---

Hejsa,

Har en PSU på 480watt. Nu ved jeg ikke det helt store, teknisk. Så jeg
tænkte den kunne fungere på to måder..:

1. Den bruger konstant 480watt.
2. Den har 480watt til rådighed, men bruger kun de watt som hardwaren har
brug for, hvilket vil sige at den ikke nødvendigvis kører 480watt.

Er det en af disse? Eller er det en helt tredje?

Et lille side-spørgsmål.. Hvordan kan man måle hvor mange watt en "dims"
bruger? Med "dims", mener jeg et hvilket som helst 220v apparat (forstærker,
lampe, støvsuger....).

--
Med venlig hilsen / Best Regards - Brian J. Nielsen
To mail me in private, simply use "email.dk" after the @
For at maile mig privat, bruges "email.dk" efter snabel-@

---

> 1. Den bruger konstant 480watt.
> 2. Den har 480watt til rådighed, men bruger kun de watt som hardwaren har
> brug for, hvilket vil sige at den ikke nødvendigvis kører 480watt.

Den kører ikke 480 w hele tiden, men efter belastningen. Den har dog også et
vist tomgangsforbrug, som jeg ikke lige ved hvor stort er...

> Et lille side-spørgsmål.. Hvordan kan man måle hvor mange watt en "dims"
> bruger? Med "dims", mener jeg et hvilket som helst 220v apparat
(forstærker,
> lampe, støvsuger....).

Du kan sikkert låne et wattmeter hos din lokale elforsyning eller
"spareAfdelingen" i kommunen. Alternativt kan du knalde et amp. og et
voltmeter på apparatet du ønsker at teste, og så gange strøm med spænding,
så har du effekten... Hvis du så også ganger med tiden har du hvor meget det
koster, da en kW er vel omkring 1,5 kr eller deromkring.

Eks 230 v, 1 a
p=u*i => p=230 w.

Hvis apparatet så er tændt i 1000 timer, = 230 kWh
og så er prisen ca. 230*1,5

---

Allerup wrote:

> p=u*i => p=230 w.

Næsten. Ovenstående gælder DC, mens lysnettet er AC.
Derfor er den rigtige formel:

p=u*i*cos(phi), hvor phi er fasevinklen mellem strøm og spænding.

Elapparaters forbrug står desuden på deres typeskilt.


--
Med venlig hilsen
Jesper G. Poulsen

---

> Næsten. Ovenstående gælder DC, mens lysnettet er AC.
> Derfor er den rigtige formel:
>
> p=u*i*cos(phi), hvor phi er fasevinklen mellem strøm og spænding.
>

Nårh ja... Så er det jo nok lidt svært at regne ud når vi har at gøre med
transformere o.lign. reaktive belastninger...

---

Jesper G. Poulsen skrev:
> Allerup wrote:
>
>> p=u*i => p=230 w.
>
> Næsten. Ovenstående gælder DC, mens lysnettet er AC.
> Derfor er den rigtige formel:
>
> p=u*i*cos(phi), hvor phi er fasevinklen mellem strøm og spænding.

Det er ikke helt rigtigt. Ovenstående formel gælder kun hvis apparatet
trækker en sinusformet strøm. Det gør en computer-PSU sjældent. I sådanne
tilfælde er svaret mere kompliceret - men nu nærmer vi os vist dk.videnskab.
Det er i øvrigt heller ikke simpelt (= billigt) at lave en præcis
effektmåler.

mvh
Jeppe Seidelin Dam

---

Jeppe Seidelin Dam wrote:

> > p=u*i*cos(phi), hvor phi er fasevinklen mellem strøm og spænding.
> Det er ikke helt rigtigt. Ovenstående formel gælder kun hvis apparatet

Jo, det er det.

> trækker en sinusformet strøm. Det gør en computer-PSU sjældent. I

Det ændrer ikke på effektberegningen ved AC. En SMPS anvender strengt
taget ikke AC som driftsstrøm/spænding.

> sådanne tilfælde er svaret mere kompliceret - men nu nærmer vi os
> vist dk.videnskab. Det er i øvrigt heller ikke simpelt (= billigt)

dk.teknik.el eller dk.teknik.elektronik vil nok være mere passende, da
det er dér E-fagfolkene holder til


--
Med venlig hilsen
Jesper G. Poulsen

---

Jeppe Seidelin Dam wrote:

>> p=u*i*cos(phi), hvor phi er fasevinklen mellem strøm og spænding.
>
> Det er ikke helt rigtigt.

Jo det er det, ovenstående ligning tager netop højde for fase drejningen i
en induktiv/kapacativ komponent.

--
MVH.
N_B_DK
Fjern spam før besvarelse.

---

N_B_DK skrev:
> Jeppe Seidelin Dam wrote:
>
>>> p=u*i*cos(phi), hvor phi er fasevinklen mellem strøm og spænding.
>>
>> Det er ikke helt rigtigt.
>
> Jo det er det, ovenstående ligning tager netop højde for fase
> drejningen i en induktiv/kapacativ komponent.

Ja, men ligningen virker ikke på f.eks. et ensretterkredsløb.
Emnet diskuteres bedst i dk.videnskab, da tekniknørder bruger "det der står
i bogen" frem for det rigtige (som vi fysikere bruger). Men nu handler det
vist ikke om hardware mere.

FUT: dk.videnskab.

mvh
Jeppe Seidelin Dam

---

Jeppe Seidelin Dam wrote:

> Ja, men ligningen virker ikke på f.eks. et ensretterkredsløb.

Seriøst mener du det har den store betydning, sålænge netspændingen
varierer, komponenter har en tolorence osv. ?

> Emnet diskuteres bedst i dk.videnskab, da tekniknørder bruger "det
> der står i bogen" frem for det rigtige (som vi fysikere bruger). Men
> nu handler det vist ikke om hardware mere.

Folk er næppe interesserede i hvad effekt forbruget er i en lab. opstilling,
men hvad den er i praksis, og er ret sikker på at elektrikere, og andre
teknik nørder som mig selv (Radiomekaniker), har mere brug for at kunne
udregne hvad effekt forbruget er i den virklige verden (eller et estimat på
det), end vide hvad det er i en lab.

> FUT: dk.videnskab.

Du har da ikke sat FUT ?

Nu er FUT sat til DK.videnskab

--
MVH.
N_B_DK
Fjern spam før besvarelse.

---

N_B_DK skrev:
> Jeppe Seidelin Dam wrote:
>
>> Ja, men ligningen virker ikke på f.eks. et ensretterkredsløb.
>
> Seriøst mener du det har den store betydning, sålænge netspændingen
> varierer, komponenter har en tolorence osv. ?

Ja, jeg mener det har en betydning.

Ligningen fungerer kun for sinusformede faseforskudte strømme (og
spændinger).
Længere er den ikke. Hvis strømmen er mærkeligt hakket i sin form (og det er
den ofte i den virkelige verden, som jeg lever i), så virker formlen ikke.
Elektrikere og andet godtfolk bruger den almindelige formel med dens fejl og
mangler. Virkeligheden er blot en anelse mere kompliceret end det.

> Folk er næppe interesserede i hvad effekt forbruget er i en lab.
> opstilling, men hvad den er i praksis,

Jeg snakker da så sandelig også om den virkelige verden. Det er dig der
nævner laboratorieagtige opstillinger med simpel resistans og impedans. Den
virkelige verden er ikke altid så nem at regne på.

> og er ret sikker på at
> elektrikere, og andre teknik nørder som mig selv (Radiomekaniker),
> har mere brug for at kunne udregne hvad effekt forbruget er i den
> virklige verden (eller et estimat på det), end vide hvad det er i en
> lab.

Jeg har nævnt ensretterkredsløb som eksempel. Et andet eksempel kunne være
strømforsyningen i en computer (nu er vi tilbage i dk.edb.hardware). En
computers strømforsyning trækker næppe en pæn sinusformet strøm. _Derfor_
virker formlen ikke. De fleste (dvs. billige) effektmålere vil af samme
årsag have svært ved at give et præcist svar på hvor meget effekt computeren
trækker. Gode effektmålere er dyre, fordi det er en kompliceret størrelse at
måle.

>> FUT: dk.videnskab.
>
> Du har da ikke sat FUT ?

Ups, jeg er vist lidt distræt, det må være en arbejdsskade

> Nu er FUT sat til DK.videnskab

Nu fjerner jeg den til gengæld, da vi (jeg) er færdige med diskussionen.

mvh
Jeppe Seidelin Dam

---

Jeppe Seidelin Dam wrote:

> Ja, jeg mener det har en betydning.

Fint nok men så bliver det bare så komplekst at det er de færreste
"almindelige" mennesker kan være med, og var pointen ikke netop at det var
noget alle kunne være med til ?

> Ligningen fungerer kun for sinusformede faseforskudte strømme (og
> spændinger).

Det er jeg udemærket godt klar over (vi skifter ikke kun komponenter, hvis
du ikke er klar over det, vi lærer også lidt om strøm og spænding....)

> Længere er den ikke. Hvis strømmen er mærkeligt hakket i sin form (og
> det er den ofte i den virkelige verden, som jeg lever i),

Det er vi helt enige om, men alm mindelige folk har nok ikke samme behov for
at vide den eksakte effekt som du og andre måtte have.

> så virker formlen ikke. Elektrikere og andet godtfolk bruger den
almindelige
> formel med dens fejl og mangler. Virkeligheden er blot en anelse mere
> kompliceret end det.

Ja og vi regner i mange tilfælde også kondensatorer og spoler (i LF
forstand) for "tabsfrie" det er da gået fint indtil nu, tit skifter vi også
komponenter med en lignende størrelse...

> Jeg snakker da så sandelig også om den virkelige verden. Det er dig
> der nævner laboratorieagtige opstillinger med simpel resistans og
> impedans. Den virkelige verden er ikke altid så nem at regne på.

Se nu lige hvad spørgsmålet var, vi er enige om at det ikke er så simpelt
som bare den formel, men at gøre det til rakat videnskab, og skræmme alle
væk tjener nok ikke det store formål ?

> En computers strømforsyning trækker næppe en pæn
> sinusformet strøm.

Nej bestemt ikke, men formlen giver stadig et rimeligt estimat.

> Gode effektmålere er dyre, fordi det er en kompliceret størrelse at måle.


Ved jeg....

> Nu fjerner jeg den til gengæld, da vi (jeg) er færdige med
> diskussionen.

Det er fint med mig...

--
MVH.
N_B_DK
Fjern spam før besvarelse.

---

N_B_DK skrev:
>> En computers strømforsyning trækker næppe en pæn
>> sinusformet strøm.
>
> Nej bestemt ikke, men formlen giver stadig et rimeligt estimat.

Hvordan vil du bestemme fasevinklen, når strømmen ikke er sinusformet?

Det eneste jeg opponerede imod, var Jespers udtalelse her:

>>>>>>> Næsten. Ovenstående gælder DC, mens lysnettet er AC.
>>>>>>> Derfor er den rigtige formel:
>>>>>>>
>>>>>>> p=u*i*cos(phi), hvor phi er fasevinklen mellem strøm og spænding.

Og det er ikke "den rigtige formel". Den rigtige måde at måle computerens
effekt, er at slukke/frakoble alt andet elektrisk udstyr, og så kigge på
hvor hurtigt elmåleren drejer rundt. Det er jo den, der bestemmer, hvad det
koster.

mvh
Jeppe

---

Jeppe Seidelin Dam wrote:
> Hvordan vil du bestemme fasevinklen, når strømmen ikke er sinusformet?

På primær siden, burde signalet stadig være sinus formet, ellers ville der
da være noget galt ? (ellers ville spændingen jo heller ikke være signus
formet på resten af nettet, hvis du forstår hvad jeg mener *S*)

> Og det er ikke "den rigtige formel". Den rigtige måde at måle
> computerens effekt, er at slukke/frakoble alt andet elektrisk udstyr,
> og så kigge på hvor hurtigt elmåleren drejer rundt. Det er jo den,
> der bestemmer, hvad det koster.

Se det er vi helt enige i.

--
MVH.
N_B_DK
Fjern spam før besvarelse.

---

N_B_DK skrev:
> På primær siden, burde signalet stadig være sinus formet, ellers
> ville der da være noget galt ? (ellers ville spændingen jo heller
> ikke være signus formet på resten af nettet, hvis du forstår hvad jeg
> mener *S*)

Spændingen på primærsiden er naturligvis sinusformet. Strømmen er det
derimod ikke - det var jo netop derfor, jeg opponerede imod formlen.

mvh
Jeppe Seidelin Dam

---

On Mon, 5 Jul 2004 14:39:18 +0200, "[ B@CHFiRE ]"
<Thrash@SpamSuxBig-Time.com> wrote:

> Har en PSU på 480watt. Nu ved jeg ikke det helt store, teknisk.
> Så jeg tænkte den kunne fungere på to måder..:
>
> 1. Den bruger konstant 480watt.

Nej!

---

Ken wrote:

> > 1. Den bruger konstant 480watt.
> Nej!

Rolig nu.

Der er ingen grund til at nedgøre manden. Han spørger til forskellige
muligheder og en af dem er rigtig. Du har end ikke pointeret hvilken
mulighed der er korrekt.

Hvis du er i tvivl kan du læse det i mit svar til Brian.


--
Med venlig hilsen
Jesper G. Poulsen

---

On 05 Jul 2004 16:09:07 GMT, "Jesper G. Poulsen"
<ms2mogens@ingensteder.dk.invalid> wrote:

> > > 1. Den bruger konstant 480watt.
> > Nej!
>
> Rolig nu.
>
> Der er ingen grund til at nedgøre manden.

Har icke gjort det. Endast ett tydligt svar.

---

Ken wrote:

> > > Nej!
> > Der er ingen grund til at nedgøre manden.
> Har icke gjort det. Endast ett tydligt svar.

Hvad har du så?

Er "Nej!" ikke at nedgøre manden, når han blandt sine muligheder også
har det korrekte svar?

XFUT:dk.admin.netikette


--
Med venlig hilsen
Jesper G. Poulsen

---

[ B@CHFiRE ] wrote:

> 2. Den har 480watt til rådighed, men bruger kun de watt som hardwaren
> har brug for, hvilket vil sige at den ikke nødvendigvis kører 480watt.

Ja.


--
Med venlig hilsen
Jesper G. Poulsen

---

"[ B@CHFiRE ]" <Thrash@SpamSuxBig-Time.com> skrev i en meddelelse
news:ccbi5h$22m4$1@news.cybercity.dk...
> Hejsa,
>
> Har en PSU på 480watt. Nu ved jeg ikke det helt store, teknisk. Så jeg
> tænkte den kunne fungere på to måder..:
>
> 1. Den bruger konstant 480watt.
> 2. Den har 480watt til rådighed, men bruger kun de watt som hardwaren har
> brug for, hvilket vil sige at den ikke nødvendigvis kører 480watt.
>
> Er det en af disse? Eller er det en helt tredje?

3. PSU'en kan _levere_ 480 Watt til computerens komponenter hvis
belastningen fordeles optimalt på de respektive spændinger, men bruger
typisk selv 50% oveni. (skal dine komponenter bruge 100 Watt, vil der blive
trukket 150Watt fra stikkontakten.

Strømforsyninger levere flere forskellige spændinger ( 3,3V / 5V / 12V ) og
har typisk en grænse pr. spænding.
På de bedste strømforsyninger er summen af makseffekt på de enkelte
spændinger meget mere end strømforsyningens makseffekt, men det sker at en
strømforsyning sælges som 480 Watt hvis summen af makseffekt på spændingerne
er 480 Watt.

Problemet er at du kan nå 480 Watt ved at levere 40 Ampere på 12V og ikke
andet. Og sådan en strømforsyning er jo intet værd !
Du kan faktisk få 400 W strømforsyninger der leverer færre Ampere end andre
300 W PSU'er.

Så hvis du skal have mange harddiske eller et af de nye grafikkort men kun
en lille CPU er det mere vigtigt hvad den kan levere på 12V end hvad dens
samlede effekt er. Forskellige strømforsyninger kan levere mellem 45% og 80%
af deres effekt på 12V.

Slutteligt skal vi så lige påtale at du bruger ordet "bruger" med henblik på
de 480 Watt.
Strømforsyninger normeres efter hvad de kan _levere_ og du skal typisk gange
dette med faktor 1,5 for at finde forbruget.
En 480 Watts strømforsyning vil således under maksimal belastning bruge 720
Watt.

Men frygt ikke din elregning bare fordi du køber en større PSU, PC'ere
bruger i drift "kun" mellem 50 og 300 Watt (målt på stikkontakten)
(50 Watt er en spare PC, 300 Watt er et monster)
Den vil dog stige et par procent da tomgangsforbruget er større og PSU'ens
effektivitet er lavere ved lavere belastning.


Rune

---

Hejsa,

Tak til alle der hjalp mig forstå! Altid rart at blive klogere.. ;)

--
Med venlig hilsen / Best Regards - Brian J. Nielsen
To mail me in private, simply use "email.dk" after the @
For at maile mig privat, bruges "email.dk" efter snabel-@