/ Forside / Karriere / Erhverv / Andet erhverv / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet erhverv
#NavnPoint
Nordsted1 1260
katekismus 960
ans 933
pifo 679
jakjoe 661
Benjamin... 550
Kortoverv.. 545
refi 518
dova 505
10  HelleBirg.. 475
Borgerlige ord fra artige erhvervsdrivende
Fra : Ulrich Valera


Dato : 30-06-04 21:09

Mærkeligt at man aldrig hører eller ser nogle borgerlige ord fra
erhvervsdrivende, når de gang på gang bliver forurettet eller tyranniseret
af tåbelig lovgivning og /eller offentlige forvaltninger.

Til trods for daglige overgreb, som ville kunne stoppes ved sagsanlæg eller
påklage, ser man kun disse artige næringsdrivende, der bukkende føjer sig
for alt og alle.

Er det de lange arbejdsdage, der helt og aldeles tager kampånd og overblik
fra selvstændige, eller er det for meget flinkeskole og moderlig påvirkning,
der tager pippet fra dem?

Helt anderledes forholder det sig hos alle jobberne og deres fagforbund.
Der lader man sig ikke byde noget som helst! Enhver antydning af et minuts
arbejdsforlængelse eller en krone ned i betalingen, - så er der røde faner
og høje råb foran Christiansborg - og den offentlige trafik vil være lammet
i længere tid!
- Det rykker sandelig - og forebygger overgreb på den sektor. Det må man
respektere!

Men selvstændige erhvervsdrivende kan man byde alt.
De vil til enhver tid pligtskyldigst inddrage den sidste rest af
familiesøndagen og lydigt knokle løs med nye tåbelige skemaer, som absolut
intet som helst kan bruges til.
Fx de latterlige lovpligtige Virksomhedsskemaer, som alle nu har siddet og
brugt en hel søndag på.
De er med garanti aldrig blevet brugt af nogensomhelst til noget somhelst.
Spild af tid og menneskelige ressourcer-

Tid, der kunnes bruges til genopladning og fostring af nye ideer.

Men det forekommer vigtigere at bremse initiativerne og få genindført
betonsocialismen.
Så har alle da et arbejde - på betonfabrikken - Det var jo tider der ovre
Østpå - !
- med udsigt til en Trabant som 70 årig, hvis man ikke kom til at fornærme
et partimedlem - for så ventede Sibirien!

Jo, men vi er måske godt på vej dertil - igen!

Velbekomme!

Ulrich Valera





 
 
Nico de Jong (01-07-2004)
Kommentar
Fra : Nico de Jong


Dato : 01-07-04 07:09

"Ulrich Valera" <ulrich@valera.cc> skrev i en meddelelse
news:40e31de5$0$228$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Mærkeligt at man aldrig hører eller ser nogle borgerlige ord fra
> erhvervsdrivende, når de gang på gang bliver forurettet eller tyranniseret
> af tåbelig lovgivning og /eller offentlige forvaltninger.

Jeg er stort set enig med dig. Dog ikke med Trabanten. Måske en brugt cykel


Hvis man skal protestere osv, som du foreslår, tager det jo tid, og det er
tid man skal tage fra sin virksomhed = fakturerbar tid. Og hvis man ikke kan
levere til tiden, køber kunderne det bare et andet sted, måske i Kina.
Lidt sat på spidsen, men overdrivelse fremmer forståelsen.
En anden grund er givetvis, at der er så få selvstændig erhvervsdrivende
(murermestre, IT-folk, ...) i Folketinget. Det forgiftes at akademikere,
lærere, embedsfolk, som ikke har en hylende fis forstand på at drive en
virksomhed, og så slet ikke virksomheden Danmark.
Og så har vi jo selvfølgelig blok politikken. Jeg kan for min død ikke
forstå at folk som Frank Aaen (han er heldigvis væk nu), Mogens Lykketoft
osv, ikke kan forstå, at når man skal drive en butik (Danmark) og kunne
overleve, så skal der altså mere ind i kassen end der går ud. De synes at
tænke at der kommer flere penge bare man knipser med fingrene. Det kan godt
være at V/K regeringen ikke er enhvers livret, men "it beats the shit out
of" alternativet.
"De rige skal betale til de fattige". Javel, solidaritet og godt. Men det er
de "rige" der opretter produktive arbejdspladser, som så giver mere i kassen
i form af kildeskat m.v. Men det kan de jo ikke når de bliver flået først.

Jeg var en gang til et seminar, hvor Ole Stavad gav et fordrag. Han kom med
den ene skrækkelige påstand efter den anden. Det værste var, at han
betegnede erhvervsministeriet som "erhvervslivets MODspiller". Og det var
absolut ikke en fortalelse.

Det burde nok høre hjemme i dk.politik, men jeg kunne ikke lade være med at
reagere på indlægget. Undskyld hvis jeg har trådt nogen over tæerne

Nico




---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.709 / Virus Database: 465 - Release Date: 22-06-2004



KJ (01-07-2004)
Kommentar
Fra : KJ


Dato : 01-07-04 09:04

Nico de Jong <nico@SPAMBLOCKfarumdata.dk> wrote:


> Det burde nok høre hjemme i dk.politik, men jeg kunne ikke lade være med at
> reagere på indlægget. Undskyld hvis jeg har trådt nogen over tæerne

Bare rolig, der skal langt mere seriøse og velbegrundede argumenter til
frem for disse snævertsynede politiske betragtninger og generaliseringer


Hvis I vil diskutere politik i forhold til erhvervsdrivende, så prøv dog
om ikke I kan nå frem til nogle lidt mere nuancerede overvejelser.

Jeg tror ikke der er mange selvstændigt erhvervsdrivende, der er uenige
i, at regeringen og folketinget kunne gøre mere for dem, men mon ikke
det gælder de fleste grupperinger her i landet?

KJ

http://www.cetus.dk

Nico de Jong (01-07-2004)
Kommentar
Fra : Nico de Jong


Dato : 01-07-04 09:17


"KJ" <news3@SLETMIG.bifrostnet.dk> skrev i en meddelelse
news:1gg8o0j.5e382dwxjxpeN%news3@SLETMIG.bifrostnet.dk...
> Nico de Jong <nico@SPAMBLOCKfarumdata.dk> wrote:
>
> Jeg tror ikke der er mange selvstændigt erhvervsdrivende, der er uenige
> i, at regeringen og folketinget kunne gøre mere for dem, men mon ikke
> det gælder de fleste grupperinger her i landet?

Jo da. Der er bare den "lille" forskel at "at gøre mere for mig og min
gruppe" som regel koster penge (fagforeninger, patientforeninger, ...), hvor
"at gøre mere for selvstændigt erhvervsdrivende" burde resultere i at der
kom flere penge IND i kassen, fordi vi så kan koncentrere os om det vi er
gode til, fremfor at være ubetalte kontordamer for det offentlige.
Jeg skal dog retfærdigvis sige, at (ihvertfald i min virksomhed) antallet af
skemaer og andet godt _er_ faldet i V/K regeringens tid, og det skal de have
ros for.
Det er f.eks. også blevet meget nemmere med importmoms og EU-moms.

Nico



---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.709 / Virus Database: 465 - Release Date: 22-06-2004



No1 (01-07-2004)
Kommentar
Fra : No1


Dato : 01-07-04 20:24

> Jeg tror ikke der er mange selvstændigt erhvervsdrivende, der er uenige
> i, at regeringen og folketinget kunne gøre mere for dem, men mon ikke
> det gælder de fleste grupperinger her i landet?

Jeg kunne godt tænke mig at folketinget gjorde ingenting for mig
overhovedet. Bare lad mig være.

Det er forskellen på "min" gruppering og de socialistiske. De vil gerne
tvinge mig til at gøre en masse ting. De kræver en masse. "Giv os dine
penge og udfyld denne formular eller kom i fængsel."

Jeg kræver intet af dem, men forventer blot at de lader mig være. Staten
ejer ikke mig, men de opfører sig sådan.

Palle Bruselius (02-07-2004)
Kommentar
Fra : Palle Bruselius


Dato : 02-07-04 00:58

"No1" <nospamplz@removeentireaddress.mars> skrev i en meddelelse

> Det er forskellen på "min" gruppering og de socialistiske. De vil gerne
> tvinge mig til at gøre en masse ting. De kræver en masse. "Giv os dine
> penge og udfyld denne formular eller kom i fængsel."

Tænker du udtrykket 'de socialistiske' på Socialdemokraterne? Så er du
bagud, det er mange år siden at Socialdemokraterne har ført noget der blot
mindede om en svag afglans af socialistisk politik. Selv SF har efterhånden
glemt parolerne.

Palle



No1 (02-07-2004)
Kommentar
Fra : No1


Dato : 02-07-04 12:34

>>Det er forskellen på "min" gruppering og de socialistiske. De vil gerne
>>tvinge mig til at gøre en masse ting. De kræver en masse. "Giv os dine
>>penge og udfyld denne formular eller kom i fængsel."
>
> Tænker du udtrykket 'de socialistiske' på Socialdemokraterne? Så er du
> bagud, det er mange år siden at Socialdemokraterne har ført noget der blot
> mindede om en svag afglans af socialistisk politik. Selv SF har efterhånden
> glemt parolerne.

Jeg tænker på alle partier i folketinget. De ønsker alle at opretholde
velfærdsstaten. Fra mit synspunkt er de alle socialdemokrater, måske
bortset fra enhedslisten.

Hvad er socialistisk politik? Det der er nu, er socialistisk nok til at
være for meget.

Palle Bruselius (02-07-2004)
Kommentar
Fra : Palle Bruselius


Dato : 02-07-04 20:49

"No1" <nospamplz@removeentireaddress.mars> skrev i en meddelelse

> Hvad er socialistisk politik? Det der er nu, er socialistisk nok til at
> være for meget.

Anbefalet læsning:

Karl Marx: Das Kapital (den er sikkert interessant, men jeg gik død efter
cirka 25 sider - for 25 år siden)
Karl Marx: Det kommunistiske Manifest (den er til at overskue og er
forholdsvis læselig). Et 'must' hvis man vil vide, hvad socialismen er
udsprunget af.

Ingen partier i Folketinget kommer i nærheden af dette - bortset fra måske
Enhedslisten.

Palle



Kim (03-07-2004)
Kommentar
Fra : Kim


Dato : 03-07-04 14:03

On Fri, 2 Jul 2004 21:48:48 +0200, "Palle Bruselius"
<bruselius@mail.tdcadsl.dk> wrote:

>Karl Marx: Det kommunistiske Manifest (den er til at overskue og er
>forholdsvis læselig). Et 'must' hvis man vil vide, hvad socialismen er
>udsprunget af.

>Ingen partier i Folketinget kommer i nærheden af dette - bortset fra måske
>Enhedslisten.

Fortsæt venligst denne off-topic debat i : news:dk.politik

fut : dk.admin.netikette

--
Kim


Palle Bruselius (02-07-2004)
Kommentar
Fra : Palle Bruselius


Dato : 02-07-04 00:55

"Nico de Jong" <nico@SPAMBLOCKfarumdata.dk> skrev i en meddelelse

> Det burde nok høre hjemme i dk.politik, men jeg kunne ikke lade være med
at
> reagere på indlægget. Undskyld hvis jeg har trådt nogen over tæerne

Jo indlæggene i denne tråd hører vist mere hjemme i dk.politik, men pyt. Jeg
har nemlig moret mig kosteligt (jeg er også selvstændig erhvervsdrivendeog
finder nu ingen større grund til at pive, ikke mere end da jeg var
lønmodtager). Tak for et godt grin.

Palle



Allan Soerensen (04-07-2004)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 04-07-04 20:52

"Palle Bruselius" <bruselius@mail.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:40e4a31f$0$256$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Nico de Jong" <nico@SPAMBLOCKfarumdata.dk> skrev i en meddelelse
>
> > Det burde nok høre hjemme i dk.politik, men jeg kunne ikke lade være med
> at
> > reagere på indlægget. Undskyld hvis jeg har trådt nogen over tæerne
>
> Jo indlæggene i denne tråd hører vist mere hjemme i dk.politik, men pyt.

