/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Mærkelige godbidder
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 25-06-04 00:11

Ja, det er en lidt sjov overskrift, men det er skam helt i tråd med
indholdet. Vil bare lige fortælle om kattenes seneste udvikling af
gourmettænderne.

Gizmo har udviklet en kærlighed for de baldrian-piller jeg har købt til mig
selv. Det er faktisk så slemt at jeg er nødt til at barrikere mig på
badeværelset hvis jeg skal have en chance for selv at tage en pille - uden
at få lårene flået til stribet flæsk Første gang jeg forsøgte at tage en
hvor han sad foran mig - hoppede han _halvanden_ meter op i luften og
snappede den ud mellem fingrene på mig. Skøre kræ. Pudsigt nok har de ikke
en beroligende effekt på ham - snarere tværtimod

Freya har genopdaget charmen ved at spise alt jeg tager ud af køleskabet,
uden først at overveje hvad det er. Der ryger lidt råt hakkekød,
hvidløgssmøreost, rejer (som jo godt nok var indkøbt til misserne), skive
ost - af den stærke slags, frugtyoghurt, pølseender, rå bacon og så videre.
Jeg fatter ikke helt hvad der foregår i hendes hoved, men faktum er at hun
kan ligge og sove i den fjerneste ende af stuen, og straks jeg åbner
køleskabet kommer hun styrtende, netop vågnet fra dyb søvn for at få
gufmamse. Man får næsten dårlig samvittighed - hun opfører sig som om hun
aldrig får noget at spise

Og så er der Devi. Mors lille kræsenpind har udviklet indtil flere
interessante madfetisher her på det sidste. Jeg kan for eksempel ikke have
Nutella i fred for hende - så hvis man har en Nutellamad smurt, så holder
man altså ved den til den er helt spist - ellers er der kun brødet tilbage.
I stedet for at te sig tosset og gnube sig i det tørrede catnip jeg har,
æder hun det - og går fuldstændig bananas. Opfører sig fuldstændig som man
forventer af en kat på kattenarko, vælter omkring i håndvasken, bliver
overordentlig kælen i en sådan grad at hun begynder at bide af ren nydelse,
og øjne der absolut ikke kan fokusere. Sådan afslutter vi nu dagen sammen og
når hun har haft sådan en tur på catnip, så ved hun det er sengetid, og hun
sover efterhånden igennem hele natten

Til gengæld har hun også udviklet en kærlighed for de to fugleredebregner
jeg købte hjem i mandags som erstatning for to visne plantelig. Jeg kom
øjeblikkeligt i tanker om hvorfor det er så længe siden jeg har haft
fugleredebregner. Hun kan simpelthen ikke lade dem være i fred. Hun sætter
sig under bladene, bider fat i et af dem og trækker - med det resultat at
hun vælter planten og ofte også potten omkuld - til stor irritation for mig.
Er fugleredebregne egentlig giftig for katte? Hun spiser nemlig også
spidserne af bladene. Ikke at jeg er bekymret, den kat må have
stålbeskyttelse i maven. Hun har efterhånden smagt på så mange giftige
planter at jeg ikke kan tælle dem på en hånd - og der er intet sket med
hende. Skøre kræ altså.

Men det var lige en nathilsen herfra - det er ved at være sengetid for os
allesammen. Gizmo venter utålmodigt på at jeg går til køjs så han kan gøre
mig selskab - og han står altså ikke op før jeg gør. Oftest forsøger han
faktisk at få mig til at blive liggende bare lige et øjeblik længere

Mvh Tina og det lækkersultne trekløver
--
www.1001kat.dk
- nu med webshop!!



 
 
Jane (25-06-2004)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 25-06-04 08:35

Tina Susanne Johansson skrev i
<news:40db5f7b$0$207$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>:

> Ja, det er en lidt sjov overskrift, men det er skam helt i tråd med
> indholdet. Vil bare lige fortælle om kattenes seneste udvikling af
> gourmettænderne.

Det var sjovt. Kom endelig med flere af den slags.

Jane
--
æbleskrog.dk

Tina Susanne Johanss~ (25-06-2004)
Kommentar
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 25-06-04 23:07

Jane skrev i en meddelelse...
>
> Det var sjovt. Kom endelig med flere af den slags.
>

Tak tak - både fra mig og kattene

Så kan jeg jo lige skynde mig at tilføje en af Freyas kulinare besættelser,
som jeg fuldstændigt glemte at få med i forrige indlæg:

Hun elsker pommes frites!

