/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Laksepate/ mousse
Fra : Mette Nylander Sørup


Dato : 02-08-04 20:52

Hej Gruppe

Jeg har på en picnic tænkt mig at medbringe en laksepate/ mousse, men jeg
mangler en opskrift. Jeg har søgt på google, men uden det store held. Jeg
synes kun at kunne finde opskrifter spækket med fløde og spinat, som altså
ikke lige er nogen af min favoritter. Kan du måske hjælpe mig med en
opskrift?

På forhånd tak
Mette



 
 
Klaus Alexander Seis~ (02-08-2004)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 02-08-04 22:11

Mette Nylander Sørup skrev:

> Jeg har på en picnic tænkt mig at medbringe en laksepate/mousse,

Prøv at se <http://www.magnetic-ink.dk/28> og erstat tun med dåselaks
og ferskrøget laks. Jeg ved godt at der er fløde i, men der er i det
mindste ikke spinat i, og den smager super.

--
Klaus Alexander Seistrup · Copenhagen · Denmark
http://www.magnetic-ink.dk/ · http://www.pnx.dk/

Mette Nylander Sørup (02-08-2004)
Kommentar
Fra : Mette Nylander Sørup


Dato : 02-08-04 22:21

> Prøv at se <http://www.magnetic-ink.dk/28> og erstat tun med dåselaks
> og ferskrøget laks. Jeg ved godt at der er fløde i, men der er i det
> mindste ikke spinat i, og den smager super.

Hej Klaus

Tak for opskriften, den er gemt. Måske det bliver den, hvis ikke der skulle
findes en opskrift uden fløde.

Hilsen
Mette, der bare ikke lige er så vild med den fede flødesmag.



Klaus Alexander Seis~ (03-08-2004)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 03-08-04 08:05

Mette Nylander Sørup skrev:

> Mette, der bare ikke lige er så vild med den fede flødesmag.

Kan du ikke prøve at lave den med crème fraîche eller ylette eller
hvad ved jeg i stedet for piskefløden? Jeg tror ikke at den bliver
helt så luftig, så, men måske vil smagen passe dig bedre.

Lad os vide hvis du finder noget bedre.

--
Klaus Alexander Seistrup · Copenhagen · Denmark
http://www.magnetic-ink.dk/ · http://www.pnx.dk/

Margrete Johansen (05-08-2004)
Kommentar
Fra : Margrete Johansen


Dato : 05-08-04 17:31


> Prøv at se <http://www.magnetic-ink.dk/28> og erstat tun med dåselaks
> og ferskrøget laks. Jeg ved godt at der er fløde i, men der er i det
> mindste ikke spinat i, og den smager super.

Lyder helt vildt lækker - skal fluks prøves...

Margrete



kim rasmussen (02-08-2004)
Kommentar
Fra : kim rasmussen


Dato : 02-08-04 22:55

Hej Mette
Her er den ultimative:
1 ds tun eller laks eller rejer i vand
1 løg
Saften af 1 citron
1 bæger creme fraise 18 %
3 blade husblas
1 dl piskefløde,pisket til skum
1 glas rød kaviar
Salt og peber
Tomat,dild,citron eller kogte slikporrer som pynt.

Tilberedning
Tunen,laks eller rejer findeles og blandes med det hakkede løg, citronsaft
og creme fraise.
Kør det evt. 1 gang gennem blenderen eller mos med en gaffel.
Husblassen udblødes i koldt vand,opløses i vandbad i lidt kogende vand og
piskes fri for klumper.
Rør lidt af tunen,laks eller rejer i, derefter røres resten i .

Massen skal være ret stiv , før man vender flødeskummet i.

Smages til med salt og peber.Vend 2/3 af kaviaren i,gem resten til pynt.
Fyld moussen i en form eller rand der er smurt og stil den på køl i 2-3
timer eller natten over.

Server moussen med kaviar og evt. lidt hakket tomat citron ,dild og
slikporrer.


--
M.V.H
Kim Rasmussen
WWW.leChef.dk
Din køkkenchef på nettet.


"Mette Nylander Sørup" <bio_freak1@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:hXwPc.167$ns6.67@news.get2net.dk...
> Hej Gruppe
>
> Jeg har på en picnic tænkt mig at medbringe en laksepate/ mousse, men jeg
> mangler en opskrift. Jeg har søgt på google, men uden det store held. Jeg
> synes kun at kunne finde opskrifter spækket med fløde og spinat, som altså
> ikke lige er nogen af min favoritter. Kan du måske hjælpe mig med en
> opskrift?
>
> På forhånd tak
> Mette
>
>



familien christianse~ (02-08-2004)
Kommentar
Fra : familien christianse~


Dato : 02-08-04 23:25

Hej Mette
> Jeg har på en picnic tænkt mig at medbringe en laksepate/ mousse, men jeg
> mangler en opskrift.

Jeg har en opskrift på laksemousse som serveres i vandbakkelser, derfor
navnet laksebakkelser. Det er det, som vi her i huset kalder en "sikker
vinder", da alle gæster (indtil dato i hvert fald) syntes om det.
Hvor "genialt" det lige er til en picnic vil jeg lade op til dig at afgøre,
men put vandbakkelserne i en pose, moussen i en stor skål og med anretning
på stedet kan jo trods alt lade sig at gøre.
Moussen består kort og godt af en tyk bechamel hvori man blander
hakket/blendet laks (lakserester kan fint bruges) - og i modsætning til hvad
man lige forstiller sig efter den beskrivelse, så smager det virkeligt godt.
Hvis du vil prøve det, så skriv endeligt i gruppen, så skriver jeg gerne
opskriften til dig.

Ellers er der jo Karolines laksepate, men den indeholder både spinat og
fløde, som du jo netop ønskede at undgå. Den er ellers også meget popuær og
temmeligt lettere at tilberede og medbringe på en picnic.

Jeg blev inspireret af dit spørgsmål og besøgte karoline.dk for at få lidt
inspiration, og der er flere lækre opskrifter med laks.
Jeg fandt bl.a. denne side, jeg har ikke afprøvet opskriften, men måske er
den brugbar: http://www.karoline.dk/opskrifter/opskrift.asp?kkid=538&pos=16
(Opskriften findes også i karoline 4) Den indeholder altså fløde....

Hov, hjerteforeningen har en opskrift, som du sikkert vil kunne lide. Den er
i hvert fald uden fløde og spinat...
Jeg klipper og klistrer (og håber at copyright er overholdt - jeg har i
hvert fald angivet at kilden er Hjerteforeningen.):
Laksemousse (4 personer)

Ingredienser:
3 blade husblas
150 g røget laks eller røgede lakserester
2 spsk. finthakket rødløg eller alm. løg
2 spsk. fintklippet purløg
1 tsk. revet citronskal (af en økologisk citron)
1 spsk. citronsaft
2 dl fromage frais
2 dl syrnet fløde 9% (fx. cheasy fraiche 9%)
salt
peber

Pynt:
salatblade
citronskiver
1 bundt radiser i skiver
purløg

Tilbehør: masser af godt brød.

Fremgangsmåde:
Udblød husblassen i en skål med rigeligt vand. Hak laksen fint med en kniv
og bland den med løg, purløg, citronskal, citronsaft, fromage frais salt og
peber. Kom husblassen og det vand, der hænger ved i en lille gryde og smelt
det forsigtigt på lavt blus. Lad husblassen køle lidt af i gryden og rør
syrnet fløde 9% i. Bland den syrnede fløde og husblas i de øvrige
ingredienser under hurtig omrøring. Beklæd en lille form med bagepapir. Hæld
moussen i formen og lad den stivne i køleskabet i mindst to timer. Vend
moussen ud på et fad kort før servering og pynt med salatblade,
citronskiver, radiser i skiver og fintsnittet purløg.

"Hjerte"- tip: Denne mousse adskiller sig fra mange andre ved, at den ikke
indeholder fløde. Fløden er erstattet med syrnet fløde 9 % og fromage frais.
På den måde sparer du meget mættet fedt, men den runde og bløde smag er
bevaret - døm selv.

Hvis du vil tabe dig, kan du spise:
¼ af retten med et enkelt stykke brød. Eller brug moussen som andet pålæg.


Energi pr. person: 1500 kJ (360 kcal)
Fordelt på:
Protein 24%
Kulhydrat 55%
Fedt 21% (8 g)

Copyright: Hjerteforeningen, 2002


Ja, det var forslag herfra

MVH
Fam Chr



Mette Nylander Sørup (03-08-2004)
Kommentar
Fra : Mette Nylander Sørup


Dato : 03-08-04 08:37

Hej Igen

Mange tak for hjælpen. Det var rart med lidt inspiration. Det bliver nok en
lidt modificeret udgave af hjerteforeningens opskrift.

Mvh.
Mette



Mette Svangren Gutte~ (03-08-2004)
Kommentar
Fra : Mette Svangren Gutte~


Dato : 03-08-04 08:50


"Mette Nylander Sørup" <bio_freak1@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:hXwPc.167$ns6.67@news.get2net.dk...
> Hej Gruppe
>
> Jeg har på en picnic tænkt mig at medbringe en laksepate/ mousse, men jeg
> mangler en opskrift.

Hver gang, nogen spørger efter noget med laks, kommer jeg med den samme
opskrift

Følgende lakseterrine er ekstrem nem, ekstrem lækker og har omvendt folk,
der ikke kan li' fisk! Men - der er godt nok en go' sjat fløde i.

250 g rå laksefilet
2 æg
1/4 l piskefløde
en anelse cayennepeber, fint salt, hvidt stødt peber

Alt blendes helt fint, og massen hældes i en velsmurt ovnfast skål. Bages i
vandbad 45 minutter ved 190 grader.

Ovenstående er basisopskriften, som kan varieres efter fantasi og egen smag.
Jeg bruger altid lidt citron i, det "letter" flødesmagen. Desuden har jeg
lavet den med f.eks. hakkede soltørrede tomater eller kapers. Man kan også
lægge et lag dampede fiskefileter, muslinger eller rejer midt i terrinen.

Kan spises lun eller kold, f.eks. med creme fraiche med dild. Kan laves
dagen før, men kan også fryses.

MVH Mette



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste