/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Vedrørende køb
Fra : Qbic - [6400]


Dato : 11-06-04 15:02

Jeg har i dag forhørt mig omkring en handel jeg har misset
pga at der var mangler i det købte.

Jeg havde mulighed for at tjene 30.000 kr. på en handel med 2 komputere,
men da der var mangler i det købte har jeg ikke kunne gennemføre denne
handel.

Sælger spiser mig af med et beskedent beløb på 500 kr. I det at han
sansyneligt
ikke kan, eller vil fremsende det manglende.


Jeg kontaktede således et par advokater i set Sønderjyske, men de er således
ikke
helt enige om hvad jeg som køber kan forlange af sælger.

Køber = Privatperson -- Sælger = Erhverv

Har således kontaktet flere der forklarer at jeg som køber har ret til
hvis det står tydeligt på kvitteringerne at det følger med, at jeg kan
sagsøge
sælger for det beløb som jeg kunne tjene på videresalget.

Andre advokater siger at jeg kun kan ophæve handlen, så jeg vil gerne
om der er nogen her inde i nyhedsgruppen som kan forklare mig, med
evt § på ovenstående.

Det vil således koste nogle kroner, men det vil være utopi at køre en sag
hvis jeg ikke får det ønskede efterleveret.

Sælger har givet et "tilbud" på 500 kr. hvis jeg derved afslutter handlen,
og glemmer alt om det som er noteret på kvitteringerne ( Tydeligt )

/ Qbic



 
 
Jonathan Stein (11-06-2004)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 11-06-04 19:01

Qbic - [6400] wrote:

> Har således kontaktet flere der forklarer at jeg som køber har ret til
> hvis det står tydeligt på kvitteringerne at det følger med, at jeg kan
> sagsøge sælger for det beløb som jeg kunne tjene på videresalget.

Hvad ville det have kostet dig selv at udbedre manglen (købe de
manglende ting)?

Du kan næppe få erstattet mere end dette.

> Andre advokater siger at jeg kun kan ophæve handlen, så jeg vil gerne
> om der er nogen her inde i nyhedsgruppen som kan forklare mig, med
> evt § på ovenstående.

Købeloven er relevant. Selv om du skriver, at du køber som privat, er
det muligt købet vil blive betragtet som et handelskøb, så læg mærke til
hvilke regler, der gælder for de forskellige typer af køb.

http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A20030023729

> Sælger har givet et "tilbud" på 500 kr. hvis jeg derved afslutter handlen,
> og glemmer alt om det som er noteret på kvitteringerne ( Tydeligt )

Mit umiddelbare gæt er, at du får mest ud af at takke ja til det
tilbud eller lade handlen gå tilbage.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din e-mail vigtig? Er du træt af virus og spam i mailen?
Virus-scanning og spam-filtrering på alle mail-konti. På redundant
mail-setup med daglig backup.
http://www.jsp-hotel.dk/

Padre (11-06-2004)
Kommentar
Fra : Padre


Dato : 11-06-04 19:25

> Mit umiddelbare gæt er, at du får mest ud af at takke ja til det
> tilbud eller lade handlen gå tilbage.

Det er ikke utænkeligt, at han har krav på positiv opfyldelsesinteresse,
dvs. en erstatning lydende på den sum, han kunne have tjent ved et
videresalg. Der er imidlertid en række betingelser knyttet hertil, og
formueret er ikke mit gebet.

Rune W eller Peter G kunne nok svare, hvis de ellers kan komme ud fra deres
eksamensskjul og hvis vi kunne få flere detaljer på historien (var sælger
bekendt med, at der blev købt med videresalg for øje, er både køber og
sælger professionel handlende med de pågældende varer etc.)

At spørgeren oplyser at have fået modstridende svar fra diverse advokater
tyder dog på, at positiv opfyldelsesinteresse næppe kan opnås.

http://www.retssal.dk/emneindex.php3?vis=n&side=389

Padre



Rune Wold (11-06-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 11-06-04 22:41

Qbic - [6400] wrote:

[klip]

> Sælger har givet et "tilbud" på 500 kr. hvis jeg derved afslutter handlen,
> og glemmer alt om det som er noteret på kvitteringerne ( Tydeligt )

Så vidt jeg forstå, er der tale om et forbrugerkøb.

Erstatning for mangler i forbrugerkøb er reguleret i KBL § 80

§ 80. Lider køberen tab som følge af en mangel, kan han kræve
skadeserstatning, hvis:
1) sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed,
2) sælgeren har givet køberen vildledende oplysninger, som han ikke
havde føje til at anse for korrekte,
3) sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om en mangel, som han
kendte eller burde kende,
4) genstanden savner egenskaber, som må anses tilsikrede, eller
5) mangelen efter købets indgåelse er forårsaget ved sælgerens forsømmelse.

Stk. 2. Ved køb af genstande bestemt efter art kan køberen endvidere
kræve skadeserstatning efter § 43, stk. 3.

Ved køb af computere er der ofte tale om køb af genstande bestemt efter
art. I så fald er der et strik ansvar for mangler jf. KBL § 43, stk. 3,
som der dog kan tages forbehold imod.

Hvis der skulle foreligge et ansvar, kan du selvfølgelig kræve en
beviselig videresalgs fortjeneste, som du går glip af pga. sælgerens
misligholdelse.

/Rune Wold

David T. Metz (13-06-2004)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 13-06-04 14:40

Rune Wold wrote:

> Så vidt jeg forstå, er der tale om et forbrugerkøb.

> Hvis der skulle foreligge et ansvar, kan du selvfølgelig kræve en
> beviselig videresalgs fortjeneste, som du går glip af pga. sælgerens
> misligholdelse.

Kan der være tale om et forbrugerkøb hvis noget er købt alene med videresalg
for øje?

David



Rune Wold (13-06-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 13-06-04 15:08

David T. Metz wrote:

[klip]

> Kan der være tale om et forbrugerkøb hvis noget er købt alene med videresalg
> for øje?

Det kommer vistnok an på, hvilken grad der objektivt foreligger
spekulativ hensigt. Der er noget retspraksis omkring spørgsmålet.

Hvorvidt der er tale om et civilt køb eller et forbrugerkøb er dog ikke
afgørende for spørgerens problem. Ved genuskøb gælder samme regler mht.
erstatningsansvaret.

/Rune Wold

David T. Metz (13-06-2004)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 13-06-04 16:35

Rune Wold wrote:

> Hvorvidt der er tale om et civilt køb eller et forbrugerkøb er dog
> ikke afgørende for spørgerens problem. Ved genuskøb gælder samme
> regler mht. erstatningsansvaret.

Ok, det var bare fordi du selv skrev det som udgangspunkt for dit argument
at der var tale forbrugerkøb, at jeg spurgte. Som lægmand tvivlede jeg blot
lidt på den forudsætning, når køber tilsyneladende udelukkende køber for at
sælge videre (endda med stor profit).

Men i praksis kan jeg sagtens forestille mig at det er tricky. Fx hvis jeg
køber et køtilbud og senere sælger, kan jeg vel hævde at jeg købte varen til
mig selv og senere fortrød, hvorefter jeg videresolgte. Men her er der jo
tale om køb af to ens maskiner, hvor jeg kunne forestille mig det var
sværere at argumentere for eget behov for begge som privat forbruger.

David



jan@stevns.net (12-06-2004)
Kommentar
Fra : jan@stevns.net


Dato : 12-06-04 06:15

"Qbic - [6400]" <info@qbic.dk> skrev :

>Har således kontaktet flere der forklarer at jeg som køber har ret til
>hvis det står tydeligt på kvitteringerne at det følger med, at jeg kan
>sagsøge sælger for det beløb som jeg kunne tjene på videresalget.

Det lyder noget uldent - og du glemmer at fortælle noget - nemlig at
du ikke kontrollerede varen særligt godt da du hentede den, og at
prisen på de 2 bæster var sat usandsynligt lavt.

Dit tab regner du da ud på en sjov måde : I mine øjne, kan tabet kun
være de 2 styresystemer du selv skal ud og investere i, såfremt
maskinerne skulle kunne starte , en fejl, er er temmeligt øjensynlig,
da den springer i øjnene.

Havde jeg været dig, og havde køber til sådanne 2 maskiner, havde jeg
nok bare købt 2 stk styresystemer , og konstateret, vel, jeg tjener
ikke 27.500 i dag, men kun knap 25.000.

(jeg har taget højde for at du har oplyst, at du kun gav 2500, for de
2 Supermax'er)

Du skrev også at du havde en køber til en maskine ( kr. 10.000 ) og
ville beholde den anden selv

( Message-ID: <news:40c2390f$0$298$edfadb0f@dread16.news.tele.dk> )

- så hvordan bliver dit "tab" nu pludseligt så stort som 30.000 ?

Dit tab , kan vel højst være hvad der ville have været i overskud,
efter skatten var betalt, og det undrer mig en smule, hvis de
advokater ikke havde spurgt hvad du selv har gjort, for at begrænse
skaden (tabet), eksempeltvis ved at skaffe styresystemm og gennemføre
handlen , for så bagefter at klare vaflerne med sælgeren.

- som skrives andetsteds - der er vist tale om handelskøb, og så
stilles der noget højere krav, også til køberen (dig)










--
jan@stevns.net - "There is no replacement for displacement..!"
Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på http://www.dkfritidbil.dk
Nu med HP Ipaq H2210 - X-Road og NavTech kort - Bwadrrr !!

Qbic - [6400] (12-06-2004)
Kommentar
Fra : Qbic - [6400]


Dato : 12-06-04 22:45

Jo du har sådan set ret, men jeg har således gået glip af
handlen på 30.000 kr. da køber ikke kunne vente.

Jeg har således med lidt snilde fundet på nogle af de tapes der fulgte med i
handlen
kunne regenerere en backup af systemet + diverse andet brugbart, dog var
båndet formateret men sansyneligt ikke godt nok, så jeg kan så ikke påstå at
det
ikke fulgte med mere, og maskinerne fungerer ganske fint...

Kopi af båndet er fremstillet i de 2 eksemplarer, og alt det andet følsomme
data som var på denne backup er herved sorteret fra, og slettet.


Nyt spørgsmål vedr. købet.

Så er handlen vel afsluttet. ?

Har jeg således ret til at installerer OSet, og anvende det som det var
tænkt
i følge kvitteringerne. ?

Ja hvis nu eks. SCS så vil lægge påstand på at maskinerne ikke er med lovlig
software, kan jeg således henvise til kvitteringerne og afslå at skulle
fjerne det igen. ?

/ Qbic





David T. Metz (13-06-2004)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 13-06-04 14:42

Qbic - [6400] wrote:
> Jo du har sådan set ret,

Hvem svarer du?

David



Qbic - [6400] (13-06-2004)
Kommentar
Fra : Qbic - [6400]


Dato : 13-06-04 21:11

Underordnet, det er kun det sidst stillede spørgsmål jeg
kan bruge et svar på.

Maskinerne bliver i huset et stykke tid endnu, da jeg har fået dem
op og køre SYSTEM V.

Jeg har således med lidt snilde fundet på nogle af de tapes der fulgte med i
handlen
kunne regenerere en backup af systemet + diverse andet brugbart, dog var
båndet formateret men sansyneligt ikke godt nok, så jeg kan så ikke påstå at
det
ikke fulgte med mere, og maskinerne fungerer ganske fint...

Kopi af båndet er fremstillet i de 2 eksemplarer, og alt det andet følsomme
data som var på denne backup er herved sorteret fra, og slettet.


Nyt spørgsmål vedr. købet.

Så er handlen vel afsluttet. ?

Har jeg således ret til at installerer OSet, og anvende det som det var
tænkt
i følge kvitteringerne. ?

Ja hvis nu eks. SCS så vil lægge påstand på at maskinerne ikke er med lovlig
software, kan jeg således henvise til kvitteringerne og afslå at skulle
fjerne det igen. ?

/ Qbic




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste