"Michael Svarre Hansen" <svarre-hansen@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:cdern2$tk6$1@news.cybercity.dk...
> Jeg vil blot sige, at så godt som alle receptpligtig medicin har en eller
> anden for for bivirkning.
Korrekt. Men al medicin, der har en virkning, kan have bivirkning.
Receptpligtig eller ej.
> Som jeg skrev tidligere tror, jeg tror, at Letigen er taget af markedet
> primært pga pres fra medierne.
Mediernes pres betød ganske givet meget i sagen. Men mediepresset kom ikke
af ingenting. Det var ikke en tilfældigt opstået trang hos medierne til at
presse nogen. Anledningen var konkrete historier om folk, der mente de havde
fået alvorlige bivirkninger ved at bruge Letigen. Dét var årsagen til, at
nogle medier (især Tænk & Test) gik voldsomt til sagen. Forbrugerrådet, der
udøvede det allerstørste pres.
Letigen blev forbudt, fordi flere og flere fik alvorlige bivirkninger, der
kunne komme fra brugen af Letigen.
Desuden var det afgørende for beslutningen, at Letigen kun har ringe effekt
på overvægt - men altså med mistanke om alvorlige risici.
Sådan er forløbet:
1. september 1990:
Medicinalfirmaet Nycomed sender Letigen på markedet i Danmark.
4. marts 2002:
Lægemiddelstyrelsen vurderer Letigen.
28. juni 2002:
43-årige Randi Andersen får Lægemiddelstyrelsens ord for, at hendes
hjerneskade med »overvejende sandsynlighed« skyldes brug af Letigen. (Læs om
Randis sag på denne side:
www.slankogsyg.dk )
Anerkendelsen af, at Letigen kan have voldsomme bivirkninger, starter en
hård kritik af letigen.
1. august 2002:
Forbrugerrådets blad Tænk+Test fortæller om ni brugere af Letigen, der
angiveligt har fået bivirkninger fra slankepillerne.
18. september 2002:
Apotekerforeningen foreslår afregistrering af en lang række lægemidler,
herunder Letigen.
1. oktober 2002:
Tænk+Test skriver 12 sider om Letigen.
Forbrugerrådet har på det tidspunkt fået 124 henvendelser om bivirkninger:
hjerneblødninger, dødsfald, blodpropper i hjerte og hjerne.
14. oktober 2002:
Letigen gøres kopieringspligtigt. Lægen, der udskriver, og patienten, der
spiser Letigen bliver dermed registreret. Det er kun medicin, der regnes for
stærk og farlig, der gøres kopieringspligtig.
18. oktober 2002:
Lægemiddelstyrelsen oplyser, der er over 500.000 Letigenbrugere.
4. november 2002:
Nycomed afleverer en ny rapport om Letigen. Konklusionerne er ikke markant
forskellige fra tidligere, og styrelsen anbefaler, at Letigen forbliver på
markedet.
6. november 2002:
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bliver kaldt i samråd af DF, S, SF
og Enh. med krav om at trække Letigen tilbage. Ministeren henviser til, at
det er Lægemiddelstyrelsen, der skal træffe afgørelsen.
21. november 2002:
Lægemiddelstyrelsen suspenderer Letigen.
Kontorchef i Lægemiddelstyrelsen, Per Helboe, forklarede beslutningen
således:
»Udslaget kom, da eksperter skabte usikkerhed om nytten af at behandle fedme
med medicin. Der blev sået tvivl om effekten. Da der ikke længere var et
rimeligt forhold mellem risiko og effekt, tog vi skridt til at få Letigen ud
af markedet«
Overlæge i Lægemiddelstyrelsen, Jens Ersbøl, forklarede det mere konkret i
Information 16. november 2002:
»Der er blevet større opmærksomhed, også hos os, om, at et vægttab på
tre-fire kg ikke er det samme som en positiv helbredseffekt. Derfor kan man
heller ikke acceptere bivirkninger."
> Til Katja... Det er kanont, at du selv stoppede med Letigen, når du føler
> ubehag. Det samme gjorde min søster. Jeg har derimod aldrig haft
> ubehag/utilpashed med produktet og har tabt mig en del.
Men har du tabt dig på grund af Letigen eller af andre årsager. Og er du i
stand til at præcisere årsag og virkning?
Har du taget Letigen og i øvrigt spist, som du ellers ville gøre - eller har
du kombineret pillen med andre metoder for at tabe dig.
Arne Astrup - pillens opfinder - har på et tidspunkt nævnt, at effekten af
Letigen faktisk er ganske lille. Det handler om få kilo, man kan tabe sig på
Letigen. Resten af vægttabet kommer fra anden indsats.
Så kan man jo spørge sig selv, hvorfor nogen overhovedet gider løbe riskoen.
For få kilos vægttab.
> Men vi har ikke noget valg. Han har pt. ikke nogle bivirkninger af
> ovenstående. Men du kan tro, vi holder øje med risici.
Når man ikke har noget valg, er valget nemt. *S*
Jeg har selv i perioder tager medicin, der kunne have alvorlige
bivirkninger - dog vel vidende, at risikoen ved at lade være var større end
risikoen ved at tage medicinen. Der kan være mange gode grunde til at tage
medicin på trods af mulige bivirkninger.
Men når det handler om at tabe sig, er der mange andre muligheder end
Letigen og andre piller.
Mvh. Lisbeth