Nej, ikke "pyt".
Alle kan se at denne tråd er OT og høre hjemme i dk.politik

Denne gruppe omhandler erhverv og det at drive virksomhed. Uanset hvor
tåbelig det kan forekomme, er man nød til at følge den til enhver tid
gældende lovgivning, hvis man driver en seriøs forretning.
Gruppen dk.erhverv bliver udvandet med disse OT indlæg.



No1 (01-07-2004)
Kommentar
Fra : No1


Dato : 01-07-04 20:46

> Til trods for daglige overgreb, som ville kunne stoppes ved sagsanlæg eller
> påklage, ser man kun disse artige næringsdrivende, der bukkende føjer sig
> for alt og alle.

Det er dyrt og besværligt at kæmpe mod staten.

Hvis en virksomhed klager for meget, risikerer den at borgerne bliver
sure på den. Det er ikke godt, hvis man sælger til forbrugere.

Fx blev TDC kritiseret for at "udnytte" skattereglerne. Dvs. følge dem.
Og endda først spørge skatterøverne om det er OK. Det er politisk
ukorrekt og det kan man miste kunder på.

Nogle virksomheder, specielt store og etablerede, kan også være
interesserede i at deres konkurrenter bliver udsat for en masse bøvl. De
etablerede virksomheder er interesserede i at holde nye og mindre
konkurrenter ude. Store virksomheder kan nemmere klare store
adminsrationsbyrder end en lille, ny konkurrent.

For at tage TDC som eksempel igen, så kritiserede direktør Dyremose de
sindsyge "terror" overvågningsregler*. Men han kritiserede først og
fremmest at de små netværksforeninger ikke skulle etablere
registreringen. Hvis de skulle det, ville de fleste af foreningerne
bukke under - til glæde for TDC.

Man kan kæmpe imod, men det er nemmere at følge med strømmen. Alle (i
skolen, tv osv.) snakker om hvor godt et land Danmark er, så hvordan kan
man tillade sig at kritisere "moder vældfærdsstat"?

*) Lidt om sagen <http://www.berlingske.dk/it/artikel:aid=450744/>

Ulrich Valera (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Ulrich Valera


Dato : 05-07-04 11:02

Mit indlæg medførte som ventet nogen debat.

Jeg skrev det, fordi jeg i mit daglige arbejde med virksomhedsledere ser,
hvordan de bliver mere og mere skvattede i deres bestræbelser på at gøre alt
og alle tilpas.

At drive erhverv kræver OGSÅ at man har sine meningers mod og tør sige til
og fra, når det er påkrævet.
Det kan udmærket foregå på lovlig vis.
At sætte sig i respekt virker både på ens ansatte og på offentlige
sagsbehandlere.

Desværre indgår dette vigtige valg af holdning overhovedet ikke i pensum på
de højere læreanstalter, hvor så mange erhvervsfolk får deres teoretiske
indlæring.

Hvis C.F Tietgen, Mærsk-Møller og vore andre kendte erhvervsfolk havde læst
sig til deres erhvervsviden disse steder, havde vi IKKE haft noget Mærsk
eller øvrige erhvervslokomotiver.
Deres virksomheder ville være et par ubetydelige skurvogne, hvor der dagligt
blev forhandlet med fagforeningsfolkene om nye goder til de ansatte.

Men det kan jo være at nydanskerne kan sætte andre boller på suppen, når de
overtager dansk erhvervsliv fra os gammeldanskere. Vi er jo alligevel bedst
på dagpenge og efterløn.

Indlæg om vigtigheden af at have en holdning som erhvervsdrivende og markere
sig til erhvervets fremme hører da i højeste grad hjemme i en gruppe om
erhverv og naturligvis også i politik.

Ulrich Valera











alexbo (05-07-2004)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 05-07-04 11:51


"Ulrich Valera" skrev

> Mit indlæg medførte som ventet nogen debat.

Dit indlæg var en gang pladder, som fortjente glemselens slør.

mvh
Alex Christensen



Bjørn Jørvad (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad


Dato : 05-07-04 12:47


"alexbo" <alexbo@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:ccbf1a$1vn7$1@news.cybercity.dk...

KLIP

> > Mit indlæg medførte som ventet nogen debat.
>
> Dit indlæg var en gang pladder, som fortjente glemselens slør.

Tjaaee ... det må være sagt som 100% privatperson fra din side.

--
Med venlig hilsen
Hr. Bjørn



alexbo (05-07-2004)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 05-07-04 16:05


"Bjørn Jørvad" skrev

> Tjaaee ... det må være sagt som 100% privatperson fra din side.

Nu er der sådan set kun een mig, jeg mener det samme uanset om jeg har
arbejdstøj eller fritidsdress på.

Jeg mener Danmark er et godt og nemt land at drive forretning i.
En velfungerende og ubestikkelig offentlig sektor, hjælpsom med de spørgsmål
man kan have som erhversdrivende.
Pålidelige kommunikationssystemer, sikker elforsyning, post til tiden,
glimrende transportnet, og behagelige
mennesker stort set overalt.

Med jævne mellemrum bliver denne NG ramt af indlæg om skatterøvere,
skrankepaver, og al anden ulykke som onde mennesker lade regne ned over
erhvervsdrivende.
Der er aldrig nogen substans i jammeren, det er nærmest sådan en, " i hvor
har jeg det svært ".

mvh
Alex Christensen















Bjørn Jørvad (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Bjørn Jørvad


Dato : 05-07-04 17:55


"alexbo" <alexbo@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:ccbqki$2cpd$2@news.cybercity.dk...

KLIP

> Nu er der sådan set kun een mig, jeg mener det samme uanset om jeg har
> arbejdstøj eller fritidsdress på.

Det er efter min mening intet mindre end enestående.

> Jeg mener Danmark er et godt og nemt land at drive forretning i.

Sammenlignet med hvad..?

> En velfungerende og ubestikkelig offentlig sektor, hjælpsom med de
spørgsmål
> man kan have som erhversdrivende.

Det er korrekt, vi har en stor og bred offentlig sektor.

Man kan så undre sig over at T&S-folk ikke kan tyde/tolke de løbende
tilføjelser og ændringer, når der etableres telefonisk kontakt.

Kan det skyldes den store bredde i den offentlige sektor..?

> Pålidelige kommunikationssystemer, sikker elforsyning, post til tiden,
> glimrende transportnet, og behagelige
> mennesker stort set overalt.

Danmark *er* et yndigt land og ingen når os til sokkeholderne, hverken i
bredde, størrelse eller menneskeligt.

> Med jævne mellemrum bliver denne NG ramt af indlæg om skatterøvere,
> skrankepaver, og al anden ulykke som onde mennesker lade regne ned over
> erhvervsdrivende.

Der findes mange urimelige tiltag som kommer fra det offentlige/politisk
hold.

> Der er aldrig nogen substans i jammeren, det er nærmest sådan en, " i hvor
> har jeg det svært ".

Jeg mangler *intet* og kan for så vidt være revnende lige glad med andre
erhvervsdrivende (og privat for den sags skyld), men det er jeg ikke og kan
derfor se urimelighederne, når de er der.

Men bevares, har man holdningen "jeg er mig selv nok", så er Danmark sikkert
lige så yndigt som du giver udtryk for.

--
Med venlig hilsen
Hr. Bjørn



Ukendt (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 05-07-04 23:06


"alexbo" <alexbo@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:ccbqki$2cpd$2@news.cybercity.dk...
>
>>
> Jeg mener Danmark er et godt og nemt land at drive forretning i.
> En velfungerende og ubestikkelig offentlig sektor, hjælpsom med de
spørgsmål
> man kan have som erhversdrivende.
> Pålidelige kommunikationssystemer, sikker elforsyning, post til tiden,
> glimrende transportnet, og behagelige
> mennesker stort set overalt.
>
> Med jævne mellemrum bliver denne NG ramt af indlæg om skatterøvere,
> skrankepaver, og al anden ulykke som onde mennesker lade regne ned over
> erhvervsdrivende.
> Der er aldrig nogen substans i jammeren, det er nærmest sådan en, " i hvor
> har jeg det svært ".
>
> mvh
> Alex Christensen
>
Det er da en sandhed med adskillige modifikationer. Du må bestemt være fra
udlandet uden indgående kendskab til gængse erhversbetingelser kontra det
offentlige i Danmark.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste