogiske Universitet har til formål at drive
forskning og udbyde videregående uddannelse indtil det højeste
videnskabelige niveau inden for hele det pædagogiske felt og at bidrage
til et samlet kvalitetsløft af dansk forskning og uddannelse i pædagogik
og læring. Universitetet skal blive et internationalt førende
universitet og et dynamisk kraftcenter for forskning og uddannelse i
pædagogik, læring og kompetenceudvikling.

De gamle kandidatuddannelser ved Danmarks Pædagogiske Universitet, som
blev etableret i Danmarks Lærerhøjskoles regi, er under afvikling. Der
optages ikke nye studerende på uddannelserne. Folketinget har besluttet,
at disse uddannelser skal være afsluttede senest sommeren 2004.

Bemærk venligst at det er folketinget, der har besluttet at den gamle
DLH med de øvrige fag, skal afsluttes og det nye fakultet udelukkende
skal optage studerende, der blot skal have en kandidatuddannelse, en
masteruddannelse eller en uddannelse i dansk for tosprogede samt
naturligvis en ph.d.-undervisningsmulighed.

Derfor kan du ikke få liniefag i de ønskede fag: der findes ingen
liniefag på DPU, de er ikke på niveau med seminariernes undervisning,
men den undervisning, der foregår dér vil være på linie med niveauet på
en professionsbacheloruddannelse - derfor ikke tysk, fysik, kemi etc.
som liniefag.
Og i øvrigt har man aldrig kunnet læse liniefag på DPU.

Derfor vil jeg bede dig om nok en gang at læse DPUs hjemmeside
ordentligt. Der står en hel masse oplysninger, som jeg kun har kunnet
give dig sporadisk ovenover.

siden findes her: www.dpu.dk

--
ahw


Per Rønne (02-08-2004)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 02-08-04 17:35

Carsten Thrane <cthrane@hotmail.com> wrote:

> Hvorfor er der ikke et band paa DPU, hvorfor er der ikke et
> tyskfagligt miljoe, hvorfor skal laerere henvises til HF, for at faa
> ny inspiration.
> Der er ikke noget galdt med HF, men jeg synes bare at det er DPU's
> opgave.

På et studenterkursus kan du i øvrigt tage tysk fortsætter til A-nivaeu.
Ditto med fransk. Det tager to år; et år til B-niveau [7 timer om ugen]
et år ekstra til A-niaveu [5 timer om ugen]. Fortsætter forudsætter
naturligvis at du har haft det pågældende sprog først; ellers skal du
først tage C-nivaeu [syv timer om ugen i et år].

Men hvis det er ny inspiration til en undervisning du allerede driver i
tysk eller fransk, så er det vel almindelige efteruddannelse du
eftersprøger.
--
Per Erik Rønne

Carsten Thrane (03-08-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Thrane


Dato : 03-08-04 16:56

> På et studenterkursus kan du i øvrigt tage tysk fortsætter til A-nivaeu.
> Ditto med fransk. Det tager to år; et år til B-niveau [7 timer om ugen]
> et år ekstra til A-niaveu [5 timer om ugen]. Fortsætter forudsætter
> naturligvis at du har haft det pågældende sprog først; ellers skal du
> først tage C-nivaeu [syv timer om ugen i et år].
>
> Men hvis det er ny inspiration til en undervisning du allerede driver i
> tysk eller fransk, så er det vel almindelige efteruddannelse du
> eftersprøger.

Jeg ved godt hvad jeg kan laese paa fx VUC og det er fint nok, men jeg
mener at det er DPU's opgave at udbyde disse tilbud til uddannede
laerere og ikke studenterkurser og HF.

En uddannet laerer vil nok helst sidde paa skolebaenken med
ligesindede og det har han ikke muligheden for lige nu. Men saadan var
det tidligere og det var DPU's opgave tidligere.

Efteruddannelse for laerere maa vaere at tage dele eller det hele af
et liniefag eller cand. paed/psyk (samt IT) og det maa forgaa paa DPU.
Men saadan er det ikke nu. Laererne maa soege til folkeshojskoler,
universiteternes aabent uddannelses aktiviteter, RUC's
kommunikationsuddannelse, ITU, datamatiker ect. Men jeg synes da alle
disse gode laerere som gerne vil meruddanne sig skulle have muligheden
paa dpu. Og det synes de saa ikke de har da de soeger andre veje.

Det boer vaere nemmere at tilmelde sig DPU, ioejeblikket skal man
melde sig til halve aar frem. Og det er alt for dyrt.
Jeg ser ikke kursusbeskrivelser paa DPU.dk. Der skal vaere en
e-kursushaandbog, det har alle andrer universiteter.
DPU kan laerer meget af ITU og DTU hvad studiesystem, og struktur
angaar.

ITU har iovrigt ogsaa mange voksne studerende som har meget arbejde i
dagtimerne.

DPU maa indfoere et overskueligt modulsystem, og fylde det ud med
liniefagsmoduler og candidat/mastermoduler.

Et modulsystem som er velkendt fra colleges, DTU ect.

Fx undervisning hver dag mandag til fredag 15.30-17.30, og 15.30-18.00
for oevelsesfag (fx kemi eller sloejd)
Et modul har saa en ugentlig dag kl 15.30-17.30.
ca 16 undervisningsuger og 2 vejledningsuger, samt 3 eksamensuger, pr
semester.
Den ugentlige konfrontation pr modul boer saa foelges op af 1-3
internatter fra fredag kl 16 til loerdag kl 16.
Og saa skal de 2-timers lektioner foelges op af gruppearbejde mv, samt
weekendbesoeg paa det paedagogiske bibliotek, ect.

Liniefag
Kan opdeles i 8 moduler som kan gennemfoeres seperat. 1 modul er saa
ca 300-500 sider, een ugentlig forelaesning i foernaevnte
modulstruktur.
Veldefinerede forudsaetninger paakraevet til hver modul.
Maxpris 1500

Candidatfag
500-1500 sider, 25 siders rapport, maaske 15 siders midtvejsrapport.
ca 10 e-point. Rapport i 2-3 personers hold.
maxpris 2000

Samling af laererefteruddannelse
Det siger sig selv at en samling af efteruddannelsesaktiviteterne for
laererne et sted giver et styrket fagligt miljoe. Alle kan bidrage med
erfaringer ect. Og alle har samme forudsaetninger. Og der kan vaere
konstant focus paa paedagogisk vinkel. Det er nok bedre end at sidde
sammen med nogle HF'ere.

Dobbelt faglighed
Det er en klar styrke at laererne baade er elever(dep DPU om aftenen)
og undervisere (i folkeskolen om dagen) samtidigt.
Laereren tager sin egen medicin, det er jo ren kanibalisme, men godt
for boernene i sidste ende.
Paa min hoejskole (Vallekilde) er forstanderen journalist,
sejlerlareren koerer en idefabriqe, kunstlarerinden har design-beraeu,
dramalaereren laver artisteri, og musiklaereren har et band ved siden
af hoejskolen.
Paa universiteterne skal underviserne forske og undervise. Jeg kender
en laerer som har gennemgaaet 2 cand mag igennem tiden han har
undervist, hans undervisning bliver nok aldrig udbraendt.
Nogle handelsskolelaerere har eget firma.

Laerere efteruddanner sig
Laerere er storforbrugere af undervisning, det er ren fagidioti ,
der findes ikke nogen befolkningsgruppe som uddanner sig saa meget som
laererne goer. Det burde DPU profiterer af. Mange laerere som har
lang sommerferie kan godt finde paa at tage paa folkeshoejskole i
ferien, eller paa sprogkursus i frankring i ferien. Selv i deres ferie
gaar de i skole. Alle disse efteruddannelsesaktiviteter kunne vi lige
saa godt samle et sted: paa DPU

Hvem skal nu betale
Alt kaevl om betaling og modregning af timeforbrug maa stoppe og
realistiske og nemme regler maa forhandles paa plads en gang for alle
mellem laerernes arbejdsgivere og laererne.
Fx betaling 50% og frigivelse af timer ved afslutning af ljniefag
eller candidat.
DLF har tidligere opereret med 100% betaling og timegodtgoerelse som
ideal, det er naturligvis noget pjat. Andre professioner (fx paa HD
omraadet) kan finde ud af ovenaevnte.

CT

Peter Hindsgaul (03-08-2004)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 03-08-04 17:10

"Carsten Thrane" <cthrane@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:8994c314.0408030756.739f83e5@posting.google.com...
> Samling af laererefteruddannelse
> Det siger sig selv at en samling af efteruddannelsesaktiviteterne for
> laererne et sted giver et styrket fagligt miljoe. Alle kan bidrage med
> erfaringer ect. Og alle har samme forudsaetninger. Og der kan vaere
> konstant focus paa paedagogisk vinkel. Det er nok bedre end at sidde
> sammen med nogle HF'ere.

Har du nogensinde hørt om et fænomen, der hedder CVU?

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul



Arne H. Wilstrup (03-08-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 03-08-04 17:59


"Carsten Thrane" <cthrane@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:8994c314.0408030756.739f83e5@posting.google.com...
> >
> >
> Jeg ved godt hvad jeg kan laese paa fx VUC og det er fint nok, men jeg
> mener at det er DPU's opgave at udbyde disse tilbud til uddannede
> laerere og ikke studenterkurser og HF.

Hvorfor er det DPUs opgave? DPU er et universitet ikke en folkehøjskole
eller et kursuscenter. Vi har CVU, herunder seminarierne og andre
institutioner, der har med videreuddannelse at gøre. DPU lægger af og
til lokaler til lærernes videreuddannelse og af og til sørger de også
for forelæsere m.v. - men derudover kan jeg ikke se, hvad DPU ellers
skal gøre og som de kan gøre ifølge lovgivningen.
>
> En uddannet laerer vil nok helst sidde paa skolebaenken med
> ligesindede og det har han ikke muligheden for lige nu. Men saadan var
> det tidligere og det var DPU's opgave tidligere.

Det var den gang -og man kan sagtens sidde på skolebænken med
ligesindede på de videregående voksenuddannelser.
>
> Efteruddannelse for laerere maa vaere at tage dele eller det hele af
> et liniefag eller cand. paed/psyk (samt IT) og det maa forgaa paa DPU.

hvorfor skulle det foregå på DPU? ER det ikke "fint nok " at få nogle af
de uddannelser andre steder fx på seminarierne?

> Men saadan er det ikke nu. Laererne maa soege til folkeshojskoler,
> universiteternes aabent uddannelses aktiviteter, RUC's
> kommunikationsuddannelse, ITU, datamatiker ect.

Netop. Lærerne skal jo ikke alle være akademikere. Det kan man så ønske
kunne være tilfældet, men det ligger ikke for.

Men jeg synes da alle
> disse gode laerere som gerne vil meruddanne sig skulle have muligheden
> paa dpu. Og det synes de saa ikke de har da de soeger andre veje.

Og igen: hvorfor på DPU? Det er da fint at tage det på seminarierne og
under CVU
>
> Det boer vaere nemmere at tilmelde sig DPU, ioejeblikket skal man
> melde sig til halve aar frem. Og det er alt for dyrt.

Det gælder på alle universiteter at man har en ansøgningsfrist. Om det
er for dyrt afhænger af hvem der spørger og hvad formålet er. En
kandidatuddannelse på DPU koster mig bekendt ikke noget udover bøgerne.


> Jeg ser ikke kursusbeskrivelser paa DPU.dk.

Naturligvis ikke - der er ingen "kurser" dér. Men skolerne modtager
hvert år et katalog over mulige studietilbud - også på din skole, så
hvad er problemet?


Der skal vaere en
> e-kursushaandbog, det har alle andrer universiteter.

Nej, det har de ikke - de har oversigter over studier og åbent
universitet har oversigter over hvilke fag de tilbyder.

> DPU kan laerer meget af ITU og DTU hvad studiesystem, og struktur
> angaar.

Det tror jeg ikke - universiteterne er forskellige, har forskelligt
sigte og i det hele taget en anderledes struktur.
>
> ITU har iovrigt ogsaa mange voksne studerende som har meget arbejde i
> dagtimerne.

Jamen, så søg derhen.
>
> DPU maa indfoere et overskueligt modulsystem, og fylde det ud med
> liniefagsmoduler og candidat/mastermoduler.

Hvorfor i alverden skulle DPU indføre noget sådant? ER det ikke fint nok
til dig at du kan få en efteruddannelse på forskellige institutioner
under CVU eller på seminarierne? Ærlig talt: hvad vil du med dit
DPU-snak? Du har fået at vide at man ikke uddanner på lavere niveau end
masteruddannelsen og kandidatuddannelsen - liniefagene er ikke på et
højt nok niveau længere - du kan naturligvis ønske at det var
anderledes, men det er det ikke - så hvis du ikke er tilfreds med det,
tja, så må du søge at få politikerne til at ændre det - andet og mere
ligger der ikke i det.

>
> Et modulsystem som er velkendt fra colleges, DTU ect.

Det ligger ikke for.
>
> Fx undervisning hver dag mandag til fredag 15.30-17.30, og 15.30-18.00
> for oevelsesfag (fx kemi eller sloejd)
> Et modul har saa en ugentlig dag kl 15.30-17.30.
> ca 16 undervisningsuger og 2 vejledningsuger, samt 3 eksamensuger, pr
> semester.
> Den ugentlige konfrontation pr modul boer saa foelges op af 1-3
> internatter fra fredag kl 16 til loerdag kl 16.
> Og saa skal de 2-timers lektioner foelges op af gruppearbejde mv, samt
> weekendbesoeg paa det paedagogiske bibliotek, ect.