Vel at mærke ikke dem jeg selv laver hjemme i ovnen, nej, det skal være den
fedtede, klistrede slags fra grillen eller pizzariaet. Og hun spiser dem
både med og uden ketchup og remoulade - også imens de er så brændvarme at
jeg ikke har synderlig lyst til at svitse mit tandkød. Jeg gentager gerne:
underlige kræ - alle tre

Mvh Tina
--
www.1001kat.dk
- nu med webshop!!



Jane (26-06-2004)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 26-06-04 14:27

Tina Susanne Johansson skrev i
<news:40dca212$0$305$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>:

> Hun elsker pommes frites!

Hvis min kat fik lov åd hun gerne chips og fritter men
jeg er bange for saltet ikke er sundt, så det må hun
ikke, men hvis hun kan stjæle en stump asparges der
har ligget på min pizza (hvid og slatten) er hun i den
syvende himmel.

Jane
--
æbleskrog.dk

jytte jensen (26-06-2004)
Kommentar
Fra : jytte jensen


Dato : 26-06-04 15:31

> Tina Susanne Johansson skrev:
> Ja, det er en lidt sjov overskrift, men det er skam helt i tråd med
> indholdet. Vil bare lige fortælle om kattenes seneste udvikling af
> gourmettænderne.
>
> Gizmo har udviklet en kærlighed for de baldrian-piller jeg har købt til mig
> selv. Det er faktisk så slemt at jeg er nødt til at barrikere mig på
> badeværelset hvis jeg skal have en chance for selv at tage en pille - uden
> at få lårene flået til stribet flæsk Første gang jeg forsøgte at tage en
> hvor han sad foran mig - hoppede han halvanden meter op i luften og
> snappede den ud mellem fingrene på mig. Skøre kræ. Pudsigt nok har de ikke
> en beroligende effekt på ham - snarere tværtimod
>
> Freya har genopdaget charmen ved at spise alt jeg tager ud af køleskabet,
> uden først at overveje hvad det er. Der ryger lidt råt hakkekød,
> hvidløgssmøreost, rejer (som jo godt nok var indkøbt til misserne), skive
> ost - af den stærke slags, frugtyoghurt, pølseender, rå bacon og så videre.
> Jeg fatter ikke helt hvad der foregår i hendes hoved, men faktum er at hun
> kan ligge og sove i den fjerneste ende af stuen, og straks jeg åbner
> køleskabet kommer hun styrtende, netop vågnet fra dyb søvn for at få
> gufmamse. Man får næsten dårlig samvittighed - hun opfører sig som om hun
> aldrig får noget at spise
>
> Og så er der Devi. Mors lille kræsenpind har udviklet indtil flere
> interessante madfetisher her på det sidste. Jeg kan for eksempel ikke have
> Nutella i fred for hende - så hvis man har en Nutellamad smurt, så holder
> man altså ved den til den er helt spist - ellers er der kun brødet tilbage.
> I stedet for at te sig tosset og gnube sig i det tørrede catnip jeg har,
> æder hun det - og går fuldstændig bananas. Opfører sig fuldstændig som man
> forventer af en kat på kattenarko, vælter omkring i håndvasken, bliver
> overordentlig kælen i en sådan grad at hun begynder at bide af ren nydelse,
> og øjne der absolut ikke kan fokusere. Sådan afslutter vi nu dagen sammen og
> når hun har haft sådan en tur på catnip, så ved hun det er sengetid, og hun
> sover efterhånden igennem hele natten
>
> Til gengæld har hun også udviklet en kærlighed for de to fugleredebregner
> jeg købte hjem i mandags som erstatning for to visne plantelig. Jeg kom
> øjeblikkeligt i tanker om hvorfor det er så længe siden jeg har haft
> fugleredebregner. Hun kan simpelthen ikke lade dem være i fred. Hun sætter
> sig under bladene, bider fat i et af dem og trækker - med det resultat at
> hun vælter planten og ofte også potten omkuld - til stor irritation for mig.
> Er fugleredebregne egentlig giftig for katte? Hun spiser nemlig også
> spidserne af bladene. Ikke at jeg er bekymret, den kat må have
> stålbeskyttelse i maven. Hun har efterhånden smagt på så mange giftige
> planter at jeg ikke kan tælle dem på en hånd - og der er intet sket med
> hende. Skøre kræ altså.
>
> Men det var lige en nathilsen herfra - det er ved at være sengetid for os
> allesammen. Gizmo venter utålmodigt på at jeg går til køjs så han kan gøre
> mig selskab - og han står altså ikke op før jeg gør. Oftest forsøger han
> faktisk at få mig til at blive liggende bare lige et øjeblik længere
>
> Mvh Tina og det lækkersultne trekløver
> --
> www.1001kat.dk
> - nu med webshop!!
>
> tak for et meget underholdende indlæg. Jeg skraldgrinede !

Jytte




Med venlig hilsen
jytte jensen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste