Carsten Thrane <cthrane@hotmail.com> wrote:
> > Carsten Thrane <cthrane@hotmail.com> wrote:
> Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:
> > > Seminarierne burde maaske udbyde andre bachelorgrader, fx
> > > etfagsbacchelorgrader i fx historie, eller dansk.
> > Hvorfor ikke nøjes med de bachelorgrader, universiteterne allerede
> > udbyder? BA i historie. BA i dansk. Samlet studietid tre år på fuld tid.
> > Forskningsbaseret.
> godt spoergsmaal Seminarierne har brug for nye opgaver og stoerre
> studentermasse,
Har samfundet brug for at seminarierne udvider deres opgaver?
> men alle seminariestuderende behoeves jo ikke at faa en laereruddannelse
> Nogen kunne ligesaagodt faa en anden uddannelse
> I andre lande udbyder colleges alle mulige slags uddannelser
> saadan kan det ogsaa vaere i dk.
Det er jo fordi et »college« ikke betyder »[lærer]seminarium«:
The NEW OXFORD Dictionary of ENGLISH
college noun
1 an educational institution or establishment, in particular:n one
providing higher education or specialized professional or vocational
training: my brother wanted to go to college | I'm at college, studying
graphic design.
n (in Britain) any of a number of independent institutions within
certain universities, each having its own teaching staff, students, and
buildings.
n Brit. a private secondary school: [in names] Eton College.
n US a university offering a limited curriculum or teaching only to a
bachelor's degree.
n the teaching staff and students of such an institution considered
collectively: the college was shocked by his death.
2 an organized group of professional people with particular aims,
duties, and privileges: [in names] the Royal College of Physicians.
ORIGIN late Middle English: from Old French, from Latin collegium
'partnership, association', from collega 'partner in office', from col-
'together with' + legare 'depute'.
Kjærulf-Nielsen skriver:
college [´kålidzh] sb.
1. forsamling (fx electoral college valgforsamling)
2. a (univ.) college, kollegium
b læreanstalt;
(US. omtr.) universitet
• be at college (omtr.) studere
3. (US.)
a college [skole der giver videregående undervisning]
b fagskole (fx barber college)
Og Vinterberg & Bodelsen [dansk-engelsk]:
seminarium et -er
seminarium et -er
1. (for lærere) college of education;
(i USA) normal college (el. school);
teachers' college.
2. (katolsk præsteskole) seminary
===
Men generelt kan man ikke slutte fra land til land, og fra skolesystem
[primary vs secondary school] til skolesystem om hvor lærerne er
uddannet. Der kræves altså en anden uddannelse til lærere der underviser
i primary schol end der gør i »upper grammar school«; grammar school er
den engelske betegnelse for gymnasieskoler.
Kjærulf-Nielsen:
grammar school
1. (Brit.) (omtr.) latinskole; gymnasieskole
2. (US.) [om en vis del af grundskolen, esp. 5.-8. klasse]
> Og det er jo ogsaa CVU tanken.
> Der er brug for flere uddannelsespladser. De rigtige universiteter
> optager ikke nok, og skal heller ikke optage flere. Hvis de rigtige
> universiteter optager flere falder kvaliteten, saa er det bedre at
> henvise nogle knapt saa forskningsorienterede studerende til en
> collegebachelor isf. Det er ioerigt ogsaa nok billigere for samfundet.
> Faar en danskstuderende afslag paa optagelse paa det rigtige
> danskstudie paa et klassisk universitet, kan vedkommende soege ind paa
> en seminariedanskbachelor isf, isf at begynde at samle point til kvote
> 2 osv.
> Viser seminaristen stor kompetance kan han nok overfoeres til
> universitetet.
Og hvad mener du at en seminarieuddannet »bachelor« i dansk eller
engelsk så skal arbejde med?
> OBS
> Paa engelsk hedder et laererseminarium -> university college,
Nej. Et universitet består af flere /colleges/, som er steder hvor
studenterne både bor og bliver undervist. Eksempel Saint Magdalen
College, som udgør en del af University of Oxford.
> beviset er bachelor
Men normal studieaktivitet bliver man i England bachelor efter tre år.
> Paa engelsk hedder gymnasium -> College nu om dage, eksamen hedder
> a-levels
Nej, men nogle /secondary schools/ bliver kaldet /colleges/. Eksempelvis
Eton College og Oxford College.
Men betegnelserne og opdelingerne varierer fra land til land. Her fire
eksempler fra New Zealand:
Et collge:
http://waicol.co.nz/uniforms.html#snrboys
En »high school«:
http://www.hornby.school.nz/
En »grammar school«:
http://www.takapuna.school.nz/web/aboutus/prospectus/index.html
En »school«:
http://www.kristin.school.nz/kristin/index.asp
I UK hedder eksamen A-levels [S-levels], i NZ Bursary Examination.
Betegnelserne er ganske simpelt forskellige fra land til land, og det
normale er i øvrigt nivaeudeling i skolerne [upper, middle, lower set].
> Paa engelsk er high school betegnelsen for ca 7-9 skoleaar
Nej, men i USA er [senior] high school betegnelsen for 9.-12. skoleår.
Junior high schol for 5.-8. skoleår. I andre lande bruges betegnelsen
hyppigt om /secondary schools/ for de 11-19 årige. Som afsluttes med 12.
eller 13. klasse [NZ kører også med 14. klasse for dem der mangler fag
til at starte på universitetet].
I USA er systemet relativt vel defineret:
Elementary school. 1-4. klasse.
Middle [eller junior high] school. 5.-8. klasse.
[Senior] high school. 9.-12. klasse.
Men ses på den engelsktalende verden som helhed, er der en større
forvirring. Alene om skolen afsluttes med 12. eller 13. klasse er
forskelligt fra land til land, og i England har man på secondary schools
forms 1-6, hvor form 6 tager to år. I New Zealand er Sixth Form så
opdelt i to: Sixth Form og Seventh Form, og Seventh Form kaldes så for
13. klasse.
> Forskningsbaseret undervisning:
> Mange seminarieundervisere vil nok i fremtiden have gennemgaaet en PhD
> Mange semninarielektorer foelger godt med i deres fag, og har ogsaa
> tid i nomeringen til det.
> Meget god dansk- og historieundervisning paa bachelorniveau behoeves
> ikke at vaere topforskningsbaseret
--
Per Erik Rønne