Det koster -man lavede det jo netop om fordi det var for dyrt. Du kan
ikke tage "liniefag" på DPU - og det er meningsløst at fortsætte i samme
rille - det er IKKE noget DPU bestemmer, men politikerne.
[...cut en hel masse eksempler]
>
> Samling af laererefteruddannelse
> Det siger sig selv at en samling af efteruddannelsesaktiviteterne for
> laererne et sted giver et styrket fagligt miljoe. Alle kan bidrage med
> erfaringer ect. Og alle har samme forudsaetninger. Og der kan vaere
> konstant focus paa paedagogisk vinkel. Det er nok bedre end at sidde
> sammen med nogle HF'ere.

Prøv CVU.
>
> Dobbelt faglighed
> Det er en klar styrke at laererne baade er elever(dep DPU om aftenen)
> og undervisere (i folkeskolen om dagen) samtidigt.
> Laereren tager sin egen medicin, det er jo ren kanibalisme, men godt
> for boernene i sidste ende.
> Paa min hoejskole (Vallekilde) er forstanderen journalist,
> sejlerlareren koerer en idefabriqe, kunstlarerinden har design-beraeu,
> dramalaereren laver artisteri, og musiklaereren har et band ved siden
> af hoejskolen.
> Paa universiteterne skal underviserne forske og undervise. Jeg kender
> en laerer som har gennemgaaet 2 cand mag igennem tiden han har
> undervist, hans undervisning bliver nok aldrig udbraendt.
> Nogle handelsskolelaerere har eget firma.

hvad i alverden har det med sagen at gøre? Man har IKKE den struktur på
DPU fordi man ikke ønsker det.
>
> Laerere efteruddanner sig
> Laerere er storforbrugere af undervisning, det er ren fagidioti ,
> der findes ikke nogen befolkningsgruppe som uddanner sig saa meget som
> laererne goer. Det burde DPU profiterer af. Mange laerere som har
> lang sommerferie kan godt finde paa at tage paa folkeshoejskole i
> ferien, eller paa sprogkursus i frankring i ferien. Selv i deres ferie
> gaar de i skole. Alle disse efteruddannelsesaktiviteter kunne vi lige
> saa godt samle et sted: paa DPU

Igen: du´skriver at du er lærer - jeg begynder stærkt at tvivle på det-
lærerne har for det første ikke nogen "lang sommerferie" -men
afspadsering for det merarbejde, der ligger i den daglige undervisning
på skolerne. Vi har altså nok at gøre - og sikkert mere fornuftigt at
tage os til end at sidde på skolebænken om sommeren. Nogle vælger at
gøre det, og det er da også helt i orden, men det er ikke flertallet.
For det andet, så handler det altså om efteruddannelse, ikke om
"videreuddannelse", som man får på DPU - du kan heller ikke tage
liniefaget i dansk på KU - her er det et studium for sig selv med en
bachelorgrad efter tre år.
>
> Hvem skal nu betale
> Alt kaevl om betaling og modregning af timeforbrug maa stoppe og
> realistiske og nemme regler maa forhandles paa plads en gang for alle
> mellem laerernes arbejdsgivere og laererne.

Hvad tror du det er der sker hvert andet eller tredie år mellem DLF og
KL?

> Fx betaling 50% og frigivelse af timer ved afslutning af ljniefag
> eller candidat.
> DLF har tidligere opereret med 100% betaling og timegodtgoerelse som
> ideal, det er naturligvis noget pjat. Andre professioner (fx paa HD
> omraadet) kan finde ud af ovenaevnte.

Jamen, så tag du HD. Naturligvis skal vi ikke gå for 50 % af vores løn -
hvem tror du dog ville efteruddanne sig, hvis de selv skulle betale for
at gå på arbejde og gavne skolen og samfundet?

Du bliver nødt til at acceptere at verden ikke ser sådan ud - du kan
arbejde for at ændre det ved at gå ind i politik, stemme på
folketingskandidater og kommunale kandidater, der vil som du vil - men
du bliver nødt til at forholde dig til virkelighedens verden også - og
det gør du efter min overbevisning ikke, når du tilsyneladende ikke
forstår at DPU ikke har en opgave at uddanne liniefagslærere, men kun
skal varetage de områder, jeg har nævnt.

Alle dine "gode" ideer er ikke nogen nytte til, hvis det blot er
luftkasteller. Omsæt dem til praksis ved fx at gå ind i politik - eller
også accepter kendsgerningerne som de er.

--
ahw


Per Rønne (03-08-2004)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 03-08-04 18:39

Carsten Thrane <cthrane@hotmail.com> wrote:

> candidat

Er det fordi du ikke kan stave, eller er det fordi du som Jesper Klein
partout vil skrive »gammeldags«?
--
Per Erik Rønne

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408917
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste