---

Jeg har indimellem mødt forkyndelse, der om ikke direkte, så indirekte
oprerede med 2 slags kristne. Nogen gange kan et stykke af en prædiken endda
begynde med "der er to slags kristne..." og så følger en længere beskrivelse
af de dårlige kristne som bliver holdt oppe mod de gode kristne.

En sådan kritik, anklage eller fordømmelse af "nogen" kristne kan man møde i
nogen menigheder i forbindelse med prædiken eller undervisning eller endda
profetisk tale. Og man kan sidde og føle sig mindre og mindre værd når en
sådan moralsk opsang og kritik lyder. Denne moralisering kan gå hen og skabe
en (kvælende) atmosfære i det pågældende menighedssamfund og tillige lyde
som et uudtalt krav om at den enkelte skal opnå et bestemt niveau i tjeneste
og nidkærhid for Herren.

Nu tror jeg at en forkyndelse og undervisning bør indeholde 2 grundelementer
:

1. Det Gud har gjort, og gør for os.
2. Det vi selv skal gøre, arbejde på og bestræbe os efter.

Og en god forkyndelse bør vel indeholde begge elementer, men problemet
opstår hvis man lægger for meget vægt på det ene fremfor det andet. Hvis man
kommer til gudstjeneste og virkelig trænger til at få formidlet Guds
kærlighed til en, hvis man er træt og føler sig meget lidt værdsat og man så
får en moralsk opsang og møder en forkyndelse der "pisker" dig og siger du
ikke er god nok,der er det og det i vejen med dig og du burde gøre dette og
hint, ja så er det ligesom at få en våd klud i hovedet og fortsætter det
sådan er man næppe motiveret til at komme i denne menighed.

Man bliver forpustet og føler sig aldrig god nok, man er i virkeligheden
retfærdiggjort (Rom 5,1) men man føler sig kun 90% retfærdiggjort og kæmper
hele tiden for at opnå de sidste 10% ved gerninger, anstrengelser og
stræben.

Men tilbage til spørgsmålet: Er der to slags kristne? I praksis vil nogen
forkyndere sige "ja" og bygge forskellen på hvad de ser og kan måle og veje
ved den enkelte kristne alt efter hvor meget den enkelte beder, hvor meget
og hvordan han tjener i menigheden, ja, jeg har endda selv oplevet hvordan
det at rejse sig undre lovsang eller at blive siddende gjorde forskellen på
om man nu var gudfrygtig (de som stod op) eller om man ikke var det (de som
sad ned). I det tilfælde var jeg en af de få som sad ned og det gjorde jeg
fordi jeg var træt men jeg blev stemplet alene for denne bagatel som værende
"ikke god nok". Der var altså to slags kristne, de som stod op og de som sad
ned. Men man glemte at de begge dog var retfærdiggjort, de begge var Guds
børn, de begge var løskøbt, ja man glemte i ophidselsens stund alt det som
er fælles for kristne, nemlig alt det Gud har gjort og til stadig gør for
den enkelte.

Men hvis ægte tjeneste og nidkærhed for Gud nu følger ud af taknemmelighed
for hvad Han allerede har gjort for os, hvor vigtigt er det da ikke at vide
og kende og modtage i hjertet hvad Han har gjort for os? Hvis man alene
bygger på en moralsk skabelon der ikke tager udgangspunkt i Guds kærlighed
kan man risikere at få kristne der kæmper for at opnå accept fra både
mennesker og Gud, og det dyrebare faktum at de allerede HAR fået accept fra
Gud glemmes fordi der aldrig tales om det eller fokuseres derpå.

Så jeg mener at man bør fokusere mere på punkt 1, nemlig hvad er det Gud har
gjort og gør for den kristne. For skal vi ære Ham, bede til Ham, tjene Ham
og alt andet vi kan gøre for Gud og mennesker bør det springe udfra Hans
kærlighed som et ægte udtryk for taknemmelighed. "Vi elsker FORDI Han
elskede os først" (1 Joh). Der tales om Åndens frugter (gal 5) , som er den
karakter Gud ønsker vi skal have. Frugter er noget der vokser udfra noget
andet og skylder noget andet sin eksistens.(joh 15).

Man kan så spørge om moralisering og formaning i det hele taget er
overflødigt når alt vi skal gøre(tjeneste) og være(frugter) for Gud
udspringer i og lever i Hans kraft og det Han har gjort og gør igennem os?
Måske er det ikke overflødigt at formane, ihvertfald er der flere steder i
NT formaninger om hvordan man bør leve, hvad man bør. Men min pointe er bare
at det nogen steder overdrives i alt for høj grad på bekostning af det
vigtige, nemlig det Gud har gjort for os og dem vi er i Ham.

Så jeg mener ikke der findes to slags kristne.
For hvordan kan man anklage og dømme udfra det lidt man ser og det lidt man
ved om en person når Gud selv har accepteret og taget imod vedkommende? (Rom
8) Vi mennesker kan kun se det ydre, men Gud ser det indre.

mvh jørgen.

---

I news:40f692b4$0$305$edfadb0f@dread12.news.tele.dk skrev
jørgen følgende:

[ ... ]
> Men tilbage til spørgsmålet: Er der to slags kristne?

I øvrigt et rigtigt godt indlæg du her har sendt!

På en måde kan godt sige at der findes to slags kristne, nemlig

1) De kristne
2) De der kalder sig kristne

Men det er jo en helt anden problemstilling end den du beskriver, og
det er endvidere stort set umuligt for os mennesker at kunne skelne
mellem disse to grupper, så derfor bør vi overlade en sådan gruppering
til Gud at gøre.

Tilbage står så at vi har to grupper af *mennesker:*
1) De der bekender sig som kristne
2) De der bekender sig som ikke-kristne


--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/
http://bibeltro.dk/ + http://bibel-skole.dk/
http://ravsted.dk/ - *Byen hvor der virkelig sker noget*

---

"Andreas, Ravsted" <stort@sort.hul.invalid> skrev i en meddelelse
news:40f6bb91$0$183$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> I news:40f692b4$0$305$edfadb0f@dread12.news.tele.dk skrev
> jørgen følgende:
>
> [ ... ]
> > Men tilbage til spørgsmålet: Er der to slags kristne?
>
> I øvrigt et rigtigt godt indlæg du her har sendt!
>
> På en måde kan godt sige at der findes to slags kristne, nemlig
>
> 1) De kristne
> 2) De der kalder sig kristne
>
> Men det er jo en helt anden problemstilling end den du beskriver, og
> det er endvidere stort set umuligt for os mennesker at kunne skelne
> mellem disse to grupper, så derfor bør vi overlade en sådan gruppering
> til Gud at gøre.

Hm - efter at have boet lang tid blandt de meget kristne her i Midtjylland,
sker det dog ind imellem, at det også er muligt for os andre dødelige
at se forskellen - selv en præst har indrømmet det i en fortrolig
stund over for mig.... )))))

Mvh.Bodil.

---

I news:40f77cc2$0$178$edfadb0f@dread11.news.tele.dk skrev
Bodil Grove Christensen følgende:

[ ... ]
> Hm - efter at have boet lang tid blandt de meget kristne her i
> Midtjylland, sker det dog ind imellem, at det også er muligt for os
> andre dødelige
> at se forskellen - selv en præst har indrømmet det i en fortrolig
> stund over for mig.... )))))

Ja, dette er jo så tydeligt hos nogle, at man næsten ikke kan tage
fejl i en sådan bedømmelse. Men nu talte jeg også i langt mere
generelle betragtninger

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/
http://bibeltro.dk/ + http://bibel-skole.dk/
http://ravsted.dk/ - *Byen hvor der virkelig sker noget*