---

Den nylige diskussion om månen giver mig anledning til at fremdrage to
litterære eksempler.

Da H.C. Andersen den 22. april 1841 var i Smyrna skrev han i sin
dagbog:

Mod Aften saae jeg Nymaanen som en Glaskugle med Guld paa
sin Bund, den syntes at hænge paa Venus Stjernen, (den er
en Guldbaad hvori ligger en Glaskugle).

Jeg kan fra selvsyn bekræfte at man her i Middelhavsområdet efter
solnedgang ofte kan se nymånens næsten helt vandrette segl - ganske
som HCA beskriver det.

Digteren medtog beskrivelsen i sin rejsebog En Digters Bazar (1842).
Dette indbragte ham en hånende kritik fra en anmelder: Han vidste nok
hvordan månen skal se ud!

I Karen Blixens "Skibsdrengens Fortælling" (i hendes Vinter-Eventyr,
1942) er vi i Bodø i det nordlige Norge og oplever de lyse nætter.
Særdeles overraskende ser skibsdrengen fuldmånen stående højt på
himmelen!

Fuldmånen befinder sig som bekendt diametralt modsat solen på
himmelkuglen. Når solen under de omtalte omstændigheder kun kommer
nogle få grader under horizonten, vil fuldmånen tilsvarende kun komme
nogle få grader over denne. Selv uden teoretisk indsigt i astronomien
vil vel de fleste danske have lagt mærke til at "fuldmåne højt på
himmelen" hører vinteren til - og dette gælder i ikke mindre grad på
højere breddegrader.

Sebastjan (Malta)

---

Sebastjan in Malta wrote:
>
> Fuldmånen befinder sig som bekendt diametralt modsat solen på
> himmelkuglen.

Det er rigtigt, men ikke eksakt. Ligesom Jordens rotationsakse hælder
cirka 23° i forhold til ekliptika (den plan der indeholder Jordens
bane rundt om Solen), så hælder også Månens baneplan i forhold til
ekliptika. Det betyder at fuldmånen (som så ikke er helt »fuld«
alligevel, men dog så fuld som den bliver i den pågældende måned) ikke
står *præcist* modsat Solen.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:

> Sebastjan in Malta wrote:
>>
>> Fuldmånen befinder sig som bekendt diametralt modsat solen på
>> himmelkuglen.
>
> Det er rigtigt, men ikke eksakt. Ligesom Jordens rotationsakse hælder
> cirka 23° i forhold til ekliptika (den plan der indeholder Jordens
> bane rundt om Solen), så hælder også Månens baneplan i forhold til
> ekliptika. Det betyder at fuldmånen (som så ikke er helt »fuld«
> alligevel, men dog så fuld som den bliver i den pågældende måned) ikke
> står *præcist* modsat Solen.

Alligevel har Sebastjan vel ret i, at under 'de lyse nætter' (hvor solen
SVJH kommer højst 6 grader under horisonten?), kan fuldmånen næppe komme
til at befinde sig på steder, der rimeligt kan beskrives som 'højt på
himlen'??

--
(slet 'fjern' fra mail-adr.)
med venlig hilsen
Hans

---

Hans Henrik Hansen wrote:
>
> Alligevel har Sebastjan vel ret i, at under 'de lyse nætter' (hvor solen
> SVJH kommer højst 6 grader under horisonten?), kan fuldmånen næppe komme
> til at befinde sig på steder, der rimeligt kan beskrives som 'højt på
> himlen'??

Ja, det har han.

De lyse nætter er når Solen ikke kommer mere end 18 grader under hori-
sonten. Se under Tusmørke på denne side:
http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/ordforkl.html


--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

In article <40C04869.2C89400E@jeppesn.dk>, mail@jeppesn.dk says...

> De lyse nætter er når Solen ikke kommer mere end 18 grader under hori-
> sonten.

Korrekt. De lyse nætter startede i år den 4. maj.

Med venlig hilsen Sven.

---

Sebastjan in Malta skrev:
> Den nylige diskussion om månen giver mig anledning til at fremdrage
> to litterære eksempler. [...]
> Jeg kan fra selvsyn bekræfte at man her i Middelhavsområdet efter
> solnedgang ofte kan se nymånens næsten helt vandrette segl - ganske
> som HCA beskriver det.

Det lyder som et smukt syn.
Ellers er kunsten og litteraturen vist spækket med "forkert" placerede
himmellegemer. I en ekspeditionsrapport fra Nordøstgrønland, fortalte
forfatteren om planeten Venus højt på himlen en sen vinternat. Han
har nok ment Jupiter.

Prøv at se fuldmånens placering på Eckersbergs maleri "Langebro
med løbende figurer" fra 1836. Der er blade på træerne, men om
sommeren kan fuldmånen ikke stå der, hvor han har placeret den.
Også skyggerne er lidt "forkerte" - de burde se parallelle ud.

Link: http://www.kunstnyt.dk/ + søg "Eckersberg" og find
"Langebro med løbende figurer". Eller endnu bedre: Kig ind i
Hirschprungs Samling. Under alle omstændigheder et spændende
billede.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere

---

Sebastjan in Malta wrote:

>I Karen Blixens "Skibsdrengens Fortælling" (i hendes Vinter-Eventyr,
>1942) er vi i Bodø i det nordlige Norge og oplever de lyse nætter.
>Særdeles overraskende ser skibsdrengen fuldmånen stående højt på
>himmelen!
>
>Fuldmånen befinder sig som bekendt diametralt modsat solen på
>himmelkuglen. Når solen under de omtalte omstændigheder kun kommer
>nogle få grader under horizonten, vil fuldmånen tilsvarende kun komme
>nogle få grader over denne. Selv uden teoretisk indsigt i astronomien
>vil vel de fleste danske have lagt mærke til at "fuldmåne højt på
>himmelen" hører vinteren til - og dette gælder i ikke mindre grad på
>højere breddegrader.
>
>
Da solen kommer højst på himlen om sommeren så kommer
månen også højst op på himlen om sommeren.

---

"Peter Ole Kvint" <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse news:c9o7hs$7t$1@news.cybercity.dk...
> >
> Da solen kommer højst på himlen om sommeren så kommer
> månen også højst op på himlen om sommeren.

Den profeti kan hurtigt afkræftes ved at gå ud at kigge
på månen ved 2 tiden hvor den står højest, ca 7° over
horisonten

Mvh
Martin

---

Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

> "Peter Ole Kvint" <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> news:c9o7hs$7t$1@news.cybercity.dk... > >
> > Da solen kommer højst på himlen om sommeren så kommer
> > månen også højst op på himlen om sommeren.
>
> Den profeti kan hurtigt afkræftes ved at gå ud at kigge
> på månen ved 2 tiden hvor den står højest, ca 7° over
> horisonten

Ja, med mindre Peter Ole Kvint altså snakker om *ny*månen! :)

--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

---

Peter Ole Kvint skrev

> > Da solen kommer højst på himlen om sommeren så kommer
> > månen også højst op på himlen om sommeren.

og Martin Larsen svarede

> Den profeti kan hurtigt afkræftes ved at gå ud at kigge
> på månen ved 2 tiden hvor den står højest, ca 7° over
> horisonten

Nu skal jeg ikke kunne sige hvad Peter præcist mener med sit udsagn, men
som jeg læser det er hans udsagn korrekt. Månen bane har en inklination
på ca. 5 grader i forhold til ekliptika (solens "bane") og månens
daglige løb på himlen vil derfor ligge ca. 6 grader (5 grader plus
observatørens parallakse på op til ca. 1 grad) fra solens daglige løb.
Dermed vil månen om sommeren på vores breddegrader kunne nå en højde på
ca. 65 grader, mens den om vinteren højst vil kunne nå ca. 18 grader.


Mvh,
--
Filip Larsen

---

Hej,

"Filip Larsen" skrev...
> Nu skal jeg ikke kunne sige hvad Peter præcist mener med sit udsagn, men
> som jeg læser det er hans udsagn korrekt. Månen bane har en inklination
> på ca. 5 grader i forhold til ekliptika (solens "bane") og månens
> daglige løb på himlen vil derfor ligge ca. 6 grader (5 grader plus
> observatørens parallakse på op til ca. 1 grad) fra solens daglige løb.
> Dermed vil månen om sommeren på vores breddegrader kunne nå en højde
> på ca. 65 grader, mens den om vinteren højst vil kunne nå ca. 18 grader.

Fuldmånen står, som du skriver, modsat Solen ±6°. Da Solen en midsommernat
befinder sig ca. 10° under nordhorisonten må fuldmånen befinde sig ca.
10°±6° over den sydlige horisont. Ved midnat omkring vintersolhverv står
Solen ca. 60° under horisonten, så når Månen er fuld vil den kulminere ca.
60°±6° over sydhorisonten.

--
Mvh. Stubbe Bak Rasmussen

---

Stubbe B.R. skrev

> Fuldmånen står, som du skriver, modsat Solen ±6°. Da Solen en
midsommernat
> befinder sig ca. 10° under nordhorisonten må fuldmånen befinde sig ca.
> 10°±6° over den sydlige horisont. Ved midnat omkring vintersolhverv
står
> Solen ca. 60° under horisonten, så når Månen er fuld vil den kulminere
ca.
> 60°±6° over sydhorisonten.

Det kan jeg jo egentlig kun være enig i. Selvom månen kommer højest på
himlen om sommeren så er det observationsmæssigt nok rimelig
uinteressant da det sker om dagen :)


Mvh,
--
Filip Larsen

---

Filip Larsen wrote:
>
> Det kan jeg jo egentlig kun være enig i. Selvom månen kommer højest på
> himlen om sommeren så er det observationsmæssigt nok rimelig
> uinteressant da det sker om dagen :)

At månen kommer højest på himlen om sommeren, er ikke korrekt.

Månen kommer (som Solen og enhver af planeterne) højest op på himlen
her på den nordlige halvkugle, når den står omkring det sted på
ekliptikalinjen hvor Krebsen er. Om månen er her eller ej, afhænger
ikke af årstiden (sommer/vinter).

Men omkring sankthans står Solen samme sted på ekliptika. Derfor af-
hænger månens *fase* i den situation hvor den står nær Krebsen, af om
det er sommer eller vinter.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen skrev

> At månen kommer højest på himlen om sommeren, er ikke korrekt.
>
> Månen kommer (som Solen og enhver af planeterne) højest op på himlen
> her på den nordlige halvkugle, når den står omkring det sted på
> ekliptikalinjen hvor Krebsen er. Om månen er her eller ej, afhænger
> ikke af årstiden (sommer/vinter).

Suk, ja, jeg kan godt se, at det er noget vås. Min astronomiske
intuition er vist desværre blevet noget rusten på det seneste. Af en
eller anden grund havde jeg fået ekliptikas projektion på himlen for en
obsevatør til at vippe gennem årstiderne i stedet for at rotere. Jeg
beklager.


Mvh,
--
Filip Larsen

---

Filip Larsen wrote:
>
> > > Da solen kommer højst på himlen om sommeren så kommer
> > > månen også højst op på himlen om sommeren.

> Nu skal jeg ikke kunne sige hvad Peter præcist mener med sit udsagn, men
> som jeg læser det er hans udsagn korrekt. Månen bane har en inklination
> på ca. 5 grader i forhold til ekliptika (solens "bane") og månens
> daglige løb på himlen vil derfor ligge ca. 6 grader (5 grader plus
> observatørens parallakse på op til ca. 1 grad) fra solens daglige løb.
> Dermed vil månen om sommeren på vores breddegrader kunne nå en højde på
> ca. 65 grader, mens den om vinteren højst vil kunne nå ca. 18 grader.

Nej. Det afhænger af månens fase.

Omkring sankthans befinder Solen sig på deklinationen (»breddegraden«)
+23 grader. I løbet af et døgn beskriver Solen derfor en lillecirkel med
deklination +23 grader på himlen. Derfor er Solen set fra Danmark på
himlen en stor brøkdel af døgnet, og kun et lille stykke under hori-
sonten ved midnat.

Lad os for lethedens skyld se bort fra månebanens hældning på 5 grader
(det går nok fordi 5 grader er en del mindre end 23 grader). Vi lader
altså som om Månen bevæger sig i ekliptikas plan.

Ved nymåne står Månen og Solen så samme sted. Om sommeren kommer de
højt på himlen, og om vinteren ikke ret højt.

Ved fuldmåne står Månen og Solen derimod på diametralt modsatte punkter
på ekliptika. Er det fx fuldmånen ved sankthans, står Månen på dekli-
nationen -23 grader (se bort fra de 5 grader). Derfor kommer Månen i
denne situation kun lige så højt op på himlen ved midnat (sankthans)
som Solen kommer på himlen om vinteren ved middag (jul).

Sammenfattende: Månen som sådan er hverken højere eller lavere på
himlen om sommeren end om vinteren. Men *fuldmånen* er højere på
himlen om vinteren end om sommeren.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen:

>Sammenfattende: Månen som sådan er hverken højere eller lavere på
>himlen om sommeren end om vinteren. Men *fuldmånen* er højere på
>himlen om vinteren end om sommeren.


Det er korrekt.

Som eksempel, så havde Månen den 8 januar (omkring fuldmåne) en højde
på 60 gr. Den 1 juni var maksimum 13 gr.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

In article <c9p06p$fjs$1@news.cybercity.dk>, filip.larsen@nospam.dk
says...

> Dermed vil månen om sommeren på vores breddegrader kunne nå en højde på
> ca. 65 grader, mens den om vinteren højst vil kunne nå ca. 18 grader.

Det er ikke korrekt. Månen kan sagtens nå op over 60 grader om vinteren.
Månens kulmination varierer ikke med årstiden, men med en periode på ca.
27,3 døgn (den tropiske måned). Månens faser varierer med den synodiske
måned, ca. 29,5 døgn.

F.eks. i nat har Månen den laveste kulmination i denne periode. Den når
(set fra 56,0 grader N, 10,0 grader Ø) kun 6,5 grader op. Det er to dage
siden fuldmåne.

Næste maximum kulmination er d. 18. juni kl. 13:52. Da er det nymåne, og
Månen når 61,5 grader op.

Til vinter når månen d. 27/12 61,8 grader op kl. 0:38. Det er dagen efter
fuldmåne.

Så det er, som det er blevet sagt: Om sommeren kan man fra Danmark se
fuldmånen stå lavt. Om vinteren kan man fra Danmark se fuldmånen stå
højt.

Solen nåede i dag (set fra 56,0 grader N, 10,0 grader Ø) 56,5 grader op.
Der er kun en grad tilbage til solhverv.

Med venlig hilsen Sven.

---

Peter Ole Kvint skrev:
> Da solen kommer højst på himlen om sommeren så kommer
> månen også højst op på himlen om sommeren.

Du havde vel ret, hvis det var *nymånen* det drejede sig om.
Men lige nu handler det om *fuldmånen*.
--
'rluf :·)

---

Herluf Holdt skrev

> Du havde vel ret, hvis det var *nymånen* det drejede sig om.
> Men lige nu handler det om *fuldmånen*.

Hvorfor skulle det gøre en forskel?

---

Filip Larsen skrev:
> Herluf Holdt skrev
>> Du havde vel ret, hvis det var *nymånen* det drejede sig om.
>> Men lige nu handler det om *fuldmånen*.

> Hvorfor skulle det gøre en forskel?

Prøv at tage en tur til Tasmanien (med et stjernehimmelprogram;
fx "Skyglobe"). Så vil du se at fuldmånen står *højt* på himlen
i deres vinterperiode. - Og nymånen står *lavt* på deres
vinterhimmel (nær ved solen).

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- link til "Skyglobe":
http://astro4.ast.vill.edu/skyglobe.htm

---

Hvor meget hælder månebanen egentlig i forhold til Jordens ækvator?

Betragt følgende tre planer:

P: Ekliptikaplanen, dvs. planen der indeholder Jordens bane om Solen
Q: Ækvatorplanen, dvs. Jordens rotationsplan
R: Månebaneplanen (der vist er lig med Månens ækvatorplan)

Hvad er vinklerne? Lad p, q og r være (opadrettede) enhedsnormalvektorer
for planerne P, Q og R (henholdsvis). Så får vi tre vinkler:

a := vinklen mellem q og r
b := vinklen mellem r og p
c := vinklen mellem p og q

Det er velkendt at c = 23,45 grader .

Telnet til ssd.jpl.nasa.gov, port 6775, giver bl.a. følgende:

Obliquity to orbit = 6.67 deg
[...]
Inclination = 5.145 deg

(når man søger på Månen).

Skal dette forstås sådan at

a = 6,67 grader

b = 5,145 grader

Dette kan jo ikke være tilfældet.

En sfærisk trekant ABC kan jo ikke have sidelængder
a = 6,67 grader
b = 5,145 grader
c = 23,45 grader

Andetsteds i tråden er det kommet frem at b er omkring 5 grader. Hvad
er a så?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:40C064B4.F5929D48@jeppesn.dk...
>
> a = 6,67 grader
>
> b = 5,145 grader
>
6.67deg obliquity to orbit , forstår jeg som måneaksens hældning
i forhold til dens baneplan. Egenrotationen har ingen betydning for
hvor vi ser den.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:
>
> > a = 6,67 grader
> >
> 6.67deg obliquity to orbit , forstår jeg som måneaksens hældning
> i forhold til dens baneplan. Egenrotationen har ingen betydning for
> hvor vi ser den.

O.k., det ville forklare »mysteriet«.

Er der så nogen der véd hvor meget månebanen hælder i forhold til
Jordens ækvatorplan? Det var det tal jeg før kaldte a .

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:40C1E7FA.259BD7E3@jeppesn.dk...
>
> Er der så nogen der véd hvor meget månebanen hælder i forhold til
> Jordens ækvatorplan? Det var det tal jeg før kaldte a .
>
Hvis vi får vinklen mellem de opadstigende noder vil
det være en nem sag at regne ud.

Mvh
Martin

---

Jeppe Stig Nielsen skrev

> Betragt følgende tre planer:
>
> P: Ekliptikaplanen, dvs. planen der indeholder Jordens bane om Solen
> Q: Ækvatorplanen, dvs. Jordens rotationsplan
> R: Månebaneplanen (der vist er lig med Månens ækvatorplan)
>
> Hvad er vinklerne? Lad p, q og r være (opadrettede)
enhedsnormalvektorer
> for planerne P, Q og R (henholdsvis). Så får vi tre vinkler:
>
> a := vinklen mellem q og r
> b := vinklen mellem r og p
> c := vinklen mellem p og q
>
> Det er velkendt at c = 23,45 grader .
>
> Telnet til ssd.jpl.nasa.gov, port 6775, giver bl.a. følgende:
>
> Obliquity to orbit = 6.67 deg
> [...]
> Inclination = 5.145 deg
>
> (når man søger på Månen).
>
> Skal dette forstås sådan at
>
> a = 6,67 grader
>
> b = 5,145 grader

Din vinkel a er så vidt jeg kan se netop deklinationen for månen, og
dermed et tal der varierer indenfor ±(23.45+5.15). Bemærk, at b også
varierer en del pga. pertubationer.


Mvh,
--
Filip Larsen

---

Sebastjan:


>Da H.C. Andersen den 22. april 1841 var i Smyrna skrev han i sin
>dagbog:
>
> Mod Aften saae jeg Nymaanen som en Glaskugle med Guld paa
> sin Bund, den syntes at hænge paa Venus Stjernen, (den er
> en Guldbaad hvori ligger en Glaskugle).

>Jeg kan fra selvsyn bekræfte at man her i Middelhavsområdet efter
>solnedgang ofte kan se nymånens næsten helt vandrette segl - ganske
>som HCA beskriver det.

Der er ikke noget mærkeligt i, at man ser himmellegemerne roterede,
når man bevæger sig her fra til ækvator. Det, der sker, er blot at man
selv ændrer hældning fra 55,5 til 0 grader.

Bortset fra det, så kan det ikke have været den 22. april. Den dag var
Venus langt fra Månen (15 grader/30 månediametre), og denne havde ikke
noget videre sejl.

Den 23. passer bedre. Da var afstanden knap 2 grader/4 månediametre.

Venus var dog ikke "inde over" og slet ikke "i" båden. Så dér
spiller den digteriske hjerne ind.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse news:cevic0hdk7u5ec9ubvcuot8026kr28pqt4@4ax.com...
> Sebastjan:
>
>
> >Da H.C. Andersen den 22. april 1841 var i Smyrna skrev han i sin
> >dagbog:
> >
> > Mod Aften saae jeg Nymaanen som en Glaskugle med Guld paa
> > sin Bund, den syntes at hænge paa Venus Stjernen, (den er
> > en Guldbaad hvori ligger en Glaskugle).
>
>
> Bortset fra det, så kan det ikke have været den 22. april. Den dag var
> Venus langt fra Månen (15 grader/30 månediametre), og denne havde ikke
> noget videre sejl.
>
> Den 23. passer bedre. Da var afstanden knap 2 grader/4 månediametre.
>
> Venus var dog ikke "inde over" og slet ikke "i" båden. Så dér
> spiller den digteriske hjerne ind.
>
Du har ret med datoen. Ifølge mit astronomiprogram passer det
meget godt kl 18 UTC. Her ligger Venus lidt skråt ved toppen af den
"usynlige" Måneskive. Dagbogsnotatet er måske kommet til lidt
senere og så har han kludret med datoen.
Meget morsomt at digteren snakker med sig selv om hvordan
han skal sige det.
Mit program bekræfter dog ikke at Månen er belyst forneden -
måske andre har mere præcise data?

Mvh
Martin

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse news:40c99e63$0$3049$14726298@news.sunsite.dk...

Med forbehold for pålideligheden af de rå astronomiske data
får jeg at Månen og Venus var tættest kl 18:51 UTC 23/4 1841.
Afstanden var da .981° , altså knap 1.5 Månediameter fra
kanten af månen. Venus gik ned kl 19:35, så det har sikkert
været et smukt syn ud over havet i en tid hvor luften endnu
ikke kendte så megen forurening.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen:


>Med forbehold for pålideligheden af de rå astronomiske data
>får jeg at Månen og Venus var tættest kl 18:51 UTC 23/4 1841.

Jeg får nu kl 19:50, hvor afstanden var 1,548 grad.

Ved Månens nedgang (kl 19:27) var afstanden 1,566.

>Afstanden var da .981° , altså knap 1.5 Månediameter fra
>kanten af månen.

"Din" afstand er for lille (og svarer til ca 2 månediametre)

> Venus gik ned kl 19:35, så det har sikkert
>været et smukt syn ud over havet i en tid hvor luften endnu
>ikke kendte så megen forurening.

Det er der ingen tvivl om.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse news:8dkjc0hlgovtbttjqo3120snb7mha8eagn@4ax.com...
>
> >Afstanden var da .981° , altså knap 1.5 Månediameter fra
> >kanten af månen.
>
> "Din" afstand er for lille (og svarer til ca 2 månediametre)
>
Sæt månen til ½°, da får du (.981 - .25)/.5 = 1.46

Jeg tvivler på at dine data er mere korrekte til vi hører
fra andre med astroprogrammer.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen:

>Sæt månen til ½°, da får du (.981 - .25)/.5 = 1.46

Nåå, - på den måde.

Man regner himmellegemers indbyrdes afstand fra deres centrum. Ikke
fra kanten.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

Martin Larsen:


>Mit program bekræfter dog ikke at Månen er belyst forneden -
>måske andre har mere præcise data?

Den var belyst for neden.

Det ligger også i, at Solen var gået ned kl 16:53 UT, mod Månen kl
19:27. Solen lå således godt 38 grader fra/under Månen:


(19:27 - 16:53) / 24 * 360 = 38,5.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse news:r2ljc0l9u53re8iviki5t3ndcl1rripb8e@4ax.com...
> Martin Larsen:
>
>
> >Mit program bekræfter dog ikke at Månen er belyst forneden -
> >måske andre har mere præcise data?
>
> Den var belyst for neden.
>
> Det ligger også i, at Solen var gået ned kl 16:53 UT, mod Månen kl
> 19:27. Solen lå således godt 38 grader fra/under Månen:
>
>
> (19:27 - 16:53) / 24 * 360 = 38,5.
>
Jeg ventede at nogen kunne aflæse det nøjagtige tal
i et program. Skal jeg skønne ud fra positionen af
Månen og Solen når jeg til at "båden" stikker op med
forenden i en vinkel på 20°.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen:

>>> Mit program bekræfter dog ikke at Månen er belyst forneden -
>>> måske andre har mere præcise data?

Jeg:

>> Den var belyst for neden.
>>
>> Det ligger også i, at Solen var gået ned kl 16:53 UT, mod Månen kl
>> 19:27. Solen lå således godt 38 grader fra/under Månen:
>>
>>
>> (19:27 - 16:53) / 24 * 360 = 38,5.

Martin:

>Jeg ventede at nogen kunne aflæse det nøjagtige tal
>i et program. Skal jeg skønne ud fra positionen af
>Månen og Solen når jeg til at "båden" stikker op med
>forenden i en vinkel på 20°.

Jeg troede du mente "at Månen *er belyst* forneden",
så HCA kunne se den som et tydeligt segl den 23. (5,9%) i modsætning
til den 22. (kun 1,8%).

Men du mente åbenbart "at Månen er belyst *forneden*"; eller nærmere
seglets hældning mod vandret.

Den vinkel afhænger jo af tidspunktet på døgnet, men nu taler vi
omkring kl 19 UT.

Hvis Månen var på ekliptika, ville svaret være ekliptikas afvigelse
fra lodret det pågældende sted på himlen (28,4 gr).

Månen stod imidlertid ikke på ekliptika, men 4,3 gr over den.
Måneseglets hældning var derfor kun 15,1 gr i forhold til vandret;
altså med den nordlige (højre) spids øverst.

I øvrigt er det værd at bemærke sig, at HCA utvivlsomt har været vidne
til et udtalt jordskin på Månen. Det er hyppigt og mest udtalt netop
ved den månefase (hvor man på Månen har næsten fuldjord).

Han har således tydeligt kunnet se Månens mørke del som en
"transparent" kugle på den mørke himmelbaggrund og haft særdeles god
grund til at ligne den ved en glaskugle med sollys på den nederste
del.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote in message news:<40c99e63$0$3049$14726298@news.sunsite.dk>...
> "N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse news:cevic0hdk7u5ec9ubvcuot8026kr28pqt4@4ax.com...
> > Sebastjan:
> >
> > >Da H.C. Andersen den 22. april 1841 var i Smyrna skrev han i sin
> > >dagbog:
> > >
> > > Mod Aften saae jeg Nymaanen som en Glaskugle med Guld paa
> > > sin Bund, den syntes at hænge paa Venus Stjernen, (den er
> > > en Guldbaad hvori ligger en Glaskugle).
> >
> > Bortset fra det, så kan det ikke have været den 22. april. Den dag var
> > Venus langt fra Månen (15 grader/30 månediametre), og denne havde ikke
> > noget videre sejl.
> >
segl, ikke sejl
> >
> > Den 23. passer bedre. Da var afstanden knap 2 grader/4 månediametre.
> >
> > Venus var dog ikke "inde over" og slet ikke "i" båden. Så dér
> > spiller den digteriske hjerne ind.
> >
HCA skriver at månen "syntes at hænge paa Venus". Dette behøver ikke
at indebære at de to himmellegemer stod tæt sammen.
> >
> Du har ret med datoen. Ifølge mit astronomiprogram passer det
> meget godt kl 18 UTC. Her ligger Venus lidt skråt ved toppen af den
> "usynlige" Måneskive. Dagbogsnotatet er måske kommet til lidt
> senere og så har han kludret med datoen.
> >
Ja, HCA kludrede ofte med datoer (og ugedage), og det hændte at han
efter nogle dages afbrydelse på én gang indførte dagbogsnotater fra
flere foregående dage.

I øvrigt udmærkede HCA sig ved skarp iagttagelsesevne. På den samme
rejse forbavsedes han over Venus' overordentlige lysstyrke: den fik
genstande til at kaste skygge! At dette faktisk kan observeres i
Middelhavsområdet har jeg ved udspørgen af søfolk fået bekræftet.

Sebastjan (Malta)

---

>> > >Da H.C. Andersen den 22. april 1841 var i Smyrna skrev han i sin
>> > >dagbog:
>> > >
>> > > Mod Aften saae jeg Nymaanen som en Glaskugle med Guld paa
>> > > sin Bund, den syntes at hænge paa Venus Stjernen, (den er
>> > > en Guldbaad hvori ligger en Glaskugle).

Jeg:

>>> ..., og denne havde ikke noget videre sejl.

Sebastjan:

>segl, ikke sejl

Er det ikke en båd, HCA skriver om?

>>> Venus var dog ikke "inde over" og slet ikke "i" båden. Så dér
>>> spiller den digteriske hjerne ind.

Sebastjan:

>HCA skriver at månen "syntes at hænge paa Venus". Dette behøver ikke
>at indebære at de to himmellegemer stod tæt sammen.

Nej. Men han skriver også "hvori ligger en Glaskugle"
og Venus var altså ikke så tæt på, at man med rette kunne sige, at den
var *i* båden.

>Ja, HCA kludrede ofte med datoer (og ugedage), og det hændte at han
>efter nogle dages afbrydelse på én gang indførte dagbogsnotater fra
>flere foregående dage.

Hvor har du datoen fra?

Ifølge det link, Martin giver til det kongelige bibliotek, er det ikke
HCA, der har kludret:

http://base.kb.dk/hca_pub/cv/main/Page.xsql?nnoc=hca_pub&p_VolNo=2&p_PageNo=191&p_mode=facsimile

>I øvrigt udmærkede HCA sig ved skarp iagttagelsesevne. På den samme
>rejse forbavsedes han over Venus' overordentlige lysstyrke: den fik
>genstande til at kaste skygge! At dette faktisk kan observeres i
>Middelhavsområdet har jeg ved udspørgen af søfolk fået bekræftet.

Det er også et kendt fænomen.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

Jeg skrev:

>Nej. Men han skriver også "hvori ligger en Glaskugle"
>og Venus var altså ikke så tæt på, at man med rette kunne sige, at den
>var *i* båden.

Jeg glemte:

Men jeg tror, jeg misforstod HCA i første omgang. Det er også Månen,
han kalder glaskugle, i sidste del af citatet; ikke Venus. Og så
passer det jo, at den ligger *i* båden.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse news:cevic0hdk7u5ec9ubvcuot8026kr28pqt4@4ax.com...

> Bortset fra det, så kan det ikke have været den 22. april. Den dag var
> Venus langt fra Månen (15 grader/30 månediametre), og denne havde ikke
> noget videre sejl.
>
> Den 23. passer bedre. Da var afstanden knap 2 grader/4 månediametre.
>
Hmm, nu har jeg set dagbogen på nettet:
http://base.kb.dk/hca_pub/cv/main/Page.xsql?nnoc=hca_pub&p_VolNo=2&p_PageNo=191&p_mode=facsimile

Og den er sørme fra den 23. Tsk, tsk.

Mvh
Martin